Vi rådgiver og deltager aktivt i professionelle bestyrelser, og er med til at gøre en forskel i den strategisk og juridiske udvikling af virksomheden.
I dag har de fleste virksomheder gavn af en professionel bestyrelse, som hjælper den daglige ledelse med at se virksomheden i et større perspektiv. Bestyrelsen er med til at fastsætte den overordnende strategi for virksomhedens visioner og drift.
Vores regnskabs- og forretningsmæssige forståelse betyder, at vi kan bidrage ikke blot med viden om reglerne for selskaber, bestyrelsesansvar mv., men tager i samarbejde med den daglige ledelse og øvrige bestyrelsesmedlemmer også ansvar for væsentlige beslutninger omkring strategi og visioner. På den måde kan vi være med til at præge virksomhedens generelle udvikling i relation til økonomi, organisation, personalepolitik og lignende områder.
Herudover bruger vi naturligvis vores juridiske baggrund og viden til at sikre, at virksomheden dels overholder gældende lovgivning og dels er på forkant med eventuelle lovændringer.
Vi har et indgående kendskab til mange brancher og har et bredt netværk fra blandt andet banker og revisorer – både lokalt, nationalt og internationalt – og kan være med til at skabe vigtige relationer og åbne døre.
Vi engagerer os og stiller modkrav til de virksomheder, hvor vi sidder i bestyrelsen. Vi kræver blandt andet, at vi løbende bliver orienteret om væsentlige forhold i virksomheden. Dette for at sikre, at vi har et indgående kendskab til virksomheden og dens økonomi, så vi kan bidrage mest muligt med viden og sparring.
Vi er et fremsynet full-service advokatfirma, der rådgiver en bred vifte af klienter –
alt fra privatkunder til lokale og nationale virksomheder i SMV segmentet samt
internationale virksomheder.