Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at udskifte generelle klimaudsagn med konkret information om virksomhedens tiltag for at CO2-kompensere. Opfordringen kommer for, at virksomhederne skal undgå risiko for greenwashing.

Virksomheders kompensationsordninger kan vildlede forbrugerne

Det er blevet populært blandt virksomheder at købe sig ind i klimakompenserende projekter, hvor der plantes træer, etableres solcelleanlæg m.m. for at virksomheder kan markedsføre sine tjenesteydelser og produkter med klimaudsagn, som fx ”klimaneutrale” eller ”CO2-kompenserende”.

I praksis er der dog udfordringer med at dokumentere projekternes reelle CO2-kompensation. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udtalt:

”Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt”, og at virksomheder risikerer at gøre sig skyldig i vildledning af forbrugerne, hvis der ikke kan fremvises dokumentation, der understøtter de anvendte klimaudsagn, fordi markedsføringen er egnet til at give forbrugerne det indtryk, at tjenesteydelsen eller produktet ikke påvirker klimaet, eller at klimapåvirkningen er blevet reduceret eller kompenseret, hvor dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Kravet om, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres, fremgår af markedsføringslovens § 13d

Læs også: Nyt EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering bliver en del af årsregnskabsloven

Hvad er greenwashing?

Greenwashing

Greenwashing er, når en virksomhed i sin markedsføring og kommunikation over for forbrugere fremstår grønnere og mere klimavenlig, end virksomheden i praksis er. Greenwashing kan derfor føre til, at forbrugere vildledes om virksomhedens reelle klimaaftryk, og det er ulovligt, fordi markedsføringslovens § 5 indeholder et forbud mod brug af urigtige oplysninger, eller oplysninger, der kan vildlede en gennemsnitsforbruger.

Et eksempel på greenwashing er en virksomhed, der markedsfører sig med, at den er CO2-neutral, men i virkeligheden er virksomhedens klimavenlige aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til virksomhedens negative påvirkning af miljøet. Forbrugerombudsmanden har øget fokus på greenwashing for tiden, og den 7. maj 2024 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en ny anbefaling til virksomheder angående brug af generelle klimaudsagn.

Forbrugerombudsmanden udtalte i pressemeddelelsen, at:

”Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.”

Forbrugerombudsmanden

Læs også: Nyt EU-direktiv om ESG due diligence skal sikre klima, miljø og menneskerettigheder

Ny lovgivning omkring klimaudsagn på baggrund af kompensationsordning

Forbrugerombudsmanden flagede yderligere, at EU-direktivet om urimelig handelspraksis, der træder i kraft 27. september 2026, vil blive implementeret i markedsføringsloven, og at der derfor bliver indført et forbud for virksomheder mod at markedsføre, at ”et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner”, hvor udsagnet baseres på en CO2-kompensationsordning.

Forbrugerombudsmanden har derfor allerede nu – sammen med de øvrige nordiske forbrugermyndigheder - været ude med en anbefaling til virksomhederne om at konkretisere i markedsføringen, hvad virksomheden gør for klimaet i stedet for at bruge generelle klimaudsagn:

”Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.”

Forbrugerombudsmanden

Læs også: Nyt direktiv i Europa-Parlamentet kan fremme den grønne omstilling

Det er derfor afgørende, at virksomheder tydeliggør over for forbrugerne, om virksomhederne anvender kompensationsordninger, og at virksomhederne beskriver de konkrete tiltag, virksomheden gør for klimaet - i stedet for at bruge generelle klimaudtryk - og at virksomheden faktisk kan dokumentere de konkrete tiltag og effekten af disse.  

Hvis I ønsker rådgivning om grøn markedsføring, er I velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

Som iværksætter er der mange ting, som du skal holde styr på...

Derfor inviterer DreistStorgaard Advokater til et informativt GÅ-HJEM-MØDE med fokus på iværksætteri og betydning af ESG. 

På mødet vil partner og advokat Dan Jordy give dig gode råd, tips og viden fra erfaringer med andre iværksættere og start-ups - men også sætte fokus på ESG og relevansen/betydningen for iværksættere. 

Hvornår: Torsdag d. 20. juni kl. 17.00-19.00

Hvor: Sports Allé 5B, 1.th., 4700 Holbæk

Der vil være lidt godt til ganen.

Tilmelding til marketing@dslaw.dk 

Hvis du vil læs mere om hvordan vi kan rådgive dig, så find mere information her

Folketinget har den 2. maj 2024 vedtaget lovforslag L107, som ændrer årsregnskabsloven for at indføre EU's nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Hvad er CSRD?

CSRD er en forkortelse for EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD er et EU-direktiv, der ændrer, hvordan bestemte virksomhedsklasser fremover skal indrapportere deres bæredygtige indsatser.

Hvad er formålet med CSRD?

Formålet er at fremme virksomheders bæredygtighedstiltag og skabe gennemsigtighed omkring en virksomheds grønne profil for udefrakommende – det kan være aftaleparter, investorer, m.fl., så der kan træffes informerede beslutninger om fremtidige samarbejder og investeringer i virksomheden. Derudover vil rapporteringen kunne bidrage til  forebyggelse af greenwashing, da virksomheder bedre vil kunne dokumentere de bæredygtige indsatser, der bruges i markedsføring og kommunikation.

Hvilken betydning får lovændringen?

Det fremhæves, at der med lovændringen sket en forhøjelse af størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1-3, og en ændring af årsregnskabslovens § 99 a.

Sidstnævnte betyder overordnet, at store virksomheder i ledelsesberetningen skal medtage en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

Virksomheden skal også oplyse om den proces, den har gennemført, for at identificere de oplysninger, der indgår i rapporteringen.

Bæredygtighedsrapporten skal blandt andet omfatte:

• En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed
• En tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation
• En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
• En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål
• En beskrivelse af due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er relevant,
• De væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, og eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og resultatet af sådanne tiltag.

Der stilles ikke tilsvarende krav for små og mellemstore virksomheder omfattet af § 99 a, der i stedet er underlagt en begrænset bæredygtighedsrapportering i henhold til ny § 107 e.

Herefter skal følgende oplysninger blandt andet være omfattet:

• En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi.
• En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
• Virksomhedens væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger på bæredygtighedsspørgsmål og eventuelle tiltag, der er taget for at identificere, overvåge, forebygge, afbøde eller afhjælpe sådanne aktuelle eller potentielle negative indvirkninger.
• De væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan virksomheden håndterer disse risici.

Oplysninger, der efter § 99 a, stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med ESRS, der er de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering som fastsat af EU.

Hvem er omfattet og hvornår træder lovændringerne i kraft?

Lovændringerne træder i kraft den 1. juni 2024, men indfases løbende for de forskellige virksomhedsklasser.

For store virksomheder i regnskabsklasse D med mere end 500 ansatte får lovændringerne virkning med tilbagevirkende kraft for regnskabsåret, der begyndte 1. januar 2024 eller senere.  

For store virksomheder i regnskabsklasse C får lovændringen virkning for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, og som på balancetidspunktet havde max 500 ansatte.

For små og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse D får lovændringen virkning for regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

• 99 a finder ikke anvendelse for virksomheder, som opfylder størrelsesgrænserne for mikrovirksomheder.

Indtil den nye lovgivning får virkning for de specifikke virksomhedsklasser, skal virksomhederne rapportere efter den hidtil gældende årsregnskabslovs § 99 - lov nr. 1716 af 27. december 2018.

 Hvis I ønsker rådgivning om ESG, så kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med private investorer, bestående af et konsortium mellem Dansk Arealudvikling ApS og DE Ejendomme A/S omkring et stort udviklingsprojekt på havnen i Nykøbing Falster. DreistStorgaard Advokater A/S har rådgivet investor og projektudvikler gennem hele processen.

Projektet omhandler blandt andet et kvalitetshotel, boliger og et kontorbyggeri på havnen i Nykøbing Falster. Og mulighed for bl.a. familievenlige boliger på den nuværende rådhusmatrikel.

Ifølge Allan Munk fra Dansk Arealudvikling og repræsentant fra konsortiet, er Nykøbing og Lolland-Falster en interessant investeringscase.

”Det er nogle utrolige spændende og ikke mindst ambitiøse planer Guldborgsund Kommune har sat i gang for det nuværende store havneområde i Nykøbing F. Det er med stor glæde, vi i konsortiet ser frem til at kunne bidrage til en del af realiseringen af de samlede planer. Vi er sikker på, at byen over tid vil opleve en positiv forandring med de nye byarealer, som området giver plads til. Vi kommer til at bygge boliger, hvor der er fokus og opmærksomhed på at skabe en sammenhæng med den nuværende bydel og det nye havneområde.

På erhvervsområdet ser vi gode muligheder for, at det kan medvirke til at skabe afsæt for et nyt hotel. Et hotel på et niveau som kan understøtte byen og områdets mange aktiviteter inden for erhverv, kultur og sport. Vi ser meget frem til, at vi snart kan sætte vores kræfter ind på at medvirke til udviklingen af flere dele af havnen”, siger Allan Munk afslutningsvist på vegne af konsortiet bestående af Dansk Arealudvikling ApS og DE Ejendomme A/S.

DreistStorgaard Advokater ser frem til at følge projektet.

Den 24. april 2024 vedtog Europa-Parlamentet EU-direktivet, Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD/CS3D), der skal sikre, at virksomheder minimerer negative påvirkninger af klima, miljø og menneskerettigheder.

Direktivet indfases gradvist i perioden 2027-2029 og gælder for en afgrænset gruppe af virksomheder, der udøver virksomhed i EU.

Minimeringen af de negative påvirkninger skal komme ved at indføre krav til due diligence procedurer og politikker.

Direktivet regulerer virksomheders pligt til at foretage due diligence med det formål at redegøre for – og minimere - virksomhedens negative påvirkning af miljø, klima og menneskerettigheder. Herunder ved identificering, risikovurdering og forebyggelse af de faktorer, der negativt påvirker ESG.

Direktivet har begrænsninger i omfanget

Direktivet kommer til at omfatte virksomheder etableret i EU med 1.000+ ansatte og en årlig nettoomsætning i EU på 450 mio. euro samt virksomheder baseret uden for EU, der genererer en årlig nettoomsætning i EU på minimum 450 mio. euro.

Forpligtelserne vedrører dog ikke blot hovedvirksomheden. SMV’er og datterselskaber vil ikke blive direkte omfattet af direktivet, men forventes at blive indirekte omfattet, idet hovedvirksomhedens aktivitets- og værdikæde -herunder de af hovedvirksomhedens anvendte underleverandører og underentreprenører - vil blive påvirket af kravene i direktivet.

Hvad er CSDDD/CS3D?

Corporate Sustainability Due Diligence Directive, forkortet til CSDDD eller CS3D, er et EU-direktiv, der blev fremsat som forslag den 23. februar 2022 og vedtaget af Europa-Parlamentet 24. april 2024 for blandt andet at imødekomme Paris-aftalen om at begrænse global opvarmning samt FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder i forhold til menneskerettigheds- og miljørelaterede mål, da frivillige tiltag inden ikke synes at have haft den ønskede begrænsning af virksomheders negative indvirkninger på ESG-området.

Læs også: Nyt direktiv i Europa-Parlamentet kan fremme den grønne omstilling

Hvad er ESG?

ESG er en forkortelse for Environmental, Social, and Governance. Formålet med de tre kategorier er at skabe overblik over virksomheders miljømæssige, sociale samt ledelsesmæssige faktorer. E omfatter blandt andet virksomhedens påvirkning af miljø og klima, mens S omfatter arbejdsforhold, menneskerettigheder og samfundsansvar, og G omhandler ledelse og integritet.

Læs også: Ombudsmanden kritiserer virksomhed for vildledende markedsføring

Hvilken betydning får CSDDD/CS3D for virksomheder?

Virksomheder kan forvente at skulle bruge flere ressourcer på at indføre procedurer og politikker. Det kan være ved kontrolforanstaltninger, overvågning samt dokumentering og rapportering, der sikrer, at virksomheden som led i driften aktivt identificerer og begrænser negative ESG-relaterede risici og fokuserer på at fremme virksomhedens bæredygtighed.

Direktivets implementering kan omvendt være en hjælp til virksomheder til at skabe overblik og navigere i ESG-regulering og konsekvenser ved manglende håndtering af virksomhedens negative indvirkning på ESG.

Derudover kan direktivet være med til at fremme virksomheders bæredygtige tiltag og styrke virksomhedens omdømme - og dermed konkurrenceevne.

Overholder virksomheden ikke sine due diligence-forpligtelser, kan virksomheden dog ifalde en bøde på op til 5% af virksomhedens årlige nettoomsætning.

Hvis I ønsker rådgivning om ESG, er I velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

I marts i år vedtog Europa-Parlamentet et nyt direktiv om grønne påstande. Dette såkaldte Green Claims Directive (GCD) kan fremover forhindre falsk eller vildledende reklame, der hindrer den grønne omstilling og potentielt medføre sanktioner over for en række virksomheder.

Direktivet introducerer en række krav til virksomheder, der agter at fremsætte miljøpåstande over for forbrugere. Herunder et krav om at grønne påstande skal være baseret på en livscyklusvurdering af det pågældende produkt.

Det er et meget betydeligt lovgivningsmæssigt direktiv i retning af at regulere miljøpåstande og brugen af miljømærkninger. Særligt i de tilfælde som ikke i forvejen er omfattet af EU-lovgivning.

Fakta

Hvad er livscyklusvurderinger?

Livscyklusvurderinger

Livscyklusvurderinger er en række metoder inden for økologi, der anvendes til at vurdere produkters eller produktsystemers belastning af miljøet gennem hele deres livscyklus.

Læs også: Ombudsmanden kritiserer virksomhed for vildledende markedsføringlik her

Nyt direktiv stiller dokumentationskrav til virksomheder

Virksomheder, der ønsker at offentliggøre eksplicitte miljøpåstande, skal fremadrettet udføre omfattende vurderinger og fremlægge understøttende dokumentation.

GCD skitserer specifikke krav til underbyggelse af eksplicitte miljøpåstande. For eksempel ved at kræve livscyklusovervejelser, offentliggørelse af videnskabelig dokumentation og forklaring af enhver afvigelse fra lovgivning eller industri- og sektorstandarder.

GCD har yderligere til formål at give en passende procedure for klager for personer, organisationer og andre, der er negativt påvirket af vildledende markedsføring.

Læs også: Ny landsretsdom om greenwashing

Fakta

Hvad er grønne påstande?

 

Grønne påstande

Med grønne påstande forstås brugen af udsagn, som giver indtryk af, at et produkt eller en aktivitet hos en erhvervsdrivende har mindre belastende effekt på miljøet, herunder klimaet.

GCD kan bane vejen for større antal greenwashing-retssager

Den Europæiske Unions hensigt med direktivet er at styrke reguleringsforanstaltninger mod falske eller vildledende miljøpåstande, der almindeligvis er kendt som greenwashing.

Formålet med direktivet om grønne krav er at forhindre, at falsk eller vildledende reklame hindrer den grønne omstilling. I henhold til GCD kan kun virksomheder, der har verificeret deres påstande som miljøvenlige, høste kommercielle fordele ved at bruge grønne påstande.

GCD og andre relaterede greenwashing-regler kunne meget vel bane vejen for et stigende antal greenwashing-retssager rundt om i verden.

Virksomheder kan blive sanktioneret på forskellige måder

Med de nye offentlige sanktioner kan virksomheder, der ikke overholder kravene, i fremtiden blive mødt med sanktioner som bøder, konfiskation eller midlertidige udelukkelser fra offentlige indkøb.

Stort skridt taget mod greenwashing

GCD markerer en vigtig milepæl i den europæiske grønne aftale og styrker Kommissionens ambition om at bekæmpe greenwashing og styrke forbrugerne. At undgå greenwashing-påstande kan hjælpe virksomheder med et bevare virksomhedens omdømme, øge kundernes tillid og fremme etisk og bæredygtig forretningspraksis.

Med det nye direktiv er der - efter vores opfattelse i DreistStorgaard - sket en klar opstramning mod greenwashing og introducerer nu sanktioner for dem, der findes skyldige i at fremsætte vildledende grønne påstande.

Forebyg greenwashing - kontakt os

Hvis I ønsker rådgivning omkring markedsføringslovens regler for brug af klima- eller miljøudsagn eller en gennemgang af konkret markedsføringsmateriale. så er I velkomne til at kontakte advokat og partner, Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

DreistStorgaard Advokater har gjort lidt af et scoop ved at ansætte Morten Lindkvist Nielsen som advokat.

Morten Lindkvist Nielsen har i en årrække arbejdet med individuel- og kollektiv arbejdsret i sit tidligere virke hos Danmarks største arbejdsgiverorganisation. I den forbindelse bistod han en lang række virksomheder med alle former for ansættelsesret - alt fra ansættelse til afskedigelse og hvad der ligger derimellem.

Stor ekspertise og viden inden for det ansættelsesret og det kollektive arbejdsretssystem

Derudover har Morten været med til at forhandle de toneangivende overenskomster på det danske arbejdsmarked, hvilket har givet ham et indgående kendskab og forståelse for det kollektive arbejdsretssystem.

"Det har givet mig en værdifuld erfaring inden for et felt som stort set alle virksomheder kommer i berøring med på den ene eller anden måde, og som kun bliver mere og mere kompliceret. Jeg ser derfor frem til at kunne bidrage med denne viden hos DreistStorgaard fremadrettet"

Morten Lindkvist Nielsen
Advokat

Morten har også tidligere arbejdet i Digitaliseringsstyrelsen som fuldmægtig, hvor han sad med udbud og it-kontrakter. Han har blandt andet været med til at udarbejde udbudsmateriale til en række af de IT-systemer, der har været udbudt over de senere år og været med til at lægge grundstenene til fællesstatsligt digitaliseringsakademi.

Bred faglig profil og i sync med firmaets værdier

Udover ansættelsesret kommer Morten også til at bidrage på andre områder med sine mange kompetencer. Herunder den brede erhvervsret med fokus på selskabsret, køb og salg af virksomheder, udbudsret og it-kontrakter samt retssager og tvister.

I DreistStorgaard har vi et klart og tydeligt værdisæt, og den DNA er ofte noget, der tiltrækker folk til DreistStorgaard Advokater. Morten så noget af det samme, og han ser sig selv i måden, vi arbejder på.

"Jeg så et advokatselskab, som deler de samme værdier, som jeg selv gør. Det handler om at se mennesket bag klienten og om at være med til se løsninger, som er holistiske, og som er med til at skabe værdi for klienterne. Derudover var DreistStorgaards ry som et fremsynet advokatfirma med gode og dygtige medarbejdere også noget, der tiltalte mig"

Forbrugerombudsmanden indskærpede i marts forbuddet mod vildledende markedsføring over for en virksomhed, der havde markedsført drikkevand på flaske med et miljøudsagn om, at emballagen bestod af genbrugsplast. Reelt bestod flaskerne af genanvendt plast.

Flasker af genanvendt plastik har en højere miljøbelastning end flasker af genbrugt plastik, og Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at virksomheden havde markedsført deres plastflasker på en sådan måde, at de fremstod som værende mere klimavenlige over for forbrugeren, end hvad der var tilfældet.

Markedsføringen kunne derfor give forbrugerne et vildledende indtryk af flaskernes miljøbelastning.

Vi ser en tendens til, at flere virksomheder fjerner budskab om klimavenlighed og bæredygtighed i markedsføringen af deres produkter, fordi de ikke i tilstrækkelig grad kan dokumentere rigtigheden heraf.

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er, når en virksomhed i sin markedsføring og kommunikation over for forbrugere fremstår grønnere og mere klimavenlig end virksomheden i praksis er. Greenwashing kan derfor føre til, at forbrugere vildledes om virksomhedens reelle klimaaftryk, og det er ulovligt, fordi markedsføringslovens § 5 indeholder et forbud mod brug af urigtige oplysninger, eller oplysninger, der kan vildlede en gennemsnitsforbruger.

Et eksempel på greenwashing er en virksomhed, der markedsfører sig med, at den er CO₂-neutral, men i virkeligheden er virksomhedens klimavenlige aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til virksomhedens negative påvirkning af miljøet.

Greenwashing et højaktuelt emne

Greenwashing er fortsat et aktuelt emne, fordi forbrugerne i stigende grad er bevidste omkring, hvordan deres handlinger påvirker klima og miljø.

Fordi klimavenlighed og bæredygtighed er blevet en afgørende faktor, når forbrugere træffer beslutninger, er der skabt et pres og et incitament for virksomheder til at fremstå grønne udadtil for at forblive konkurrencedygtige, selv om virksomheden med sine faktiske handler ikke lever op til dette grønne image i praksis. Grøn markedsføring kan derfor have afgørende betydning for virksomhedens succes.

Greenwashing kan få omfattende konsekvenser

Forbrugerombudsmanden og interesseorganisationer har øget fokus på at beskytte forbrugere mod vildledende markedsføring ved greenwashing, og det kan få omfattende økonomiske konsekvenser for en virksomhed at markedsføre sig som klimavenlig eller bæredygtig, hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at virksomheden i praksis lever op til disse udsagn.

Det kan blandt andet koste virksomhederne en politianmeldelse og en klækkelig bøde at overtræde markedsføringsloven.

Hvad mener DreistStorgaard?

Som virksomhed er det afgørende, at de tiltag, der ligger til grund for en virksomheds grønne markedsføring er korrekte og kan dokumenteres. Det er altså essentielt, at der er gennemsigtighed for forbrugeren omkring virksomhedens grønne profil, og at markedsføringen heraf er retvisende i forhold til de faktiske forhold.

Hvis I ønsker rådgivning omkring markedsføringslovens regler for brug af klima eller miljøudsagn eller en gennemgang af konkret markedsføringsmateriale, er I velkomne til at kontakte advokat og partner, Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

Læs mere om greenwashing her, hvor vi har skrevet om dokumentationskrav til klimaudsagn og gode råd til at undgå greenwashingfælden.

DreistStorgaard Advokater er rangeret blandt Danmarks bedste advokatfirmaer ifølge Legal 500's seneste europæiske guide. 

Legal 500 er et anerkendt og prestigefyldt opslagsværk og rankingbureau, som hvert år placerer advokatfirmaer og advokater på en liste over de absolut bedste på internationalt niveau.

DreistStorgaard har i de seneste 18 måneder arbejdet fokuseret med at øge den internationale profil, og det kaster nu en flot anerkendelse af sig, i det vi er blevet anerkendt af Legal 500 som et førende dansk advokatfirma indenfor en række af kerneområderne i vores forretning: bank/finans, insolvens og M&A/virksomhedsoverdragelser. 

I forhold til de personlige rankings er Martin Skovbjerg, Svend-Aage Dreist Hansen, Søren Storgaard og Nikolaj Juhl Hansen desuden alle nævnt som ledende advokater indenfor bankmæssige og finansielle forhold samt på området for virksomhedsoverdragelser ligesom Johnny H. Madsen og Søren Storgaard er det på det insolvensretlige område.

Der skal derfor lyde stor tak til vores klienter og samarbejdspartnere for den flotte feedback, der har placeret os godt på listen.

Takken er lige så stor til vores enormt dygtige medarbejdere, der har leveret en sublim indsats for at opnå den flotte anerkendelse.

Mikkel Lindberg Rasmussen suser ind som ny mand på holdet i DreistStorgaards afdeling i Køge.

Afdeling Bank, Gæld og Realkredit har allerede taget godt imod Mikkel, hvor han kommer til at sidde. Her skal han varetage opgaver som sagsbehandling og fremvisning og besigtigelser af ejendomme i forbindelse med tvangsauktioner.

Han glæder sig til at lande i rutinerne i et firma, han udelukkende har hørt godt om.

DreistStorgaards alsidighed appellerede

Mikkel har tidligere arbejdet i Forsvarets Personalestyrelse, hvor personalejura var det primære arbejdsområde, og nu ser han frem til at udvide sin viden og erfaring.

"Jeg synes virksomheden virkede interessant, fordi det netop er et full-service advokatkontor, hvor mange forskellige juridiske discipliner er tilstede"

Mikkel Lindberg Rasmussen
Stud. jur.

Som så mange andre af vores ansatte i DreisStorgaard, så ligger der en spændende historie bag mennesket. Det er ikke en undtagelse med Mikkel, der er vokset op i Svendborg med det sydfynske øhav som legeplads. Det har gjort ham til en habil windsurfer, hvilket man ikke møder hver dag.

God vind og velkommen til!