Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Lovforslag om Cybersikkerhed til Implementering af NIS2 er sendt i høring

Forsvarsministeriet har sendt forslag til ”Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau” i høring. Lovforslaget er fremsat med det formål at implementere Net- og Informationssikkerhedsdirektivet 2 (herefter kaldet NIS2-direktivet). Høringsfristen er 22. august 2024 kl. 12. Formålet med NIS2 Formålet med NIS2-direktivet (Net- og Informationssikkerhedsdirektivet), der blev vedtaget den 14. december 2022, er at styrke cybersikkerheden i EU. Direktivet skal forbedre modstandsdygtigheden og sikkerheden af net- og informationssystemer på tværs af medlemslandene og sikre et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU. NIS2: En opgradering af NIS1 NIS2 erstatter det tidligere NIS1-direktiv og omfatter flere myndigheder, virksomheder og organisationer. Målet er at skabe klarhed over de krav, der stilles til de berørte aktører, og dermed sikre bedre overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne. NIS2 kræver, at medlemsstaterne vedtager nationale cybersikkerhedsstrategier og udpeger relevante myndigheder, såsom CSIRT’er (enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser), til at håndtere cybersikkerhedsrisici og rapporteringsforpligtelser. Direktivet fastlægger også regler for udveksling af cybersikkerhedsoplysninger og tilsynsforpligtelser. Indholdet af lovforslaget For at implementere NIS2-direktivet i dansk lovgivning skal omfattede aktører træffe passende foranstaltninger for at styre risici for sikkerheden i deres net- og informationssystemer. De skal blandt andet overholde politikker for risikoanalyse, hændelseshåndtering, driftskontinuitet, krisestyring og forsyningskædesikkerhed. Aktørerne skal også vurdere effektiviteten af deres cybersikkerhedsforanstaltninger og implementere grundlæggende cyberhygiejnepraksisser, cybersikkerhedsuddannelse og kryptografiske metoder. Oplistningen er ikke udtømmende. Hvem er omfattet? NIS2 omfatter offentlige og private enheder i forskellige ”særligt kritiske” og ”andre kritiske” sektorer. For at være omfattet skal en aktør beskæftige mindst 50 personer og have en årlig omsætning eller samlet balance på over 10 mio. euro. Visse aktører kan dog være omfattet, selvom de ikke opfylder disse kriterier, hvis de leverer væsentlige tjenester, der kan påvirke offentlig sikkerhed eller folkesundhed. Oplistningen af undtagelser til størrelseskravet er ikke udtømmende. Kritiske sektorer under NIS2 inkluderer: Transportsektoren Sundhedssektoren Drikke- og spildevandssektoren Digital infrastruktur Offentlig forvaltning Kommunikationstjenester Post- og kurertjenester Affaldshåndtering Fremstilling og distribution af kemikalier og fødevarer Produktion af medicinsk udstyr Forskning og fremstilling af elektroniske produkter Loven gælder ikke for enheder i energisektoren. Ikrafttræden Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft den 1. marts 2025. Hvordan kan DreistStorgaard hjælpe? Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen tæt, så vi kan rådgive din virksomhed om de kommende ændringer og justeringer. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning om, hvordan vedtagelsen af lovforslaget vil påvirke din organisation.

AI-forordningen: EU’s nye regler for kunstig intelligens

AI

Den 12. juli 2024 blev EU’s længe ventede AI-forordning endelig offentliggjort. Forordningen, der skal regulere brugen af kunstig intelligens, markerer en vigtig milepæl i teknologisk lovgivning og påvirker både samfundet og virksomheder i hele EU. Med denne forordning bliver rammerne for, hvordan vi arbejder med AI, nu mere klare og sikre. AI’s betydning i hverdagen Kunstig intelligens har allerede fundet vej ind i mange aspekter af vores daglige liv og vil i fremtiden påvirke endnu flere områder. Teknologiske fremskridt som avancerede sprogmodeller i chatrobotter, herunder OpenAI’s ChatGPT og Google’s Bard, har revolutioneret vores interaktion med teknologi. Den nye AI-forordning sigter mod at sikre ansvarlig og sikker brug af disse avancerede teknologier i hele EU. En banebrydende lovgivning AI-forordningen, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i EU den 21. maj 2024, er epokegørende og introducerer omfattende regulering og standarder for kunstig intelligens. Forordningen vil gælde i hele EU, inklusive Danmark, og ændre måden, AI udvikles, implementeres og bruges på. Formålet med forordningen er at sikre et velfungerende indre marked ved at fremme udvikling, omsætning, ibrugtagning og anvendelse af AI. Samtidig skal den beskytte EU’s værdier og rettigheder og forhindre, at teknologien misbruges på en invaderende eller diskriminerende måde. Blandt de vigtigste forbud er brugen af AI til biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde. Bredt anvendelsesområde AI-forordningen har et bredt anvendelsesområde, der omfatter både offentlige myndigheder og private virksomheder, inden for og uden for EU, så længe AI-systemet bruges på det indre marked eller påvirker personer i EU. Forordningen regulerer hele værdikæden for produktion og omsætning af AI-systemer og søger at forhindre fragmentering af det indre marked ved at skabe fælles regler. Centrale aktører og krav De centrale aktører i AI-forordningen er udbydere og brugere af AI-systemer. En udbyder er en enhed, der udvikler eller får udviklet et AI-system og bringer det i omsætning under eget navn eller varemærke. En bruger er en enhed, der anvender et AI-system. Brugere kan også blive betragtet som udbydere, hvis de markedsfører eller væsentligt ændrer et højrisiko-AI-system. Nogle af de centrale elementer i forordningen om kunstig intelligens omfatter: Klassificering af AI-applikationer i kategorier af risiko: forbudte applikationer, højrisiko-applikationer, begrænsede risiko-applikationer og minimale risiko-applikationer. Krav om overholdelse af en række obligatoriske krav, herunder krav om dokumentation, gennemsigtighed og tilsyn. Krav om uafhængig evaluering af bestemte applikationer, før de markedsføres i EU, og krav om tilsyn med implementeringen af forordningen af en nyoprettet EU-myndighed for kunstig intelligens. Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af regelsættet på dette område, men blot et mindre udpluk af det nye regelsæt. Vigtige datoer August 2024: AI-forordningen træder formelt i kraft. Februar 2025: Første del af forordningen træder i kraft, herunder forbud mod systemer med ”uacceptabel risiko”. August 2025: Krav til generelle AI-modeller og tilsynsmyndighederne træder i kraft. August 2026: Resten af AI-forordningen træder i kraft, især for erhvervsdrivende. August 2027: Specifikke regler for højrisiko-systemer træder i kraft. Hvordan kan DreistStorgaard hjælpe dig? Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen nøje for at kunne rådgive din virksomhed eller institution om etisk og innovativ anvendelse af kunstig intelligens. Hvis du har spørgsmål til AI eller den nye forordning, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard. Vi er her for at sikre, at du er klar til fremtiden med AI.

Hvad ligger der i begrebet governance i ESG?

ESG fylder meget i virksomhedernes bevidsthed i disse tider, så hvis du ønsker et kort overblik over betydningen af de forskellige grene af ESG, så kommer vi her med en lille artikelrække til at gøre dig klogere på emnet skrevet af partner og advokat i DreistStorgaard Dan Jordy. Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet, men samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder. Læs også: ESG er strategi, før det er rapportering ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne. I denne artikel vil jeg berøre det første af de tre bogstaver i ESG, der som tidligere fortalt overordnet dækker over følgende: Environmental (miljø) Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG. Social (sociale forhold) Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar. Governance (ledelsesmæssige forhold) Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler. Gode råd til at arbejde med G´et i ESG Opgaven med at kunne opgøre og dokumentere G’et i ESG bliver mere og mere forretningsrelevant for de danske virksomheder dens ledere og beslutningstagere. Dette aspekt af ESG-analysen fokuserer på virksomheders ledelsesstruktur, politikker og praksis for god ledelse, hvilket indbefatter en vurdering af virksomheders ledelsesintegritet, etisk adfærd, risikostyring, aktionærrettigheder og overholdelse af love og reguleringer. God governance er afgørende for en virksomheds langsigtede bæredygtighed og dermed også dens evne til at skabe værdi. Det betyder at have klare og effektive strukturer og processer for beslutningstagning, ansvarlighed og ikke mindst transparenthed. En stærk governance-praksis sikrer også, at en virksomhed opfylder sine juridiske og etiske forpligtelser og agerer i overensstemmelse med det omkringliggende samfunds forventninger. Tiltagene i din governance påvirker din økonomi, robusthed over for forandringer, dit omdømme og retningen for virksomhedens udvikling og forretningsmodel. God governance er et nødvendigt fundament for at kunne identificere og prioritere ressourcer og handlinger, der bidrager til virksomhedens bæredygtige udvikling. ESG er efter min erfaring i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning. I det hele taget spiller “G” i ESG en afgørende rolle i at sikre, at virksomheder opererer på en ansvarlig, etisk og gennemsigtig måde. En stærk governance-praksis er grundlaget for bæredygtighed og tillid og kan bidrage til en mere positiv indvirkning på miljøet og samfundet som helhed. Om ESG hos DreistStorgaard Advokater Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG. Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy så tag derfor uformel samtale med ham om, hvordan I kan komme i gang med ESG på det strategiske plan.

Hvad ligger der i begrebet social i ESG?

ESG fylder meget i virksomhedernes bevidsthed i disse tider, så hvis du ønsker et kort overblik over betydningen af de forskellige grene af ESG, så kommer vi her med en lille artikelrække til at gøre dig klogere på emnet skrevet af partner og advokat i DreistStorgaard Dan Jordy. Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet, men samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder. Læs også: ESG er strategi, før det bliver rapportering ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne. I denne artikel vil jeg berøre det første af de tre bogstaver i ESG, der som tidligere fortalt overordnet dækker over følgende: Environmental (miljø) Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG. Social (sociale forhold) Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar. Governance (ledelsesmæssige forhold) Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler. Gode råd til at arbejde med S´et i ESG Opgaven med at kunne opgøre og dokumentere S’et i ESG bliver mere og mere forretningsrelevant for de danske virksomheder, dens ledere og beslutningstagere. S’et i ESG favner bredt og indebærer områder som f.eks. kønsdiversitet, gode arbejdsforhold og social ansvarlighed. Inden for social ansvarlighed styrker I blandt andet S’et i ESG gennem: Rekruttering af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, f.eks. med mental eller fysisk funktionsnedsættelse Opkvalificering af udsatte, så de kan varetage konkrete arbejdsopgaver Fastholdelse af medarbejdere, så eksempelvis langtidssygemeldte fortsat er en del af arbejdsmarkedet Et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives Virksomhederne er derfor nødsaget til at styrke deres evne til at kunne dokumentere sit sociale ansvar. Det kan f.eks. handle om, i hvor høj grad virksomheden rekrutterer mangfoldigt og styrker lighed og inklusion. S’et kan også dække over, hvor god virksomheden er til at fastholde medarbejdere og skabe et godt arbejdsmiljø med fokus på at sænke sygefravær og højne trivslen. I hvilket omfang virksomhedens samarbejdspartnere (f.eks. underleverandører) lever op til de samme værdier er også en faktor, der gør sig gældende, når man vurderer S’et i ESG. Der kan efter min erfaring være store fordele ved at arbejde strategisk med S’et i ESG – ved eksempelvis tilbudsgivning og samarbejde med kunder/leverandører. ESG er efter min vurdering i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning. Om ESG hos DreistStorgaard Advokater Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG. Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy så tag derfor uformel samtale med ham om, hvordan I kan komme i gang med ESG på det strategiske plan.

Hvad ligger der i begrebet environmental i ESG?

ESG fylder meget i virksomhedernes bevidsthed i disse tider, så hvis du ønsker et kort overblik over betydningen af de forskellige grene af ESG, så kommer vi her med en lille artikelrække til at gøre dig klogere på emnet skrevet af partner og advokat i DreistStorgaard Dan Jordy. Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet, men samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder. Læs også: ESG er strategi, før det bliver rapportering ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne. I denne artikel vil jeg berøre det første af de tre bogstaver i ESG, der som tidligere fortalt overordnet dækker over følgende: Environmental (miljø) Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG Social (sociale forhold) Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar. Governance (ledelsesmæssige forhold) Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler. Gode råd til at arbejde med E´et i ESG Dette aspekt af ESG-analysen fokuserer på virksomheders indvirkning på miljøet og deres praksis i forhold til miljømæssig bæredygtighed. Det omfatter vurderingen af miljørisici, reduktion af miljøpåvirkning og forvaltning af naturressourcer. Dette indebærer også helt naturligt en vurdering af virksomhedens strategier og politikker for at reducere C2-udledning, mindske affaldsproduktionen og sikre en bæredygtig brug af naturressourcer. Begreber som klimaforandringer, ressourceforvaltning, økosystembevarelse og cirkulær økonomi er meget centrale termer inden for det miljømæssige område af ESG. I denne relation vil vi opfordre ledelsen af virksomhederne til at identificere og minimere deres negative påvirkning af miljøet gennem en kombination af interne politikker, teknologiske innovationer og samarbejde med interessenter. Implementeringen af bæredygtige praksisser kan f.eks. omfatte anvendelse af vedvarende energikilder, effektiv ressourceudnyttelse, affaldsreduktion, genbrug og genanvendelse samt bevarelse af naturlige levesteder. Virksomheder kan også arbejde på at forstå deres klimaaftryk gennem udledningsmålinger. Ved at indsamle og bruge ESG-nøgletal kan virksomheden derfor kommunikere sin bæredygtighedsstrategi over for investorer og skabe gennemsigtighed om virksomhedens evne til at tage samfundsansvar.  Om ESG hos DreistStorgaard Advokater Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG. Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy så tag derfor uformel samtale med ham om, hvordan I kan komme i gang med ESG på det strategiske plan.

DreistStorgaard Advokater fortsætter spændende ekspansion i Jylland

DreistStorgaard Advokater har en ambitiøs strategi og mission for vækst og yderligere ekspansion i Jylland. Med en stadigt voksende medarbejderstab og et øget behov for plads, vil DreistStorgaard Advokater snart flytte til nye lokaler i Aarhus, hvor de får bedre mulighed for at udvikle forretningen yderligere. ”Vi deler lokaler med FamilieTestamente, som er ejet af kapitalejerne i DreistStorgaard Advokater. Samlet set er vi over 20 medarbejdere i Aarhus, så vi har behov for mere plads, hvilket vi ikke kan få i de nuværende rammer. Derfor fraflytter vi lokalerne hos TVC Advokatfirma inden længe,” siger Svend-Aage Dreist Hansen, advokat og partner hos DreistStorgaard Advokater. Vækststrategien er klar og målrettet; ”Vi ønsker at udvide kontoret i Aarhus og styrke vores tilstedeværelse i Jylland. Vi planlægger at tilføje flere advokater til vores team, både dem, der kommer med egen forretning, og med et par som er specialister inden for privatretten, da vi ser et stort potentiale i dette segment i de kommende år,” forklarer Svend-Aage Dreist Hansen. I denne anledning har partner og advokat Johnny Madsen valgt at forlade firmaet for at blive en del af TVC – en adskillelse der sker helt udramatisk, fortæller Svend-Aage Dreist Hansen: “Johnny har ønsket at blive en del af TVC, og som bekendt har vi opgivet den plan på grund af for store forskelligheder i vores forretninger, men også fordi vi ønsker at rykke til nye lokaler, da vi er vokset ud af de nuværende.” Johnny tager tre sagsbehandlere og en stud.jur med sig. De øvrige tre advokater i Aarhus, Steffen Kristiansen, Nicolas Mikkelsen og Martin Baymler Thomsen, bliver hos DreistStorgaard og er centrale i firmaets fremtidige succes i Jylland. “Vi er meget glade for, at vores dygtige advokater har valgt at fortsætte hos os. De ser, ligesom vi gør, store udviklingsmuligheder for firmaet i Aarhus og Jylland. Vores stærke team er klar til at levere høj kvalitet og professionel service til vores kunder. Vi ser frem til at realisere vores ambitiøse vækstplaner og udvikle vores forretning i og omkring Aarhus,” tilføjer Svend-Aage Dreist Hansen. For yderligere information, kontakt venligst: Svend-Aage Dreist Hansen, Partner og advokat sah@dslaw.dk : +45 40150917 .

ESG er strategi før det bliver rapportering

ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne. I en tid hvor global opvarmning og miljømæssige udfordringer er nogle af samfundets helt centrale emner, har virksomheder og investorer en stadig større opmærksomhed på bæredygtighed. Et af de nøglebegreber, der ofte nævnes i denne sammenhæng, er ESG. Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet og samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder. De tre bogstaver dækker over følgende Environmental (miljø) Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG. Social (sociale forhold) Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar. Governance (ledelsesmæssige forhold) Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler. ESG er strategi før rapportering Inddragelse af ESG i en virksomheds strategi og drift har helt klart en lang række fordele. Først og fremmest kan det medvirke til at mindske risici. Virksomheder, der proaktivt adresserer miljømæssige og sociale spørgsmål, er bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer – såsom ændringer i lovgivning og reguleringer. Derudover kan en stærk ESG-præstation tiltrække investorer og ikke mindst medarbejdere og dermed være et konkurrenceparameter for virksomheden. Gode råd til at arbejde med ESG 1. Øverste ledelse af virksomheden skal sætte en klar retning for ESG, hvorefter den øverste ledelse bør inddrage de næste lag af ledere på forskellige niveauer, medarbejdere og eventuelt eksterne interessenter for at få input til virksomhedens tilgang til ESG. 2. Stil konkrete målbare mål. Herunder klarlægge hvor langt din virksomhed er i forhold til at opfylde krav og øvrige forventninger på ESG –området til en start. 3. Sæt en strategisk retning for arbejdet med ESG. Virksomheden bør formulere og implementere ESG-politikker, der fastlægger de specifikke retningslinjer og de fastsatte mål. 4. ESG bør indarbejdes i alle aspekter af virksomhedens beslutningsprocesser. 5. Igangsætning af den strategiske retning. Lav en konkret handleplan og drejebog for det videre forløb. 6. Virksomheden bør aktivt kommunikere sine ESG-resultater og fremskridt til interessenter. Dette kan omfatte investorer, medarbejdere, kunder og lokalsamfund. Det er også vigtigt at indarbejde feedback fra interessenterne og bruge den til at forbedre virksomhedens ESG-initiative. Hvad med virksomhedens regnskab? En vigtig del af ESG er rapporteringen af virksomhedens påvirkning af miljøet og samfundet. Denne rapportering sker via virksomhedens klimaregnskab. Formålet med dette er at opsummere og kvantificere virksomhedens CO2-udledninger, vandforbrug, ressourceforbrug og andre miljømæssige påvirkninger. Om ESG hos DreistStorgaard Advokater Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG. Vores stærke team på ESG-området består af advokat Nikolaj Juhl Hansen, advokat Dan Jordy og advokatfuldmægtig Katrine Matilde Ahlberg Purhus, så tøv ikke med at kontakte én af vores dygtige specialister. Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy.

Nye regler for fogedsager – Insolvenserklæringer og udlæg uden skyldners tilstedeværelse

Den 15. juni 2024 trådte nye regler i kraft i retsplejeloven, som ændrer måden, fogedsager gennemføres på. Disse ændringer har betydelig indflydelse på proceduren for udlæg og perioden, hvor en debitor kan være erklæret insolvent. Forlængelse af fredningsperiode efter insolvenserklæring Når en skyldner under en fogedsag viser sig ikke at have nogen aktiver, kan der afgives en insolvenserklæring. Tidligere fredede denne erklæring debitor mod nye fogedsager i seks måneder. Med de nye regler er denne fredningsperiode nu udvidet til tolv måneder. I denne periode kan der således ikke køres fogedsager imod den pågældende skyldner. I fredningsperioden kan fogedretten stadig anmodes om at foretage udlæg for at afbryde forældelse. Hvis det viser sig, at skyldner har afgivet urigtige oplysninger om sine aktiver, kan der indgives en ny fogedbegæring inden for fredningsperioden. I sådanne tilfælde vil fogedretten vurdere, om der skal afholdes en ny fogedsag, eventuelt som en udkørende fogedforretning. Udlæg uden debitors tilstedeværelse En anden væsentlig ændring er fogedrettens udvidede bemyndigelse til at foretage udlæg i debitors aktiver uden debitors tilstedeværelse. Tidligere kunne fogedretten kun foretage udlæg i fast ejendom ved debitors fravær. De nye regler udvider denne mulighed, så fogedretten nu også kan foretage udlæg i aktiver, der er registreret i offentlige registre, såsom biler, både, motorcykler og kapitalandele i danske selskaber. Denne ændring forventes at motivere flere debitorer til at møde op til udlægsforretninger i fogedretten, da fravær nu kan medføre øjeblikkelige udlæg i værdifulde aktiver. Implementeringen af de nye regler De nye regler gælder også for sager, der allerede er indgivet til fogedretten inden for den tidligere seks måneders fredningsperiode. Dette valg fra lovgivers side har skabt debat, da det anses for mere hensigtsmæssigt, hvis de nye regler kun omfattede sager indgivet efter lovens ikrafttræden. Nogle fogedretter mener, at anvendelsen af de nye regler kræver, at de er nævnt i indkaldelsen af skyldner til fogedretsmødet. Det bliver spændende at se, hvordan praksis udvikler sig på dette område. Samlet set repræsenterer disse nye regler en betydelig forandring i håndteringen af fogedsager i Danmark, med større beskyttelse for debitorer og mere effektive muligheder for kreditorer til at få deres krav opfyldt

Regeringens nye erhvervspakke skal gøre erhvervslivet mere attraktivt og konkurrencedygtigt

Regeringen har den 20. juni 2024 præsenteret udspillet ”Et Stærkere Erhvervsliv”, der indeholder nye initiativer, der skal give erhvervslivet bedre vilkår for at vækste. Regeringen vil med udspillet blandt andet sikre, at det danske erhvervsliv kan følge med den tiltagende efterspørgsel på teknologiske løsninger, og at det danske erhvervsliv kan konkurrere på det internationale marked. Regeringen har i erhvervspakken haft særligt fokus på tre overordnede hjælpetiltag: Eftersyn af erhvervsstøtten Regeringen foreslår en sanering af tre ordninger for at få erhvervsstøttemidlerne til at række længere. Saneringen har til formål at frigive et provenu på 900 mio. kr., heriblandt gennem straksafskrivninger af udgifter til computersoftware og straksafskrivninger af know-how og patentrettigheder samt ved delvis sanering af puljen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Øget fradrag for forskning og udvikling Regeringen har også fokus på at gøre det endnu mere attraktivt at investere i forskning og udvikling, så Danmark kan konkurrere på internationalt niveau. Regeringen vil indføre en permanent forhøjelse af fradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter fra det nuværende niveau på 108%, herunder 110% fra 2026 og frem, til 120% med et loft på 1 mia. kr. for at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling. Bedre vilkår for overdragelse af familieejede virksomheder I udspillet er der særligt fokus på familieejede virksomheder, der udgør nogle af de største virksomheder i Danmark. For familieejede virksomheder er der særligt fokus på at gøre det lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation. Regeringen har taget initiativ til at forbedre beskatningen ved generationsskifte gennem tre skattetiltag: Virksomhedsejere får mulighed for at vælge en skematisk værdiansættelse af deres virksomhed i forbindelse med opgørelsen af bo- og gaveafgift ved generationsskifte. Formålet er at skabe trygge rammer for at give stafetten videre. Derudover vil regeringen nedsætte afgiftssatsen for bo- og gaveafgiften fra 15% til 10% ved overdragelse af virksomheder til et nært familiemedlem, bl.a. næste generation. Det tredje tiltag er en udvidelse af mulighederne for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder, der udlejer fast ejendom. Hensigten er, at familiemedlemmer, der får overdraget en ejendomsvirksomhed, ikke skal betale skat på tidspunktet for overdragelsen, men kan udskyde betalingen i en årrække, som ved andre typer virksomheder med skattemæssig succession. Her skal der også kunne ske overdragelse til næste generation med en lavere bo- og gaveafgift på 10%. Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan rådgive jeres virksomhed om de kommende ændringer til gavn for erhvervslivet i Danmark. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning omkring de nye tiltag.

Registrering af arbejdstid

Retsmægling

Når kalenderen vendes 1. juli 2024, ændres arbejdstidsloven. Arbejdsgivere får nu pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Et arbejdstidsregistreringssystem Alle arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 have et arbejdstidsregistreringssystem. Der er ingen formkrav til systemet, men det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Mange virksomheder registrerer i forvejen arbejdstid i et eller andet omfang. Det er dog vigtigt, at hver enkelt virksomhed undersøger, hvorvidt de eksisterende systemer om arbejdstidsregistrering lever op til de nye regler. Læs også: snart skal dine medarbejderes daglige arbejdstid registreres Registreringen Efter de nye regler skal I registrere medarbejdernes daglige arbejdstid, hvis de afviger fra den aftalte arbejdstid. Hvis det eksempelvis er aftalt, at medarbejderens arbejdstid er planlagt fra kl. 8.00 til kl. 15.30 (7,5 time), skal der ske en registrering af arbejdstiden, hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 17.00, idet der sker en afvigelse på en halvanden time i forhold til den aftalte arbejdstid. Hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 15.30, skal der derimod ikke foretages en registrering, da medarbejderens faktiske arbejdstid ikke afviger fra den aftalte. Det er herudover kun summen (eks. 7,5 time som i eksemplet ovenfor) af den daglige arbejdstid, der skal registreres. Det betyder, at tidspunktet for arbejdets udførsel ikke skal registreres. Den nye arbejdstidslov indeholder således ingen krav til, at medarbejdernes komme- og gåtider skal registreres. Systemet Der er intet formkrav til arbejdstidsregistreringssystemet. Det er dog et krav, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Arbejdstidsregistreringerne skal altså afspejle medarbejderens faktiske arbejdstid. En registrering kan enten foretages ved, at virksomheden registrerer arbejdstiden i et elektronisk system, der eksempelvis registrerer, hvornår medarbejderen logger af og på sin computer, eller hvornår medarbejderen er på arbejdspladsen for eksempel via adgangskort. En registrering kan også foretages ved, at den enkelte medarbejder selv foretager en manuel registrering, for eksempel ved at den enkelte medarbejder sender en mail med opgørelse af den daglige arbejdstid til sin leder eller ved at indtaste den daglige arbejdstid i et registreringssystem. Selvtilrettelægger Ændringen af arbejdstidsloven giver mulighed for, at visse medarbejdere kan undtages fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. De såkaldte selvtilrettelæggere bliver dermed også undtaget fra registreringspligten. Selvtilrettelæggerbegrebet omfatter medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser. Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt eller udtømmende hverken i lovens bemærkninger eller i praksis. Det vil derfor altid være en konkret og individuel vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger. Man kan i den forbindelse overveje, hvorvidt medarbejdere med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere med betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet kan være selvtilrettelæggere. I vurderingen af, hvorvidt jeres medarbejder er selvtilrettelægger, kan følgende parametre eksempelvis indgå: Er der aftalt funktionsløn? Har medarbejderen fleksible arbejdstider eller kræver medarbejderens job fysisk tilstedeværelse. Er medarbejderen ansat med faste timetal, eller er der aftalt at kontrakten er uden højeste arbejdstid? Hvorvidt der er mulighed for mulighed for hjemmearbejde? Hvis I vurderer, at en medarbejder er selvtilrettelægger, skal I indgå en aftale med dem herom, hvorefter det skal fremgå af deres ansættelseskontrakt.