Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere i Danmark registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Det bliver lovpligtigt, efter et flertal i Folketinget den 23. januar vedtog et lovforslag om ændring af arbejdstidsloven.
Det er påfaldende, hvad der kan komme ud af en enkelt sag mellem en spansk fagforening (CCOO, red.) og en af verdens største banker Deutsche Bank. Det er nemlig en konkret sag mellem dem, der baner vejen for reglen om registrering af ansattes arbejdstid.
Deutsche Bank har ansatte i over 70 lande og i denne konkrete sag mente en medarbejder i en spansk afdeling, at hun havde lagt alt for mange timer på jobbet. Banken var ikke enig, men hun havde svært ved at løfte bevisbyrden.
Sagen endte derfor i EU-domstolen, der i 2019 slog fast, at arbejdsgivere skal indføre registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid – blandt andet for at sikre overholdelse af en maksimal arbejdsuge på 48 timer samt regler om minimumshvileperioder.
Skal kunne måle den daglige arbejdstid
Af dommen fremgår det, at arbejdsgiverne skal stille med et tidsregistreringssystem, der “objektivt, pålideligt og tilgængeligt” gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Medarbejderen skal blandt andet kunne tilgå sine egne oplysninger i tidsregistreringssystemet, og arbejdsgiveren skal opbevare oplysningerne i fem år.
Der er ingen formkrav til systemet – udover at dette skal afspejle den faktiske arbejdstid. Selve registreringen kan både ske automatisk såvel som manuelt, hvor medarbejderne selv registrerer den faktiske arbejdstid.
Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det udelukkende er den arbejdstid, der afviger den fastsatte daglige arbejdstid, som skal registreres. Der er ikke pligt til at registrere møde- og gåtidspunkter.
Tidsregistreringen gælder for samtlige medarbejdere med undtagelse af dem, der kan betegnes som ”selvtilrettelæggere”, hvilke kan undtages fra de nye regler samt hvile- og arbejdstidsreglerne. Disse medarbejdere er i positioner, hvor arbejdstidens længde enten ikke kan forudbestemmes eller måles på grund af arbejdets natur, eller fordi medarbejderen selv har beføjelsen til at fastsætte sin arbejdstid.
Hvornår er man selvtilrettelægger?
Det fremgår af arbejdstidsdirektivet, at selvtilrettelæggere typisk er medarbejdere på højere ledelsesniveauer eller personer med stor grad af frihed i jobudførelsen. For at afgøre om en medarbejder falder ind under denne kategori, kræves der en konkret individuel vurdering for hver enkelt medarbejder.
En forudsætning for undtagelsen fra registreringspligten samt hvile- og arbejdstidsreglerne er, at selvtilrettelæggerbegrebet fremgår af ansættelseskontrakten.
DreistStorgaard Advokater anbefaler – udover at inkorporere et nemt og pålideligt tidsregistreringssystem – at arbejdsgiveren udarbejder en politik om arbejdstidsregistrering, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvordan medarbejderne skal registrere arbejdstiden. Det skal også fremgå af politikken, at arbejdsgiveren overvåger og kontrollerer de registrerede data.
Vi kan naturligvis være behjælpelige med alle dele af forberedelsen i relation til de nye regler.
