Den 15. juni 2024 trådte nye regler i kraft i retsplejeloven, som ændrer måden, fogedsager gennemføres på. Disse ændringer har betydelig indflydelse på proceduren for udlæg og perioden, hvor en debitor kan være erklæret insolvent.
Når en skyldner under en fogedsag viser sig ikke at have nogen aktiver, kan der afgives en insolvenserklæring. Tidligere fredede denne erklæring debitor mod nye fogedsager i seks måneder. Med de nye regler er denne fredningsperiode nu udvidet til tolv måneder. I denne periode kan der således ikke køres fogedsager imod den pågældende skyldner.
I fredningsperioden kan fogedretten stadig anmodes om at foretage udlæg for at afbryde forældelse. Hvis det viser sig, at skyldner har afgivet urigtige oplysninger om sine aktiver, kan der indgives en ny fogedbegæring inden for fredningsperioden. I sådanne tilfælde vil fogedretten vurdere, om der skal afholdes en ny fogedsag, eventuelt som en udkørende fogedforretning.
En anden væsentlig ændring er fogedrettens udvidede bemyndigelse til at foretage udlæg i debitors aktiver uden debitors tilstedeværelse. Tidligere kunne fogedretten kun foretage udlæg i fast ejendom ved debitors fravær. De nye regler udvider denne mulighed, så fogedretten nu også kan foretage udlæg i aktiver, der er registreret i offentlige registre, såsom biler, både, motorcykler og kapitalandele i danske selskaber.
Denne ændring forventes at motivere flere debitorer til at møde op til udlægsforretninger i fogedretten, da fravær nu kan medføre øjeblikkelige udlæg i værdifulde aktiver.
De nye regler gælder også for sager, der allerede er indgivet til fogedretten inden for den tidligere seks måneders fredningsperiode. Dette valg fra lovgivers side har skabt debat, da det anses for mere hensigtsmæssigt, hvis de nye regler kun omfattede sager indgivet efter lovens ikrafttræden.
Nogle fogedretter mener, at anvendelsen af de nye regler kræver, at de er nævnt i indkaldelsen af skyldner til fogedretsmødet. Det bliver spændende at se, hvordan praksis udvikler sig på dette område.
Samlet set repræsenterer disse nye regler en betydelig forandring i håndteringen af fogedsager i Danmark, med større beskyttelse for debitorer og mere effektive muligheder for kreditorer til at få deres krav opfyldt
Legal 500 er et anerkendt og prestigefyldt opslagsværk og rankingbureau, som hvert år placerer advokatfirmaer og advokater på en liste over de absolut bedste på internationalt niveau.
DreistStorgaard har i de seneste 18 måneder arbejdet fokuseret med at øge den internationale profil, og det kaster nu en flot anerkendelse af sig, i det vi er blevet anerkendt af Legal 500 som et førende dansk advokatfirma indenfor en række af kerneområderne i vores forretning: bank/finans, insolvens og M&A/virksomhedsoverdragelser.
I forhold til de personlige rankings er Martin Skovbjerg, Svend-Aage Dreist Hansen, Søren Storgaard og Nikolaj Juhl Hansen desuden alle nævnt som ledende advokater indenfor bankmæssige og finansielle forhold samt på området for virksomhedsoverdragelser ligesom Johnny H. Madsen og Søren Storgaard er det på det insolvensretlige område.
Der skal derfor lyde stor tak til vores klienter og samarbejdspartnere for den flotte feedback, der har placeret os godt på listen.
Takken er lige så stor til vores enormt dygtige medarbejdere, der har leveret en sublim indsats for at opnå den flotte anerkendelse.
Martin Skovbjerg har bl.a. arbejdet for Roll Royce og var i en længere periode chefjurist i den danske energisektor koncern Welltec. Han havde der ansvaret for alle virksomhedens internationale transaktioner. Nikolaj har før DreistStorgaard arbejdet for internationale advokatfirmaer i mere end 15 år, og udover Magnusson har Nikolaj arbejdet for det globale advokatfirma Eversheds Sutherland samt London-baserede Travers Smith.
Med Martin og Nikolaj om bord har DreistStorgaard intensiveret fokus på de internationale grænseoverskridende sager, både i forhold til udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheders juridiske forhold ude i verden.
Ledende partner hos DreistStorgaard Svend-Aage Dreist Hansen har følgende syn på udviklingen i DreistStorgaards internationale forretning:
”Vi er gennem årene vokset med vores klienter, og en del af dem er nu meget internationalt fokuserede. Hvis vi skal være ”trusted adviser” er det vigtigt, at vi kan støtte op omkring vores kunders forretning, også udenfor landets grænser eller når fx en klient bliver købt af en udenlandsk køber eller udenlandske virksomheder kommer hertil. Med Martin og Nikolaj har vi to par ”sikre hænder”, der har arbejdet med dette i årevis.”
DreistStorgaard er også med i en række internationale netværk, bl.a. er Martin og Nikolaj med i Africa Innovation Netværk, en organisation med fokus på mulighederne for danske virksomheder på det afrikanske vækstkontinent.
Martin har også sat sig i spidsen for DreistStorgaards energisektor team, der arbejder meget internationalt og Nikolaj er formand for bestyrelsen i Denmark Hong Kong Trade Association, og har i en årrække hjulpet både danske virksomheder i Kina samt kinesiske kunder i Danmark.
Både Martin og Nikolaj er endvidere medlemmer af International Bar Association, der er verdens største advokatorganisation og har blandt andet derigennem et netværk med advokater i de fleste lande på kloden.
Det kan mærkes i DreistStorgaard, at der er kommet et mere internationalt fokus og at mængden af cross-border sager er i vækst – som det blandt andet kan læses ud af nedenstående liste med en række af de sager vi har løst eller er i gang med:
Udpluk af liste med igangværende eller afsluttede internationale sager
For os er juraen et værktøj, som skal danne grundlag for det vigtigste; at finde den løsning som skaber værdi og resultat for dig som klient.
Vi har lokale, regionale, nationale og internationale klienter, og vi sætter en ære i at yde alle en personlig og målrettet rådgivning tilpasset den enkelte. Vores kompetencer indenfor de erhvervsretslige forhold gør, at vi kan håndtere alle aspekter i virksomheden, hvad enten det er interne eller eksterne forhold, ligesom vi har bred brancheerfaring.
Vores erfarne advokater understøtter vores solide erhvervsprofil, og vi har opbygget et stærkt netværk af nationale og internationale samarbejdspartnere, som vi inddrager og sparrer med. Vores omkring 100 engagerede medarbejdere er i dag fordelt på seks kontorer i Køge, København, Aarhus, Holbæk, Næstved og Sorø.
IFLR 1000 er et førende internationalt juridisk markedsundersøgelses-firma, der er specialiseret i rangering af blandt andre advokatfirmaer og advokater.
Gennem det sidste års tid har DreistStorgaard med tilførslen af nye partnere øget fokus på internationale relationer og grænseoverskridende rådgivning, og indenfor dette felt spiller ranking lister en stor rolle.
Det er første gang, vi søger om optagelse og har indrapporteret data på de sager, vi håndterer. Derfor er det også glædeligt at få anerkendelsen og vores placeringer allerede det første år.
IFLR1000 is a leading international legal market research organization also specialised in ranking corporate law firms and lawyers.
Since the turn of the year we have added new partners to our team and with that strengthened our focus on cross-border transactions and international relations.
We are very happy to receive this recognition and the IFLR 1000 ranking the first time we have applied to become ranked and submitted data on the matters we advise on.
En konkurskarantæne indebærer lidt forenklet udtrykt, at en person, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er gået konkurs, kan få forbud (»karantæne«) mod i en periode at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed, der drives i selskabsform. Norge har i mange år haft sådanne regler, men i dansk ret er konkurskarantæne stadig forholdsvis nyt.
Konkurskarantæneinstituttet har givet nye og mere alvorlige konsekvenser for de personer, der har været involveret i ledelsen af et konkursramt selskab inden for et år op til dets konkurs (fristdagen). Dermed kan en konkurs for de involverede ledelsesmedlemmer nu få større konsekvenser end tidligere.
Det fremgår af forarbejderne, at indførelsen af regler om konkurskarantæne var en »nyskabelse i dansk ret«, og at der derfor efter en periode som led i en lovovervågning skal gennemføres en evaluering af ordningen.
Konkurslovens §§ 157-159 angiver betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og en karantænes retsvirkninger, mens §§ 160- 165 indeholder regler om sagernes behandling, sagsomkostninger mv.
Efter konkurslovens bestemmelser kan der pålægges de ledelsesmedlemmer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed inden for et år forud for konkursen (fristdagen), karantæne for deltagelsen i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i op til tre år, hvis den omfattede personkreds har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomheden.
Af forarbejderne til loven følger det, at det navnlig drejer sig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring og om virksomheden generelt har overholdt sine forpligtelser til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.
Det har siden indførelse af reglerne om konkurskarantæne været overladt til retspraksis at fastlægge, hvilken adfærd der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
I juli måned i år blev Konkursrådets betænkning om revision af konkurskarantænereglerne offentliggjort, hvori Konkursrådet foreslår flere ændringer af de nuværende regler.
I den netop afgivne betænkning foreslås det i konkursrådets betænkning, at konkursloven skal indeholde en (ikke-udtømmende) opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
Følgende forhold skulle således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne:
Derudover foreslår Konkursrådet, at der også kan pålægges konkurskarantæne for groft uforsvarlige forhold, som ligger tidligere end et år inden konkursen, hvis ledelsen har undladt at rette op på forholdene.
Det er derimod ikke længere et krav, at de groft uforsvarlige forhold gør ledelsesmedlemmet uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, da ledelsesmedlemmet – som følge af de udviste forhold – i almindelighed må anses for uegnet.
Konkursrådet foreslår derudover at udvide karantænereglerne, så karantæne også kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling.
Hensigten med dette er at undgå, at kreditorer stemmer mod et forslag om rekonstruktion, fordi ledelsen (eller dele heraf) har handlet groft uforsvarligt.
Reglen skal således forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes.
Konkurskarantæne pålægges efter praksis som udgangspunkt for en treårig periode. Konkurskarantæne kan ikke pålægges for en længere periode end tre år, men kan dog pålægges for en kortere periode.
Konkursrådet foreslår, at der bør kunne pålægges konkurskarantæne for en periode op til fem år, hvis ledelsesmedlemmet må anses for at have handlet særdeles groft uforsvarligt.
Omvendt skal karantæne helt kunne bortfalde, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Det beror på en konkret vurdering fra domstolene, om det pågældende ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. Konkursrådet mener, at der eksempelvis bør pålægges konkurskarantæne i fem år, hvor konkursen har påført kreditorerne betydelige tab, eller hvor en person på trods af pålagt konkurskarantæne fortsætter med at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse, herunder særligt i en stråmandskonstruktion.
Konkursrådet foreslår samtidigt, at hvis der pålægges konkurskarantæne for en længere periode end tre år, kan det bestemmes, at personen heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Efter de nuværende regler kan dette kun bestemmes, hvis den pågældende er pålagt konkurskarantæne i forvejen.
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af Konkursrådets forslag til revision af karantænereglerne men et mindre udpluk af betænkningen.
Betænkning er nu sendt i høring, og der vil givet fremkomme en lang række af bemærkninger dertil.
Den nuværende økonomiske situation i 2022 gør, at vi oplever flere konkurser. Tendensen viser desværre en opadgående kurve og her i oktober forventes det, at konkursantallet ligeledes er højt, som de forrige måneder[1]. Det er her, at rekonstruktion kan bruges til at gøre et sidste forsøg for at forhindre en konkurs, og give virksomheden en chance for at komme på rette fode.
Formålet med en rekonstruktion
Det er at placere virksomheden i en dvaletilstand, hvor de økonomiske forhold bliver undersøgt, og hvor mulighederne for at redde hele eller en del virksomheden bliver afklaret. Det giver et overordnet overblik over, hvordan man bedst skal håndtere likviditetskrisen. Kreditorerne kan have forskellige interesser og en mulighed for dem for at varetage dem, er at indgå akkordaftaler hvor man nedsætter gældsbeløbet. I en række tilfælde kan kreditor være bedre stillet ved at eftergive en del af gælden under en rekonstruktion, end at virksomheden tages under konkursbehandling.
Hvorfor havner virksomheden i en rekonstruktion
Hvis virksomheden har likviditetsproblemer og ikke formår at betale deres regninger rettidigt. Men selvom man ikke længere er i stand til at betale sine regninger til tiden, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en dårlig virksomhed.[2] I mange tilfælde kan den dårlige likviditet eksempelvis skyldes, at en stor kunde er gået konkurs, en tabt retssag eller lignende, hvor der opstår et ikke-forventet tab.
Det praktiske omkring rekonstruktion
Du kan både som ejer eller som kreditor, hvor betalingen ikke rettidigt har fundet sted, anmode om en rekonstruktion i skifteretten.
Det kan være en lang proces, men typisk tager omkring 7 måneder og skal afsluttes inden 12 måneder ellers anmoder skifteretten automatisk om konkursbehandling. I denne periode bliver der beskikket en rekonstruktør til at håndtere processen. På samme tid bliver der fastsat et planmøde med kreditorerne, og herefter indrykkes en annonce i Statstidende, hvor kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav og komme til planmødet i skifteretten. Selve planmødet indeholder en afstemning, hvor kreditorerne skal stemme om, hvorvidt de kan godkende den overordnede plan fra rekonstruktøren. Hvis den overordnede plan bliver godkendt, så skal der i løbet af 6 måneder udfærdiges det endelige rekonstruktionsforslag, som så skal vedtages på et afstemningsmøde i skifteretten. Vedtages forslaget og bliver det stadfæstet af skifteretten, så har det retsvirkning og gælder derved også for kreditorer, der eventuelt ikke stemte for.
Hvis planen for rekonstruktion ikke kan vedtages, så vil skifteretten i udgangspunkt erklære virksomheden konkurs.
Rådgivning
Hos DreistStorgaard har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder i forbindelse med likviditetsproblemer. Vores specialister har kendskab til de insolvensretlige problemstillinger og kan derfor hjælpe med etablering og gennemførelse af finansielle rekonstruktioner af kriseramte og insolvente virksomheder.
Vi står klar til at rådgive og hjælpe jer
Kontakt os på 5663 4466 eller kontakt@dslaw.dk
Af advokat Steffen Kristiansen
[1] https://www.finanshus.dk/makrooekonomi/brat-stigning-i-konkurser/
[2] https://www.finanshus.dk/makrooekonomi/brat-stigning-i-konkurser/
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København