Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og gamle it-systemer betyder, at borgere og virksomheder venter længere på at få sager afgjort ved landets domstole.

Af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fremgår det, at alle Folketingets partier er blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.

Regeringen og aftalepartierne vil som led i aftalen gennemføre en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Partierne er bl.a. enige om:

  • at forhøje nævningegrænsen fra 4 til 6 år
  • forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Af det materiale som vi på nuværende tidspunkt har fået kendskab til fra de politiske forhandlinger og det indgåede forlig fremgår at der vil ske ændringer indenfor såvel straffeprocessen som i den civile retspleje. 

  • At beløbsgrænsen for anke til landsretten i civile sager forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Anke vil fortsat kunne ske i alle sager med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
  • At byrettens afgørelser om prøvelse af administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.  
  • At afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
  • At skyldners fredningsperiode forlænges fra 6 måneder til 1 år, da skyldner erfaringsmæssigt sjældent opnår aktiver i perioden.
  • At udvide fogedrettens adgang til at foretage udlæg på rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse i aktiver registreret i offentlige registre.
  • At udvide fogedrettens adgang til at tage stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger fra rettens kontor samt adgang til at foretage arrest fra rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse.
  • At sager om mortifikation og ejendomsdom om f.eks. bortkomne dokumenter samles ved Tinglysningsretten i Hobro med henblik på at opnå specialisering og aflaste de øvrige retter.
  • At gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen, herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen.
  • At gennemføre initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling, herunder at indføre en ordning der indebærer, at retten kan indkalde til et indledende retsmøde alene med henblik på at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.

Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af de nye forslag, og vi kender fortsat ikke lovgivningens konkrete udformning, men vi følger sagen tæt, fordi det har betydning for de virksomheder og borgere, som vi hverdag rådgiver og hjælper.

Hvis der måtte være spørgsmål til de nye initiativer er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.

Andre relevante nyheder

Vi søger stud.jur. til vores kontor i Holbæk

Vi søger stud.jur. til vores kontor i Holbæk

Læs mere
Tilbagetagelse af solgte varer, der er overgivet til køber, på grund af manglende overholdelse af (betalings)aftalen

Tilbagetagelse af solgte varer, der er overgivet til køber, på grund af manglende overholdelse af (betalings)aftalen

Læs mere
Stor reform af domstolesystemet er nu vedtaget af folketinget

Stor reform af domstolesystemet er nu vedtaget af folketinget

Læs mere
DAN JORDY

DAN JORDY

Advokat (H) & Partner

danj@dslaw.dk

Dir. (+45) 31 26 75 58