Når du leder efter drømmeboligen, og bruger din tid på at tage til åbent hus, så er det en god ide at være forberedt. Det kan være ved at skrive de spørgsmål ned, som du gerne vil have svar på.
DreistStorgaard Bolighandels ejendomsmægler, Camma Ryborg, har herunder samlet nogle gode råd til dig, der er på boligjagt.
- Nærområdet – Spørg ind til hvordan naboskabet er. Tænk på, at nærområdet skal være det rigtige match ift. familie, arbejde og fritidsinteresser. Gå evt. en tur i nabolaget, og mærk efter om det føles rigtigt for dig, gerne forinden du tager til åbent hus.
- Renoveringer – Er der foretaget renoveringer på boligen, så spørg ind til hvem, der har stået for arbejdet, og vær sikker på at gældende regler er overholdt. Tag derfor højde for renoveringer i dit boligbudget, da der kan opstå uforudsete omkostninger herpå. Dette gælder også selvom boligen er ny eller nyere.
- Dokumenter – Vær opmærksom på, at der forskellige regler for hvilke rapporter/dokumenter, der skal være tilgængelige, når du køber en bolig.
- Tilstandsrapport og el-rapport – Er der udarbejdet en tilstandsrapporten og el-rapporten, så spørg grundigt ind disse to rapporter. Hvis du er i tvivl om noget, er det altid en god ide, at ringe til den byggesagkyndige eller elektrikeren, der har udarbejdet rapporten, og spørg dem til råds, da de har gennemgået ejendommen og kan svare dig – og så er det som udgangspunkt GRATIS.
- Ejerlejlighed – Hvis du tager til et åbent hus i en ejerlejlighed, så det altid godt at spørge ejendomsmægleren om ejerforeningen. Det kunne f.eks. være, hvordan ser ejerforeningens budget ud og hvad er der aftalt på senest generalforsamling mv. så du har et kendskab til økonomien i ejerforeningen.
Det er en stor beslutning at købe en bolig. Vores erfaring er, at du får den bedste oplevelse, hvis du allerede kontakter en rådgiver, mens du kigger efter den nye bolig – og altid før, at du underskriver købsaftalen.
DreistStorgaard Bolighandels ejendomsmægler Camma Ryborg har mere end 18 års erfaring indenfor ejendomsmæglerbranchen, og kan hjælpe dig med at finde og købe din drømmebolig. Har du brug for at vide mere, så kan du kan kontakte Camma på 93 60 14 05 eller på mail til cry@dslaw.dk.