Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Der har længe været udfordringer med lange ventetider, når både straffesager og civile retssager skal for domstolene. For nogen har de endda måtte vente år på sagsafgørelser. For at løse den udfordring og forbedre borgernes retssikkerhed er folketingets partier blevet enige om at afsætte et milliardbeløb til domstolene.

Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter heraf et lovforslag, der skal resultere i en nedbringelse af ventetiderne hos domstolene, både når det omhandler straffesager og civile retssager.

Ændringer i behandling af straffesager

Straffesager er betegnelsen for sager der primært gælder overtrædelse af straffeloven, og hvor det altså er politiet og anklagemyndigheden, der fører sagen mod en borger.

I straffesager kan man, som reglerne er nu, blive idømt op til seks måneders fængsel, hvis man udebliver fra retsmødet. Hvis der potentielt er tale om en længere straf end dette, vil sagen blive udsat i det tilfælde, at man ikke kan tvinge tiltalte til at møde op. Med det nye forslag hæves denne grænse sådan, at der kan afsiges dom – selvom tiltalte udebliver – på op til et års fængsel.

En anden gennemgribende ændring i straffesager som fremgår af lovforslaget er, at man ønsker at hæve grænserne for, hvornår der benyttes domsmænd eller nævninge i straffesager. Som reglerne er nu, skal der deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en frihedsstraf, og nævninge hvis tiltalte risikerer fængsel på fire år eller derover. Lovforslaget ligger op til, at der nu kun skal deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en straf på 30 dages fængsel eller derover – og nævninge ved sager hvor der risikeres fængsel i minimum seks år.

 

En ændring af grænsen for udeblivelsesdomme
En ændring af grænsen for hvornår en sag skal behandles som en domsmand eller nævningesag
En ændring af grænsen for hvornår civile sager kan ankes uden at søge om tilladelse hos procesbevillingsnævnet
Beløbsgrænsen for småsagsprocessen ændres
Ændringer i civile retssager

Civile retssager er, når en borger eller virksomhed fører en sag ved domstolene imod en anden borger eller virksomhed. Altså, sager hvor politiet og anklagemyndigheden ikke er involveret i.

Af store ændringer til førelsen af disse sager foreslår justitsministeren at ændre grænsen for, hvornår en afgørelse kan ankes. Som reglerne er i dag, er man som udgangspunkt frit stillet til at få en afgørelse prøvet hos Landsretten, hvis man ikke er enig i byrettens afgørelse, og sagen omhandler 20.000 kr. eller derover. Er beløbet lavere end dette, skal der søges tilladelse hos Procesbevillingsnævnet. I forslaget er der nu lagt op til, at denne beløbsgrænse hæves til 50.000 kr. Det vil betyde, at en dom fra Byretten som udgangspunkt ikke kan ankes, medmindre der gives særskilt tilladelse hertil.

Samtidig foreslås det, at grænsen for hvornår en sag er en småsag hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr. En småsag er sager, som omhandler et beløb på 50.000 kr. eller derunder. Er en sag en småsag, behandles den på en forenklet måde, der eksempelvis betyder, at parterne ikke behøver advokater til at føre deres sag, idet dommeren indtager en større rådgiverrolle.

Fremtiden hos Domstolene

Hos DreistStorgaard Advokater fører vi et stort antal både straffe – og civilretssager årligt, og vi har således også kunne se, hvilken direkte konsekvens behandlingstiderne har haft for vores klienter. Derfor hilser vi forslaget til at nedbringe ventetiderne hjertelig velkommen. Med det sagt vil vores klienters retssikkerhed altid være øverste prioritet hos os, hvorfor vi følger lovforslagets vedtagelse – og lovens tilblivelse tæt. 

Lovforslaget har allerede nu mødt både kritik, men også positive røster høres hos diverse foreninger af dommere og advokater, hvorfor vi er spændte på den endelige udmøntning af loven.

Om retssagsbehandling hos DreistStorgaard Advokater

Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf, har vi hos DreistStorgaard Advokater stor erfaring i at føre både straffesager og civile retssager hos Domstolene. Vores erfarne advokater sidder klar til at bistå jer i jeres retssag – om det er en mindre sag eller større, kompleks sag.

Andre relevante nyheder

Vi søger stud.jur. til vores kontor i Holbæk

Vi søger stud.jur. til vores kontor i Holbæk

Læs mere
Tilbagetagelse af solgte varer, der er overgivet til køber, på grund af manglende overholdelse af (betalings)aftalen

Tilbagetagelse af solgte varer, der er overgivet til køber, på grund af manglende overholdelse af (betalings)aftalen

Læs mere
Stor reform af domstolesystemet er nu vedtaget af folketinget

Stor reform af domstolesystemet er nu vedtaget af folketinget

Læs mere
NICOLAI CHRISTIANSEN

NICOLAI CHRISTIANSEN

Advokatfuldmægtig

nich@dslaw.dk

Dir. (+45) 22 83 73 36

Andre relevante nyheder

Vi søger stud.jur. til vores kontor i Holbæk

Vi søger stud.jur. til vores kontor i Holbæk

Læs mere
Tilbagetagelse af solgte varer, der er overgivet til køber, på grund af manglende overholdelse af (betalings)aftalen

Tilbagetagelse af solgte varer, der er overgivet til køber, på grund af manglende overholdelse af (betalings)aftalen

Læs mere
Stor reform af domstolesystemet er nu vedtaget af folketinget

Stor reform af domstolesystemet er nu vedtaget af folketinget

Læs mere