Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
Martin Skovbjerg har bl.a. arbejdet for Roll Royce og var i en længere periode chefjurist i den danske energisektor koncern Welltec. Han havde der ansvaret for alle virksomhedens internationale transaktioner. Nikolaj har før DreistStorgaard arbejdet for internationale advokatfirmaer i mere end 15 år, og udover Magnusson har Nikolaj arbejdet for det globale advokatfirma Eversheds Sutherland samt London-baserede Travers Smith.
Med Martin og Nikolaj om bord har DreistStorgaard intensiveret fokus på de internationale grænseoverskridende sager, både i forhold til udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheders juridiske forhold ude i verden.
Ledende partner hos DreistStorgaard Svend-Aage Dreist Hansen har følgende syn på udviklingen i DreistStorgaards internationale forretning:
”Vi er gennem årene vokset med vores klienter, og en del af dem er nu meget internationalt fokuserede. Hvis vi skal være ”trusted adviser” er det vigtigt, at vi kan støtte op omkring vores kunders forretning, også udenfor landets grænser eller når fx en klient bliver købt af en udenlandsk køber eller udenlandske virksomheder kommer hertil. Med Martin og Nikolaj har vi to par ”sikre hænder”, der har arbejdet med dette i årevis.”
DreistStorgaard er også med i en række internationale netværk, bl.a. er Martin og Nikolaj med i Africa Innovation Netværk, en organisation med fokus på mulighederne for danske virksomheder på det afrikanske vækstkontinent.
Martin har også sat sig i spidsen for DreistStorgaards energisektor team, der arbejder meget internationalt og Nikolaj er formand for bestyrelsen i Denmark Hong Kong Trade Association, og har i en årrække hjulpet både danske virksomheder i Kina samt kinesiske kunder i Danmark.
Både Martin og Nikolaj er endvidere medlemmer af International Bar Association, der er verdens største advokatorganisation og har blandt andet derigennem et netværk med advokater i de fleste lande på kloden.
Det kan mærkes i DreistStorgaard, at der er kommet et mere internationalt fokus og at mængden af cross-border sager er i vækst – som det blandt andet kan læses ud af nedenstående liste med en række af de sager vi har løst eller er i gang med:
Udpluk af liste med igangværende eller afsluttede internationale sager
For os er juraen et værktøj, som skal danne grundlag for det vigtigste; at finde den løsning som skaber værdi og resultat for dig som klient.
Vi har lokale, regionale, nationale og internationale klienter, og vi sætter en ære i at yde alle en personlig og målrettet rådgivning tilpasset den enkelte. Vores kompetencer indenfor de erhvervsretslige forhold gør, at vi kan håndtere alle aspekter i virksomheden, hvad enten det er interne eller eksterne forhold, ligesom vi har bred brancheerfaring.
Vores erfarne advokater understøtter vores solide erhvervsprofil, og vi har opbygget et stærkt netværk af nationale og internationale samarbejdspartnere, som vi inddrager og sparrer med. Vores omkring 100 engagerede medarbejdere er i dag fordelt på seks kontorer i Køge, København, Aarhus, Holbæk, Næstved og Sorø.
IFLR 1000 er et førende internationalt juridisk markedsundersøgelses-firma, der er specialiseret i rangering af blandt andre advokatfirmaer og advokater.
Gennem det sidste års tid har DreistStorgaard med tilførslen af nye partnere øget fokus på internationale relationer og grænseoverskridende rådgivning, og indenfor dette felt spiller ranking lister en stor rolle.
Det er første gang, vi søger om optagelse og har indrapporteret data på de sager, vi håndterer. Derfor er det også glædeligt at få anerkendelsen og vores placeringer allerede det første år.
IFLR1000 is a leading international legal market research organization also specialised in ranking corporate law firms and lawyers.
Since the turn of the year we have added new partners to our team and with that strengthened our focus on cross-border transactions and international relations.
We are very happy to receive this recognition and the IFLR 1000 ranking the first time we have applied to become ranked and submitted data on the matters we advise on.
Regeringen har for nogle uger siden sendt et lovforslag i høring, der vil ramme alle virksomheder – også danske – der indgår aftaler med offentlige myndigheder og virksomheder indenfor områder, der karakteriseres som enten en kritisk sektor, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.
Høringsfristen udløb den 29. marts 2023, og derefter forventer vi en hurtig vedtagelse af de lovændringer, som forslaget vil medføre, formentlig senest medio 2023.
Hvad en kritisk sektor, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur?
Investeringsscreeningsloven har været i kraft siden 2021, og har medført at udenlandske personer og virksomheders køb af og investering i danske virksomheder, etablering af datterselskaber i Danmark og indgåelse af visse aftaler med danske aftaleparter skal forhåndsgodkendes hos Erhvervsstyrelsen, såfremt vi er indenfor området for en række kritiske sektorer, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur, jf. overblikket nederst i denne nyhed (på engelsk).
Danmark har i denne sammenhæng defineret hvad der er kritisk meget bredt, også når vi sammenligner os med de andre EU lande. Vi oplever, at der ofte er brug for konkret afklaring af om en given teknologi er kritisk eller om et område rent faktisk defineres som kritisk infrastruktur.
De nye regler sættes indledningsvist alene i kraft på energiområdet, og dette sker for at ramme aftaleindgåelse vedrørende den kommende energi-ø i Nordsøen, men det forventes, at en lang række af de andre kritiske områder vil blive omfattet inden udgangen af 2023.
Offentlige kontrakter
De nye regler sigter på enhver ”offentlig kontrakt”. Offentlige kontrakter er meget bredt defineret som enhver varekøbs-, anlægs-, ramme-, leverandør-, drifts-, service- eller koncessionsaftale (altså i forhold til sidstnævnte, hvor en ordregiver overdrager ansvaret for levering af et bygge- og anlægsarbejde eller en tjenesteydelse til en leverandør, der som vederlag herfor enten får retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen eller denne ret sammen med betaling af en pris) indenfor et kritisk område, der indgås med statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber.
Der er ingen nedre grænse for hvilken værdi den offentlige kontrakt skal have for at skulle godkendes. Angår den et kritisk område, er værdien uvæsentlig.
Også rent danske virksomheder er omfattet.
Hidtil har investeringsscreening være forbeholdt tilfælde, hvor der var udlændinge involveret, herunder i forhold til danske virksomheder ejet fra udlandet.
Men de nye screeningsregler på området for offentlige kontrakter gælder alle aftaleparter, og altså også rent danske virksomheder.
Dette er naturligvis en meget voldsom udvidelse af reglernes anvendelsesområde, og noget der må forventes at medføre betydelige administrative byrder for virksomheder, der har det offentlige som kunder.
Underleverandører
Ydermere ligger fokus i de nye regler ikke kun på den direkte aftalepart, idet underleverandører også skal angives og godkendes som en del af proceduren hos Erhvervsstyrelsen. Såfremt underleverandørerne af f.eks. væsentlige delleverancer ikke er kendt ved kontrakttildelingen, kan Erhvervsstyrelsen i tilladelsen stille betingelse om, at disse skal godkendes, når de bliver udpeget.
De virksomheder, der ansøger, skal derfor have utroligt godt styr på brug af underleverandører og de kan have væsentlige administrative byrder, også i løbet af kontraktperioden.
Godkendelsesprocessen
Processen omkring godkendelse kan risikere væsentligt at forsinke kontraktindgåelse idet ansøgningen som udgangspunkt først må indgives, når der er identificeret en aftalepart for den pågældende aftale. I særtilfælde, f.eks. i forhold til udbudsprocessen omkring energi-øen i Nordsøen, kan der dog stilles krav om, at alle bydere godkendes inden tildeling.
Det er altid aftaleparten, der skal søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. De omfattede offentlige aktører er dog også forpligtet at loven, da en endelig aftale ikke må indgås, før der er opnået tilladelse. Af samme grund er en aftale der indgås uden tilladelse ugyldig.
Der er lagt op til, at uproblematiske ansøgninger kan behandles indenfor en periode på 45 arbejdsdage, hvorimod der, i forhold til komplicerede ansøgninger, der kræver en ”fase 2” gennemgang, er en frist på 125 arbejdsdage.
Godkendelsesproceduren gælder også for offentlige udbud.
Det er den konkrete aftaleindgåelse der godkendes, og virksomheder kan således ikke blive ”præ-godkendt” til at indgå aftale med det offentlige.
DreistStorgaards kommentarer
Det er vores opfattelse, at reglerne for aftaleindgåelse med offentlige aktører kompliceres i væsentlig grad. Den kompleksitet der hidtil har været qua udbudsreglerne øges signifikant.
Der vil nu ofte skulle involveres rådgivere i forbindelse med aftaleindgåelse, særligt i forhold til om denne kræver godkendelse, samt i bekræftende fald håndtering af selve ansøgningsprocessen. Dette betyder, at omkostningerne ved at indgå aftale med offentlige aktører kan risikeres at forøges væsentligt.
Da det ikke alene er virksomheden selv, der skal godkendes, men tillige underleverandørerne, kræver dette en meget stram håndtering af underleverandørerne og at man forholder sig til om disse vil kunne bringe en godkendelse i fare. Også dette risikerer at blive en væsentlig administrativ byrde og naturligvis særligt for små- og store virksomheder og i forhold til aftaler, der ikke i dag er omfattet af udbudsreglerne.
Man kan derfor håbe, at der med baggrund i høringssvaret fra de organisationer, der er blevet spurgt til råds, sker en lempelse i reglerne inden de vedtages, men hvis processen er den samme som da investeringsscreeningsloven blev vedtaget i maj 2021, så ændres der formentlig kun meget lidt i forhold til lovens anvendelsesområde.
Såfremt du har spørgsmål til dette område kan du kontakte DreistStorgaards ekspert på området, partner og advokat Nikolaj Juhl Hansen på njh@dslaw.dk eller +4527740507.
Planlæg generationsskiftet i god tid, særligt i krisetider
Den generelle anbefaling ved generationsskifte er altid at starte forberedelserne i god tid. Med den rette overdragelsesstruktur kan man nemlig spare både penge og ikke mindst besvær.
Ved planlagt generationsskifte kan du gøre brug af forskellige overdragelsesmetoder, blandt andet:
Mange af de grunde, som sædvanligvis er i spil, når man overvejer at omstrukturere sit selskab, gør sig naturligvis også gældende, selvom der er krisetider. Det kan være, fordi et generationsskifte venter forude, fordi man ønsker at udskille en aktivitet med stor risiko, eller fordi man ønsker en bedre struktur i virksomheden. I visse tilfælde kan krisen konkret øge behovet for eller ønsket om at omstrukturere.
Skattemæssige forhold
Skattemæssig succession på selskabs- og aktionærniveau kan være at foretrække frem for afståelsesbeskatning. Især i krisetider bør det sammen med ens rådgiver overvejes, om det vil være fordelagtigt at foretage omstruktureringen skattepligtigt.
Er der behov for at omstrukturere som led i generationsskiftet, vil de lavere værdier mindske behovet for, at omstruktureringen skal ske skattefrit. Skal omstruktureringen ikke ske skattefrit, kan man undgå de begrænsninger, som en skattefri omstrukturering ellers ville medføre.
F.eks. vil der kunne spares meget tid til gennemførelse af generationsskiftet, hvis man kan undgå holdingkravet i 3 år efter en skattefri omstrukturering.
Risikobetonet virksomhed
Krisen kan også ændre vurderingen af, hvad der er risikobetonet virksomhed, og dermed øge fokus på at skille virksomheder ud i flere forskellige selvstændige enheder.
Har man i god tid klare forventninger om, at en virksomhedsgren vil klare sig godt, mens en anden virksomhedsgren er udfordret på indtjeningen, vil en tidlig omstrukturering kunne adskille de to virksomheder og dermed fjerne risikoen for, at den usunde virksomhed trækker den sunde virksomhed ned. Ønsker man at omstruktureringen skal ske skattefrit, er det vigtigt at være i så god tid, at der ikke er store underskud eller tab, der mistes i forbindelse med omstruktureringen.
Hvis et selskab er presset af økonomien, så selskabets eksistens er truet, vil ejerne måske overveje, om det gennem en rekonstruktion er muligt, at den sunde del af selskabets virksomhed kan fortsætte. Er krisen så alvorlig, at selskabets eksistens er truet, er det sjældent nogen god ide at gennemføre omstruktureringer skattefrit – navnlig hvis de konstaterede avancer ved omstruktureringen kan fradrages i ellers uudnyttede underskud, der ved en skattefri omstrukturering vil fortabes. I disse tilfælde vil det oftest være mest hensigtsmæssigt at sælge den sunde del af virksomheden over i et nyt selskab. Afhængig af hvor alvorlig selskabets situation er, skal man ved en sådan rekonstruktion også have øje for de insolvensretlige regler.
Ejerstrukturen
Ændringer i ejerstruktur, f.eks. i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til næste generation, kræver grundig forberedelse, ikke mindst i krisetider. Ved et generationsskifte kan ejerstrukturen ændres på én gang eller ad flere omgange. De forskellige former for generationsskifte har alle både fordele og ulemper og kræver derfor nøje overvejelse. Her er det vigtigt både at overveje økonomien, skatten, juraen og de ledelsesmæssige aspekter heraf.
Brug for rådgivning?
Har I brug for rådgivning omkring generationsskiftet og de skattemæssige forhold, så kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige overdragelse fra én generation til den næste. Du kan kontakte os på telefon 5663 4466 eller på mail kontakt@dslaw.dk.
Der er fra flere sider et enormt fokus på, at virksomhederne skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Alle ønsker den grønne omstilling skal ske hurtigere, hvilket har medført ambitiøse og høje krav, som er blevet påbudt ved lov såvel nationalt som internationalt.
For at forpligte virksomhederne og skabe gennemsigtighed for omverdenen er der bl.a. fra EU-Kommissionen udstedt en række direktiver og forordninger til at understøtte udviklingen. EU-Kommissionen vedtog således så sent som i foråret 2021 den såkaldte disclosureforordning, der for alvor har sat skub i anvendelsen af taksonomiforordningens klassifikationssystem, når det skal vurderes, hvornår en investering/økonomisk aktivitet kan anses for at være rigtig ”bæredygtig”.
Forordningen indeholder derfor bl.a. regler om finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres oplysningspligt i forhold til integrering af tiltag vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) med hensyn til et finansielt produkt. Formålet er at skabe gennemsigtighed med hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger samt deres formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
Hensigten er, at virksomhederne i deres ledelsesberetning skal rapportere på en række konkrete bæredygtighedsstandarder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESRS). Det kan eksempelvis være virksomhedernes konkrete tiltag for reducering af miljøbelastende udledning, modvirkning/reducering af klimaforandringer, bæredygtige tiltag som anvendelse og genanvendelse af materialer og bygninger ved renovering og nybyg, beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening, medarbejdervilkår, diversitet og lønforskel mellem køn.
Bæredygtighedsrisici kan være en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, der, hvis den måtte opstå, kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. På sigt forventes det yderligere, at der fra EU’s side kommer regler om bæredygtig due diligence, der vil pålægge virksomhederne at undersøge egen virksomhed, samarbejdspartnere, værdikæde m.m., ift. miljøhensyn, menneskerettigheder og ansvarlig selskabsledelse i virksomhedens drift og ledelse.
EU-kravene har til formål at understøtte en hurtigere bæredygtig omstilling og dreje kapital i retning af bæredygtige investeringer. Kravene sikrer en transparens for omverdenen, men det forventes også at det vil blive et fokuspunkt for de rapporterende virksomheder. Bæredygtighedstiltag og rapporteringskravene vil tillige medføre en betydelig arbejdsbyrde, da rapporteringen ikke kun omfatter eksisterende forhold, men også stiller krav om en beskrivelse af virksomhedens fortsatte udvikling mod øget bæredygtighed.
Grundet dette forhold er det også særlig vigtigt, at virksomhederne hurtigt får systematiseret deres ESG-politikker og principper, bæredygtighedstiltag samt rapporteringskrav således at det bliver rodfæstet i virksomhedens strategi.
Det retlige landskab viser samtidigt, at juraen kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, ikke mindst som følge af de omfattende og bindende EU-regelsæt samt reglerne om vildledende markedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden har udgivet en “kvikguide” om retningslinjerne for hvornår man må kalde sig bæredygtig i markedsføringen – Læs mere her. Argumentet er derfor grundlæggende, at regler kan ændre adfærd, hos virksomhederne, herunder de finansielle virksomheder, hos investorerne og i sidste ende også hos forbrugerne. Der spilles på mange tangenter for at facilitere den grønne omstilling, og der arbejdes med mange af værktøjerne fra den juridiske værktøjskasse.
Regler om bæredygtighed kan have forskellige formål og fokus, hvor de f.eks. er rettet mod meget brede temaer eller med spotlight på mere specificerede temaer inden for Environment, Social eller Governance. Samtidig kan reglerne have meget forskelligt indhold af mere eller forpligtende karakter, herunder mange skønsmæssigt prægede regler hvilket ikke gør området mindre kompleks.
ESG og bæredygtighed i de forskellige erhvervsgrene.
Blandt andet vil ejendomsbranchens aktører i stigende grad blive mødt med forespørgsler på virksomhedens nuværende bæredygtighedsniveau samt krav om at fremlægge konkrete redegørelser for fremtidige strategier og tiltag vedrørende implementering af ESG- og bæredygtighedsinitiativer både fra investorer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder. Dette vil være såvel i forbindelse med nybyggeri, anlægsarbejder, asset management af ejendomsporteføljer og investeringer i fast ejendom.
En række bæredygtighedstiltag indføres i den opdaterede udgave af BR 18, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023. Formålet er at skabe et mere bæredygtigt byggeri og ligeledes nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Under BR 18 er der indført krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en livscyklusvurdering (LCA) og en fastsat grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri over 1000 m2. Som følge af opdateringen af BR 18 skal ethvert byggeri, der ansøger om byggetilladelse til efter 1. januar 2023, opfylde kravet om at udføre en LCA.
Kravet om livscyklusberegning (LCA-beregning) for nybyggeri – som kendes fra DGNB-certificeringer – har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning “fra vugge til grav”. Beregningen følger en fast standard og opgøres i kilogram CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år over en 50-årig periode.
Allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. Beregningen skal foreligge ved færdigmelding af byggeriet og skal påvise et niveau under grænseværdien.
De mange nye ESG-krav vil i årene sætte et væsentligt aftryk i mange brancher, og der vil naturligt opstå mange spørgsmål af juridisk karakter. Har du brug for rådgivning, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.
Af partner og advokat Dan Jordy
I dagens digitale verden er beskyttelse af personoplysninger en høj prioritet for både borgere og virksomheder. EU’s databeskyttelsesforordning, også kendt som GDPR, stiller krav om, at visse virksomheder skal udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO) i forlængelse af deres kerneaktiviteter og organisationer.
At overtræde denne forpligtelse kan føre til store administrative bøder, der kan nå op til 10.000.000 EUR eller 2 % af virksomhedens samlede globale omsætning. Det er derfor vigtigt at undersøge, om ens virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.
For offentlige myndigheder er det obligatorisk at udpege en DPO. For andre virksomheder/organisationer gælder kravet, hvis deres hovedaktivitet består i at behandle personoplysninger i et stort omfang, eller hvis karakteren af behandlingen eller dens formål kræver det. For eksempel er en vagtvirksomhed, der foretager overvågning, forpligtet til at udpege en DPO, da kerneaktiviteten i denne virksomhed er optagelse af billeder og/eller registrering af personoplysninger med det formål at overvåge.
Det er også relevant at udpege en DPO, hvis der indsamles og behandles en ikke ubetydelig mængde personoplysninger. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med adfærdsbaseret annoncering i en søgemaskine, behandling af kunde-geodata i en international kæde eller rejsedata og sporingsdata i forbindelse med kundeservice. Denne liste er ikke udtømmende, og det er vigtigt at foretage en konkret vurdering af mængden og typen af personoplysninger, der behandles, før man kan afgøre, om virksomheden er forpligtet til at udpege en DPO.
Endvidere vil en virksomhed være forpligtet til at udpege en DPO, hvis dens hovedaktiviteter består i regelmæssig og systematisk overvågning af personoplysninger i stort omfang. Dette kan fx omfatte alle former for sporing og profilering på internettet med henblik på adfærdsbaseret annoncering eller løbende vurdering af kunders kreditværdighed. Det kan også omfatte sporing af opholdssted via mobilapps, loyalitetsprogrammer eller overvågning.
Hvis kerneaktiviteten i virksomheden består af at behandle følsomme personoplysninger eller oplysninger vedrørende strafbare forhold i et stort omfang, vil virksomheden også være omfattet af DPO-kravet.
Når en virksomhed har konstateret, at den er forpligtet til, eller frivilligt ønsker at udpege en DPO, skal den tage stilling til, om DPO’en skal være intern eller ekstern. DPO’en skal være uafhængig af ledelsen og må ikke instrueres i udøvelsen af sine opgaver.
Uanset om man vælger en intern eller ekstern DPO-løsning, er det vigtigt, at DPO’en tilknyttes den øverste ledelse, og at rapporteringen sker hertil. Det betyder dog ikke, at den øverste ledelse kan instruere DPO’en i dens opgaver, da DPO’en skal betragtes som et selvstændigt organ i virksomheden og være upåvirket. Dette er også årsagen til, at DPO’en ikke kan afskediges i forbindelse med udførelse af dens arbejde.
Hvis virksomheden vælger at udpege en intern DPO, skal denne have tilstrækkelig ekspertise, og det skal sikres, at DPO’en ikke pålægges andre opgaver, der kan føre til interessekonflikter.
Vælges en ekstern DPO, skal der indgås en skriftlig aftale med den eksterne DPO, som sikrer, at DPO’en har tilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at udføre opgaverne effektivt og uafhængigt.
DPO’ens primære opgaver er at informere virksomheden om dens databeskyttelsesretlige forpligtelser, overvåge om virksomheden overholder lovgivningen og bistå virksomheden med opgaver, oplysninger, kampagner mv. En DPO kan også være en positiv rolle i virksomheden, da den bidrager til at sikre overholdelse af lovgivningen og dermed giver kunderne tryghed og tillid til virksomheden.
For mange virksomheder kan det være vanskeligt at vurdere, om der er pligt til at udpege en DPO eller ej. I denne situation kan det være en god idé at søge professionel hjælp og rådgivning.
Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er forpligtet til at ansætte en DPO, er du velkommen til at kontakte DreistStorgaard, som kan hjælpe med at vurdere behovet for en DPO og eventuelt varetage rollen som DPO i virksomheden.
Af advokatfuldmægtig Sylvester Strand Thomsen
Certificeret CIPP/E og ISO 27701/2
Et generationsskifte er, når en virksomhed, uanset hvilken juridiske form dette drives, skal overdrages til den næste generation, enten i ejerens egen familie, til medarbejder eller ejerskiftes til andre.
Grundlæggende handler generationsskifte om at sikre din virksomheds fremtid, også uden din tilstedeværelse.
Et generationsskifte involverer mange følelser, store spørgsmål og til dels også en risiko for konflikter i familien.
Herudover kan overgangen medføre, at virksomheden bliver sårbar, fordi likviditet, ledelse, medarbejdere og andre relationer pludselig er i spil.
Yderligere er der mange forskellige regler, der skal tages højde for: arveret, skat og afgifter, finansiering m.m.
Derfor er det særdeles vigtigt, at processen bliver tilrettelagt i god tid, så overgangen kan ske kontrolleret og i et tempo, så processen er styret.
Ændringer i ejerstruktur ved generationsskifte
Ændringer i ejerstruktur, i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til næste generation, kræver derfor grundig forberedelse og detaljeret planlægning for, at det skal blive succesfuldt for den nuværende ejer såvel som den kommende ejer.
Ved et generationsskifte kan ejerstrukturen ændres på én gang eller i flere planlagte tempi.
Uanset hvad I vælger, vil I med grundig overvejelse og forberedelse få de bedste resultater, både på kort og på lang sigt.
Omstruktureringsmodeller ved generationsskifte
Der findes mange måder at lave en omstrukturering af virksomheden på, her kan blandt andet nævnes skattefri virksomhedsomdannelse, aktieombytning, spaltning, og tilførsel af aktiver.
Selskabsomdannelse til aktie- eller anpartsselskab ved generationsskifte
Ejerstruktur og selskabsform hænger uløseligt sammen med de muligheder og udfordringer, du vil stå med i forbindelse med et generationsskifte. Driver du en virksomhed i personligt regi, kan det blive relevant at overveje en omdannelse af virksomheden til et aktie- eller anpartsselskab for at lette generationsskiftet.
Det er dog altid den konkrete situation, der bestemmer, hvorvidt en skattefri omdannelse til et aktie- eller anpartsselskab har flere fordele end en skattepligtig overdragelse.
Etablering af holdingselskab ved generationsskifte
Driver du virksomhed i selskabsform, er det ofte relevant at etablere et holdingselskab, der skal eje driftsselskabet. I forbindelse med et generationsskifte gør holdingselskabsstrukturen det både muligt at overdrage aktier eller anparter skattefrit mellem f.eks. forældres og børns holdingselskaber, samt at isolere driftsfremmende aktiver og overskudslikviditet i forældrenes holdingselskaber.
Hvis et holdingselskab skattefrit skal sælge aktier i et datterselskab, skal holdingstrukturen som hovedregel være etableret mindst tre år forud for salget.
Selvom etablering af et holdingselskab kan være en nyttig forberedelse til generationsskiftet, kan dette aldrig stå alene.
Finansiering, ejerstruktur og skat
Finansiering af et generationsskifte afhænger af mange forhold, herunder den økonomiske formåen hos begge generationer. Hvis generationsskiftet udløser gaveafgift og aktieavancebeskatning, skal dette finansieres af personlige beskattede midler. Hvis skatterne og afgifterne er betydelige, vil finansieringen ofte kræve store udtræk fra virksomheden, hvilket vil forringe virksomhedens muligheder fremadrettet.
Det er derfor ofte af helt afgørende betydning for virksomhedens fremtidige muligheder og ydeevne, at generationsskiftet og virksomhedens ejerstruktur tilrettelægges.
Ændringer i ejerstruktur, f.eks. i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til næste generation, kræver grundig forberedelse.
De forskellige former for generationsskifte har alle både fordele og ulemper og kræver derfor nøje overvejelse og inddragelse af relevante sparringspartnere til gennemførsel af et succesfuldt generationsskifte, der inddrager alle aspekter af økonomien, skatten, juraen og de ledelsesmæssige aspekter heraf.
Hos DreistStorgaard rådgiver vi om alle aspekter af generationsskiftet. Kontakt os for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige overdragelse fra én generation til den næste.
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
