Folketinget har netop vedtaget en stor reform af retsplejeloven, som skal løse de udfordringer, domstolene har haft med lange ventetider på både straffesager og civile retssager. Disse ventetider har for mange betydet, at de har måttet vente i årevis på en afgørelse. Reformen, som gælder fra 2024 til 2027, indeholder flere væsentlige ændringer.

Ændringer i behandling straffesager

Straffesager handler om overtrædelser af straffeloven, hvor politiet og anklagemyndigheden fører sagen mod en borger. Her er nogle af de vigtigste ændringer:

• Højere strafferammer for udeblivelse: Tidligere kunne man idømmes op til 6 måneders fængsel, hvis man udeblev fra retsmødet. Denne grænse hæves nu til 1 års fængsel, så der kan afsiges dom, selvom den tiltalte udebliver.

• Ændring i brug af domsmænd og nævninge: Før skulle der deltage domsmænd, hvis den tiltalte risikerede en frihedsstraf, og nævninge, hvis straffen kunne blive 4 år eller mere. Fremover skal der kun deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en straf på 30 dages fængsel eller derover og nævninge ved sager, hvor der risikeres fængsel i minimum 6 år.

Ændringer i civile retssager

Civile retssager er sager, når en borger eller virksomhed fører en sag ved domstolene imod en anden borger eller virksomhed, hvor politiet og anklagemyndigheden ikke er involveret. Her er nogle af de store ændringer:

• Højere beløbsgrænse for ankesager: Som udgangspunkt kunne man tidligere få en afgørelse prøvet hos Landsretten, hvis man ikke var enig i byrettens afgørelse, og sagen omhandlede 20.000 kr. eller derover. Var beløbet lavere end dette, skulle der søges tilladelse hertil hos Procesbevillingsnævnet. Fremover hæves denne beløbsgrænse til 50.000 kr. Det betyder, at en dom fra byretten som udgangspunkt ikke kan ankes, medmindre der gives særskilt tilladelse hertil.

• Beløb ved forenklet proces (tidligere småsagsprocessen):
  Hvis en borger eller virksomhed anlægger en sag mod en anden borger eller virksomhed for en værdi af højst 100.000 kr., skal retten hjælpe parterne med at føre sagen, uden at parterne behøver en advokat. Boligretssager er undtaget fra den forhøjede grænse på 100.000 kr.

Fremtiden hos Domstolene

Hos DreistStorgaard Advokater fører vi mange straffe- og civile retssager hvert år og har set, hvordan de lange behandlingstider har påvirket vores klienter. Vi byder derfor reformen velkommen, da den kan reducere ventetiderne. Vores klienters retssikkerhed vil dog altid være vores højeste prioritet.

Retssagsbehandling hos DreistStorgaard Advokater

Vi er et full-service advokatkontor og håndterer sager inden for stort set alle retsområder. Vores erfarne advokater har stor ekspertise i både straffe- og civile retssager. Uanset om din sag er lille eller kompleks, står vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt partner og advokat Dan Jordy for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå dig.

Der har længe været udfordringer med lange ventetider, når både straffesager og civile retssager skal for domstolene. For nogen har de endda måtte vente år på sagsafgørelser. For at løse den udfordring og forbedre borgernes retssikkerhed er folketingets partier blevet enige om at afsætte et milliardbeløb til domstolene.

Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter heraf et lovforslag, der skal resultere i en nedbringelse af ventetiderne hos domstolene, både når det omhandler straffesager og civile retssager.

Ændringer i behandling af straffesager

Straffesager er betegnelsen for sager der primært gælder overtrædelse af straffeloven, og hvor det altså er politiet og anklagemyndigheden, der fører sagen mod en borger.

I straffesager kan man, som reglerne er nu, blive idømt op til seks måneders fængsel, hvis man udebliver fra retsmødet. Hvis der potentielt er tale om en længere straf end dette, vil sagen blive udsat i det tilfælde, at man ikke kan tvinge tiltalte til at møde op. Med det nye forslag hæves denne grænse sådan, at der kan afsiges dom - selvom tiltalte udebliver - på op til et års fængsel.

En anden gennemgribende ændring i straffesager som fremgår af lovforslaget er, at man ønsker at hæve grænserne for, hvornår der benyttes domsmænd eller nævninge i straffesager. Som reglerne er nu, skal der deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en frihedsstraf, og nævninge hvis tiltalte risikerer fængsel på fire år eller derover. Lovforslaget ligger op til, at der nu kun skal deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en straf på 30 dages fængsel eller derover - og nævninge ved sager hvor der risikeres fængsel i minimum seks år.

Lovforslag 1

En ændring af grænsen for udeblivelsesdomme

Lovforslag 2

En ændring af grænsen for hvornår en sag skal behandles som en domsmand eller nævningesag

Lovforslag 3

En ændring af grænsen for hvornår civile sager kan ankes uden at søge om tilladelse hos procesbevillingsnævnet

Lovforslag 4

Beløbsgrænsen for småsagsprocessen ændres

Ændringer i civile retssager

Civile retssager er, når en borger eller virksomhed fører en sag ved domstolene imod en anden borger eller virksomhed. Altså, sager hvor politiet og anklagemyndigheden ikke er involveret i.

Af store ændringer til førelsen af disse sager foreslår justitsministeren at ændre grænsen for, hvornår en afgørelse kan ankes. Som reglerne er i dag, er man som udgangspunkt frit stillet til at få en afgørelse prøvet hos Landsretten, hvis man ikke er enig i byrettens afgørelse, og sagen omhandler 20.000 kr. eller derover. Er beløbet lavere end dette, skal der søges tilladelse hos Procesbevillingsnævnet. I forslaget er der nu lagt op til, at denne beløbsgrænse hæves til 50.000 kr. Det vil betyde, at en dom fra Byretten som udgangspunkt ikke kan ankes, medmindre der gives særskilt tilladelse hertil.

Samtidig foreslås det, at grænsen for hvornår en sag er en småsag hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr. En småsag er sager, som omhandler et beløb på 50.000 kr. eller derunder. Er en sag en småsag, behandles den på en forenklet måde, der eksempelvis betyder, at parterne ikke behøver advokater til at føre deres sag, idet dommeren indtager en større rådgiverrolle.

Fremtiden hos Domstolene

Hos DreistStorgaard Advokater fører vi et stort antal både straffe – og civilretssager årligt, og vi har således også kunne se, hvilken direkte konsekvens behandlingstiderne har haft for vores klienter. Derfor hilser vi forslaget til at nedbringe ventetiderne hjertelig velkommen. Med det sagt vil vores klienters retssikkerhed altid være øverste prioritet hos os, hvorfor vi følger lovforslagets vedtagelse – og lovens tilblivelse tæt.

Lovforslaget har allerede nu mødt både kritik, men også positive røster høres hos diverse foreninger af dommere og advokater, hvorfor vi er spændte på den endelige udmøntning af loven.

Om retssagsbehandling hos DreistStorgaard Advokater

Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf, har vi hos DreistStorgaard Advokater stor erfaring i at føre både straffesager og civile retssager hos Domstolene. Vores erfarne advokater sidder klar til at bistå jer i jeres retssag - om det er en mindre sag eller større, kompleks sag.

Stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og gamle it-systemer betyder, at borgere og virksomheder venter længere på at få sager afgjort ved landets domstole.

Af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fremgår det, at alle Folketingets partier er blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.

Regeringen og aftalepartierne vil som led i aftalen gennemføre en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Partierne er bl.a. enige om:

• at forhøje nævningegrænsen fra 4 til 6 år
• forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Af det materiale som vi på nuværende tidspunkt har fået kendskab til fra de politiske forhandlinger og det indgåede forlig fremgår at der vil ske ændringer indenfor såvel straffeprocessen som i den civile retspleje. 

I den Civile retspleje lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At beløbsgrænsen for anke til landsretten i civile sager forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Anke vil fortsat kunne ske i alle sager med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
• At byrettens afgørelser om prøvelse af administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.  
• At afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

For så vidt angår fogedsager og sager om mortifikation og ejendomsdom lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At skyldners fredningsperiode forlænges fra 6 måneder til 1 år, da skyldner erfaringsmæssigt sjældent opnår aktiver i perioden.
• At udvide fogedrettens adgang til at foretage udlæg på rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse i aktiver registreret i offentlige registre.
• At udvide fogedrettens adgang til at tage stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger fra rettens kontor samt adgang til at foretage arrest fra rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse.
• At sager om mortifikation og ejendomsdom om f.eks. bortkomne dokumenter samles ved Tinglysningsretten i Hobro med henblik på at opnå specialisering og aflaste de øvrige retter.

For så vidt angår Småsager lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen, herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen.

For så vidt angår Retsmægling lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At gennemføre initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling, herunder at indføre en ordning der indebærer, at retten kan indkalde til et indledende retsmøde alene med henblik på at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.

Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af de nye forslag, og vi kender fortsat ikke lovgivningens konkrete udformning, men vi følger sagen tæt, fordi det har betydning for de virksomheder og borgere, som vi hverdag rådgiver og hjælper.

Hvis der måtte være spørgsmål til de nye initiativer er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.

Selvom køberen misligholder betalingen af en vare, har sælgeren efter købelovens forskrifter som udgangspunkt ikke mulighed for at hæve købet og kræve varen tilbageleveret, når varen er fysisk overgivet til køber. En særlig undtagelse herfra gælder dog i den situation, hvor sælgeren har taget et ejendomsforbehold.

Et ejendomsforbehold er en klausul, der kan indføjes i en købsaftale ved salg af en hvilken som helst (rørlig) vare, herunder eksempelvis en bil, en båd, et hus eller noget helt fjerde. Et salg med ejendomsforbehold indebærer, at køberen først ejer varen, når betingelserne i købsaftalen er opfyldt. Formålet med ejendomsforbeholdet er med andre ord, at sælgeren kan tilbagetage den solgte vare, hvis det viser sig, at køberen efterfølgende ikke overholder købsaftalen. Selvom køberen skylder penge til andre kreditorer, sikrer ejendomsforbeholdet også, at kreditorerne ikke derved får deres tilgodehavender tilbage i den solgte vare.

Formkrav:

Der er en række betingelser, der skal overholdes, før ejendomsforbeholdet er gyldigt. I den forbindelse sondres mellem forbruger- og erhvervskøb.

Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en forbruger foretager hos en erhvervsdrivende. Her gælder følgende betingelser:

• Ejendomsforbeholdet skal indføjes i en underskrevet købekontrakt, hvor det klart fremgår, hvilke vare der tages ejendomsforbehold i. Kravet om klarhed indebærer, at sælger som udgangspunkt ikke kan forbeholde sig ejendomsretten til varen ved en bestemmelse i sine almindelige forretnings- og leveringsbetingelser.
• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af den solgte vare. En påstempling i sin faktura efter overgivelsen af varen til køberen er derfor ikke tilstrækkeligt.
• Den samlede købspris skal overstige 2.000 kr. Her forstås summen af en udbetaling og de samlede omkostninger i forbindelse med kreditkøbet.
• Der skal være aftalt en fast afdragsordning. Ejendomsforbeholdet kan derfor ikke ske i henhold til en aftale med variabelt lånebeløb.
• Sælgeren skal senest ved overgivelsen af varen være fyldestgjort for mindst 20 % af kontantprisen. Her forstås den pris, for hvilken varen kunne være købt mod kontant betaling hos sælgeren.

Ved erhvervskøb forstås køb, hvor både køber og sælger handler som led i deres erhverv.

Betingelserne for et gyldigt ejendomsforbehold er her i vidt omgang de samme som i forbrugerkøb, men hvor der ikke er krav om, at sælgeren skal være fyldestgjort for mindst 20 % af kontantprisen senest ved overgivelsen af varen.

Foruden betingelserne anført ovenfor, kan der også knytte sig en såkaldt ”sikringsakt” til varen. Sikringsakten er den handling (akt), der foretages for at sikre, at sælgers ret er beskyttet over for køberens kreditorer eller aftaleerhververe vedrørende den solgte vare.

Som hovedregel knytter der sig ikke nogen sikringsakt til et ejendomsforbehold, hvad enten der er tale om forbruger- eller erhvervskøb. En væsentlig undtagelse hertil er dog navnlig motorkøretøjer, hvor ejendomsforbeholdet skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse mod køberens kreditorer og aftaleerhververe.

Tilbagetagelsen:

Kan det efterfølgende konstateres, at køberen desværre ikke opfylder betingelserne i købekontrakten, herunder navnlig betalingen, kan sælgeren anmode om tilbagetagelse af den solgte vare med fogedrettens hjælp, hvis betingelserne angivet ovenfor er opfyldt.

Sælgeren kan ved opgørelsen af sit tilgodehavende i fogedretten medregne:

• Den ubetalte del af fordringen med fradrag af kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden
• morarente, og
• nødvendige omkostninger ved tilbagetagelsen, herunder inkassoomkostninger, retsafgifter og øvrige sagsomkostninger tilkendt af fogedretten

Hvis køberen betaler de overforfaldne ydelser, morarente og eventuelle omkostninger, inden der er sket tilbagetagelse af det solgte, kan sælger ikke tage varen tilbage.

Hvis du ønsker hjælp i forbindelse med køb og salg af varer med ejendomsforbehold, står vores kontor til rådighed med rådgivning. Vi hjælper dig, uanset om du er køber, sælger eller en tredjepart.

Af Advokat Dennis Brixen Brandt