Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
Vi er glade for at meddele, at vi har bistået ejerne af XDC Gruppen A/S, Thomas Augustesen og Henrik Haack, i forbindelse med salget af virksomheden til Digital Group A/S. Opkøbet er en vigtig milepæl for begge virksomheder og styrker deres position på markedet inden for it- og cloud-løsninger samt Print as a Service.
XDC Gruppen har gennem årene opbygget en stærk forretning med særligt fokus på it-service, sikkerhed og cloud-løsninger, som nu udgør 30 % af omsætningen. Dette harmonerer perfekt med Digital Groups strategi om at skabe innovative og fleksible løsninger til kunderne.
XDC Gruppen fortsætter uændret under samme navn og ledelse. Thomas Augustesen, direktør for XDC Gruppen, ser frem til samarbejdet:
"Sammen med Digital Group kan vi skabe endnu stærkere løsninger for vores kunder og udnytte vores fælles kompetencer til at levere fremtidssikrede it- og printløsninger."
Med på DreistStorgaards hold var advokat Svend-Aage Dreist Hansen, advokat Martin Skovbjerg, juridisk sagsbehandler Christina Egevang Hansen og advokat Nikolaj Juhl Hansen i forhandlingen, gennemgangen af SPA og gennemførelsen af Closing.
Dette opkøb baner vejen for, at de to virksomheder fortsat kan levere høj kvalitet og innovative løsninger, der sikrer øget fleksibilitet og effektivitet for deres kunder inden for både it- og printinfrastruktur.
Digitaliseringen udvikler sig hurtigt, men med den følger også en stigende cybertrussel. For at styrke cybersikkerheden i EU har Forsvarsministeriet sendt et lovforslag i høring, der skal implementere NIS2-direktivet (Net- og Informationssikkerhedsdirektiv 2). Dette direktiv vil få stor betydning for ledelsen i danske virksomheder.
NIS2-direktivet har til formål at styrke cybersikkerheden i hele EU. Direktivet skal sikre, at net- og informationssystemer i medlemslandene er robuste og sikre, og dermed skabe et højt fælles niveau for cybersikkerhed i EU.
For at implementere NIS2 i dansk lovgivning skal de omfattede virksonheder træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte deres net- og informationssystemer. Dette omfatter bl.a. risikoanalyse, håndtering af hændelser, driftskontinuitet og sikkerhed i forsyningskæder. Derudover skal virksomhederne sørge for uddannelse i cybersikkerhed, implementere grundlæggende sikkerhedspraksis og anvende kryptografi.
NIS2 medfører også udvidede tilsyns- og sanktionsmuligheder. Hvis virksomheden ikke overholder direktivet, kan den blive pålagt at offentliggøre overtrædelserne eller modtage store bøder – helt op til 75 mio. kr. eller 2% af virksomhedens omsætning. Direktivet indebærer også, at ledelsen kan blive suspenderet og holdt personligt ansvarlig for manglende overholdelse af NIS2.
NIS2 kræver, at ledelsen aktivt arbejder med cybersikkerhed. Det betyder, at ledelsen regelmæssigt skal gennemføre kurser, der gør dem i stand til at identificere og vurdere cybersikkerhedsrisici. Medarbejdere skal også opfordres til at deltage i relevante uddannelser. Formålet er at kunne identificere potentielle trusler og tage nødvendige forholdsregler, især i områder med højere risiko.
Den øverste ledelsen skal stå inde for alle beslutninger relateret til NIS2 og godkende de sikkerhedsforanstaltninger, der implementeres. Det er ikke nyt, at ledelsen bærer ansvaret, men NIS2 gør det klart, at ledelsen kan holdes personligt ansvarlig for manglende IT-sikkerhed.
Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft den 1. marts 2025.
Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen nøje, så vi kan rådgive din virksomhed om de kommende ændringer. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning om, hvordan NIS2 kan påvirke din organisation.
AI-forordningen er en på mange områder revolutionerende lovgivning, der regulerer kunstig intelligens i Europa. Forordningen vil, efter EU-retten, gælde i hele EU herunder også i Danmark.
AI forordningen introducerer omfattende regulering og standarder for kunstig intelligens. Forordningen vil således ændre måden, AI udvikles, implementeres og bruges på i Europa.
Hensynet bag det nye regelsæt er at sikre, at kunstige intelligens-systemer, der udvikles og anvendes i EU, er i overensstemmelse med EU's værdier og rettigheder, og at teknologien ikke misbruges på en invaderende eller diskriminerende måde.
Blandt andet vil man indføre forbud mod brug af kunstig intelligens inden for områder som biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde.
Forordningen regulerer som udgangspunkt alle led i værdikæden for produktion og omsætning af AI -systemer.
Nogle af de centrale elementer i forordningen om kunstig intelligens omfatter:
Når AI-forordningen bliver endeligt vedtaget, vil den finde anvendelse 2 år efter forordningens ikrafttræden.
I den mellemliggende periode vil alle, der udbyder eller bruger AI-systemer, skulle forberede sig på at kunne leve op til AI-forordningens krav, herunder identificere hvilken aktørrolle de har i henhold til forordningen, samt hvilken type AI-system der er tale om.
Her hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi ved vores rådgivning kan medvirke til, at netop jeres virksomhed, institution mv. er forberedt på en fremtid med etisk og innovativ anvendelse af kunstig intelligens.
Hvis der måtte være spørgsmål til AI, eller området i øvrigt, er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.
MEN det er ikke nok blot at have et samtykkebanner/pop-up på hjemmesiden, den skal også være opdateret, da der kan forekomme ændringer i markedsføring eller andet, som gør at cookies mm. skal opdateres.
Datatilsynet har indtil nu kun løftet pegefingeren over for virksomheder, der ikke følger reglerne for behandling af oplysninger om hjemmesidebesøgende, der bliver indsamlet ved brug af cookies og pixels, men nu er den første virksomhed blevet politianmeldt og indstillet til en bøde.
Bøden er på minimum 200.000 kr. for at indsamle og videregive oplysninger om hjemmesidebesøgende til Google og Meta uden at have indhentet samtykke til det.
I en meget historisk afstemning i sommer 2023 vedtog Europa-Parlamentet deres udkast til den nye AI-forordning, og dermed kom man tættere på vedtagelsen af den endelige forordning. AI-forordningen vil - når den er vedtaget - være den første omfattende AI-lovgivning i verden.
Den kommende forordning om AI ("AI-forordningen") skal sikre en ansvarlig og sikker brug af AI i hele EU. Der er tale om en epokegørende og tillige også en meget omfattende lovgivning, som er helt nyskabende, hvilket AI jo i sig selv også er.
Hvorfor er AI forordning revolutionerende?
AI forordningen er en på mange områder revolutionerende lovgivning, der regulerer kunstig intelligens i Europa. Forordningen vil, efter EU-retten, gælde i hele EU herunder også i Danmark.
AI forordningen er revolutionerende, fordi den introducerer omfattende regulering og standarder for kunstig intelligens. Forordningen vil således ændre måden, AI udvikles, implementeres og bruges på i Europa. Hensynet bag det nye regelsæt er at sikre, at kunstige intelligens-systemer, der udvikles og anvendes i EU, er i overensstemmelse med EU's værdier og rettigheder, og at teknologien ikke misbruges på en invaderende eller diskriminerende måde.
Blandt andet vil man indføre forbud mod brug af kunstig intelligens inden for områder som biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde.
Hvornår finder AI-forordningen anvendelse?
I øjeblikket er de såkaldte "trilogforhandlinger" (mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen) stadig i gang på EU-niveau, hvor både Rådet og Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag til det oprindelige udkast.
EU-institutionerne forhandler således stadig om den endelige forordning, men forventer at have en aftale om AI-forordningen på plads inden udgangen af i år.
Det er, i lyset af ovenstående, fortsat lidt uklart, fra hvilket tidspunkt forordningen finder anvendelse (forudsat at den formelt vedtages i 2024) – men det mest oplagte er pt. 2026 eller 2027.
AI-forordningen vil automatisk gælde i alle EU-medlemsstater og blive gældende ret i Danmark, når den finder anvendelse.
Udpluk af de centrale elementer i forordningen om kunstig intelligens omfatter:
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af det kommende regelsæt på dette område, men blot et mindre udpluk af det nye regelsæt.
Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan hjælpe og rådgive netop jeres virksomhed, institution mv. i forhodl til regler og retningslinjer.
Hvis der måtte være spørgsmål til AI eller området i øvrigt, er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.
Kryptoaktiver bliver stadig mere almindelige, og de er et udtryk for den hurtigvoksende digitalisering og globalisering på det teknologiske og finansielle område. De har imidlertid hidtil været underlagt en meget begrænset regulering, hvorfor de påkalder sig stor interesse fra en juridisk vinkel, særligt for de virksomheder, der påtænker at drive virksomhed indenfor området. Den finansielle regulering i Danmark er almindeligvis kendetegnet ved detailregulering, der i høj grad baserer sig på EU-regulering. Dette gør sig også gældende på området for kryptoaktivtjenester.
EU og de europæiske tilsynsmyndigheder har længe haft fokus på kryptoaktiver og deres påvirkning af det finansielle system, og EU vedtog i 2018 det 5. hvidvaskdirektiv for bl.a. ‘virtuel valuta’. Direktivets formål var at imødekomme de risici, der umiddelbart var forbundet med brugen af virtuelle valutaer, derved at aktørerne på området blev omfattet af hvidvaskreguleringens anvendelsesområde. Direktivet blev i januar 2020 implementeret i den danske hvidvasklov, der således udvidede lovens anvendelsesområde til også fremadrettet at omfatte en række udbydere af kryptoaktivtjenester, jf. afsnit 2 under. Sidenhen har EU tilsvarende i 2020 fremsat forslag til forordningen Market in Crypto-Assets (MiCA), der skaber et selvstændigt, supranationalt reguleringsregime for kryptoaktiver i EU, jf. afsnit 3 under.
Virksomheder, der udbyder en række kryptoaktivtjenester, skal efter hvidvaskloven registreres hos Finanstilsynet som en Virtual Asset Service Provider (VASP), såfremt ydelserne udbydes erhvervsmæssigt. Finanstilsynet definerer en VASP som ”Virksomheder der udbyder tjenester med veksling, overførsel, udstedelse og opbevaring af virtuelle valutaer.” Omfattet af hvidvaskloven og registrering hos Finanstilsynet er derefter virksomheder, der:
Virksomheder skal registreres, såfremt de ønsker at udbyde en eller flere af aktiviteterne nævnt ovenfor, såfremt virksomheden ikke allerede er under Finanstilsynets tilsyn i forhold til anden lovgivning. Der skal i øvrigt kun ske registrering, hvis aktiviteten udøves erhvervsmæssigt, også selvom aktiviteten ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Ved erhvervsmæssigt forstås, at aktiviteten bliver udbudt til tredjemand (”kunder”) eller at aktiviteten har et sådant omfang, at det udgør en ikke ubetydelig del af virksomhedens omsætning. Hvis der derimod blot er tale om enkeltstående erhvervsmæssige dispositioner, der har en naturlig tilknytning til virksomhedens hovedaktivitet, skal virksomheden ikke registreres, fx virksomheders løbende placering af overskudslikviditet, hvor formålet er passiv formuepleje. Udbyderen er herefter forpligtet til at foretage risikovurdering og kundekendskabsprocedurer (KYC), og er endvidere underlagt Finanstilsynets tilsyn, herunder en række undersøgelses-, noterings- og underretningspligter. Medlemmer af virksomhedens ledelse samt reelle ejere skal i øvrigt i forbindelse med registreringsanmodningen vurderes egnede og hæderlige (fit-and-proper), før virksomheden kan registreres hos Finanstilsynet.
Foruden den nævnte ændring af hvidvaskloven, der nu regulerer en række udbydere af kryptoaktivtjenester, er kryptoaktiver ikke selvstændigt reguleret, hvorfor de som udgangspunkt falder uden for den danske, finansielle regulering. Dette har medført, at udbydere af kryptoaktivtjenester i en årrække har befundet sig i en juridisk gråzone, hvor det har været tvivlsomt, hvilke regler – hvis nogen overhovedet – der skulle finde anvendelse, herunder hvorvidt et kryptoaktiv skal fortolkes således, at det er omfattet af den hidtidige regulering. Grundet ny EU-lovgivning kan Finanstilsynet imidlertid snart føre tilsyn med virksomheder, der arbejder med kryptovaluta- og teknologi, idet EU-lovgivningsmagten lige nu er ved at vedtage en fælleseuropæisk regulering af markedet for kryptovalutaer med forordningen Market in Crypto-Assets (MiCA), som de har arbejdet på siden 2019.
MiCA har til formål, at 1) skabe ensartede regler for aktører på det europæiske marked for kryptoaktiver og relaterede tjenesteydelser, 2) understøtte innovation og fair konkurrence, 3) sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markedsintegritet, og 4) sikre den finansielle stabilitet. MiCA’s anvendelsesområde er bredt og har således til formål at ramme hele branchen og ikke kun de aktører, der enten handler med eller udbyder kryptovaluta. Ifølge MiCA må kryptoaktivtjenester kun udbydes af virksomheder, der (i) har hjemsted i EU, og (ii) er meddelt tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester af den relevante tilsynsmyndighed, som i Danmark vil være Finanstilsynet.
Kryptoaktivtjenester defineres i MiCA som en eller flere af følgende aktiviteter:
I MiCA skelnes endvidere mellem tre underkategorier af kryptoaktiver:
Den regulering, som udbydere af kryptoaktivtjenester herefter skal leve op til, har visse fællestræk med den finansielle lovgivning, herunder ift. rapporterings- og indberetningskrav samt krav til ledelsen, men udbyderne vil få stor gavn af de klarere retningslinjer på området. MiCA vil gælde supranationalt i alle lande i EU, og forventes at blive vedtaget i 2023 med ikrafttrædelse senest i 2024.
Hos DreistStorgaard Advokater A/S har vi allerede rådgivet en række selskaber, der driver virksomhed med kryptoaktiver, herunder udbydere af kryptoaktivtjenester. Vi følger reguleringen og udviklingen tæt, og vi står naturligvis til rådighed, såfremt du eller din virksomhed har spørgsmål hertil.
Du kan kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
