I forbindelse med Iværksætterugen i uge 46, deltager DreistStorgaard-partnerne Martin Skovbjerg og Nikolaj Juhl Hansen i International Bar Associations årlige europæiske start-up konference. Denne gang finder konferencen sted i Stockholm, og samler advokater fra over 35 lande i Europa, Asien og Nordamerika, som alle arbejder med iværksættere og start-ups.
Overskriften på konferencens første keynote er: “There is no innovation and creativity without failure. Period.”, og præsenteres af Josh Lenn, der blandt andet har arbejdet hos Netflix og Spotify.
"Det er netop essensen af iværksætteri – at starte noget fra bunden betyder uundgåeligt, at man begår fejl undervejs, lærer af dem, og forbedrer sig næste gang. Når succesen endelig kommer, og alt det hårde arbejde bærer frugt, er det det hele værd – også for os, der har fulgt processen fra sidelinjen"
Nikolaj Juhl Hansen, partner hos DreistStorgaard
Konferencen sætter også fokus på finansiering af start-ups og vækstvirksomheder, herunder de nyeste trends og markedsforhold, venturefondenes aktuelle syn på markedet og alternative finansieringsmuligheder som fx lånestrukturer. Emner som AI og ESG står også på programmet. Derudover har DreistStorgaard, sammen med advokatkollegaer fra Poul Schmith og Gorrissen, bidraget med det danske input til et forslag om pan-europæiske transaktionsdokumenter, som skal gøre det lettere for startups at få finansiering. Dette initiativ diskuteres også på konferencen i Stockholm.
“Det er altid inspirerende at arbejde med mennesker, der tør tage initiativ og skabe noget nyt. Hos DreistStorgaard er vi først og fremmest fokuseret på mennesket bag, derefter juraen. Mange iværksættere har brug for mere end juridisk rådgivning – også sparring om de mange ikke-juridiske aspekter af at drive virksomhed. Det kræver en særlig robusthed at være iværksætter og en hverdag uden samme sikkerhed som i et lønmodtagerjob. Vi bruger meget tid på at tale med vores kunder om, hvad iværksætterlivet egentlig indebærer.”
Svend-Aage Dreist Hansen , Partner i DreistStorgaard
DreistStorgaard har i det seneste år assisteret flere iværksættervirksomheder – blandt andet robotvirksomheden Cliin – i deres investeringsrunder – læs mere her