Når en ung arving står til at modtage en større arv, opstår der ofte bekymringer i familien. Hvordan sikrer man, at pengene bliver forvaltet fornuftigt – og at arven bevares som særeje?
Netop dette dilemma har vores advokat Allan Ohms behandlet i weekendudgaven af Berlingske, hvor han giver sit bud på, hvordan familier bedst hjælper unge arvinger med at passe på deres arv.
Ifølge advokat Allan Ohms er det et spørgsmål, mange forældre og værger stiller sig.
Kan man båndlægge en arv?
Det er kun muligt at båndlægge en arv, hvis det er fastsat i testamentet. Hverken værger eller forældre kan efterfølgende ændre på arvens vilkår.
Hvis afdøde ikke har bestemt båndlæggelse i sit testamente, kan det ikke tilføjes senere. Når arvingen fylder 18 år, har han eller hun fuld råderet over midlerne – også selvom arven er særeje. Derfor er det klogt at overveje denne problematik ved oprettelsen af testamente, men det ses ofte, at der ikke er taget stilling til det
Særeje kræver aktiv handling
Selvom arven er gjort til særeje, forsvinder beskyttelsen, hvis midlerne blandes med andre penge. Derfor bør unge arvinger:
- Oprette særskilte konti tydeligt mærket som særejemidler
- Dokumentere større køb og investeringer, så arvens oprindelse fremgår
- Undgå at blande løn, opsparing eller andre midler sammen med arven
Juridisk ramme – men også en pædagogisk opgave
En arv i millionklassen kan være en stor udfordring for en 18-årig. Her er god rådgivning afgørende.
Det handler ikke kun om jura, men også om læring, struktur og rådgivning. Unge arvinger skal klædes på til at træffe kloge økonomiske beslutninger. Det kan familien hjælpe med – og vi anbefaler ofte, at man inddrager både advokat og økonomisk rådgiver tidligt i processen,”
Få rådgivning om arv og testamente
Hos DreistStorgaard Advokater hjælper vi familier med at sikre, at arv bliver beskyttet bedst muligt. Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan du kan sikre arv, særeje og båndlæggelse, er du velkommen til at kontakte os.
