Den 12. juli 2024 blev EU’s længe ventede AI-forordning endelig offentliggjort. Forordningen, der skal regulere brugen af kunstig intelligens, markerer en vigtig milepæl i teknologisk lovgivning og påvirker både samfundet og virksomheder i hele EU. Med denne forordning bliver rammerne for, hvordan vi arbejder med AI, nu mere klare og sikre.
AI’s betydning i hverdagen
Kunstig intelligens har allerede fundet vej ind i mange aspekter af vores daglige liv og vil i fremtiden påvirke endnu flere områder. Teknologiske fremskridt som avancerede sprogmodeller i chatrobotter, herunder OpenAI’s ChatGPT og Google’s Bard, har revolutioneret vores interaktion med teknologi. Den nye AI-forordning sigter mod at sikre ansvarlig og sikker brug af disse avancerede teknologier i hele EU.
En banebrydende lovgivning
AI-forordningen, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i EU den 21. maj 2024, er epokegørende og introducerer omfattende regulering og standarder for kunstig intelligens. Forordningen vil gælde i hele EU, inklusive Danmark, og ændre måden, AI udvikles, implementeres og bruges på.
Formålet med forordningen er at sikre et velfungerende indre marked ved at fremme udvikling, omsætning, ibrugtagning og anvendelse af AI. Samtidig skal den beskytte EU’s værdier og rettigheder og forhindre, at teknologien misbruges på en invaderende eller diskriminerende måde. Blandt de vigtigste forbud er brugen af AI til biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde.
Bredt anvendelsesområde
AI-forordningen har et bredt anvendelsesområde, der omfatter både offentlige myndigheder og private virksomheder, inden for og uden for EU, så længe AI-systemet bruges på det indre marked eller påvirker personer i EU. Forordningen regulerer hele værdikæden for produktion og omsætning af AI-systemer og søger at forhindre fragmentering af det indre marked ved at skabe fælles regler.
Centrale aktører og krav
De centrale aktører i AI-forordningen er udbydere og brugere af AI-systemer. En udbyder er en enhed, der udvikler eller får udviklet et AI-system og bringer det i omsætning under eget navn eller varemærke. En bruger er en enhed, der anvender et AI-system. Brugere kan også blive betragtet som udbydere, hvis de markedsfører eller væsentligt ændrer et højrisiko-AI-system.
Nogle af de centrale elementer i forordningen om kunstig intelligens omfatter:
- Klassificering af AI-applikationer i kategorier af risiko: forbudte applikationer, højrisiko-applikationer, begrænsede risiko-applikationer og minimale risiko-applikationer.
- Krav om overholdelse af en række obligatoriske krav, herunder krav om dokumentation, gennemsigtighed og tilsyn.
- Krav om uafhængig evaluering af bestemte applikationer, før de markedsføres i EU, og krav om tilsyn med implementeringen af forordningen af en nyoprettet EU-myndighed for kunstig intelligens.
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af regelsættet på dette område, men blot et mindre udpluk af det nye regelsæt.
Vigtige datoer
- August 2024: AI-forordningen træder formelt i kraft.
- Februar 2025: Første del af forordningen træder i kraft, herunder forbud mod systemer med ”uacceptabel risiko”.
- August 2025: Krav til generelle AI-modeller og tilsynsmyndighederne træder i kraft.
- August 2026: Resten af AI-forordningen træder i kraft, især for erhvervsdrivende.
- August 2027: Specifikke regler for højrisiko-systemer træder i kraft.
Hvordan kan DreistStorgaard hjælpe dig?
Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen nøje for at kunne rådgive din virksomhed eller institution om etisk og innovativ anvendelse af kunstig intelligens. Hvis du har spørgsmål til AI eller den nye forordning, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.
Vi er her for at sikre, at du er klar til fremtiden med AI.
