Udbydere af kryptoaktivtjenester

Kryptoaktiver bliver stadig mere almindelige, og de er et udtryk for den hurtigvoksende digitalisering og globalisering på det teknologiske og finansielle område. De har imidlertid hidtil været underlagt en meget begrænset regulering, hvorfor de påkalder sig stor interesse fra en juridisk vinkel, særligt for de virksomheder, der påtænker at drive virksomhed indenfor området. Den finansielle regulering i Danmark er almindeligvis kendetegnet ved detailregulering, der i høj grad baserer sig på EU-regulering. Dette gør sig også gældende på området for kryptoaktivtjenester.

EU og de europæiske tilsynsmyndigheder har længe haft fokus på kryptoaktiver og deres påvirkning af det finansielle system, og EU vedtog i 2018 det 5. hvidvaskdirektiv for bl.a. ‘virtuel valuta’. Direktivets formål var at imødekomme de risici, der umiddelbart var forbundet med brugen af virtuelle valutaer, derved at aktørerne på området blev omfattet af hvidvaskreguleringens anvendelsesområde. Direktivet blev i januar 2020 implementeret i den danske hvidvasklov, der således udvidede lovens anvendelsesområde til også fremadrettet at omfatte en række udbydere af kryptoaktivtjenester, jf. afsnit 2 under. Sidenhen har EU tilsvarende i 2020 fremsat forslag til forordningen Market in Crypto-Assets (MiCA), der skaber et selvstændigt, supranationalt reguleringsregime for kryptoaktiver i EU, jf. afsnit 3 under.

1. VASP-registrering

Virksomheder, der udbyder en række kryptoaktivtjenester, skal efter hvidvaskloven registreres hos Finanstilsynet som en Virtual Asset Service Provider (VASP), såfremt ydelserne udbydes erhvervsmæssigt. Finanstilsynet definerer en VASP som ”Virksomheder der udbyder tjenester med veksling, overførsel, udstedelse og opbevaring af virtuelle valutaer.” Omfattet af hvidvaskloven og registrering hos Finanstilsynet er derefter virksomheder, der:

1. Udbyder veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer,
2. Udbyder virtuelle tegnebøger (En enhed, som leverer tjenester til at beskytte private kryptografiske nøgler på vegne af sine kunder med henblik på at opbevare, lagre og overføre virtuelle valutaer),
3. Udbyder veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta,
4. Udbyder overførsel af virtuel valuta, og
5. Udsteder virtuelle valutaer (fx Initial Coin Offering, “ICO”)

Virksomheder skal registreres, såfremt de ønsker at udbyde en eller flere af aktiviteterne nævnt ovenfor, såfremt virksomheden ikke allerede er under Finanstilsynets tilsyn i forhold til anden lovgivning. Der skal i øvrigt kun ske registrering, hvis aktiviteten udøves erhvervsmæssigt, også selvom aktiviteten ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Ved erhvervsmæssigt forstås, at aktiviteten bliver udbudt til tredjemand (”kunder”) eller at aktiviteten har et sådant omfang, at det udgør en ikke ubetydelig del af virksomhedens omsætning. Hvis der derimod blot er tale om enkeltstående erhvervsmæssige dispositioner, der har en naturlig tilknytning til virksomhedens hovedaktivitet, skal virksomheden ikke registreres, fx virksomheders løbende placering af overskudslikviditet, hvor formålet er passiv formuepleje. Udbyderen er herefter forpligtet til at foretage risikovurdering og kundekendskabsprocedurer (KYC), og er endvidere underlagt Finanstilsynets tilsyn, herunder en række undersøgelses-, noterings- og underretningspligter. Medlemmer af virksomhedens ledelse samt reelle ejere skal i øvrigt i forbindelse med registreringsanmodningen vurderes egnede og hæderlige (fit-and-proper), før virksomheden kan registreres hos Finanstilsynet.

2. MiCA

Foruden den nævnte ændring af hvidvaskloven, der nu regulerer en række udbydere af kryptoaktivtjenester, er kryptoaktiver ikke selvstændigt reguleret, hvorfor de som udgangspunkt falder uden for den danske, finansielle regulering. Dette har medført, at udbydere af kryptoaktivtjenester i en årrække har befundet sig i en juridisk gråzone, hvor det har været tvivlsomt, hvilke regler – hvis nogen overhovedet – der skulle finde anvendelse, herunder hvorvidt et kryptoaktiv skal fortolkes således, at det er omfattet af den hidtidige regulering. Grundet ny EU-lovgivning kan Finanstilsynet imidlertid snart føre tilsyn med virksomheder, der arbejder med kryptovaluta- og teknologi, idet EU-lovgivningsmagten lige nu er ved at vedtage en fælleseuropæisk regulering af markedet for kryptovalutaer med forordningen Market in Crypto-Assets (MiCA), som de har arbejdet på siden 2019.

MiCA har til formål, at 1) skabe ensartede regler for aktører på det europæiske marked for kryptoaktiver og relaterede tjenesteydelser, 2) understøtte innovation og fair konkurrence, 3) sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markedsintegritet, og 4) sikre den finansielle stabilitet. MiCA’s anvendelsesområde er bredt og har således til formål at ramme hele branchen og ikke kun de aktører, der enten handler med eller udbyder kryptovaluta. Ifølge MiCA må kryptoaktivtjenester kun udbydes af virksomheder, der (i) har hjemsted i EU, og (ii) er meddelt tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester af den relevante tilsynsmyndighed, som i Danmark vil være Finanstilsynet.

Kryptoaktivtjenester defineres i MiCA som en eller flere af følgende aktiviteter:

• Deponering og administration af kryptoaktiver på tredjeparts vegne
• Drift af en handelsplatform for kryptoaktiver
• Veksling mellem kryptoaktiv og fiatvaluta
• Veksling mellem kryptoaktiver og andre kryptoaktiver
• Udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på tredjeparts vegne
• Placering af kryptoaktiver
• Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende kryptoaktiver på tredjeparts vegne
• Rådgivning om krypto-aktiver

I MiCA skelnes endvidere mellem tre underkategorier af kryptoaktiver:

1. Aktivbaserede tokens (ART), hvis formål er at fastholde en stabil værdi ved at referere til værdien af flere fiat valutaer (lovlige beta- lingsmidler såsom danske kroner), en eller flere råvarer (fx kobber), et eller flere kryptoaktiver (fx Bitcoin), eller en kombination heraf.
2. E-penge token (EMT), hvis primære formål er at fungere som et betalingsmiddel. Hensigten er at fastholde en stabil værdi ved at referere til en fiat valuta (lovligt betalingsmiddel).
3. Alle andre kryptoaktiver, der ikke falder under definition på ART og EMT, herunder såkaldte utility tokens, der giver indehaveren en rettighed til en vare eller en tjenesteydelse (fx en biografbillet eller adgang til en delebil, hvor kun holdere af det specifikke token har adgang).

Den regulering, som udbydere af kryptoaktivtjenester herefter skal leve op til, har visse fællestræk med den finansielle lovgivning, herunder ift. rapporterings- og indberetningskrav samt krav til ledelsen, men udbyderne vil få stor gavn af de klarere retningslinjer på området. MiCA vil gælde supranationalt i alle lande i EU, og forventes at blive vedtaget i 2023 med ikrafttrædelse senest i 2024.

Hos DreistStorgaard Advokater A/S har vi allerede rådgivet en række selskaber, der driver virksomhed med kryptoaktiver, herunder udbydere af kryptoaktivtjenester. Vi følger reguleringen og udviklingen tæt, og vi står naturligvis til rådighed, såfremt du eller din virksomhed har spørgsmål hertil.

Du kan kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.