Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2023 er netop offentliggjort. Rapporten giver et overblik over de områder, hvor Forbrugerombudsmanden har grebet særligt ind i 2023, samt hvilke emner der vil have øget opmærksomhed i de kommende år. To af de centrale indsatsområder bliver øget tilsyn med greenwashing samt influenceres markedsføring rettet mod børn og unge.

Stort fokus på Greenwashing

I takt med at forbrugerne bliver mere opmærksomme på virksomheders miljøpåstande, har greenwashing også fået stigende opmærksomhed fra Forbrugerombudsmanden. I 2023 vurderede Forbrugerombudsmanden, at flere virksomheder fremstod grønnere i deres markedsføring, end de reelt var, hvilket førte til politianmeldelser af fire virksomheder. Dette har også resulteret i, at Forbrugerombudsmanden udsendte vejledning til landets virksomheder for at hjælpe dem med at undgå faldgruberne ved greenwashing.

Det fremgår tydeligt af årsberetningen, at grøn markedsføring fortsat vil være et vigtigt fokusområde. Med den ekstra bevilling fra Finansloven 2022 har Forbrugerombudsmanden nu de nødvendige ressourcer til at intensivere sin indsats på dette område.

Målrettet markedsføring mod børn og unge

I takt med at virksomheder i stigende grad anvender influencere til at markedsføre deres produkter, er der et øget behov for at regulere markedsføring rettet mod børn og unge. Forbrugerombudsmanden har derfor afholdt informationsmøder for både influencere og virksomheder for at gøre dem opmærksomme på reglerne for skjult reklame og målrettet markedsføring mod yngre aldersgrupper. Dette område vil være et særligt fokuspunkt i de kommende år.

Urimelige aftalevilkår

I 2023 behandlede Forbrugerombudsmanden også en række sager om urimelige aftalevilkår, især med fokus på finansielle virksomheder. Der er allerede anlagt flere retssager, og det forventes, at der vil blive anlagt endnu flere i de kommende år.

Forbrugerombudsmandens fremtidige fokus

Det er vores klare forventning, at grøn markedsføring og beskyttelse af børn og unge vil forblive centrale fokusområder for Forbrugerombudsmanden fremover. Vi anbefaler derfor, at virksomheder er særligt opmærksomme på reglerne for klima- og miljøudsagn, og følger udviklingen i Forbrugerombudsmandens vejledninger. Det er afgørende, at alle miljøpåstande er præcise og kan dokumenteres korrekt.

Hvordan kan DreistStorgaard hjælpe dig?

Har I behov for rådgivning om markedsføringslovens regler vedrørende klima- eller miljøudsagn, eller ønsker I en gennemgang af jeres markedsføringsmateriale? Så er I velkomne til at kontakte os for mere viden, sparring, rådgivning og information.

Artikel er skrevet af partner Dan Jordy og advokatfuldmægtig Katrine Purhus

Forbrugerombudsmanden fik for nogle år siden penge på finansloven til at gå hårdere til værks i forhold til virksomheder, der i markedsføringen gør sig mere ”grønne” end de er.

Det kan nu føre til både politianmeldelse og bødestraf, og det er ikke kun de store virksomheder, der kommer i fedtefadet. Man skal også være opmærksom på, at miljøaktivistgrupper kan indlede sager.

Undersøgelser på EU plan har vist, at op imod 50% af alle ”grønne” markedsføringstiltag indeholder forkerte informationer, og derfor er ulovlige.

Reglerne på området er ganske detaljerede og omfattende, men vi giver her et lille indblik i, hvad der gælder:

• Pas på med generelle udsagn om at være ”grøn”, ”miljørigtig”, ”klimavenlig” og lignende. Disse begreber må kun anvendes om ”best in class” produkter og informationer, baseret på ”vugge til grav” analyser, der skal være verificeret af en uafhængig ekspert
• Anvend helst konkrete udsagn om hvilken positiv indflydelse på miljøet, som dit produkt eller din virksomhed har, men vær sikker på, at de fakta du lægger til grund kan dokumenteres
• Man skal passe overordentligt meget på med at anvende ordet ”bæredygtig” – næsten ingen produkter eller virksomheder lever op til de krav der stilles, herunder er fx økologisk tøj og genbrugsplast-flasker ikke bæredygtige
• Brug af billeder og farver der i billedsprog siger ”grøn” eller ”klimavenlig” er det samme som at bruge ordene
• Hvis man siger, at man ”arbejder med” at reducere CO2 udledning kræver det, at man har vedtaget en specifik plan, der skal være verificeret af en uafhængig organisation

Reguleringen er som sagt ganske omfattende, og du kan læse mere i Forbrugerombudsmandens ”kvikguide”.

Klimaet er på mange virksomheders agenda, og mange tilslutter sig beskrivelsen af, at vi står over for en klimakrise. Samtidig ser mange virksomheder en god forretning i at blive vurderet til at være klimavenlige.

En mere klimavenlig profil udadtil kan have betydning for virksomheden, såvel i direkte omkostningsbesparelser gennem nedsat energi- eller ressourceforbrug, men også mere grønne produkter som øger konkurrenceevnen og ikke mindst i relation til en af tidens største udfordringer for mange virksomheder nemlig tiltrækning af medarbejdere, der værdsætter en grøn profil på et trængt arbejdsmarked.

Hvad er Greenwashing?

I lyset af ovenstående vil virksomhederne have et stort behov for klarhed omkring, hvordan de må kommunikere omkring deres klima- og miljøpåvirkning.

Som led i Forbrugerombudsmandens løbende indsats mod vildledende miljømarkedsføring har forbrugerombudsmanden også intensiveret sit tilsyn med netop greenwashing.

Greenwashing er, når en virksomheds marketing og kommunikation ikke matcher med den faktiske handling. Det kan f.eks. være når en virksomhed lover at være CO2-neutral, men i virkeligheden er deres klimavenlige-aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til den negative indvirkning, virksomheden har på miljøet.

Regelsættet bag findes i markedsføringsloven, der indeholder et forbud mod at vildlede forbrugere, herunder et forbud mod at udelade væsentlige oplysninger og et krav om at rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold skal kunne dokumenteres, jf. reglerne i markedsføringsloven.

Da klima- og miljøudsagn er oplysninger om faktiske forhold, betyder førnævnte regler, at også rigtigheden af oplysninger om klima og miljø skal kunne bevises.

De retningslinjer, der tidligere er fremkommet om netop dette fra forbrugerombudsmanden, giver konkrete eksempler på og information om, hvad virksomheden skal være opmærksom på i sin markedsføring og også i sin virksomhed som helhed med miljø- og klimaudsagn.

Flere afgørelser omkring netop greenwashing

Forbrugerombudsmanden har tidligere truffet flere afgørelser omkring netop greenwashing.

Afgørelserne vedrører virksomheder, der markedsfører sig med, at produkter eller virksomheden selv er særligt grønne, miljøvenlige eller bæredygtige – men uden at kunne dokumentere det, hvilket derfor er blevet vurderet til at være i strid med markedsføringsloven.

Tidligere har Forbrugerombudsmanden primært holdt sig til at udtale kritik og indskærpe reglerne om greenwashing over for de berørte virksomheder.

Det er dog værd at bemærke, at Forbrugerombudsmanden yderligere har tilkendegivet, at virksomheder fremover må forvente at blive politianmeldt i tilfælde af greenwashing.

Udover bøder kan overtrædelse af markedsføringsloven derfor have store kommercielle konsekvenser, hvis markedsføringskampagner eller produkter må tilbagekaldes, eller hvis en virksomhed bliver hængt ud i dagspressen eller af forbrugere på de sociale medier.

De nyeste afgørelser indenfor dette særlige område og ikke mindst den betydelig øgede fokus fra Forbrugerombudsmanden underbygger, efter vores opfattelse, at vores virksomheder bør gå forsigtigt frem og sikre sig den nødvendige dokumentation, hvis man planlægger at anvende klima-, miljø- eller bæredygtighedsudsagn i markedsføringen.

Dokumentation er afgørende

Dokumentation for påstande om bæredygtighed skal underbygges af analyser, der underbygger at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov, og der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske behov.

Der stilles forholdsvis store krav til den bagvedliggende dokumentation, hvis man vil markedsføre et produkt mv. som bæredygtigt uden at vildlede.

Kontakt

Hvis I ønsker rådgivning omkring markedsføringslovens regler for brug af klima eller miljøudsagn eller en gennemgang af konkret markedsføringsmateriale, er I velkomne til at kontakte os eller direkte til advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.

IFLR 1000 har placeret DreistStorgaard Advokater på listen over de bedste danske advokatfirmaer i kategorierne M&A (virksomhedsoverdragelser) og bank/finans (der dækker både lånetransaktioner samt rådgivning om regulatoriske forhold og andre områder til finansielle virksomheder).

IFLR 1000 er et førende internationalt juridisk markedsundersøgelses-firma, der er specialiseret i rangering af blandt andre advokatfirmaer og advokater.

Gennem det sidste års tid har DreistStorgaard med tilførslen af nye partnere øget fokus på internationale relationer og grænseoverskridende rådgivning, og indenfor dette felt spiller ranking lister en stor rolle. 

Det er første gang, vi søger om optagelse og har indrapporteret data på de sager, vi håndterer.  Derfor er det også glædeligt at få anerkendelsen og vores placeringer allerede det første år. 

Vi er utrolig stolte over denne placering, og vi skylder en stor tak til vores klienter og samarbejdspartnere for tilliden til vores team og for at have anbefalet os til IFLR 1000.

DreistStorgaard becomes ranked by IFLR 1000

IFLR 1000 has placed DreistStorgaard Advokater on the list of the best Danish law firms in the categories M&A and Banking/Finance!

IFLR1000 is a leading international legal market research organization also specialised in ranking corporate law firms and lawyers.

Since the turn of the year we have added new partners to our team and with that strengthened our focus on cross-border transactions and international relations. 

We are very happy to receive this recognition and the IFLR 1000 ranking the first time we have applied to become ranked and submitted data on the matters we advise on. 

We are proud of the ranking and we owe a great thanks to our clients and business partners for their trust in our team and for having recommended us to IFLR 1000.

English below...

Nikolaj Juhl Hansen, Martin Skovbjerg, Nicolai Runge Andersen og Casper Simonsen har i samarbejde med det globale advokatfirma McDermott, Will & Emery samt advokatfirmaer fra en række andre lande bidraget med ”Trends and Developments” afsnittet i dette års ”Doing Business In… 2023”, som er en guide udgivet af den prestigefyldte advokat-ranking organisation Chambers & Partners.

Afsnittet giver en indsigt i trends og udvikling i Danmark i den seneste tid, og man kan blandt andet læse mere om finansiering af start-ups og scale-ups, FDI-regler, transparens i skattestrukturer de nyeste regler indenfor ansættelsesret, platformvirksomheder samt ESG og greenwashing.

I kan læse afsnittet her

Hele guiden kan findes her

We are proud and delighted to be a contributing firm to the prestigious ranking organisation Chambers & Partners’ Global Practice Guide: “Doing Business in…” for 2023. Together with the global law firm McDermott, Will & Emery and law firms from a range of other countries our international team members Nikolaj Juhl Hansen, Martin Skovbjerg, Nicolai Runge Andersen and Casper Simonsen have contributed with insights on trends and developments in Denmark.

Our commentary on the trends and development chapter provides expert insights on funding of start-ups and scale ups, the Danish FDI screening regime, transparency in tax structures and new rules in Denmark on employment law, platform businesses as well as ESG and greenwashing.

You can read our chapter here

The guide can be read here

I denne artikel gennemgår DreistStorgaards erhvervsteam de danske regler, om hvornår man som virksomhed gør sig skyldig i greenwashing. I dag gør mange virksomheder en dyd ud af at fortælle hvad de gør på ESG-området, men man skal tage sig i agt for, at man ikke kommer til at kommunikere noget, der reelt set er i strid med reglerne om ordentlig markedsføring. Problemet er, at nogle virksomheder gør sig selv grønnere end de i virkeligheden er, og dermed gør sig skyldige i greenwashing.

Den nye "kvikguide" fra Forbrugerombudsmanden

Det er fokusområdet i de nye retningslinjer, en såkaldt ”Kvikguide”, som Forbrugerombudsmanden er kommet med[1].

Samtidig tilføres Forbrugerombudsmanden flere penge; 7 millioner om året i perioden 2022-2025, til at bekæmpe ulovlig greenwashing.

Når virksomheder kommunikerer til omverdenen, ses det oftere og oftere, at man bruger ord som ”miljøvenlig”, ”vi har fokus på at reducere CO2” og ”vi er bæredygtige”. Dette giver modtagerne et indtryk af, at man har at gøre med en ”grøn” virksomhed. Men hvornår er man egentlig så ”grøn”, at man må sige det?

Reglerne om vildledende markedsføring

Reglerne om vildledende markedsføring står i Markedsføringsloven §§ 5-6 samt i § 13[2], og generelt følger det deraf, at klima- og miljøudsagn, der bruges i markedsføringsmæssig sammenhæng (i) skal være korrekte, (ii) skal være klart formulerede og (iii) ikke må udelade væsentlige oplysninger.

Ikke nok med det, man skal også kunne dokumentere udsagn om faktiske forhold, hvilket betyder, at sådanne udsagn skal kunne undersøges og enten underbygges af udtalelser fra eller bekræftes af uafhængige eksperter[3]. Forbrugerombudsmanden skelner mellem ”generelle” og ”konkrete” udsagn, og måden man må omgås de to slags udsagn, er forskellige.

Generelle miljøudsagn

Generelle udsagn er positive udsagn som fx ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig” og ”bæredygtig” – og giver ofte et indtryk af, at der en positiv miljøeffekt. Som Forbrugerombudsmanden siger, vil ”al produktion påvirke miljøet/klimaet, er det derfor som udgangspunkt vildledende at bruge denne type udsagn i markedsføringen”. Man må som virksomhed altså kun bruge disse generelle udsagn i ganske særlige tilfælde.

Følgende kriterier er stillet op i forhold til brugen af de generelle miljøudsagn:

1. Produktet der omtales, skal høre til de absolut bedste på markedet. Er flere produkter lige gode, må ingen omtales i positive vendinger i forhold til at have en miljømæssige profil.
2. I fortsættelse af pkt. 1 skal det kunne dokumenteres, at produktet generelt belaster klimaet eller miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter.
3. Kravet til dokumentationen er, at denne skal være baseret på en livscyklusanalyse[4] af produktet og kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
4. Har dit produkt opnået en officiel mærkningsordning[5], må dette kaldes ”mere miljørigtigt”, ”bedre for miljøet” eller lignende uden at der er lavet en livscyklusanalyse.

Ved brug af generelle udsagn, hvor der også er en oplysning om en konkret miljøfordel ved et produkt, som forklarer den generelle del af udsagnet, er en livscyklusanalyse ikke nødvendig såfremt det sikres, at den generelle del af udsagnet læses sammen med forklaringen. Men, der stilles i disse situationer en række yderligere krav, herunder at:

1. Miljøfordelen må ikke alene have marginal betydning for miljøet.
2. Miljøfordelen må ikke være fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader miljøet.
3. Klima- eller miljøfordelen ved produktet ikke væsentligt må reduceres af miljøbelastende aspekter ved produktet[6].
4. Det skal være en særskilt miljøfordel, der ikke sædvanligvis genfindes i tilsvarende produkter.

 

Konkrete udsagn

Helt konkrete udsagn er lidt nemmere at bruge, da neutral og konkret information om et produkt eller en virksomhed, der er givet på en objektiv måde, uden at miljømæssige eller etiske hensyn er fremhævet, normalt ikke vil blive anset for egnet til at vildlede forbrugerne.

Men også her er der grænser, som man skal være meget opmærksom på. Hvis et produkt alene lever op til miljømæssige krav, må dette ikke kommunikeres som en miljømæssig fordel.

Du skal endvidere huske løbende at vurdere de udsagn der er sendt i omløb, og opdatere disse hvis de ikke længere er korrekte. Det kan f.eks. ske på grund af teknologiske landvindinger, som gør at et produkt, der tidligere var meget miljørigtigt, nu ikke længere er det.

Kommunikation om reduktion af karbonaftryk

Mange virksomheder arbejder med at reducere CO2 aftryk, og når man skal kommunikere om dette, kræver det en særlig opmærksomhed at holde sig indenfor de rammer, som Forbrugerombudsmanden nu har udstukket:

1. Man kan alene udtale sig om at man forsøger at reducere sit karbonaftryk hvis dette giver sig udtryk i vedtagelsen af en konkret plan, der er verificeret af en uafhængig tredjepart.
2. Man skal producere grønne regnskaber, der redegør for opnåede og fremtidige reduktioner, og man kan i den forbindelse ikke bruge historiske reduktioner.
3. Man kan kun sige, at man er karbonneutral, hvis udledninger er nul.
4. Hvis man bruger kompensationsmekanismer, skal man redegøre for dette i præcise termer og disse skal verificeres af uafhængige tredjeparter.

 

Hvornår må man kalde sig bæredygtig?

Særligt et udtryk er ofte brugt i kommunikation, ordet ”bæredygtig”.

I Brundtland rapporten fra 1987, der bærer titlen “Our Common Future”, defineres bæredygtighed som “development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs”.

Det vil efter Forbrugerombudsmandens udsagn være meget vanskeligt – uden at vildlede – at kalde sig eller et produkt bæredygtigt.

Reglen er, at en bæredygtighedspåstand skal være baseret på en omfattende livscyklusanalyse, der – når man også tager sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold i betragtning – viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Hvis man vil kommunikere at man stræber efter bæredygtighed, skal det ske med baggrund i en konkret plan[7], som skal være verificeret af en uafhængig instans. Hvis man skriver, at man har lavet bæredygtige tiltag, skal man specificere hvilke tiltag[8] der er tale om.

Forbrugerombudsmanden har ligeledes indskærpet, at ”bæredygtighed” ikke kan gradbøjes. Det er et absolut term, og noget kan således ikke være f.eks. ”mere bæredygtigt”.

Forbrugerombudsmanden har dermed helt klart rettet synet mod virksomhederne, og har således i december 2022 indskærpet markedsføringens forbud mod vildledning. Det kom blandt andet til udtryk, da Forbrugerombudsmanden fik færdigbehandlet fem sager og i alle sagerne kom frem til at ”de har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere påstanden”[9]

Brug af "grønne billeder"

Hvis man i sin kommunikation bruger ”grønne” billeder[10] eller slogans skal man også træde varsomt. Man må alene bruge billeder og lignende i sin markedsføring når det portrætterer et korrekt billede. Og man skal kunne underbygge den ”grønne” kommunikation[11].

Også inklusion af fx ”grøn” i et virksomhedsnavn kræver, at man har en helt særlig profil, der er anderledes god for miljøet end andre lignende virksomheder.

---

Konklusion

I DreistStorgaards erhvervsteam oplever vi, at flere og flere af vores klienter arbejder med tiltag, der skal resultere i en mere bæredygtig virksomhedsdrift – og at man i naturlig forlængelse heraf gerne vil kommunikere om hvad man gør og hvilke resultater man opnår.

Når man skal i gang med den slags kommunikation er der god hjælp at hente i Forbrugerombudsmandens nye ”Kvikguide”, der udover den generelle vejledning også indeholder en række konkrete eksempler på hvornår noget er indenfor henholdsvis udenfor ”skiven”.

Overtrædelse af reglerne kan ikke alene medføre bødestraf, men også medføre betydelige skader på en virksomheds renomme, da et af de værktøjer, som Forbrugerombudsmanden har i tasken er at offentliggøre afgørelser om virksomheder, der har gjort sig skyldige i greenwashing.

Gabestok-effekten og deraf afledt forbrugeraktivisme kan koste dyrt både på tabt omsætning og oftere og oftere i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Vi kan bidrage med følgende praktiske råd, når du skal til at kommunikere om hvad du gør i forhold til bæredygtighed:

• Gør hvad du siger og gør dig ikke grønnere end du faktisk er.
• Fortæl ærligt om hvilke tiltag I tager og gerne om konkrete ting du gør og konkrete effekter som du opnår, når dette kan underbygges.
• Husk at du ikke må vildlede og fx udelade væsentlig information og ikke må citere en ekspert der støtter dig, uden at nævne andre, der har en anden mening.
• Hvis dit produkt ikke er bedre miljømæssigt set end andre produkter skal man passe på med hvad man kommunikerer.
• Du må ikke kommunikere, at du er ”grøn”, ”klimavenlig” eller lignende, hvis du alene lever op til miljømæssige krav.
• Der gælder helt særlige krav til kommunikation hvor man anvender ordet ”bæredygtig”
• Pas på hvor det du gør, alene har en marginal miljømæssig effekt ­– det kan så være forbudt at kommunikere.
• Husk at effektmålinger skal baseres på en livscyklusanalyse, hvor miljøeffekter ”fra vugge til grav” skal indregnes.
• Hvis du er i en særligt forurenende industri, kan det være helt udelukket for dig at kommunikere med anvendelse af ”miljøpositive udsagn”.
• Husk at der kan gælde særlige regler for markedsføring rettet mod særlige grupper (fx børn) eller der omhandler særlige produkter eller ydelser (fx spil og alkohol)

Har du brug for rådgivning, så kan du kontakte os på telefon 5663 4466 eller sende en mail til kontakt@dslaw.dk.

---

[1] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf

[2] Overtrædelse af Markedsføringslovens regler kan straffes med bøde.

[3] Såfremt der er uenighed mellem eksperter, skal dette endvidere oplyses.

[4] I en livscyklusanalyse kortlægger man (miljø)forholdene og vurderer de væsentlige (miljø)påvirkninger i hele produktets livscyklus fra anskaffelse af råmaterialer og fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet samt transporter inden for og imellem disse faser.

[5] Fx ”Svanemærket” eller ”EU-Blomsten”

[6] Hvilket reelt set udelukker særligt forurenende industrier fra at benytte sig af denne slags kommunikation.

[7] Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

[8] Og tiltagene skal naturligvis konkret fremme bæredygtighed, for eksempel fremme af biodiversitet eller materialevalg, som tærer mindre på Jordens ressourcer

[9]https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2022/virksomheder-kaldte-produkter-baeredygtige-uden-at-kunne-dokumentere-det/

[10] Fx brug af blomster, grønne marker, rent vand, vindmøller, skove, dyr osv.

[11] Forbrugerombudsmanden nævner et eksempel med en sag om sodavandsflaske, der delvist var fremstillet af plantemateriale, og blev markedsført med udsagnet ”100 % genanvendelig flaske”. Udsagnet var objektivt korrekt, men fordi udsagnet var suppleret af et billede af flasken, hvor der kom planter, gårde, vindmøller, dyr mv. ud, gav markedsføringen forbrugerne indtrykket af, at det var en særlig miljøfordel, at flasken var 100 pct. genanvendelig. Da alle flasker – også dem der ikke var delvist baseret på plantemateriale – var 100 pct. genanvendelig, var udsagnet vildledende.

Der er fra flere sider et enormt fokus på, at virksomhederne skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Alle ønsker den grønne omstilling skal ske hurtigere, hvilket har medført ambitiøse og høje krav, som er blevet påbudt ved lov såvel nationalt som internationalt.

For at forpligte virksomhederne og skabe gennemsigtighed for omverdenen er der bl.a. fra EU-Kommissionen udstedt en række direktiver og forordninger til at understøtte udviklingen. EU-Kommissionen vedtog således så sent som i foråret 2021 den såkaldte disclosureforordning, der for alvor har sat skub i anvendelsen af taksonomiforordningens klassifikationssystem, når det skal vurderes, hvornår en investering/økonomisk aktivitet kan anses for at være rigtig ”bæredygtig”.

Forordningen indeholder derfor bl.a. regler om finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres oplysningspligt i forhold til integrering af tiltag vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) med hensyn til et finansielt produkt. Formålet er at skabe gennemsigtighed med hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger samt deres formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

Hensigten er, at virksomhederne i deres ledelsesberetning skal rapportere på en række konkrete bæredygtighedsstandarder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESRS). Det kan eksempelvis være virksomhedernes konkrete tiltag for reducering af miljøbelastende udledning, modvirkning/reducering af klimaforandringer, bæredygtige tiltag som anvendelse og genanvendelse af materialer og bygninger ved renovering og nybyg, beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening, medarbejdervilkår, diversitet og lønforskel mellem køn.

Bæredygtighedsrisici kan være en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, der, hvis den måtte opstå, kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. På sigt forventes det yderligere, at der fra EU’s side kommer regler om bæredygtig due diligence, der vil pålægge virksomhederne at undersøge egen virksomhed, samarbejdspartnere, værdikæde m.m., ift. miljøhensyn, menneskerettigheder og ansvarlig selskabsledelse i virksomhedens drift og ledelse.

EU-kravene har til formål at understøtte en hurtigere bæredygtig omstilling og dreje kapital i retning af bæredygtige investeringer. Kravene sikrer en transparens for omverdenen, men det forventes også at det vil blive et fokuspunkt for de rapporterende virksomheder. Bæredygtighedstiltag og rapporteringskravene vil tillige medføre en betydelig arbejdsbyrde, da rapporteringen ikke kun omfatter eksisterende forhold, men også stiller krav om en beskrivelse af virksomhedens fortsatte udvikling mod øget bæredygtighed.

Grundet dette forhold er det også særlig vigtigt, at virksomhederne hurtigt får systematiseret deres ESG-politikker og principper, bæredygtighedstiltag samt rapporteringskrav således at det bliver rodfæstet i virksomhedens strategi.

Det retlige landskab viser samtidigt, at juraen kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, ikke mindst som følge af de omfattende og bindende EU-regelsæt samt reglerne om vildledende markedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden har udgivet en “kvikguide” om retningslinjerne for hvornår man må kalde sig bæredygtig i markedsføringen – Læs mere her. Argumentet er derfor grundlæggende, at regler kan ændre adfærd, hos virksomhederne, herunder de finansielle virksomheder, hos investorerne og i sidste ende også hos forbrugerne. Der spilles på mange tangenter for at facilitere den grønne omstilling, og der arbejdes med mange af værktøjerne fra den juridiske værktøjskasse.

Regler om bæredygtighed kan have forskellige formål og fokus, hvor de f.eks. er rettet mod meget brede temaer eller med spotlight på mere specificerede temaer inden for Environment, Social eller Governance. Samtidig kan reglerne have meget forskelligt indhold af mere eller forpligtende karakter, herunder mange skønsmæssigt prægede regler hvilket ikke gør området mindre kompleks.
ESG og bæredygtighed i de forskellige erhvervsgrene.

Blandt andet vil ejendomsbranchens aktører i stigende grad blive mødt med forespørgsler på virksomhedens nuværende bæredygtighedsniveau samt krav om at fremlægge konkrete redegørelser for fremtidige strategier og tiltag vedrørende implementering af ESG- og bæredygtighedsinitiativer både fra investorer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder. Dette vil være såvel i forbindelse med nybyggeri, anlægsarbejder, asset management af ejendomsporteføljer og investeringer i fast ejendom.

En række bæredygtighedstiltag indføres i den opdaterede udgave af BR 18, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023. Formålet er at skabe et mere bæredygtigt byggeri og ligeledes nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Under BR 18 er der indført krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en livscyklusvurdering (LCA) og en fastsat grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri over 1000 m2. Som følge af opdateringen af BR 18 skal ethvert byggeri, der ansøger om byggetilladelse til efter 1. januar 2023, opfylde kravet om at udføre en LCA.

Kravet om livscyklusberegning (LCA-beregning) for nybyggeri – som kendes fra DGNB-certificeringer – har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning “fra vugge til grav”. Beregningen følger en fast standard og opgøres i kilogram CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år over en 50-årig periode.

Allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. Beregningen skal foreligge ved færdigmelding af byggeriet og skal påvise et niveau under grænseværdien.

De mange nye ESG-krav vil i årene sætte et væsentligt aftryk i mange brancher, og der vil naturligt opstå mange spørgsmål af juridisk karakter. Har du brug for rådgivning, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Af partner og advokat Dan Jordy