Når man er ægtefæller, er alting reguleret i lovgivningen – næsten ned til mindste detalje. Men hvis man derimod bor sammen med sin kæreste, så er der kun få regler, som man kan læne sig op ad. I denne artikel kan du læse mere omkring nogle af de mest problematiske situationer ved en samlivsophævelse.

Når man bor i et samlivsforhold på fælles bopæl, er man ikke ægtefæller, men alene ugifte samlevende i lovens forstand.

Ugifte samlevende adskiller sig fra ægtefæller, idet der ikke automatisk ændres på den økonomiske stilling mellem parterne eller opnås arveret efter hinanden, når man flytter sammen. Parterne i et samlivsforhold har ikke formuefællesskab, men parterne ejer hver sine ejendele og råder over disse alene. Man hæfter desuden alene for egen gæld og ikke samleverens. Man kan sagtens eje en genstand i sameje. Dette kan for eksempel være, at man køber en ny sofa, hvor man deler udgiften. Så vil den ene part eje 50% af sofaen, mens den anden part vil eje de øvrige 50% af sofaen.

Ved ophævelse af samlivet skal man være opmærksom på, at der i almindelighed ikke kan kræves underholdsbidrag eller kompensation for en skæv deling af de fælles udgifter under samlivet.

Herunder er der lidt om de mest problematiske ting ved samlivsophævelse.

Bil

• Hvis parterne har købt bil sammen og optaget fælles lån, så skal der findes en løsning for, hvad der skal ske med bilen.
• Hvis man sammen har optaget lånet, så hæfter begge parter for gælden.
• Hvis en part ønsker at overtage bilen, bør man sikre sig, at lånet også overtages sammen med bilen.

Lejebolig

• Har man boet sammen i mindst 2 år og haft et gensidigt økonomisk afhængighedsforhold, så kan man ved samlivsophævelse aftale, hvem af parterne, der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til lejeboligen, den som har tjent som parrets fælles bolig. Kan man ikke blive enige, kan der træffes dom om retten til at fortsætte lejeforholdet.
• Er begge parter indsat som lejere i lejekontrakten, kan man alene opsige på egne vegne. Man kan derfor ikke kræve, at den anden part bliver smidt ud af lejligheden.

Fast ejendom

• Hvis kun den ene part ejer ejendommen, så har denne person ret til at skifte låsene og bede den anden part om at flytte ud.
• Hvis begge parter ejer ejendommen og man ikke har indgået en samejekontrakt over ejendommen, så skal ejendommen enten overdrages helt til én part, eller begge parter skal sælge ejendommen. Et provenu af hele ejendommen vil skulle deles ligeligt ved et salg.
• Hvis én part ikke ønsker at sælge sin andel af ejendommen eller at overtage den anden parts andel af ejendommen, opstår der et problem. De fleste købere ønsker ikke at købe 50% af en ejendom, hvor en anden person bor. Derfor skal samejet over ejendommen i stedet opløses. Hvis parterne ejer mere end den fælles ejendom sammen, så kan skifteretten hjælpe med at opløse samejet over ejendommen. Hvis parterne kun ejer ejendommen sammen, så skal man opløse samejet ved et brev til den anden part, og ejendommen kan sættes på en frivillig auktion igennem fogedretten.

Har du brug for rådgivning eller hjælp til at komme videre? Så kontakt os i dag på +45 5663 4466 eller skriv til os på kontakt@dslaw.dk

Af advokatfuldmægtig Mette Tarp Pedersen

Mange vælger selv at sidde med ansvaret for at få afsluttet et dødsbo efter et familiemedlems bortgang. Det betyder, at mange fravælger en advokat og selvom der er lidt penge at spare på advokatsalæret, så er man til gengæld også alene med alle de besværlige ting, som der skal klares i forbindelse med en dødsbobehandling.

Ved et dødsfald i Danmark indblandes både arvingerne, bankerne, Skifteretten, Skattestyrelsen og diverse andre myndigheder. Det er derfor en løbende kommunikation med mange forskellige instanser, og mange privatpersoner oplever, at sorgen over tabet af familiemedlemmet vælder op på ny igen og igen.

Afdødes aktiver skal afhændes, herunder skal bankkonti ophæves, værdipapirer sælges, lejemål opsiges eller ejendomme overdrages. Afdødes passiver skal betales, men måske skal nogle krav mod afdøde helt afvises som f.eks. forældet gæld.

Løbende dialog med Skifteretten

Løbende under dødsboets behandling har Skifteretten en række frister, hvor arvingerne skal indsende oplysninger omkring selve dødsboet til myndighederne. Det er blandt andet 6 måneder efter dødsfaldet, at man skal indsende en åbningsstatus, som er en oversigt over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen, mens en endelig boopgørelse skal være indsendt senest 15 måneder efter dødsfaldet. Hvis fristerne ikke overholdes, så vil Skifteretten udpege en advokat som bobestyrer til at styre dødsboets videre behandling.

Den endelige boopgørelse skal godkendes af Skattestyrelsen og Skifteretten. Det vil sige, at den værdi, som man medtager afdødes aktiver til, bliver gennemgået og revideret, og derefter kan Skattestyrelsen stille spørgsmålstegn til værdien og kræve ændringer. Man skal derfor være skarp på de aktuelle regler på værdiansættelsen, hvis man vil undgå ekstrabeløb fra Skattestyrelsen.

Hvis dødsboets beholdning er over 3.160.900 kr. (pr. person i 2023) skal der desuden udarbejdes dødsboselvangivelse med eventuel beregning af manglende betaling af restskat samt eventuel aktie- og ejendomsavancebeskatning.

Få juridisk hjælp

Med en advokats hjælp undgår du at overse vigtige detaljer, frister eller lovgivningsmæssige krav til dødsboet. Selve overblikket over dødsboet, den løbende behandling af aktiverne og udarbejdelse af de officielle dokumenter til myndighederne er nemlig noget, som vi typisk oplever, at mange har problemer med. Derfor kan det være en god idé at få en advokat med på sidelinjen, når en af dine nærmeste afgår ved døden.

Hos DreistStorgaard har vi advokater med speciale i privatret, og kan derfor rådgive dig og din familie, så I kommer trygt igennem en svær tid. Har du spørgsmål eller brug for at vide mere, så kontakt os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Læs mere om vores dødsbopakker og hvordan vi kan hjælpe dig

Af advokatfuldmægtig Mette Tarp Pedersen