Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014. Reglerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne og skulle supplere mulighederne for at sætte ind over for konkursmisbrug og konkursrytteri.
En konkurskarantæne indebærer lidt forenklet udtrykt, at en person, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er gået konkurs, kan få forbud (»karantæne«) mod i en periode at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed, der drives i selskabsform. Norge har i mange år haft sådanne regler, men i dansk ret er konkurskarantæne stadig forholdsvis nyt.
Konkurskarantæneinstituttet har givet nye og mere alvorlige konsekvenser for de personer, der har været involveret i ledelsen af et konkursramt selskab inden for et år op til dets konkurs (fristdagen). Dermed kan en konkurs for de involverede ledelsesmedlemmer nu få større konsekvenser end tidligere.
Det fremgår af forarbejderne, at indførelsen af regler om konkurskarantæne var en »nyskabelse i dansk ret«, og at der derfor efter en periode som led i en lovovervågning skal gennemføres en evaluering af ordningen.
Konkurslovens §§ 157-159 angiver betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og en karantænes retsvirkninger, mens §§ 160- 165 indeholder regler om sagernes behandling, sagsomkostninger mv.
Efter konkurslovens bestemmelser kan der pålægges de ledelsesmedlemmer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed inden for et år forud for konkursen (fristdagen), karantæne for deltagelsen i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i op til tre år, hvis den omfattede personkreds har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomheden.
Af forarbejderne til loven følger det, at det navnlig drejer sig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring og om virksomheden generelt har overholdt sine forpligtelser til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.
Det har siden indførelse af reglerne om konkurskarantæne været overladt til retspraksis at fastlægge, hvilken adfærd der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
Konkursrådet foreslår flere ændringer af de nuværende regler
I juli måned i år blev Konkursrådets betænkning om revision af konkurskarantænereglerne offentliggjort, hvori Konkursrådet foreslår flere ændringer af de nuværende regler.
I den netop afgivne betænkning foreslås det i konkursrådets betænkning, at konkursloven skal indeholde en (ikke-udtømmende) opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
Følgende forhold skulle således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne:
Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
Væsentlig tilsidesættelse af bogførings- og regnskabsmæssige pligter.
Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at aktivmassen er blevet ikke uvæsentligt reduceret (f.eks. salg af aktiver til underpris eller ulovlige ledelseslån).
Drift efter håbløshedstidspunktet.
Stråmandsvirksomhed.
Derudover foreslår Konkursrådet, at der også kan pålægges konkurskarantæne for groft uforsvarlige forhold, som ligger tidligere end et år inden konkursen, hvis ledelsen har undladt at rette op på forholdene.
Det er derimod ikke længere et krav, at de groft uforsvarlige forhold gør ledelsesmedlemmet uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, da ledelsesmedlemmet – som følge af de udviste forhold – i almindelighed må anses for uegnet.
Udvidelse af karantænereglerne
Konkursrådet foreslår derudover at udvide karantænereglerne, så karantæne også kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling.
Hensigten med dette er at undgå, at kreditorer stemmer mod et forslag om rekonstruktion, fordi ledelsen (eller dele heraf) har handlet groft uforsvarligt.
Reglen skal således forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes.
Konkurskarantæne pålægges efter praksis som udgangspunkt for en treårig periode. Konkurskarantæne kan ikke pålægges for en længere periode end tre år, men kan dog pålægges for en kortere periode.
Konkursrådet foreslår, at der bør kunne pålægges konkurskarantæne for en periode op til fem år, hvis ledelsesmedlemmet må anses for at have handlet særdeles groft uforsvarligt.
Omvendt skal karantæne helt kunne bortfalde, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Det beror på en konkret vurdering fra domstolene, om det pågældende ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. Konkursrådet mener, at der eksempelvis bør pålægges konkurskarantæne i fem år, hvor konkursen har påført kreditorerne betydelige tab, eller hvor en person på trods af pålagt konkurskarantæne fortsætter med at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse, herunder særligt i en stråmandskonstruktion.
Konkursrådet foreslår samtidigt, at hvis der pålægges konkurskarantæne for en længere periode end tre år, kan det bestemmes, at personen heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Efter de nuværende regler kan dette kun bestemmes, hvis den pågældende er pålagt konkurskarantæne i forvejen.
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af Konkursrådets forslag til revision af karantænereglerne men et mindre udpluk af betænkningen.
Betænkning er nu sendt i høring, og der vil givet fremkomme en lang række af bemærkninger dertil.
Hvis der måtte være spørgsmål til Konkursrådets betænkning, konkurs eller konkurskarantænereglerne, er alle naturligvis velkomne til at kontakte os
Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014. Reglerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne og skulle supplere mulighederne for at sætte ind over for konkursmisbrug og konkursrytteri.
En konkurskarantæne indebærer lidt forenklet udtrykt, at en person, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er gået konkurs, kan få forbud (»karantæne«) mod i en periode at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed, der drives i selskabsform. Norge har i mange år haft sådanne regler, men i dansk ret er konkurskarantæne stadig forholdsvis nyt.
Konkurskarantæneinstituttet har givet nye og mere alvorlige konsekvenser for de personer, der har været involveret i ledelsen af et konkursramt selskab inden for et år op til dets konkurs (fristdagen). Dermed kan en konkurs for de involverede ledelsesmedlemmer nu få større konsekvenser end tidligere.
Det fremgår af forarbejderne, at indførelsen af regler om konkurskarantæne var en »nyskabelse i dansk ret«, og at der derfor efter en periode som led i en lovovervågning skal gennemføres en evaluering af ordningen.
Konkurslovens §§ 157-159 angiver betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og en karantænes retsvirkninger, mens §§ 160- 165 indeholder regler om sagernes behandling, sagsomkostninger mv.
Efter konkurslovens bestemmelser kan der pålægges de ledelsesmedlemmer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed inden for et år forud for konkursen (fristdagen), karantæne for deltagelsen i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i op til tre år, hvis den omfattede personkreds har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomheden.
Af forarbejderne til loven følger det, at det navnlig drejer sig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring og om virksomheden generelt har overholdt sine forpligtelser til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.
Det har siden indførelse af reglerne om konkurskarantæne været overladt til retspraksis at fastlægge, hvilken adfærd der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
Konkursrådet foreslår flere ændringer af de nuværende regler
I juli måned i år blev Konkursrådets betænkning om revision af konkurskarantænereglerne offentliggjort, hvori Konkursrådet foreslår flere ændringer af de nuværende regler.
I den netop afgivne betænkning foreslås det i konkursrådets betænkning, at konkursloven skal indeholde en (ikke-udtømmende) opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
Følgende forhold skulle således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne:
Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
Væsentlig tilsidesættelse af bogførings- og regnskabsmæssige pligter.
Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at aktivmassen er blevet ikke uvæsentligt reduceret (f.eks. salg af aktiver til underpris eller ulovlige ledelseslån).
Drift efter håbløshedstidspunktet.
Stråmandsvirksomhed.
Derudover foreslår Konkursrådet, at der også kan pålægges konkurskarantæne for groft uforsvarlige forhold, som ligger tidligere end et år inden konkursen, hvis ledelsen har undladt at rette op på forholdene.
Det er derimod ikke længere et krav, at de groft uforsvarlige forhold gør ledelsesmedlemmet uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, da ledelsesmedlemmet – som følge af de udviste forhold – i almindelighed må anses for uegnet.
Udvidelse af karantænereglerne
Konkursrådet foreslår derudover at udvide karantænereglerne, så karantæne også kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling.
Hensigten med dette er at undgå, at kreditorer stemmer mod et forslag om rekonstruktion, fordi ledelsen (eller dele heraf) har handlet groft uforsvarligt.
Reglen skal således forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes.
Konkurskarantæne pålægges efter praksis som udgangspunkt for en treårig periode. Konkurskarantæne kan ikke pålægges for en længere periode end tre år, men kan dog pålægges for en kortere periode.
Konkursrådet foreslår, at der bør kunne pålægges konkurskarantæne for en periode op til fem år, hvis ledelsesmedlemmet må anses for at have handlet særdeles groft uforsvarligt.
Omvendt skal karantæne helt kunne bortfalde, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Det beror på en konkret vurdering fra domstolene, om det pågældende ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. Konkursrådet mener, at der eksempelvis bør pålægges konkurskarantæne i fem år, hvor konkursen har påført kreditorerne betydelige tab, eller hvor en person på trods af pålagt konkurskarantæne fortsætter med at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse, herunder særligt i en stråmandskonstruktion.
Konkursrådet foreslår samtidigt, at hvis der pålægges konkurskarantæne for en længere periode end tre år, kan det bestemmes, at personen heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Efter de nuværende regler kan dette kun bestemmes, hvis den pågældende er pålagt konkurskarantæne i forvejen.
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af Konkursrådets forslag til revision af karantænereglerne men et mindre udpluk af betænkningen.
Betænkning er nu sendt i høring, og der vil givet fremkomme en lang række af bemærkninger dertil.
Hvis der måtte være spørgsmål til Konkursrådets betænkning, konkurs eller konkurskarantænereglerne, er alle naturligvis velkomne til at kontakte os
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
Energivej 3, 4180 Sorø
