Investeringsscreeningsloven og dens betydning for udenlandske investeringer i Danmark

Fra 1. juli 2021 blev der etableret en ”grænsebom”, som udenlandske virksomheder og investorer skal passere, før de må investere i danske virksomheder eller etablere et dansk datterselskab.
Investeringsscreeningsloven (FDI-loven) og dens bekendtgørelser trådte i kraft den 1. juli 2021 i Danmark og er senere blevet justeret i forhold til ansøgningsproceduren.

Reglerne er baseret på et EU-direktiv, der har som formål, at regeringerne i EU-området skulle få et bedre kendskab til hvilke kritiske teknologier, sektorer og infrastruktur, som udenlandske virksomheder investerer i inden for EU.

Reglerne er senere blevet komplementeret af et regelsæt, der kan stoppe udenlandske investeringer fra statsstøttede udenlandske virksomheder.

Opmærksom omkring loven ved stiftelse af ny virksomhed

Loven indebærer helt generelt, at en lang række investeringer i og aftaler med danske virksomheder foretaget af udenlandske investorer eller af danske virksomheder underlagt udenlandsk kontrol, når det gælder kritiske sektorer, teknologi eller infrastruktur ofte kræver forudgående tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at investeringsscreeningsloven ikke alene omfatter udenlandske, direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler med eksisterende danske virksomheder, men også ved stiftelse af nye virksomheder (såkaldte Greenfield-investeringer), hvor en ny virksomhed etableres – samt visse joint venture-aftaler og drifts-, leverandør- og service-aftaler.

Hvis du derfor som dansk virksomhedsejer planlægger at stifte en ny virksomhed i fællesskab med en udenlandsk ejer eller forventer en investering fra en udenlandsk ejer inden for et kritisk område sektor, kræves der tilladelse, hvis kravene til kontrol eller betydelig indflydelse er opfyldt.

Investeringer i nystiftede virksomheder omfatter både tegning af selskabskapital, tilførsel af egenkapital og langfristede lån.

En række følsomme områder at forholde sig til

Ifølge reglerne får en udenlandsk investor kontrol eller betydelig indflydelse i en dansk virksomhed, hvis de opnår mindst 10 % af ejerskabet, stemmerettighederne eller noget lignende, fx gennem en ejeraftale.

Desuden skal investeringen vedrøre en virksomhed, der beskæftiger sig med ét af følgende fem særligt følsomme områder:

• Forsvar: Virksomheder, der enten udvikler eller producerer til våben eller visse former for militærmateriel eller som leverer visse ydelser til Forsvaret. Hos DreistStorgaard har vi for eksempel rådgivet i forbindelse med en sag, hvor en dansk virksomhed, der havde en service- og vedligeholdelseskontrakt med forsvaret – og derfor en række medarbejdere med sikkerhedsgodkendelser – var omfattet af reglerne.
• Dual-use: Visse produkter der både kan bruges til såvel civile som militære formål. Selvom en virksomhed producerer flere tusinde produkter, og kun ét af dem er ”dual-use”, vil virksomheden være omfattet.
• It-sikkerhed: Virksomheder, der selv eller gennem underleverandører udvikler, producerer eller leverer visse it-produkter og -ydelser, der kan anvendes til sikring og behandling af klassificerede oplysninger, er omfattet.
• Kritisk infrastruktur: Virksomheder der direkte eller indirekte ejer og driver kritisk infrastruktur – eller udvikler og sælger teknologi, der kan udgøre kritisk infrastruktur. Her har vi hos DreistStorgaard netop rådgivet en amerikansk virksomhed, der ville sælge overvågningsudstyr fra et nystartet dansk salgsselskab. Dette selskab kunne ikke etableres, før der var opnået godkendelse.
• Kritisk teknologi: Virksomheder der udvikler eller fremstiller en række teknologier, der er defineret som kritiske – herunder blandt andet visse former for kunstig intelligens, machine learning, robot-, rumfarts-, kvante-, bioteknologi, mv. samt 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse mfl.

Vær sikker på om du er omfattet af reglerne

For iværksættervirksomheder der er omfattet af reglerne er relevansen, at der på grund af godkendelsesproceduren (der inklusiv forberedelse og sagsbehandlingstid hos Erhvervsstyrelsen godt kan tage 3-4 måneder) kan gå længere tid med at få en udenlandsk investering på plads.

Dette skal man naturligvis holde sig for øje i forhold til hvornår, at den økonomiske indsprøjtning er nødvendig for at undgå økonomiske problemer.

Vi opfordrer derfor generelt alle start- og scale-ups til at forholde sig til – og eventuelt søge rådgivning om – hvorvidt de driver en virksomhed der gør, at de er omfattet af reglerne.

Det er den udenlandske investor eller virksomhed, der er ansvarlig for at opnå tilladelse, og man kan ikke som dansk virksomhed opnå en generel tilladelse til at modtage udenlandske investeringer.

Investeringsscreeningsloven ”har tænder” og indeholder er række muligheder for indførelse af sanktioner, hvis loven ikke overholdes – herunder at Erhvervsstyrelsen kan ophæve stemmeretten på den udenlandske investors ejerandele.

Erhvervsministeren kan endvidere iværksætte ekspropriation af privat ejendom i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter investeringsscreeningsloven.

Er du i tvivl om, hvorvidt en forventet investering vil være omfattet af reglerne, eller skal du investere i en virksomhed uden for Danmarks grænser, så kontakt Nikolaj Juhl Hansen eller Casper Simonsen for en snak.

Investeringsscreeningsloven og dens betydning for udenlandske investeringer i Danmark

Fra 1. juli 2021 blev der etableret en ”grænsebom”, som udenlandske virksomheder og investorer skal passere, før de må investere i danske virksomheder eller etablere et dansk datterselskab.
Investeringsscreeningsloven (FDI-loven) og dens bekendtgørelser trådte i kraft den 1. juli 2021 i Danmark og er senere blevet justeret i forhold til ansøgningsproceduren.

Reglerne er baseret på et EU-direktiv, der har som formål, at regeringerne i EU-området skulle få et bedre kendskab til hvilke kritiske teknologier, sektorer og infrastruktur, som udenlandske virksomheder investerer i inden for EU.

Reglerne er senere blevet komplementeret af et regelsæt, der kan stoppe udenlandske investeringer fra statsstøttede udenlandske virksomheder.

Opmærksom omkring loven ved stiftelse af ny virksomhed

Loven indebærer helt generelt, at en lang række investeringer i og aftaler med danske virksomheder foretaget af udenlandske investorer eller af danske virksomheder underlagt udenlandsk kontrol, når det gælder kritiske sektorer, teknologi eller infrastruktur ofte kræver forudgående tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at investeringsscreeningsloven ikke alene omfatter udenlandske, direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler med eksisterende danske virksomheder, men også ved stiftelse af nye virksomheder (såkaldte Greenfield-investeringer), hvor en ny virksomhed etableres – samt visse joint venture-aftaler og drifts-, leverandør- og service-aftaler.

Hvis du derfor som dansk virksomhedsejer planlægger at stifte en ny virksomhed i fællesskab med en udenlandsk ejer eller forventer en investering fra en udenlandsk ejer inden for et kritisk område sektor, kræves der tilladelse, hvis kravene til kontrol eller betydelig indflydelse er opfyldt.

Investeringer i nystiftede virksomheder omfatter både tegning af selskabskapital, tilførsel af egenkapital og langfristede lån.

En række følsomme områder at forholde sig til

Ifølge reglerne får en udenlandsk investor kontrol eller betydelig indflydelse i en dansk virksomhed, hvis de opnår mindst 10 % af ejerskabet, stemmerettighederne eller noget lignende, fx gennem en ejeraftale.

Desuden skal investeringen vedrøre en virksomhed, der beskæftiger sig med ét af følgende fem særligt følsomme områder:

• Forsvar: Virksomheder, der enten udvikler eller producerer til våben eller visse former for militærmateriel eller som leverer visse ydelser til Forsvaret. Hos DreistStorgaard har vi for eksempel rådgivet i forbindelse med en sag, hvor en dansk virksomhed, der havde en service- og vedligeholdelseskontrakt med forsvaret – og derfor en række medarbejdere med sikkerhedsgodkendelser – var omfattet af reglerne.
• Dual-use: Visse produkter der både kan bruges til såvel civile som militære formål. Selvom en virksomhed producerer flere tusinde produkter, og kun ét af dem er ”dual-use”, vil virksomheden være omfattet.
• It-sikkerhed: Virksomheder, der selv eller gennem underleverandører udvikler, producerer eller leverer visse it-produkter og -ydelser, der kan anvendes til sikring og behandling af klassificerede oplysninger, er omfattet.
• Kritisk infrastruktur: Virksomheder der direkte eller indirekte ejer og driver kritisk infrastruktur – eller udvikler og sælger teknologi, der kan udgøre kritisk infrastruktur. Her har vi hos DreistStorgaard netop rådgivet en amerikansk virksomhed, der ville sælge overvågningsudstyr fra et nystartet dansk salgsselskab. Dette selskab kunne ikke etableres, før der var opnået godkendelse.
• Kritisk teknologi: Virksomheder der udvikler eller fremstiller en række teknologier, der er defineret som kritiske – herunder blandt andet visse former for kunstig intelligens, machine learning, robot-, rumfarts-, kvante-, bioteknologi, mv. samt 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse mfl.

Vær sikker på om du er omfattet af reglerne

For iværksættervirksomheder der er omfattet af reglerne er relevansen, at der på grund af godkendelsesproceduren (der inklusiv forberedelse og sagsbehandlingstid hos Erhvervsstyrelsen godt kan tage 3-4 måneder) kan gå længere tid med at få en udenlandsk investering på plads.

Dette skal man naturligvis holde sig for øje i forhold til hvornår, at den økonomiske indsprøjtning er nødvendig for at undgå økonomiske problemer.

Vi opfordrer derfor generelt alle start- og scale-ups til at forholde sig til – og eventuelt søge rådgivning om – hvorvidt de driver en virksomhed der gør, at de er omfattet af reglerne.

Det er den udenlandske investor eller virksomhed, der er ansvarlig for at opnå tilladelse, og man kan ikke som dansk virksomhed opnå en generel tilladelse til at modtage udenlandske investeringer.

Investeringsscreeningsloven ”har tænder” og indeholder er række muligheder for indførelse af sanktioner, hvis loven ikke overholdes – herunder at Erhvervsstyrelsen kan ophæve stemmeretten på den udenlandske investors ejerandele.

Erhvervsministeren kan endvidere iværksætte ekspropriation af privat ejendom i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter investeringsscreeningsloven.

Er du i tvivl om, hvorvidt en forventet investering vil være omfattet af reglerne, eller skal du investere i en virksomhed uden for Danmarks grænser, så kontakt Nikolaj Juhl Hansen eller Casper Simonsen for en snak.