Højesteret: Arbejdsgivers limousine kunne ikke konfiskeres efter medarbejders vanvidskørsel

Højesteret har den 25. august 2025 afsagt en principiel dom, der sætter væsentlige grænser for, hvornår en arbejdsgivers køretøj kan konfiskeres som følge af vanvidskørsel begået af en ansat.

Dommen indebærer, at politiet ikke kunne konfiskere en limousine, der tilhørte en arbejdsgiver, selvom en tidligere medarbejder havde anvendt bilen til vanvidskørsel.

Baggrund – lovgivningen om vanvidskørsel

Siden lovændringen i marts 2021 har politiet haft mulighed for at beslaglægge og senere konfiskere biler anvendt til såkaldt vanvidskørsel – også selv om føreren ikke selv ejer bilen.

Formålet har været at styrke indsatsen mod grov hensynsløs kørsel, men reglerne har siden deres indførelse givet anledning til betydelig debat, særligt i de tilfælde, hvor bilen tilhører en uskyldig tredjemand – f.eks. en arbejdsgiver, et leasingselskab eller et familiemedlem.

Sagens omstændigheder

Sagen angik en limousine, som indgik i en arbejdsgivers forretningsdrift. En tidligere medarbejder benyttede limousinen i forbindelse med et arrangement og begik efterfølgende vanvidskørsel.

Politiet beslaglagde herefter limousinen med henblik på senere konfiskation. Arbejdsgiveren protesterede og anførte, at virksomheden hverken havde været involveret i kørslen eller haft kendskab til, at medarbejderen ville anvende bilen på den pågældende måde.

Højesterets afgørelse

Højesteret ophævede beslaglæggelsen. Retten lagde vægt på, at arbejdsgiveren var retsmæssig ejer af bilen, at kørslen var sket uden tilladelse og uden arbejdsgiverens viden, samt at virksomheden havde truffet rimelige foranstaltninger for at sikre, at bilen blev anvendt forsvarligt.

Principiel betydning

Afgørelsen er den anden fra Højesteret om spørgsmålet om konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel, når føreren ikke er ejer. Den markerer en tydelig justering i retning af en mere balanceret anvendelse af reglerne, hvor hensynet til uskyldige ejere vægtes tungere end tidligere.

Særligt for erhvervsdrivende og leasinggivere er dommen et væsentligt signal om, at konfiskation ikke automatisk kan ske, blot fordi en ansat eller kunde har begået vanvidskørsel i et køretøj, der indgår i virksomhedens drift.

Praktiske konsekvenser for virksomheder

Dommen understreger vigtigheden af, at virksomheder har klare interne retningslinjer for brug af køretøjer, og at de løbende dokumenterer, hvem der har tilladelse til at benytte dem.

En sådan dokumentation kan få afgørende betydning, hvis en medarbejder skulle misbruge virksomhedens køretøj.

Hos DreistStorgaard Advokater rådgiver vi løbende virksomheder om håndtering af risiko i forbindelse med brug af firmabiler, leasingaftaler og arbejdsgiveransvar. Vi bistår desuden både ved beslaglæggelsessager og ved forebyggelse gennem klare kontraktuelle og interne retningslinjer.

Højesteret: Arbejdsgivers limousine kunne ikke konfiskeres efter medarbejders vanvidskørsel

Højesteret har den 25. august 2025 afsagt en principiel dom, der sætter væsentlige grænser for, hvornår en arbejdsgivers køretøj kan konfiskeres som følge af vanvidskørsel begået af en ansat.

Dommen indebærer, at politiet ikke kunne konfiskere en limousine, der tilhørte en arbejdsgiver, selvom en tidligere medarbejder havde anvendt bilen til vanvidskørsel.

Baggrund – lovgivningen om vanvidskørsel

Siden lovændringen i marts 2021 har politiet haft mulighed for at beslaglægge og senere konfiskere biler anvendt til såkaldt vanvidskørsel – også selv om føreren ikke selv ejer bilen.

Formålet har været at styrke indsatsen mod grov hensynsløs kørsel, men reglerne har siden deres indførelse givet anledning til betydelig debat, særligt i de tilfælde, hvor bilen tilhører en uskyldig tredjemand – f.eks. en arbejdsgiver, et leasingselskab eller et familiemedlem.

Sagens omstændigheder

Sagen angik en limousine, som indgik i en arbejdsgivers forretningsdrift. En tidligere medarbejder benyttede limousinen i forbindelse med et arrangement og begik efterfølgende vanvidskørsel.

Politiet beslaglagde herefter limousinen med henblik på senere konfiskation. Arbejdsgiveren protesterede og anførte, at virksomheden hverken havde været involveret i kørslen eller haft kendskab til, at medarbejderen ville anvende bilen på den pågældende måde.

Højesterets afgørelse

Højesteret ophævede beslaglæggelsen. Retten lagde vægt på, at arbejdsgiveren var retsmæssig ejer af bilen, at kørslen var sket uden tilladelse og uden arbejdsgiverens viden, samt at virksomheden havde truffet rimelige foranstaltninger for at sikre, at bilen blev anvendt forsvarligt.

Principiel betydning

Afgørelsen er den anden fra Højesteret om spørgsmålet om konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel, når føreren ikke er ejer. Den markerer en tydelig justering i retning af en mere balanceret anvendelse af reglerne, hvor hensynet til uskyldige ejere vægtes tungere end tidligere.

Særligt for erhvervsdrivende og leasinggivere er dommen et væsentligt signal om, at konfiskation ikke automatisk kan ske, blot fordi en ansat eller kunde har begået vanvidskørsel i et køretøj, der indgår i virksomhedens drift.

Praktiske konsekvenser for virksomheder

Dommen understreger vigtigheden af, at virksomheder har klare interne retningslinjer for brug af køretøjer, og at de løbende dokumenterer, hvem der har tilladelse til at benytte dem.

En sådan dokumentation kan få afgørende betydning, hvis en medarbejder skulle misbruge virksomhedens køretøj.

Hos DreistStorgaard Advokater rådgiver vi løbende virksomheder om håndtering af risiko i forbindelse med brug af firmabiler, leasingaftaler og arbejdsgiveransvar. Vi bistår desuden både ved beslaglæggelsessager og ved forebyggelse gennem klare kontraktuelle og interne retningslinjer.