Forbrugerombudsmanden: klimaudsagn på baggrund af kompensationsordninger vildleder forbrugere

Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at udskifte generelle klimaudsagn med konkret information om virksomhedens tiltag for at CO2-kompensere. Opfordringen kommer for, at virksomhederne skal undgå risiko for greenwashing.

Virksomheders kompensationsordninger kan vildlede forbrugerne

Det er blevet populært blandt virksomheder at købe sig ind i klimakompenserende projekter, hvor der plantes træer, etableres solcelleanlæg m.m. for at virksomheder kan markedsføre sine tjenesteydelser og produkter med klimaudsagn, som fx ”klimaneutrale” eller ”CO2-kompenserende”.

I praksis er der dog udfordringer med at dokumentere projekternes reelle CO2-kompensation. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udtalt:

”Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt”, og at virksomheder risikerer at gøre sig skyldig i vildledning af forbrugerne, hvis der ikke kan fremvises dokumentation, der understøtter de anvendte klimaudsagn, fordi markedsføringen er egnet til at give forbrugerne det indtryk, at tjenesteydelsen eller produktet ikke påvirker klimaet, eller at klimapåvirkningen er blevet reduceret eller kompenseret, hvor dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Kravet om, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres, fremgår af markedsføringslovens § 13d

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er, når en virksomhed i sin markedsføring og kommunikation over for forbrugere fremstår grønnere og mere klimavenlig, end virksomheden i praksis er. Greenwashing kan derfor føre til, at forbrugere vildledes om virksomhedens reelle klimaaftryk, og det er ulovligt, fordi markedsføringslovens § 5 indeholder et forbud mod brug af urigtige oplysninger, eller oplysninger, der kan vildlede en gennemsnitsforbruger.

Et eksempel på greenwashing er en virksomhed, der markedsfører sig med, at den er CO2-neutral, men i virkeligheden er virksomhedens klimavenlige aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til virksomhedens negative påvirkning af miljøet. Forbrugerombudsmanden har øget fokus på greenwashing for tiden, og den 7. maj 2024 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en ny anbefaling til virksomheder angående brug af generelle klimaudsagn.

Forbrugerombudsmanden udtalte i pressemeddelelsen, at:

”Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.”

Forbrugerombudsmanden

Ny lovgivning omkring klimaudsagn på baggrund af kompensationsordning

Forbrugerombudsmanden flagede yderligere, at EU-direktivet om urimelig handelspraksis, der træder i kraft 27. september 2026, vil blive implementeret i markedsføringsloven, og at der derfor bliver indført et forbud for virksomheder mod at markedsføre, at ”et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner”, hvor udsagnet baseres på en CO2-kompensationsordning.

Forbrugerombudsmanden har derfor allerede nu – sammen med de øvrige nordiske forbrugermyndigheder – været ude med en anbefaling til virksomhederne om at konkretisere i markedsføringen, hvad virksomheden gør for klimaet i stedet for at bruge generelle klimaudsagn:

”Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.”

Forbrugerombudsmanden

Det er derfor afgørende, at virksomheder tydeliggør over for forbrugerne, om virksomhederne anvender kompensationsordninger, og at virksomhederne beskriver de konkrete tiltag, virksomheden gør for klimaet – i stedet for at bruge generelle klimaudtryk – og at virksomheden faktisk kan dokumentere de konkrete tiltag og effekten af disse.

Hvis I ønsker rådgivning om grøn markedsføring, er I velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

Forbrugerombudsmanden: klimaudsagn på baggrund af kompensationsordninger vildleder forbrugere

Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at udskifte generelle klimaudsagn med konkret information om virksomhedens tiltag for at CO2-kompensere. Opfordringen kommer for, at virksomhederne skal undgå risiko for greenwashing.

Virksomheders kompensationsordninger kan vildlede forbrugerne

Det er blevet populært blandt virksomheder at købe sig ind i klimakompenserende projekter, hvor der plantes træer, etableres solcelleanlæg m.m. for at virksomheder kan markedsføre sine tjenesteydelser og produkter med klimaudsagn, som fx ”klimaneutrale” eller ”CO2-kompenserende”.

I praksis er der dog udfordringer med at dokumentere projekternes reelle CO2-kompensation. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udtalt:

”Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt”, og at virksomheder risikerer at gøre sig skyldig i vildledning af forbrugerne, hvis der ikke kan fremvises dokumentation, der understøtter de anvendte klimaudsagn, fordi markedsføringen er egnet til at give forbrugerne det indtryk, at tjenesteydelsen eller produktet ikke påvirker klimaet, eller at klimapåvirkningen er blevet reduceret eller kompenseret, hvor dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Kravet om, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres, fremgår af markedsføringslovens § 13d

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er, når en virksomhed i sin markedsføring og kommunikation over for forbrugere fremstår grønnere og mere klimavenlig, end virksomheden i praksis er. Greenwashing kan derfor føre til, at forbrugere vildledes om virksomhedens reelle klimaaftryk, og det er ulovligt, fordi markedsføringslovens § 5 indeholder et forbud mod brug af urigtige oplysninger, eller oplysninger, der kan vildlede en gennemsnitsforbruger.

Et eksempel på greenwashing er en virksomhed, der markedsfører sig med, at den er CO2-neutral, men i virkeligheden er virksomhedens klimavenlige aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til virksomhedens negative påvirkning af miljøet. Forbrugerombudsmanden har øget fokus på greenwashing for tiden, og den 7. maj 2024 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en ny anbefaling til virksomheder angående brug af generelle klimaudsagn.

Forbrugerombudsmanden udtalte i pressemeddelelsen, at:

”Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.”

Forbrugerombudsmanden

Ny lovgivning omkring klimaudsagn på baggrund af kompensationsordning

Forbrugerombudsmanden flagede yderligere, at EU-direktivet om urimelig handelspraksis, der træder i kraft 27. september 2026, vil blive implementeret i markedsføringsloven, og at der derfor bliver indført et forbud for virksomheder mod at markedsføre, at ”et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner”, hvor udsagnet baseres på en CO2-kompensationsordning.

Forbrugerombudsmanden har derfor allerede nu – sammen med de øvrige nordiske forbrugermyndigheder – været ude med en anbefaling til virksomhederne om at konkretisere i markedsføringen, hvad virksomheden gør for klimaet i stedet for at bruge generelle klimaudsagn:

”Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.”

Forbrugerombudsmanden

Det er derfor afgørende, at virksomheder tydeliggør over for forbrugerne, om virksomhederne anvender kompensationsordninger, og at virksomhederne beskriver de konkrete tiltag, virksomheden gør for klimaet – i stedet for at bruge generelle klimaudtryk – og at virksomheden faktisk kan dokumentere de konkrete tiltag og effekten af disse.

Hvis I ønsker rådgivning om grøn markedsføring, er I velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.