Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2023 er netop offentliggjort. Rapporten giver et overblik over de områder, hvor Forbrugerombudsmanden har grebet særligt ind i 2023, samt hvilke emner der vil have øget opmærksomhed i de kommende år. To af de centrale indsatsområder bliver øget tilsyn med greenwashing samt influenceres markedsføring rettet mod børn og unge.
I takt med at forbrugerne bliver mere opmærksomme på virksomheders miljøpåstande, har greenwashing også fået stigende opmærksomhed fra Forbrugerombudsmanden. I 2023 vurderede Forbrugerombudsmanden, at flere virksomheder fremstod grønnere i deres markedsføring, end de reelt var, hvilket førte til politianmeldelser af fire virksomheder. Dette har også resulteret i, at Forbrugerombudsmanden udsendte vejledning til landets virksomheder for at hjælpe dem med at undgå faldgruberne ved greenwashing.
Det fremgår tydeligt af årsberetningen, at grøn markedsføring fortsat vil være et vigtigt fokusområde. Med den ekstra bevilling fra Finansloven 2022 har Forbrugerombudsmanden nu de nødvendige ressourcer til at intensivere sin indsats på dette område.
I takt med at virksomheder i stigende grad anvender influencere til at markedsføre deres produkter, er der et øget behov for at regulere markedsføring rettet mod børn og unge. Forbrugerombudsmanden har derfor afholdt informationsmøder for både influencere og virksomheder for at gøre dem opmærksomme på reglerne for skjult reklame og målrettet markedsføring mod yngre aldersgrupper. Dette område vil være et særligt fokuspunkt i de kommende år.
I 2023 behandlede Forbrugerombudsmanden også en række sager om urimelige aftalevilkår, især med fokus på finansielle virksomheder. Der er allerede anlagt flere retssager, og det forventes, at der vil blive anlagt endnu flere i de kommende år.
Det er vores klare forventning, at grøn markedsføring og beskyttelse af børn og unge vil forblive centrale fokusområder for Forbrugerombudsmanden fremover. Vi anbefaler derfor, at virksomheder er særligt opmærksomme på reglerne for klima- og miljøudsagn, og følger udviklingen i Forbrugerombudsmandens vejledninger. Det er afgørende, at alle miljøpåstande er præcise og kan dokumenteres korrekt.
Har I behov for rådgivning om markedsføringslovens regler vedrørende klima- eller miljøudsagn, eller ønsker I en gennemgang af jeres markedsføringsmateriale? Så er I velkomne til at kontakte os for mere viden, sparring, rådgivning og information.
Artikel er skrevet af partner Dan Jordy og advokatfuldmægtig Katrine Purhus
Hvis der ikke kan findes en løsning mellem naboerne, vil praksis være hos DreistStorgaard, at der undersøges mulighed for at få hjælp af retshjælpsforsikringen til at dække udgifterne til en skelforretning. Det er sådan, at mange forsikringer dækker både vores og landinspektørens salær. Efterfølgende vil vi antage en landinspektør til at forestå skelforretningen.
Ifølge Retsinformation fortælles det, at reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven).
En skelforretning kan kun angå spørgsmålet om den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, herunder grænser mod umatrikulerede ejendomme og offentlige veje, hvad enten vejene er udskilte i matriklen eller uudskilte. Hvis der ved en skelforretning fastlægges skel mod en offentlig vej, der ikke er udskilt, bør vejarealet udskilles. Skelforretninger kan ikke angå spørgsmål om beliggenheden af servitut- eller brugsgrænser.
Landinspektøren skal indkalde de involverede parter mindst 14 dage før skelforretningen. Hvis naboen har rekvireret skelforretningen, har man som regel også 14 dage til at forberede sig. Landinspektøren står for indkaldelsen og skal kunne dokumentere, at det er gjort korrekt.
Skelforretningen finder sted på stedet, hvor landinspektøren tjekker, at indkaldelsen er sket efter reglerne og gennemgår omkostningerne. Herefter undersøger landinspektøren skellet, stiller spørgsmål til parterne og forsøger at opnå enighed. Hvis parterne ikke kan blive enige, træffer landinspektøren en afgørelse baseret på alle de oplysninger, han har.
Grundig forberedelse af sagen er væsentlig, eftersom landinspektøren efter skelforretningen træffer en bindende afgørelse om skellets placering med udgangspunkt i de oplysninger, som landinspektøren har adgang til og som præsenteres af parterne.
Afgørelsen er som udgangspunkt bindende og indsendes derefter til Geodatastyrelsen. Parterne har otte uger til at indbringe sagen for retten. Når fristen udløber, er afgørelsen endelig. Landinspektøren sender en opgørelse over omkostningerne og en udtalelse om skelforretningen.
Landinspektøren skal i forbindelse med afsætning af bestående skel være særlig opmærksom på reglerne om inddragelse og underretning af berørte ejere.
Læs også: Nabokonflikter og skelforretninger højaktuelle som aldrig før
Landinspektøren indleder skelforretningen med at konstatere, at formalia i forbindelse med indkaldelsen er overholdt. Dernæst oplyses parterne om reglerne om skelforretningen, herunder om opgørelse af omkostninger samt om muligheden for fordeling af omkostningerne mellem parterne ved at indbringe sagen for Hegnssynet.
Landinspektøren besigtiger stedet under skelforretningen og kan stille spørgsmål til parterne og de indkaldte vidner.
Under skelforretningen tager landinspektøren tillige stilling til, hvorvidt der som følge af hævdserhvervelse er erhvervet areal, som ligger i skel eller op til skel. Landinspektøren foretager en konkret vurdering af, om der er opnået ejendomshævd.
I den konkrete vurdering indgår en række betingelser, som skal være opfyldt, før det kan statueres, at der er vundet ejendomshævd.
Det retlige grundlag for ejendomshævd er Danske Lov, 5-5-1, hvorefter uberettiget råden over en ejendom i mere end 20 år kan føre til, at der vindes hævd over den pågældende ejendom.
De nærmere betingelser for hvornår der kan vindes ejendomshævd er i vid udstrækning fastlagt i retspraksis.
Når man taler om ejendomshævd (også kaldet grænsehævd), er det sædvanligvis formodet, at følgende betingelser kan udledes af reglen i Danske Lov og tilhørende retspraksis:
Den hævdende skal derfor bl.a. have anvendt ejendommen på en almindelig måde ud fra den type ejendom, der er tale om, altså som om den hævdende selv var ejer.
Det vil sige, at hvis en grundejer til en naboejendom inddrager naboejendommen, vil grundejeren skulle råde over denne på samme måde som over sin egen ejendom.
Domstolene har over tid mange gange taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at vinde hævd er til stede.
Det kan udledes af retspraksis, at der i et vist omfang gælder et krav om, at den hævdende ikke må have været i ond tro.
Dette er dog kun i begrænset omfang defineret og beskrevet i retspraksis hidtil, men til belysning af grænsefladerne og hvor grænserne efter Højesterets opfattelse er, kan vi nu finde holdepunkter i en netop afsagt dom i Højesteret i februar 2023.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt tre villaejere havde vundet ejendomshævd over en del af et areal, der ligger som et beplantningsbælte mellem et industriområde og et villaområde, og som villaejerne havde inddraget i deres respektive haver, kort tid efter en udstykning i 1960’erne og 1970’erne havde fundet sted. I 2013 bad kommunen ejerne om at trække sig tilbage til det oprindelige skel.
Ejerne nægtede at imødekomme kommunens anmodning, idet de mente, at de havde vundet ejendomshævd på arealet.
Spørgsmålet i den afgjorte sag var derfor, i hvilket omfang det desuden kunne kræves, at den hævdende grundejer var i god tro om at være ejer af det omstridte areal.
I den forbindelse påberåbte kommunen sig en gammel dom afsagt af Højesteret i 1932.
Læs også: DreistStorgaard placeret blandt de bedste på IFLR1000's rankingliste
I denne dom fra 1932 havde en mand tilegnet sig en forsømt villagrund, som han havde været klar over tilhørte en anden. Han havde anvendt den i over 20 år, men Højesteret vurderede ikke, at manden havde vundet hævd på grunden.
Højesteret lægger i sin afgørelse fra 1932 til grund for deres vurdering, at manden fik at vide, at grunden var solgt, og at han med lethed kunne have kontaktet ejeren for at afklare ejerforholdet.
På grund af disse omstændigheder fandt Højesteret i 1932 ikke, at manden havde vundet hævd på villagrunden. Ud fra det sparsomme resume dommen giver af sagens detaljer, må det lægges til grund, at manden som udgangspunkt havde opfyldt de almindelige hævdsbetingelser.
Det kan under alle omstændigheder lægges til grund, at manden havde rådet over villagrunden i over 20 år. Alligevel når Højesteret frem til, at han ikke har vundet hævd på villagrunden. Dette begrunder de med, at manden var klar over, at grunden var videresolgt.
I denne dom har Højesteret således vurderet mandens subjektive forhold, herunder hans gode tro, i deres vurdering af om der er vundet hævd eller ej.
Højesteret når i dommen fra 1932 frem til, at mandens subjektive forhold gør, at han ikke kan vinde hævd på villagrunden.
Manden var i ond tro omkring, at villagrunden tilhørte ham, og han var tilmed vidende om, at den var videresolgt. Han er dermed i ond tro omkring hævden.
Disse faktorer medfører, at han blev afskåret fra at vinde hævd på villagrunden.
Læs også: DreistStorgaard bistår Tscherning Holding A/S med opkøb af to virksomheder
Denne dom er dermed i overensstemmelse med tidligere teori om, at hævd kræver en vis form for god tro fra den hævdende, førend der kan vindes hævd på et areal, da han forsætteligt har holdt sig uvidende om forholdets karakter og det faktum, at han var oplyst om, at villagrunden var solgt.
Danske Lov stillede ikke et krav om god tro hos den hævdende, men tidlige domme har medført, at domstolene havde et moment af god tro med i deres vurdering, når det skulle vurderes, hvorvidt en person kunne vinde hævd eller ej.
Hvad god tro for den hævdende angår, kan man sige, at der har udviklet sig enighed i den juridiske teori om, at der foreligger et krav om god tro på den måde, at den hævdende må antages at have kunnet gå ud fra, at hans råden ville blive tolereret.
Der skal altså ”noget mere” til, for at opnå ejendomshævd end det blotte forhold, at man har rådet over et areal i 20 år, og at de øvrige betingelser nævnt ovenfor er opfyldte.
”Højesteret finder, at der som udgangspunkt ikke kan vindes ejendomshævd, hvis den rådende på det tidspunkt, hvor den pågældende begyndte at råde over arealet, vidste, at arealet tilhørte en anden, jf. herved også Højesterets dom af 17. november 1931 (UfR 1932.39). Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis det efter en samlet vurdering findes godtgjort, at den rådende i en periode på mindst 20 år (hævdsperioden) havde føje til at tro, at ejeren havde opgivet eller var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealet.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder findes det ikke godtgjort, at villaejerne i en periode på mindst 20 år har haft føje til at tro, at kommunen havde opgivet eller var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealerne. Højesteret har navnlig lagt vægt på, at villaejerne let kunne have spurgt kommunen om, hvorvidt de kunne overtage ejendomsretten til arealerne, men det skete ikke. Højesteret har desuden lagt vægt på, at kommunen ikke har haft nogen anledning til at føre tilsyn med eller råde over arealerne.
Ved etableringen af beplantningen, som havde til formål at adskille villaområdet fra industriområdet og derved beskytte beboerne i villaområdet mod støj og forurening mv., forudsatte kommunen, at vedligeholdelse ikke ville være nødvendig i en længere årrække. Højesteret har desuden lagt vægt på, at der ikke har været tilkendegivelser fra kommunen, der kunne opfattes sådan, at kommunen var indstillet på at opgive sin ejendomsret.
Det forhold, at kommunen efter det oplyste ikke frem til 2013 gjorde villaejerne opmærksomme på, at de inddragne arealer tilhørte kommunen, kan i hvert fald under de foreliggende omstændigheder ikke have skabt en berettiget forventning hos villaejerne om, at kommunen var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealerne.”
Tager man udgangspunkt i den nyligt afsagte dom, ser man, at Højesteret lægger op til en vurdering af den hævdendes gode tro. Den vurdering, som retten nu bør indtage, indeholder en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilket giver domstolene et vist spillerum, når de skal bedømme, hvorvidt den hævdende er i ond tro.
Ond tro kan for den hævdende opstå ved både en aktiv handling og ved undladelse.
Selvom hævd betinger en uretmæssig råden, vil der være en grænse for, hvor uvidende man kan være om den uretmæssige retstilstand, man forårsager, men samtidig har de inddraget kriteriet om god tro i deres afvejning, når domstolene skal vurdere, hvorvidt en part har vundet hævd eller ej.
Der har hidtil været en vis uenighed i litteraturen om, hvorvidt god tro skal anses som en betingelse for hævd, men det må konstateres, at retstilstanden nu må være således, at domstolene anvender god tro i deres endelige vurdering, hvilket understøttes af den nyligt afsagte dom i Højesteret.
Som det fremgår, er hævd en ganske vanskelig juridisk størrelse at arbejde med, da afgørelserne er meget konkrete i hver enkelt tilfælde, og ikke mindst er spørgsmålet om god eller ond tro hos den hævdende meget vanskeligt. For hvem ved egentlig, hvad den hævdende forventede eller kunne forvente. I en konfliktsituation må dette selvsagt sættes op imod en objektiv standard.
Det kan derfor rejse det relevante spørgsmål for parterne om, hvorvidt hævd er ganske udelukket, hvis man har haft mulighed for at spørge naboen, om denne er indforstået med at afstå arealet, men at man blot ikke har fået stillet spørgsmålet.
I en anden sag fra 2023 har Højesteret i en anden sag tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at vinde hævd var til stede og opfyldte.
I denne sag købte A og B i 2017 en fritidsbolig, der grænsede op til marker tilhørende en landbrugsejendom, som siden 2001 havde været ejet af C og D.
Sagen angik, om A og B havde opnået ejendomshævd over en del af landbrugsejendommen.
Det omtvistede areal på i alt 41 m2 var et smalt grundstykke langs en del af skelgrænsen mellem de to ejendomme og indtil midten af en hæk, som parterne fjernede i 2018.
Læs også: DreistStorgaards M&A team har rådgivet i forbindelse med endnu en international M&A-transaktion
I sagen fandt Landsretten, at det ikke kunne fastlægges, hvem der havde plantet hækken. Det var desuden ikke godtgjort, at A og B eller de tidligere ejere af deres ejendom havde udøvet en ejers råden over de arealer, der var omfattet af A og B’s hævdspåstande.
Højesteret vurderer yderligere, at hækken, der formentlig var blevet plantet omkring 1970, ikke var plantet i det matrikulære skel, men inde på landbrugsejendommen tæt på skelgrænsen. De tidligere ejere af fritidsboligen havde sammen med C og B løbende vedligeholdt hækken. Denne vedligeholdelse, som blev foretaget af de tidligere ejere af fritidsboligen, kunne ikke anses for en retsstridig ejerråden, der kunne danne grundlag for at vinde hævd over arealet.
Det var ikke godtgjort, at de tidligere ejere i øvrigt igennem årene havde udøvet en ejers råden over arealet, der efter de foreliggende oplysninger i væsentligt omfang måtte antages at have været dækket af hækken. Der var ikke grundlag for at fastslå, at A og B havde opnået hævd over arealet.
Såfremt landinspektøren således ved en skelforretning finder, at betingelserne er til stede og opfyldt, kan retsvirkningen blive, at der er vundet ejendomshævd, hvilket kan medføre, at landinspektøren afsætter skellet, så skellet svarer til den vundne ejendomshævd.
DreistStorgaard Advokater har mangeårig erfaring i skelforretninger, bistand og rådgivning om de juridiske aspekter af en skelforretning, og hvordan du bedst muligt varetager dine interesser i forbindelse med en skelforretning.
Ønsker du rådgivning inden for området, er du velkommen til at kontakte partner og advokat Dan Jordy eller fange en af de andre i vores store team hos DreistStorgaard.
Den lille snak over hækken og et bank på naboens dør efter hjælp er ikke længere en almindelighed i Danmark.
En ny undersøgelse fra Videncentret Bolius viser, at under 20% kender navnet på sin nabo. Hertil kommer, at der ses en stigende tendens til at komme i konflikt med sin nabo.
Det hører i dag ikke til sjældenhederne, at der mellem naboer opstår diskussioner om, hvor skellet mellem parternes ejendomme er eller bør være placeret. Det kan f.eks. omhandle, hvorvidt et areal, som ligger på den forkerte side af skellet, tilhører naboens ejendom.
Hvis naboerne i den forbindelse ikke er enige eller kan opnå enighed om skellets placering, kan det være nødvendigt at afholde en skelforretning for at få fastlagt skellets placering.
Ved afsætning af skel fastlægges beliggenheden af ejendomsgrænser. Udtrykket "afsætning" anvendes som et overbegreb for:
Læs også: Virksomhedstestamentet: Et uundværligt værktøj for ejerlederen – og sammenhængen med ESG
Det er også afsætning af skel, når en landinspektør konstaterer, at en ejendomsgrænse på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.
Det er desuden nødvendigt at afholde en skelforretning, inden der anlægges retssag om et skels beliggenhed, da der ikke kan anlægges retssag om et skels beliggenhed, før der er afholdt en skelforretning, hvilket følger af en dom fra Østre Landsret afsagt d. 2. december 2021.
Når der er afholdt skelforretning, kan sagen indbringes for retten, hvis den ene part eller begge parter ikke er enige efter skelforretningen.
Er man kommet i en position, hvor en konflikt omkring skellets placering er opstået, vil vi hos DreistStorgaard kunne bistå dig med vores store kompetence inden for dette område.
Helt indledningsvis vil vi først søge at belyse forholdet til naboen. Kan der ikke findes en mindelig løsning, vil vi undersøge muligheden for at få hjælp af retshjælpsforsikringen til at dække udgifterne til en skelforretning. Mange forsikringer dækker både vores og landinspektørens salær. Herefter vil vi antage en landinspektør til at forestå skelforretningen.
Det er herefter landinspektørens opgave at indkalde de involverede parter minimum 14 dage inden, skelforretning afholdes. Er det modsat naboen, der har rekvireret skelforretning, vil man som udgangspunkt have 14 dage til få sagen undersøgt. Selve indkaldelsen er landinspektørens ansvar, og denne skal kunne bevise, at indkaldelsen er sket efter reglerne.
Selve skelforretning foregår ’ude i marken’. Mødet starter med, at landinspektøren konstaterer, at formalia i forhold til indkaldelsen er overholdt, og landinspektøren vil gennemgå reglerne omkring skelforretningen - herunder opgørelse af omkostningerne.
Læs også: DreistStorgaard placeret blandt de bedste på IFLR1000's rankingsliste
Under mødet vil landinspektøren undersøge stedet og stille spørgsmål til parterne og de indkaldte for at undersøge og fastlægge skellet.
Inden landinspektøren træffer en endelig og bindende afgørelse, forsøger landinspektøren at opnå enighed mellem parterne om skellets placering. Hvis der opnås enighed om skellets placering, skal parterne skriftligt tiltræde afsætningen af skellet, men hvis der ikke opnås enighed, træffer landinspektøren en afgørelse.
Landinspektøren træffer sin afgørelse ved at sammenholde og vurdere alle foreliggende oplysninger. Information som oplysninger fra matrikelkort, forholdene på stedet, sagsfremstillingerne, parternes og vidnernes respektive forklaringer og de foreliggende dokumenter samt andre relevante oplysninger.
Når først landinspektøren har truffet afgørelse om skellets placering, er afgørelsen som udgangspunkt bindende for sagens parter, og oplysningerne om skellets rette placering indsendes til Geodatastyrelsen.
Læs også: DreistStorgaard bistår Tscherning Holding A/S med opkøb af to virksomheder
Der gælder en frist på otte uger fra modtagelsen af afgørelsen til at indbringe sagen for retten, og når otte-ugers-fristen er udløbet, så er afsætningen af skellet endelig og bindende for sagens parter.
Landinspektøren sender parterne en opgørelse over omkostningerne forbundet med skelforretningen samt en udtalelse omhandlende skelforretningen. Udtalelsen vil blandt andet indeholde oplysninger om, hvem af parterne der anmodede om skelforretningen samt en begrundelse for fastlæggelsen af skellets placering.
Det er udgangspunktet i udstykningsloven, at den part, som rekvirerer en skelforretningen, hæfter for omkostningerne.
Den part, som hæfter for omkostningerne, kan efterfølgende anmode Hegnssynet om at træffe særskilt afgørelse om omkostningernes fordeling. Hegnssynet besidder kompetencen til at fordele omkostningerne mellem sagens parter.
Hegnssynet vil normalvis fordele omkostningerne mellem sagens parter, hvis en af parterne har fået medhold under skelforretningen, eller hvis der har været rimelig grund til eller gensidig interesse i skelforretningen.
Læs også: DreistStorgaards M&A-team har rådgivet i forbindelse med endnu en international M&A-transaktion
Hegnssynet kan dog også pålægge en part alle omkostninger. Dette sker typisk, hvis en af parterne har været skyld i tvisten.
Hvis skelafsætningen indbringes for domstolene, bør spørgsmålet om fordeling af omkostningerne også indbringes, så Retten kan træffe afgørelse om dette spørgsmål. I det tilæflde har Hegnsynet ikke beføjelser til at træffe afgørelse omkring fordelingen af omkostningerne.
En skelforretning kan være en bekostelig affære, men retshjælpsforsikringen dækker sagsomkostningerne forbundet med en skelforretning, hvis der er antaget en advokat til at yde rådgivning og bistand i forbindelse med skelforretningen.
Retshjælpsforsikringen dækker sagsomkostningerne forbundet med gennemførelsen af skelforretningen - herunder omkostninger til landinspektør samt egen advokat. En betingelse ved retshjælpsforsikringen er, at der betales en mindre selvrisiko.
Læs også: Pårørendefuldmagt ikke tillagt betydning uden notarpåtegning
En skelforretning indeholder ofte omfattende dokumentation, og det kan være en god idé at få rådgivning i processen.
I den forbindelse anbefaler vi at overveje spørgsmålet, om der skal inviteres andre med til skelforretningen. Det kan være tidligere ejere eller naboer, som kan bidrage til belysning af skelspørgsmålet.
Det kan også være, at dokumenter om brugs- og hegnsforhold de sidste 20 år kan have betydning for skelforholdene.
DreistStorgaard Advokater har mangeårig erfaring i skelforretninger, bistand og rådgivning om de juridiske aspekter af en skelforretning, og hvordan du bedst muligt varetager dine interesser i forbindelse med en skelforretning.
Ønsker du rådgivning inden for området, er du velkommen til at kontakte partner og advokat Dan Jordy eller fange en af de andre i vores store team hos DreistStorgaard.
Mange danske virksomheder er ejerledede eller familieejede, hvor ejerlederen har en unik rolle. Ejerlederen har typisk det største kendskab til virksomhedens drift og står for mange af de centrale beslutninger i hverdagen. Derfor er virksomheden også meget afhængig af denne ene person.
Hvis ejerlederen pludselig ikke længere er i stand til at arbejde, fx på grund af sygdom, en ulykke eller død, kan det have alvorlige konsekvenser for virksomheden. Uden en plan risikerer virksomheden at stå uden ledelse og retning, hvilket kan skade både dens økonomi, ejerlederens familie, medarbejderne og eksterne interessenter som kunder, leverandører og banker.
På samme måde som man som ejerleder gør sig nogle overvejelser omkring ens nære, så bør man også som virksomhedsejer tage sine forholdsregler og få oprettet både en fremtidsfuldmagt og et virksomhedstestamente.
Et virksomhedstestamente er et vigtigt redskab for ejerlederen. Det er et dokument, hvor man på forhånd fastlægger, hvem der skal tage over, og hvordan virksomheden skal drives, hvis ejerlederen ikke længere er i stand til at træffe beslutninger. Det giver virksomheden stabilitet og sikrer, at de nødvendige beslutninger kan tages uden forsinkelse eller tvivl.
Uanset om virksomheden er stor eller lille, er den afhængig af den person, der står bag. Derfor er det vigtigt, at der er en plan for, hvem der skal have fuldmagt til at varetage virksomhedens interesser, hvis ejerlederen bliver syg eller dør. Et virksomhedstestamente kan derfor være med til at sikre virksomhedens overlevelse og fremtid.
Et virksomhedstestamente kan:
Et virksomhedstestamente er derfor ikke blot en nødplan, men en strategisk sikring af virksomhedens drift og fremtid.
Et virksomhedstestamente skal tilpasses den enkelte virksomhed og dens behov, men bør indeholde følgende:
Et virksomhedstestamente er ikke kun en praktisk nødvendighed. Det relaterer sig også til de etiske og ledelsesmæssige principper, som er en del af ESG (Environmental, Social, Governance). Særligt ”G’et” i ESG handler om god ledelse og ansvarlig virksomhedsstyring.
Ved at have et virksomhedstestamente på plads viser virksomhedsejeren, at der er styr på de ledelsesmæssige forhold, selv i tilfælde af uforudsete hændelser. Dette kan øge virksomhedens troværdighed overfor både investorer, kunder og andre interessenter, da det viser, at virksomheden har en langsigtet plan for kontinuitet og ledelsesmæssig ansvarlighed.
Et virksomhedstestamente bør ofte kombineres med andre juridiske dokumenter, såsom en fremtidsfuldmagt og et personligt testamente.
Hos DreistStorgaard Advokater har vi mange års erfaring med at rådgive ejerledere om deres virksomheders fremtid og strategi. Vi hjælper med at udforme virksomhedstestamenter, fremtidsfuldmagter og testamenter, så din virksomhed kan fortsætte med sikkerhed, hvis du en dag ikke længere kan lede den.
Vi anbefaler en uformel samtale, hvor vi kan drøfte dine ønsker og behov samt ESG-relaterede forhold. På den måde kan vi sikre, at både virksomhedens og dine personlige interesser bliver varetaget bedst muligt.
Vi er stolte over at kunne meddele, at DreistStorgaard Advokater igen er blevet anerkendt på den internationale scene af IFLR1000. Vores firma har opnået placering på listen over de førende danske advokatfirmaer i hele tre kategorier:
IFLR 1000 er et førende internationalt juridisk markedsundersøgelses-firma, der er specialiseret i rangering af blandt andre advokatfirmaer og advokater. Denne flotte placering er resultatet af vores målrettede arbejde med at styrke DreistStorgaards internationale profil gennem de seneste to år.
Vi skylder en kæmpe tak til vores klienter og samarbejdspartnere for den fantastiske feedback og tillid, der har bidraget til denne succes. Jeres støtte er en stor del af, at vi nu kan fejre denne anerkendelse i hele tre nøgleområder.
Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde og levere den højeste kvalitet af juridisk rådgivning til både danske og internationale klienter.
Sarah Nordstrøm er ny juridisk sagsbehandler i DreistStorgaards Team Erhverv.
Sarah har tidligere arbejdet som stud. jur. i Lejerbo, hvor den primære arbejdsopgave var at forestå klagesagsbehandling med udgangspunkt i relevante retsforskrifter, rådgivning og indbringelse af sager for beboerklage- og huslejenævnet.
Udover den erfaring har Sarah også i en årrække været ansat i forskellige afdelinger i Nykredit som studentermedhjælper.
Sarah startede på kontoret i Køge d. 2. september og om valget af DreistStorgaard fortæller hun:
Efter endt uddannelse valgte jeg at søge arbejde i Team Erhverv hos DreistStorgaard, da jeg fandt arbejdet meningsfuldt og spændende som følge af min interesse for virksomheder og erhvervsret generelt. Derudover fik jeg et rigtig godt indtryk af DreistStorgaard som arbejdsplads, hvilket er vigtigt for mig
Sarah Nordstrøm
Juridisk sagsbehandler
Hos DreistStorgaard kommer Sarahs opgaver til at omfatte håndtering af bestyrelsessager, sagsbehandling, erhvervsrådgivning, dokumentudarbejdelse, stiftelse af selskaber m.m.
Ellers ser Sarah frem til de mange spændende opgaver, der er at arbejde med i DreistStorgaard, hvor der er mulighed for stor udvikling fagligt og personligt.
Vi er glade for, at Sarah valgte os, og der skal lyde et stort velkommen.
Daniel Frederiksen er ansat som ny juridisk sagsbehandler på kontoret i Køge.
Daniel kommer fra en stilling hos Ret&Råd Advokater Slagelse og Næstved, og inden da arbejdede han i Fogedretten i Næstved.
Opgaverne hos DreistStorgaard kommer primært til at være inden for realkredit- og fakturainkasso samt bistand vedrørende retssager.
"Det er en spændende stilling i en ligeså spændende virksomhed, inden for det sagsområde, jeg brænder for"
Daniel Stougaard Frederiksen
Juridisk sagsbehandler
Sagsområdet er noget, der er stor erfaring med, men udover høj faglighed vægter Daniel også det gode humør højt i hans arbejde.
"Jeg ser frem til godt samarbejde og sammenhold"
Daniel Stougaard Frederiksen
Juridisk sagsbehandler
I fritiden står Daniel på grønsværen som fodboldtræner på sin ældste søns hold. Du skal derfor ikke tøve med at hive fat i Daniel og tage en snak, da han er vant til, at 40 drenge hiver og flår i ham.
Velkommen til!
Der tales meget om hvilke udfordringer ESG agendaen vil medføre - også for de små- og mellemstore virksomheder, der ikke er direkte omfattet af rapporterings- og due diligence reglerne.
Vil vil gerne om noget lidt andet, og DreistStorgaard Advokater inviterer til et spændende ESG-seminar med en masse interessante oplægsholdere, der deler erfaringer og klæder jer godt på med brugbare værktøjer inden for ESG.
Der hersker ingen tvivl om, at ESG er her for at blive, og formålet med dette seminar er at dele erfaringer og bedste praksis fra virksomheder, der aktivt arbejder med ESG, og at give indsigt i de værktøjer og metoder, der kan hjælpe andre med at forbedre deres ESG-initiativer.
Vi skal blandt andet høre fra Mejnerts Mølles Peter Mejnertsen om hvordan ESG er blevet en integreret del af virksomhedens hverdag og DNA. Nordea bidrager med historien om hvordan ESG bliver en del af fremtidens finansieringsstrategi og Mads Thomsen fra Oaklins Beierholm fortæller om hvordan ESG vil påvirke muligheden for at sælge din virksomhed – og den pris du kan få.
Vi satser på, at alle går hjem med ny og nyttig viden inden for ESG og ser frem til en fremragende dag.
Morgenbrød fra kl. 08.00-8.30
Christian Elkjær giver et indblik i, hvordan D&B kan hjælpe virksomheder med at identificere ESG-risici på leverandører. Herunder ESG Intelligence, Human Rights Insights, Climate Risk Insights og Self-assessment-løsninger.
Paneldebat – 11:20
Afrunding, en sandwich og netværk – 11:4
Seminaret er målrettet virksomhedsledere, investorer og andre interesserede parter, der ønsker at styrke deres forståelse og praksis inden for ESG.
Som programmet oven for indikerer, så vil der være en del oplæg med forskellige indblik i, hvordan forskellige virksomheder og instanser arbejder med ESG, hvordan ESG-arbejdet konkret udformer sig i praksis, betydning for investorer, værktøjer og risici.
Karl Popp specialiserer sig inden for nedrivning, miljøsanering og bekæmpelse af skimmelsvamp, og har med købet nu over 60 ansatte til at drive virksomheden videre.
Dette er sket med rådgivning fra DreistStorgaard Advokater.
Winson Teknik har udført opgaver over hele Sjælland med tekniske installationer, nedskæring, demontering og generelt almindelige nedrivningsjobs. Firmaet har eksisteret siden 2018, men aktiviteterne er nu overtaget af Karl Popp.
Karl Popps køb af aktiviteterne er kommet i hus gennem god synergi og godt samarbejde.
Læs også: DreistStorgaard bistår Tscherning Holding A/S med opkøb af to virksomheder
Ekspertisen og erfaringen hos Karl Popp løber over 30 års dedikation i branchen, og virksomheden er derfor en betroet størrelse inden for asbest- og miljøsanering.
Rådgivningen af opkøbet, forhandlingen og udarbejdelsen af aftalen er håndteret af Dreist Storgaard Advokater, der har været med hele vejen i processen.
Teamet bestod af advokat og partner Svend-Aage Dreist Hansen samt juridisk sagsbehandler Mie Rothe.
DreistStorgaard Advokater har ydet rådgivning til Tscherning Holding A/S i forbindelse med købet af Fremtidens Fundament ApS og søsterselskabet Nemt Fundament ApS. Dette strategiske opkøb understøtter Tschernings fokus på ESG og skaber synergieffekter blandt virksomhedens øvrige datterselskaber.
Fremtidens Fundament ApS specialiserer sig i import og salg af skruefundamenter til både private og professionelle. Virksomheden fremmer et grønnere fundamentbyggeri med kvalitetsskruefundamenter, produkter og services, der ikke går ned på geoteknisk faglighed eller faktuel klimavenlighed.
Nemt Fundament ApS er forhandler af Krinner-produkter (skruer) i Danmark, Grønland, Færøerne og Island.
Tscherning Holding A/S har erhvervet 60 % af begge selskaber, mens den nuværende direktør og ejer, Rune Roepstorff Nissen, beholder en ejerandel på 40 % og fortsætter som direktør.
DreistStorgaard spillede en central rolle gennem hele processen, fra indledende dialoger og identifikation af muligheder til udarbejdelse af ejeraftale og overdragelsesdokumenter.
Det rådgivende team fra DreistStorgaard bestod af advokat Svend-Aage Dreist Hansen, advokatfuldmægtig Jacob Dreist og juridisk sagsbehandler Christina Egevang.
FAKTA: Fremtidens Fundament
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
Energivej 3, 4180 Sorø
