DreistStorgaard har i de seneste måneder rådgivet på flere transaktioner på energiområdet.

I december bistod vi med salget af Viking Energi A/S til Kosan Gas A/S, der er ejet af den amerikanske UGI International koncern – læs mere her.

Senest har vi i januar bistået sælgerne af Ringsted Biogas ApS med salget til BioCirc ApS, der med Ringsted Biogas ApS føjer et femte biogasanlæg til porteføljen. BioCirc ApS er et joint venture mellem kapitalforvalteren Maigaard & Molbech og European Energy. Salget af Ringsted Biogas ApS blev lavet i samarbejde med Boje & Ladekjær, der blandt andet omtaler transaktionen her.

DreistStorgaard har i den seneste tid tilført energiteamet væsentlige nye resurser og kompetencer, bl.a. partner Martin Skovbjerg, som er kommet fra advokatfirmaet Magnusson. Før det har Martin en fortid som mangeårig global chefjurist hos den danske energisektor virksomhed Welltec, der laver hightech løsninger til industrisektoren, herunder olie, gas og geotermi, samt erfaring fra Rolls Royce Industrial Power. Martin har derfor stor erfaring med energisektorens juridiske og skattemæssige forhold samt transaktioner i denne branche, inkl. finansiering.

Derudover har de øvrige partnere i DreistStorgaards M&A team, Svend-Aage Dreist Hansen, Søren Storgaard og Nikolaj Juhl Hansen, stor erfaring med energiområdet og har i en årrække bistået klienter på dette område. Nikolaj Juhl Hansen har arbejdet med energiområdet både hos Magnusson og de engelske advokatfirmaer Travers Smith og Eversheds Sutherland, hvor han var en del af det globale energiteam.

DreistStorgaards managing partner Svend-Aage Dreist Hansen siger:

”Energiområdet har længe været et vigtigt forretningsområde for os; både med et generelt fokus på den grønne omstilling og naturligvis på energikrisen, der som følge af krigen i Ukraine har ført til en kraftig vækst af antallet af sager på dette område. Det er derfor fantastisk, at vi nu har et team af meget erfarne folk, der kan hjælpe vores klienter med at navigere i udviklings- og driftsfasen samt bistå i forbindelse med transaktioner. Det er et område, som vi forventer os meget af de kommende år”.

Energiområdet hos DreistStorgaard

Teamet har omfattende viden, erfaring og kompetencer til at kunne rådgive netop indenfor Energiområdet, og rådgiver bl.a. i forbindelse med:

• Udvikling og etablering af anlæg, drift og vedligeholdelse indenfor bl.a. wind power, gas, P2X, biogas, fjernvarme, geotermisk energi og olie- & gasrørledninger
• Udarbejdelse og kommentering af FIDIC-kontrakter
• Varetagelse af contract management i forbindelse med den løbende overholdelse af FIDIC eller andre relevante regelsæt, vurdering og forhandling i forbindelse med tilbudsafgivelse, finansiering, M&A og investeringstransaktioner, tvister,
• Vurdering af transaktioner og indgåelse af offentlige kontrakter på energiområdet i forhold til FDI-regler og internationale sanktioner
• Vurdering af kommunikation i forhold til greenwashing reglerne (Artikel om Greenwashing)
• IP-beskyttelse (beskyttelse og håndhævelse af varemærker og patenter, samt øvrige former for teknologi beskyttelse)
• Teknologiske udviklingsprojekter, inkl. Sponsorerede og Joint Venture-udviklingsprojekter
• Miljøgodkendelser og planlovgivning
• Havnelejeprojekter (onshore support operations)
• Arbejdsmiljø og sikkerhed (Health & Safety Offshore)
• Standardkontrakter
• Risikostyring
• Skattemæssige forhold

Har du brug for rådgivning på energiområdet, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 5663 4466 eller send en mail til kontakt@dslaw.dk.

I 2018 blev de Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (også kaldet AB) revideret og i 2019 trådte den i kraft som AB18. I forbindelse med revideringen blev flere nye paragraffer tilføjet og andre blev præciseret.

En entrepriseaftale er som oftest en vældig bebyrdende aftale for parterne, som dels indebærer mange timers arbejde og mange penge. Det er netop derfor at det er vigtigt, at parterne er særlig opmærksomme på deres rettigheder og pligter. Dette kan være en medvirkende årsag til, at mange erhvervsdrivende i entrepriseforhold vælger at indgå aftalen på AB-vilkår. Det sikrer ensretning og gennemsigtighed i rettigheder og forpligtelser, helt fra udbud til aflevering og en god rum tid herefter.

Knas i forholdet

Som i alle typer aftaleforhold, kan der indenfor entrepriser også opstå store udfordringer af den eller anden art, som gør at en af parterne ønsker at komme ud af aftalen. Som udgangspunkt må det siges, at det oftest er i alle parters interesse, at forsøge at løse konflikterne i mindelighed uden at ophæve aftalen, hvilket AB-vilkårene også tilskynder til.

Undertiden kan der opstå situationer der gør, at den eneste rimelige udvej er at ophæve aftaleholdet. Det er dog ikke helt til at vide i hvilke situationer man nyder denne rettighed og konsekvenserne af en forkert truffet beslutning kan være store.

Bygherrens ret til at hæve en entrepriseaftale

Bygherren har ret til at hæve en entrepriseaftale, hvis en ud af fire betingelser er opfyldt. De fire betingelser kan opsummeres til følgende:

1. Forsinkelse ved arbejdets udførsel af betydelig ulempe
2. Øvrig forsinkelse af afgørende betydning
3. Arbejdets manglende kvalitet og en begrundet tro på at entreprenøren ikke vil kunne udbedre manglerne tilfredsstillende
4. Øvrig væsentlig misligholdelse

Selvom det virker som fire simple betingelser, er det langt fra praksis. Det kan være svært at sige med sikkerhed om et moment i aftaleforholdet falder ind under en af disse betingelser. Det må siges, at det kommer an på konkrete vurderinger fra sag til sag.

Det der ligger fast er; At drejer momentet sig om en økonomisk ulempe, har en bygherre ikke ret til at hæve aftaleforholdet, hvis bygherren kan blive tilfredsstillet på anden måde, f.eks. gennem stillet sikkerhed eller lignende.

Konsekvensen ved at hæve aftalen

Hæver en bygherre aftalen med rette, vil dennes erstatningskrav mod den anden part kunne indeholde flere parametre. Det kunne f.eks. være udgifter til færdiggørelse af entreprisen, udgifter til omgørelse af allerede udført arbejde og i grelle tilfælde hvor det allerede udførte arbejde er af så dårlig kvalitet, at det ikke er brugeligt, vil bygherren kunne kræve den allerede udbetalte entreprisesum tilbagebetalt.

Omvendt er konsekvensen for en bygherre der hæver uberettiget, at den anden part vil kunne kræve sit tab dækket, ved ikke at kunne færdiggøre arbejdet fratrukket eventuelle besparelse, altså efter såkaldt negativ kontraktsinteresse. En forkert beslutning kan altså komme til at koste dyrt.

Rådgivning

Hvornår en bygherre kan ophæve en entrepriseaftale kan være svært at fastlægge og have store økonomiske konsekvenser hvis man træffer det forkerte valg. Det kræver derfor nøje overvejelser og ikke mindst en grundig gennemgang af det juridiske grundlag.

Vi rådgiver i alle dele af entrepriseaftalens levetid, både i gode tider, men ikke mindst når der opstår udfordringer og tvister parterne imellem. Tøv ikke med at kontakte os for en uformel snak om, hvordan I bedst muligt forholder jer ved uenigheder og tvister. Kontakt os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Af advokatfuldmægtig Nicolai Christiansen

DreistStorgaard har i den seneste tid kunne fortælle, at vi har rådgivet i forbindelse med en række M&A transaktioner – f.eks. nyheden om Brandgruppen ApS og nyheden om en gruppe af elinstallatører – og vi er stolte af, at vores erhvervsteam nu også har hjulpet to spændende og ny-tænkende scale-ups med at lukke investeringsrunder.

Den ene er virksomheden CLIIN Robotics; En hightech virksomhed, der med baggrund i omfattende kendskab til shipping-branchen og branchens udfordringer med at mindske presset på miljøet, har udviklet en robot, der alene med brug af vand kan rengøre skibe, både på ”indersiden” i tanke og lastrum samt på “ydersiden” på skroget under vandoverfladen. Du kan læse mere om CLIIN Robotics her: https://cliin.dk/vision-mission-ambition

Den anden er en life science virksomhed, der dog endnu ikke selv har offentliggjort transaktionen.

Nikolaj Juhl Hansen, der tiltrådte hos DreistStorgaard i slutningen af 2022, er klientansvarlig partner for begge virksomheder, og det er i begge tilfælde virksomheder og founders, som han har fuldt helt fra starten.

Nikolaj siger:

“Vi ser ind i et vanskeligt finansieringsmarked for start- og scale-ups i øjeblikket, hvor pengene sidder meget mindre løst end i 2020 og 2021. Silicon Valley Banks kollaps gør det ikke nemmere. Men der findes stadig en masse fantastiske virksomheder og mennesker derude, der arbejder med at løse nogle af de problemer, som de næste generationer står overfor. At kunne støtte op omkring virksomheder, der arbejder med udvikling af en helt ny behandlingsform og den anden et mindre energiforbrug i og tilmed en mere sikker shipping-branche, og se dem “vokse op” er en rigtig god følelse”.

Udover Nikolaj Juhl Hansen bestod DreistStorgaards team af Casper Simonsen, Martin Skovbjerg og Søren Theilgaard.

DreistStorgaard har med åbningen af et kontor i København øget vores fokus på iværksætter-verdenen og udover at have en række iværksættervirksomheder som klienter, deltager vi i en række netværk og støtter generelt op omkring iværksætteri.

Vi er blandt andet stolte af at være med i Tech Nordic Advocates, den nordisk/baltiske del af det globale netværk Global Tech Advocates, hvor Nikolaj Juhl Hansen netop er blevet udpeget som medlem af styringsgruppen, der arbejder med et initiativ om at øge fokus på kvindelige iværksættere. Se mere her: https://www.technordicadvocates.org/wp-content/uploads/IntSG.pdf

Derudover hjælper vi pro bono Go Zebra; en NGO der via iværksætterakademier sætter iværksætteri på skoleskemaet for børn i alderen 10-13 år. Se mere på deres hjemmeside https://www.gozebra.dk/ , og den 29. marts fejrede vi fremtidens iværksættere i forbindelse med at Future Entrepreneurs of Denmark gæstede os – en historie du snart kan mere om her på hjemmesiden og du kan læse meget mere her https://thehub.io/startups/fed-future-entrepreneurs-of-denmark.

Der er fra flere sider et enormt fokus på, at virksomhederne skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Alle ønsker den grønne omstilling skal ske hurtigere, hvilket har medført ambitiøse og høje krav, som er blevet påbudt ved lov såvel nationalt som internationalt.

For at forpligte virksomhederne og skabe gennemsigtighed for omverdenen er der bl.a. fra EU-Kommissionen udstedt en række direktiver og forordninger til at understøtte udviklingen. EU-Kommissionen vedtog således så sent som i foråret 2021 den såkaldte disclosureforordning, der for alvor har sat skub i anvendelsen af taksonomiforordningens klassifikationssystem, når det skal vurderes, hvornår en investering/økonomisk aktivitet kan anses for at være rigtig ”bæredygtig”.

Forordningen indeholder derfor bl.a. regler om finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres oplysningspligt i forhold til integrering af tiltag vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) med hensyn til et finansielt produkt. Formålet er at skabe gennemsigtighed med hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger samt deres formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

Hensigten er, at virksomhederne i deres ledelsesberetning skal rapportere på en række konkrete bæredygtighedsstandarder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESRS). Det kan eksempelvis være virksomhedernes konkrete tiltag for reducering af miljøbelastende udledning, modvirkning/reducering af klimaforandringer, bæredygtige tiltag som anvendelse og genanvendelse af materialer og bygninger ved renovering og nybyg, beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening, medarbejdervilkår, diversitet og lønforskel mellem køn.

Bæredygtighedsrisici kan være en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, der, hvis den måtte opstå, kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. På sigt forventes det yderligere, at der fra EU’s side kommer regler om bæredygtig due diligence, der vil pålægge virksomhederne at undersøge egen virksomhed, samarbejdspartnere, værdikæde m.m., ift. miljøhensyn, menneskerettigheder og ansvarlig selskabsledelse i virksomhedens drift og ledelse.

EU-kravene har til formål at understøtte en hurtigere bæredygtig omstilling og dreje kapital i retning af bæredygtige investeringer. Kravene sikrer en transparens for omverdenen, men det forventes også at det vil blive et fokuspunkt for de rapporterende virksomheder. Bæredygtighedstiltag og rapporteringskravene vil tillige medføre en betydelig arbejdsbyrde, da rapporteringen ikke kun omfatter eksisterende forhold, men også stiller krav om en beskrivelse af virksomhedens fortsatte udvikling mod øget bæredygtighed.

Grundet dette forhold er det også særlig vigtigt, at virksomhederne hurtigt får systematiseret deres ESG-politikker og principper, bæredygtighedstiltag samt rapporteringskrav således at det bliver rodfæstet i virksomhedens strategi.

Det retlige landskab viser samtidigt, at juraen kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, ikke mindst som følge af de omfattende og bindende EU-regelsæt samt reglerne om vildledende markedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden har udgivet en “kvikguide” om retningslinjerne for hvornår man må kalde sig bæredygtig i markedsføringen – Læs mere her. Argumentet er derfor grundlæggende, at regler kan ændre adfærd, hos virksomhederne, herunder de finansielle virksomheder, hos investorerne og i sidste ende også hos forbrugerne. Der spilles på mange tangenter for at facilitere den grønne omstilling, og der arbejdes med mange af værktøjerne fra den juridiske værktøjskasse.

Regler om bæredygtighed kan have forskellige formål og fokus, hvor de f.eks. er rettet mod meget brede temaer eller med spotlight på mere specificerede temaer inden for Environment, Social eller Governance. Samtidig kan reglerne have meget forskelligt indhold af mere eller forpligtende karakter, herunder mange skønsmæssigt prægede regler hvilket ikke gør området mindre kompleks.
ESG og bæredygtighed i de forskellige erhvervsgrene.

Blandt andet vil ejendomsbranchens aktører i stigende grad blive mødt med forespørgsler på virksomhedens nuværende bæredygtighedsniveau samt krav om at fremlægge konkrete redegørelser for fremtidige strategier og tiltag vedrørende implementering af ESG- og bæredygtighedsinitiativer både fra investorer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder. Dette vil være såvel i forbindelse med nybyggeri, anlægsarbejder, asset management af ejendomsporteføljer og investeringer i fast ejendom.

En række bæredygtighedstiltag indføres i den opdaterede udgave af BR 18, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023. Formålet er at skabe et mere bæredygtigt byggeri og ligeledes nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Under BR 18 er der indført krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en livscyklusvurdering (LCA) og en fastsat grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri over 1000 m2. Som følge af opdateringen af BR 18 skal ethvert byggeri, der ansøger om byggetilladelse til efter 1. januar 2023, opfylde kravet om at udføre en LCA.

Kravet om livscyklusberegning (LCA-beregning) for nybyggeri – som kendes fra DGNB-certificeringer – har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning “fra vugge til grav”. Beregningen følger en fast standard og opgøres i kilogram CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år over en 50-årig periode.

Allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. Beregningen skal foreligge ved færdigmelding af byggeriet og skal påvise et niveau under grænseværdien.

De mange nye ESG-krav vil i årene sætte et væsentligt aftryk i mange brancher, og der vil naturligt opstå mange spørgsmål af juridisk karakter. Har du brug for rådgivning, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Af partner og advokat Dan Jordy

Er du ejer af en mindre landbrugsejendom, er det meget vigtigt at følge med i, om der kommer ny post i din e-boks. Dette skyldes, at nye kategoriseringer fremover nu vil danne grundlag for de foreløbige nye ejendomsvurderinger, som SKAT sender ud.

Denne ”omkategorisering” vil for mange betyde markante ændringer i boligskatten. Er du derfor ejer af en mindre landejendom, er der grund til at være meget opmærksom. Folketinget har den 28. marts 2023 endeligt vedtaget en ændringslov til ejendomsvurderingsloven, som nu vil blive rullet ud i praksis, og som er grundlaget for de fremrykkede kategoriseringer.

Fra og med 11. april 2023 begynder Vurderingsstyrelsen at sende breve ud vedrørende omkategoriseringer af boliger, og er man derfor ejer af ejendom, som i dag er kategoriseret som landejendom, er der grund til at være særlig opmærksom. Bliver ens bolig omkategoriseret til ejerbolig, kan det nemlig betyde, at man skal betale adskillige tusinde kroner mere i skat hvert år.

Kategoriseringerne bruges af myndighederne til at lave foreløbige ejendomsvurderinger. Som planen er nu, vil de nye ejendomsvurderinger få retsvirkning fra januar 2024.

Væsentlig betydning for skatten

Kategoriseringerne af ejendommene danner udgangspunkt for beskatningsgrundlaget, og derfor er det meget vigtigt, at man som ejer af en ejendom er opmærksom på, hvilke data og oplysninger myndighederne har registreret om ens ejendom, samt hvordan de kategoriserer ens bolig. Som udgangspunkt vil den løbende beskatning for landbrugsejendomme helt traditionelt være mindre end i forhold til almindelige ejerboliger, men dette kan, med udgangspunkt i de nye vurderinger, være fortid, hvis myndighederne omkategoriserer ens nuværende landbrugsejendom til en ejerbolig.

I udgangspunktet er der en fastsat øvre og nedre grænse på ejendomme med mellem 5 og 15 hektar jord, så det er særligt ejere af disse, som skal være opmærksomme på, hvilken kategorisering Vurderingsstyrelsen tildeler ejendommen i de nye vurderinger som modtages i disse dage. Mellem 20.000 og 25.000 ejendomme med mellem 5 og 15 hektar jord forventes ifølge Vurderingsstyrelsen at blive omkategoriseret, og dette kan medføre, at ejendommen går fra at blive kategoriseret som landbrugsejendomme til ejerboliger. Netop denne omtalte væsentlige forskel i hvilken kategorisering SKAT ligger for dagen, vil alt andet lige få stor betydning for den årlige skattebetaling hvilket gør, at det anbefales at søge rådgivning omkring hvilke muligheder der er for at reagere i forhold til myndighedernes kategorisering af ens ejendom.

I det billede er det væsentligt at være opmærksom på, at den løbende skat er lavere på landbrugsejendomme, men til gengæld er der ikke beskatning i forbindelse med et salg, hvis man bor i ejerbolig, så det kan være svært at afveje fordele og ulemper.

VIGTIG deadline på 15 dage i forhold til at handle på de nye vurderinger

I første omgang vil man af myndighederne få tilsendt en agterskrivelse, som er en slags forslag til afgørelse om kategoriseringen af ens bolig. Når man har fået tilsendt den, har man 15 dage til at reagere på skrivelsen over for myndighederne. Af denne grund er det meget vigtigt straks at forholde sig til denne agterskrivelse og søge rådgivning om ens retsstilling.

For eksempel skal du som ejer og modtager af en agterskrivelse sikre dig at de oplysninger, som står i skrivelsen, stemmer overens med virkeligheden, idet der kan være sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold, i forhold til de oplysninger som vurderingsstyrelsen er i besiddelse af, som har væsentlig betydning på grundlaget for vurderingen.

Af førnævnte grund er det væsentligt hurtigt at søge rådgivning, for når de 15 dage er gået, vil Vurderingsstyrelsen træffe afgørelse om kategoriseringen af ens bolig, som enten vil være status quo eller en omkategorisering. Herefter skal du som borger afvente, hvorvidt afgørelsen ændrer kategoriseringen af din bolig, en afgørelse som kan påklages inden yderligere seks uger.

Det er meget komplekst at afveje fordele og ulemper i forhold til, hvilken kategorisering din ejendom lander i. Man har også mulighed for at overgå til den såkaldte overgangsordning, hvor boligen beholder dens nuværende kategorisering frem til et ejerskifte, men også denne vurdering vil vi anbefale gøres efter at have modtaget rådgivning herom.

Dette vil eksempelvis betyde, at man som ejer af en landbrugsejendom, som er blevet omkategoriseret til en ejerbolig, kan få lov at bevare ejendommens status som landbrugsejendom og dermed betale mindre i skat frem til et ejerskifte. Man bliver meget bundet af overgangsordningen, og valget kan ikke laves om. Hvis man eksempelvis vil bygge om eller rive en bygning ned, falder man ud af overgangsordningen.

Drøft dine muligheder med DreistStorgaard

Har du spørgsmål til de modtagne vurderinger eller er du interesseret i at få vurderet dine klagemuligheder, er du meget velkommen til at kontakte os for en drøftelse om, hvordan vi kan bistå med at sikre din retsstilling i denne situation bedste mulig.

Kontakt os på 56 63 44 66 eller kontakt@dslaw.dk.

I dagens digitale verden er beskyttelse af personoplysninger en høj prioritet for både borgere og virksomheder. EU’s databeskyttelsesforordning, også kendt som GDPR, stiller krav om, at visse virksomheder skal udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO) i forlængelse af deres kerneaktiviteter og organisationer.

At overtræde denne forpligtelse kan føre til store administrative bøder, der kan nå op til 10.000.000 EUR eller 2 % af virksomhedens samlede globale omsætning. Det er derfor vigtigt at undersøge, om ens virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

For offentlige myndigheder er det obligatorisk at udpege en DPO. For andre virksomheder/organisationer gælder kravet, hvis deres hovedaktivitet består i at behandle personoplysninger i et stort omfang, eller hvis karakteren af behandlingen eller dens formål kræver det. For eksempel er en vagtvirksomhed, der foretager overvågning, forpligtet til at udpege en DPO, da kerneaktiviteten i denne virksomhed er optagelse af billeder og/eller registrering af personoplysninger med det formål at overvåge.

Det er også relevant at udpege en DPO, hvis der indsamles og behandles en ikke ubetydelig mængde personoplysninger. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med adfærdsbaseret annoncering i en søgemaskine, behandling af kunde-geodata i en international kæde eller rejsedata og sporingsdata i forbindelse med kundeservice. Denne liste er ikke udtømmende, og det er vigtigt at foretage en konkret vurdering af mængden og typen af personoplysninger, der behandles, før man kan afgøre, om virksomheden er forpligtet til at udpege en DPO.

Endvidere vil en virksomhed være forpligtet til at udpege en DPO, hvis dens hovedaktiviteter består i regelmæssig og systematisk overvågning af personoplysninger i stort omfang. Dette kan fx omfatte alle former for sporing og profilering på internettet med henblik på adfærdsbaseret annoncering eller løbende vurdering af kunders kreditværdighed. Det kan også omfatte sporing af opholdssted via mobilapps, loyalitetsprogrammer eller overvågning.

Hvis kerneaktiviteten i virksomheden består af at behandle følsomme personoplysninger eller oplysninger vedrørende strafbare forhold i et stort omfang, vil virksomheden også være omfattet af DPO-kravet.

Når en virksomhed har konstateret, at den er forpligtet til, eller frivilligt ønsker at udpege en DPO, skal den tage stilling til, om DPO’en skal være intern eller ekstern. DPO’en skal være uafhængig af ledelsen og må ikke instrueres i udøvelsen af sine opgaver.

Uanset om man vælger en intern eller ekstern DPO-løsning, er det vigtigt, at DPO’en tilknyttes den øverste ledelse, og at rapporteringen sker hertil. Det betyder dog ikke, at den øverste ledelse kan instruere DPO’en i dens opgaver, da DPO’en skal betragtes som et selvstændigt organ i virksomheden og være upåvirket. Dette er også årsagen til, at DPO’en ikke kan afskediges i forbindelse med udførelse af dens arbejde.

Hvis virksomheden vælger at udpege en intern DPO, skal denne have tilstrækkelig ekspertise, og det skal sikres, at DPO’en ikke pålægges andre opgaver, der kan føre til interessekonflikter.

Vælges en ekstern DPO, skal der indgås en skriftlig aftale med den eksterne DPO, som sikrer, at DPO’en har tilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at udføre opgaverne effektivt og uafhængigt.

DPO’ens primære opgaver er at informere virksomheden om dens databeskyttelsesretlige forpligtelser, overvåge om virksomheden overholder lovgivningen og bistå virksomheden med opgaver, oplysninger, kampagner mv. En DPO kan også være en positiv rolle i virksomheden, da den bidrager til at sikre overholdelse af lovgivningen og dermed giver kunderne tryghed og tillid til virksomheden.

For mange virksomheder kan det være vanskeligt at vurdere, om der er pligt til at udpege en DPO eller ej. I denne situation kan det være en god idé at søge professionel hjælp og rådgivning.

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er forpligtet til at ansætte en DPO, er du velkommen til at kontakte DreistStorgaard, som kan hjælpe med at vurdere behovet for en DPO og eventuelt varetage rollen som DPO i virksomheden.

Af advokatfuldmægtig Sylvester Strand Thomsen
Certificeret CIPP/E og ISO 27701/2

Den 29. marts 2023 blev et lovforslag til en ny lov om ansættelsesbeviser fremsat. Formålet er at få implementeret EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (arbejdsvilkårsdirektivet) i dansk ret. Dette skulle oprindeligt have være implementeret d. 1. august 2022, men er efterfølgende blevet udskudt ad flere omgange.

Baggrunden for lovforslaget

Tidens udvikling af nye ansættelsesformer har skabt usikkerhed om gældende rettigheder og social beskyttelse, og derfor er der opstået et øget behov for at arbejdstagere underrettes om deres væsentligste arbejdsvilkår.

Hvem er omfattet af lovforslaget?

Det fremsatte lovforslag skal erstatte den nuværende ansættelsesbevislov, og med dens ikrafttræden vil flere lønmodtagere blive omfattet. Den nuværende ansættelsesbevislov omfatter alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold varer mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Med det nye lovforslag vil langt flere dog blive omfattet af loven. Her vil man som lønmodtager nemlig allerede være omfattet, hvis man i en periode på 4 sammenhængende uger har en faktisk eller forudbestemt arbejdstid, der i gennemsnit udgør over 3 timer pr. uge.

Hvilken betydning får lovforslaget?

Udover at flere lønmodtagere vil blive omfattet af det nye lovforslag, og dermed vil langt flere lønmodtagere være berettigede til et ansættelsesbevis (ansættelseskontrakt), så udvider den også arbejdsgiverens pligt til at oplyse lønmodtageren om de vilkår i ansættelsesforholdet, der vil være mest væsentlige for lønmodtageren. I den nuværende ansættelsesbevislov nævnes i alt 10 vilkår, som arbejdsgiveren skal informere lønmodtageren om, men i det nye lovforslag er der dog tilføjet yderligere fem vilkår, som arbejdsgiver skal oplyse lønmodtageren om. Disse fem vilkår er:

1. Vikaransatte skal oplyses om brugervirksomhedens identitet, så snart denne er kendt
2. Varigheden af og vilkårene for en eventuel prøvetid
3. Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt måtte udbyde
4. Identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, samt enhver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side.
5. Hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal lønmodtager oplyses om; 1) At tidsplanen for arbejdet samt antal betalte arbejdstimer kan variere, 2) Hvilke dage samt referencetimer, der kan pålægges arbejde og 3) Den minimumsvarslingsperiode lønmodtageren er berettiget til før en arbejdsopgave påbegyndes, samt eventuel frist for annullering af arbejdsopgaven

Det nye lovforslag indeholder også en grænse for den maksimale længde, som en eventuel prøvetid i et ansættelsesforhold kan vare. I den gældende ansættelsesbevislov er der ikke en sådan grænse, men ifølge lovforslaget, skal en sådan prøvetid fastsættes til maksimalt at kunne vare 6 måneder. Såfremt der er tale om en tidsbegrænset stilling, må prøvetiden ikke udgøre mere end en fjerdedel af ansættelsestiden, dog kan prøvetiden heller ikke her overstige 6 måneder.

Ændrede frister for afgivelse af oplysninger

Fremadrettet vil arbejdsgiveren skulle være opmærksom på en ændret frist for afgivelse af de obligatoriske oplysninger på hhv. 7 kalender dage eller 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse eller den dag, hvor en ændring træder i kraft. Udleveringen af disse oplysninger kan fortsat ske ved fremsendelse på papir eller i elektronisk form.

Forbud mod hindring af sideløbende ansættelse

En arbejdsgiver må fremover ikke hindre en lønmodtager i at tage løbende ansættelse eller på den baggrund behandle denne ugunstigt, hvis det fortsat er muligt at arbejde i overensstemmelse med en af arbejdsgiver fastlagt tidsplan. Dette gælder dog ikke, hvis omstændighederne ved det pågældende arbejde, gør lønmodtagerens bibeskæftigelse uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.

Ikrafttræden

Lovforslaget er til behandling i Folketinget, men foreslås at loven træder i kraft d. 1. juli 2023.

Medarbejdere ansat efter 1. juli 2023, skal modtage ansættelseskontrakter i overensstemmelse med den nye lov. Medarbejdere ansat før denne dato ikke skal have nye ansættelseskontrakter, men disse kan dog anmode om udlevering af de nye oplysninger som loven medfører, hvilken anmodning skal efterkommes af arbejdsgiveren inden 8 uger efter den er fremsat.

Nødvendige overvejelser for arbejdsgiveren

Ændringen ansættelsesbevisloven giver dermed arbejdsgiveren en god anledning til at gennemgå virksomhedens nuværende ansættelseskontrakter, således man er klar til de nye reglers ikrafttræden og med henblik på at undgå at skulle ifalde evt. betaling af godtgørelse for en overtrædelses af loven.

Hos DreistStorgaard Advokater hjælper vi gerne med at gennemgå og evt. opdatere virksomhedens kontrakter, således at disse harmonerer med de nye lovbestemmelser. Du er velkommen til at kontakte os på mail kontakt@dslaw.dk eller på telefon 56 63 44 66.

Af Stud.jur. Katrine Abildskov Roel & Advokat Nicolai Runge Andersen

Martin Skovbjerg og Nikolaj Juhl Hansen er i de seneste måneder tiltrådt som nye partnere hos DreistStorgaard, og ét af de strategiske fokusområder bag de rekrutteringer er, at kunne supportere vores kunder i forbindelse med transaktioner og handel med udlandet.

Martin og Nikolaj har begge omfattende erfaring med dette område, og begge har i mere end 20 år processtyret juridisk rådgivning i udlandet f.eks. virksomhedsopkøb, indgåelse af strategiske partnerskaber og kommercielle aftaler, håndtering af tvister, udrulning af compliance programmer mv.

DreistStorgaard er i den sammenhæng medlemmer af International Bar Association således, at vi dermed har et fintmasket netværk af advokatforbindelser lokalt samt medlemmer af de mere kommercielt fokuserede organisationer som British Chamber of Commerce og Danish-Chineese Business Forum.

Som Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen meldte ud i forbindelse med opdateringen af den udenrigspolitiske strategi, sker der i øjeblikket meget på det afrikanske kontinent, og mange danske virksomheder er ved at få øjnene op for de forretningsmæssige muligheder. Med baggrund i den udvikling har DreistStorgaard indgået et partnerskab med Africa Innovation Network, der er en netværksorganisation for nordiske virksomheder med fokus på Afrika (Læs mere). AIN rådgiver bland andet om forretningsmodeller, geografiske valg af markeder og indgåelse af partnerskaber.

Martin Skovbjerg har tidligere, som mangeårig chefjurist i Welltec, arbejdet med afrikanske forhold og har erfaring med transaktioner, grænseoverskridende skatteforhold, håndtering af anti-korruptionsprogrammer, projektimplementering og generel forretningsudvikling i en lang række lande herunder Libyen, Algeriet, Mauritanien, Gabon, Nigeria, Angola, Sydafrika, Egypten, Ækvitorial Guinea, DR Congo, Ghana og Sao Tomé & Principe.

Nikolaj Juhl Hansen har i sin tid hos de engelske advokatfirmaer Travers Smith og Eversheds Sutherland været ansvarlig for en lang række juridiske rådgivningsopgaver i Mellemøsten og Afrika, og arbejder i øjeblikket med flere klienter, der er i gang med at udrulle deres forretning på det afrikanske kontinent.

DreistStorgaard’s managing partner Svend-Aage Dreist Hansen fortæller:

”Med rekrutteringen af Martin og Nikolaj arbejder vi strategisk med at fokus på at hjælpe vores kunder ude i verden. Det har før været Europa, USA og Asien, der har været i fokus, men vi tror, at der i de kommende år vil komme rigtig meget fokus på Afrika som et sted hvor forretningsmulighederne står i kø, herunder inden for energi- og infrastruktur området og det passer godt sammen med det fokus vi har i vores nye energiteam. Vi har to stærke profiler på Afrika med Martin og Nikolaj, så partnerskabet med Africa Innovation Network giver utroligt meget mening.“

Første gang DreistStorgaard deltager i et arrangement i Africa Innovation Network regi er den 8. juni når ”Funding Your Business in Africa – Today´s financing opportunities” (Link til arrangementet her) er på programmet.

Interesserede klienter og andre kontakter, kan skrive til Martin (mask@dslaw.dk) eller Nikolaj (njh@dslaw.dk), hvis arrangementet har interesse.

DreistStorgaard bistod tidligere i år Den Miljøterapeutiske Organisation (DMO) i forbindelse med købet af Jyderup Private Heldagsskole (læs mere) og vi har nu igen bistået DMO.

Denne gang med købet af Holmegaardshuset, som er et opholdssted, der akut eller planlagt tager imod børn, unge og familier.

DMO er en virksomhed, der er aktiv indenfor drift af opholdssteder, botilbud og dagbehandlingsskoler, der alle er kendetegnet ved at leve op til organisationens ønske om anerkendelse, nærhed, trivsel og udvikling for børn, unge og voksne – og Jesper Christensen, der er ejerleder hos DMO, udvider nu altså igen.

Jesper fortæller om relationen til DreistStorgaard: “Samarbejdet med DreistStorgaard, Nikolaj Juhl Hansen og Casper Simonsen er fremragende. Vi følte os igen i trygge hænder”.

Nikolaj Juhl Hansen, der er klientpartner for DMO siger: ”Vi er glade for igen, at have bistået Jesper og DMO med en udvidelse af forretningen. Vi ser generelt en række transaktioner i dette segment; virksomheder der er aktive på det sociale område i øjeblikket, så det er et spændende felt at være i”.

DreistStorgaards team bestod af Casper Simonsen og Nikolaj Juhl Hansen, og de bistod DMO med alle aspekter af handlen.

DreistStorgaard har generelt travlt på transaktionsområdet i øjeblikket og vi ser ikke en afmatning i købsinteressen i SMV segmentet. (Læs flere nyheder her)

DreistStorgaard afholder sammen med Nordea arrangement om ”Det gode ejerskifte” i Køge den 8. juni. Invitation fremgår her.

Har du brug for rådgivning indenfor køb og salg af virksomheder, så står vi klar til at hjælpe med alle aspekter af handlen. Du kan kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

DreistStorgaard har bistået den danske virksomhed FabricAir i forbindelse med købet af Borealis Wind Inc. i Canada.

DreistStorgaard har en langvarig kunderelation til FabricAir, der med udgangspunkt i Danmark har udviklet sig til en global markedsleder indenfor design og produktion af tekstilbaserede luftfordelingsløsninger til en lang række applikationer.

Inden købet af Borealis Wind havde FabricAir allerede etableret sig med datterselskaber i 15 lande, herunder USA, Kina, Tyrkiet, Polen, Litauen, Tyskland og en række andre EU lande samt Mexico.

Borealis Wind er en virksomhed startet af Daniela Roeper i 2016, der har udviklet en patentbeskyttet teknologi til af-isning af vindemøllevinger.

DreistStorgaard har sammen med det lokale amerikanske/canadiske advokatfirma Cozen O’Connor bistået FabricAir vedrørende alle aspekter af transaktionen, herunder indgåelse af letter of intent, gennemførsel af due diligence, udarbejdelse af transaktionsdokumenter samt forhandling af vilkår.

Brian Refsgaard, der er administrerende direktør og ejerleder hos FabricAir siger: ”Vi valgte DreistStorgaard til at styre processen omkring vores køb af Borealis Wind baseret på det tillidsforhold vi har til dem. Nikolaj Juhl Hansen og Casper Simonsen var den danske del af transaktionsteamet, og man kan mærke, at de har stor erfaring med at processtyre den her slags transaktioner. Vi har følt os godt hjulpet hele vejen igennem. En rigtig god oplevelse”. 

Nikolaj Juhl Hansen, der tiltrådte som partner hos DreistStorgaard i november 2022 var ansvarlig for at styre processen for FabricAir og siger: ”En fantastisk mulighed for at arbejde sammen med Brian i forhold til udvidelsen af FabricAir’s forretning. Alle parter ser store muligheder i det her opkøb. At hjælpe vores kunder med at navigere jura og aftaleindgåelse udenfor Danmarks grænser er et strategisk fokusområde for os, og jeg har sammen med min partnerkollega Martin Skovbjerg et team, der har stor erfaring på dette område.”

På cross-border M&A området har DreistStorgaard på det seneste blandt andet bistået Brandgruppen i forbindelse med salget til amerikanske Jensen Hughes (Læs mere her) samt en række autoriserede el-installatører i forbindelse med salget til den norske kapitalfond Credo Partners (Læs mere her).

DreistStorgaard har ligeledes for nylig etableret et energiteam, der også har fokus på cross-border området (Læs mere her) ligesom vi i forhold til Afrika netop har indgået et strategisk partnerskab med den nordiske organisation Africa Innovation Network (Læs mere her), der meget vel kan blive det næste store vækstområde for danske virksomheder og supplerer de andre organisationer vi er medlem af og som fokuserer mere på de traditionelle steder hvor danske virksomheder har etableret sig, herunder England, EU, USA og Asien (særligt Kina).

Har du brug for rådgivning omkring køb og salg af virksomheder, så kan du kontakte os på 56 63 44 66 eller kontakt@dslaw.dk.