Kapitalejerne i Viking Energi A/S har med rådgivning fra partner Svend-Aage Dreist Hansen solgt virksomheden til Kosan Gas A/S pr. 1. december 2022.

Siden 2012 har den danske virksomhed Viking Energi A/S været en betydelig spiller på det danske gasmarked. Selskabet har solgt og distribueret gas i flasker og tanke til erhverv og forhandlere over hele landet.

Da muligheden for et salg bød sig, og timingen var den rette, valgte kapitalejerne i Viking Energi A/S at gå i dialog omkring et salg. Derfor blev Viking Energi A/S den 1. december overtaget af Kosan Gas A/S, som er en af nordens førende leverandører af gas i tanke med over 90 års erfaring. Med købet af Viking Energi A/S styrker Kosan Gas A/S deres position på det danske marked.

DreistStorgaard har været med siden opstarten af Viking Energi A/S, og derfor er det en særlig handel for Svend-Aage Dreist Hansen, der fortæller:

”Et kapitel for ejerne af Viking Energi A/S er slut, og det har været en stor beslutning for dem at sælge deres virksomhed. Vi er glade for at have rådgivet kapitalejerne i Viking Energi A/S, og sammen er vi kommet frem til et godt resultat. Vores rolle har været at yde en helhedsorienteret og målrettet rådgivning for at optimere processen og resultaterne bedst muligt.”

Direktøren i Viking Energi A/S, Kenneth Krogh, udtaler om samarbejdet med DreistStorgaard: ”Samarbejdet med Svend-Aage Dreist Hansen og DreistStorgaard går langt tilbage, og med god grund. Jeg er meget tilfreds med vores samarbejde omkring salget af Viking Energi A/S, hvor hele processen er forløbet godt og konstruktivt. Vi har opnået et godt salg, og med rådgivning fra DreistStorgaard har der været styr på det omfattende juridiske arbejde. Tak til Svend-Aage (red. Advokat og partner Svend-Aage Dreist Hansen) og hans team for det store arbejde.”

Stort tillykke med virksomhedsoverdragelsen til kapitalejerne i Viking Energi A/S

DreistStorgaard Advokater har bistået Viking koncernen med udarbejdelse af aftalesættet vedrørende en række investorers investering i et ejendomsprojekt med 20 luksus villalejligheder i kystbyen Rovinj i Kroatien.

Projektet er Viking koncernens 20. projekt i Kroatien siden 2010, og den danske ejendomsudvikler har nu en portefølje, der tæller ejendomsprojekter i en række byer, herunder Zagreb, Umag, Rovinj, Opatija og Rijeka. Samlet har Viking koncernen igangsat ejendomsprojekter med flere end 1.000 lejligheder og villaer i Kroatien for et investeringsbeløb på knap EUR 100 mio., hvoraf EUR 30 mio. i egenkapital er rejst hos flere end 30, primært danske, investorer.

Viking koncernen har sammensat et team med stor international og lokal erfaring, bestående af danske og kroatiske kræfter, der på de fleste projekter budgetterer og leverer en IRR over en 3-4 årig periode på 18-20% samtidig med, at man har kunnet tilbyde investorerne en hurdle rate på 8%.

Viking koncernens adm. direktør, Jeppe Vestergaard Frandsen, siger:

”Vi har efter 12 år i Kroatien etableret en god markedsposition samt gode relationer til de centrale aktører, herunder i forhold til at source nye projekter, banker, lokale myndigheder, byggefirmaer, ejendomsmæglere, arkitekter osv. Når man ser dette i kombination med et marked, som er medlem af EU, der har en vækst godt over niveauet i EU, som er underudviklet i byerne og hvor urbaniseringen ligger langt under gennemsnittet – og som i 2023 bliver en del af både eurozonen og Schengen-samarbejdet – så ønsker vi fortsat at vækste vores engagement i Kroatien”.

DreistStorgaards team på sagen var partner Nikolaj Juhl Hansen samt Casper Simonsen, der nu har rådgivet Viking koncernen i forbindelse med investeringerne i +15 projekter. Om DreistStorgaard siger Jeppe Vestergaard Frandsen:

”Jeg har nu arbejdet med Nikolaj og hans team i 5 år, og det er godt med ”en sikker hånd på rattet” i forhold til, at få vores investorer forankret i en overskuelig finansieringsaftale. De har været en rigtig god hjælp i forhold til, at skabe tryghed hos vores investorer”.

Rådgivning hos DreistStorgaard

Hos DreistStorgaard rådgiver vi om ejendomsprojekter i både ind- og udland. Vi har et stærkt team, der er specialiseret indenfor fast ejendom, og kan derfor rådgive indenfor alle aspekter af en ejendomsinvestering eller handel.

27. december 2022

Hvis du som udlejer ejer mere end et boliglejemål, er du omfattet af reglerne om afholdelse af ind- og fraflytningssyn.

Manglende efterlevelse heraf medfører, at du som udlejer fortaber dit krav på istandsættelse af lejemålet ved lejers fraflytning, dette gælder også selvom lejer har misligholdt lejemålet. Rigtig mange huslejenævnssager omfatter udlejers fraflytningskrav i forbindelse med lejers fraflytning, og hvis formalia ikke er på plads, har udlejer tabt sagen på forhånd, hvilket vi desværre ser alt for ofte.

Indflytningssyn

Lejer skal indkaldes til et indflytningssyn, dog er der ikke krav om en skriftlig indkaldelse eller krav til længden af lejers varsel, idet lejer tidsmæssigt skal kunne indrette sig herefter. Det er vores klare anbefaling, at indflytningssynet altid afholdes samtidig med at der sker udlevering af nøgler til lejemålet.

Under selve indflytningssynet skal lejemålets stand dokumenteres ved udarbejdelse af en reel indflytningsrapport. Det kan være en god ide at tage billeder af lejemålet, som supplement til rapporten. Indflytningsrapporten skal udleveres til lejer under selve synet, og lejer skal kvittere for modtagelse heraf.

Det er altså ikke tilstrækkeligt, at f.eks. sende rapporten efterfølgende pr. mail til lejer. Hvis rapporten udarbejdes elektronisk, skal denne sendes til lejer ved synets afslutning, og lejer skal kvittere for modtagelse heraf straks ved modtagelse.

Kun såfremt lejer ikke giver møde eller nægter at kvittere for modtagelse af rapporten, har du mulighed for efterfølgende at sende den til lejer, hvilket skal ske senest 2 uger fra indflytningssynets afholdelse. I praksis har denne undtagelse dog en ringe betydning.

Det vigtigste for dig som udlejer er at udarbejde en korrekt og udførlig rapport samt sikre dokumentation for, at lejer de facto har modtaget denne under selve indflytningssynet.

Fraflytningssyn

Når tiden er kommet til lejers fraflytning, skal der ligeledes indkaldes til og afholdes et fraflytningssyn.

Ved fraflytningssynet skal lejer skriftligt indkaldes til fraflytningssynet med mindst en uges varsel. For det tilfælde, at lejer ikke giver møde til fraflytningssynet, er det vigtigt at formalia omkring indkaldelsen er overholdt, idet fraflytningssynet i modsat fald ikke gyldigt kan afholdes, og at fristen for afholdelse heraf risikeres at springe.

Indkaldelse kan ske pr. brev, mail eller sms, afhængigt af jeres aftale om digital kommunikation, og hvorledes I hidtil har kommunikeret. Det er vigtigt, at du har dokumentation for, at lejer er behørigt indkaldt.

Efter lejemålets ophævelse eller opsigelse er det muligt for dig og lejer, at indgå en aftale om et kortere varsel til fraflytningssyn. Husk dog altid, at følge en sådan aftale op med en skriftlig indkaldelse, f.eks. ’’I henhold til telefonisk aftale bekræfter jeg herved vores aftale om afholdelse af fraflytningssyn den [dato], kl. [tidspunkt]’’.

Fraflytningssynet skal afholdes inden to uger fra lejers fraflytning (nøgleaflevering), eller fra tidspunktet, hvor du er blevet bekendt med at lejemålet er fraflyttet, f.eks. ved besked fra lejer herom.

Ved selve fraflytningssynet skal der – som ved indflytningssynet – udarbejdes en skriftlig rapport, hvori lejemålets stand ved fraflytning angives. Atter er det en god ide at supplere rapporten med billeder, særligt af evt. skader ved lejemålet, som lejer hæfter for. Det er essentielt, at det konkret angivet hvilke istandsættelsesarbejder lejer hæfter for, fx tapetsering og maling af vægge i stue og soveværelse, udskiftning af ødelagt dør i køkken etc.

Det er ikke muligt at komme med yderligere krav end det anførte i fraflytningsrapporten, medmindre der er tale om skjulte fejl og mangler, som ikke kunne eller burde have været opdaget ved fraflytningssynet. Husk derfor at få det hele med.

Lejer skal – som ved afholdelse af indflytningssyn – ved selve synet have udleveret en kopi af fraflytningsrapporten, og lejer skal kvittere for modtagelse heraf.

Det er ikke tilstrækkeligt, at f.eks. sende rapporten efterfølgende pr. mail til lejer.

Såfremt lejer ikke giver møde til fraflytningssynet eller nægter at kvittere for modtagelse, skal rapporten senest to uger fra synets afholdelse skriftligt fremsendes til lejer.

Det vigtigste for dig som udlejer er at udarbejde en korrekt og udførlig rapport samt sikre dokumentation for, at lejer er indkaldt til fraflytningssynet og har modtaget kopi af fraflytningsrapporten under selve synet. Alternativt at denne efterfølgende er sendt til lejer, grundet lejers manglende fremmøde eller såfremt lejer har nægtet at kvittere for modtagelse.

I denne artikel gennemgår DreistStorgaards erhvervsteam de danske regler, om hvornår man som virksomhed gør sig skyldig i greenwashing. I dag gør mange virksomheder en dyd ud af at fortælle hvad de gør på ESG-området, men man skal tage sig i agt for, at man ikke kommer til at kommunikere noget, der reelt set er i strid med reglerne om ordentlig markedsføring. Problemet er, at nogle virksomheder gør sig selv grønnere end de i virkeligheden er, og dermed gør sig skyldige i greenwashing.

Den nye "kvikguide" fra Forbrugerombudsmanden

Det er fokusområdet i de nye retningslinjer, en såkaldt ”Kvikguide”, som Forbrugerombudsmanden er kommet med[1].

Samtidig tilføres Forbrugerombudsmanden flere penge; 7 millioner om året i perioden 2022-2025, til at bekæmpe ulovlig greenwashing.

Når virksomheder kommunikerer til omverdenen, ses det oftere og oftere, at man bruger ord som ”miljøvenlig”, ”vi har fokus på at reducere CO2” og ”vi er bæredygtige”. Dette giver modtagerne et indtryk af, at man har at gøre med en ”grøn” virksomhed. Men hvornår er man egentlig så ”grøn”, at man må sige det?

Reglerne om vildledende markedsføring

Reglerne om vildledende markedsføring står i Markedsføringsloven §§ 5-6 samt i § 13[2], og generelt følger det deraf, at klima- og miljøudsagn, der bruges i markedsføringsmæssig sammenhæng (i) skal være korrekte, (ii) skal være klart formulerede og (iii) ikke må udelade væsentlige oplysninger.

Ikke nok med det, man skal også kunne dokumentere udsagn om faktiske forhold, hvilket betyder, at sådanne udsagn skal kunne undersøges og enten underbygges af udtalelser fra eller bekræftes af uafhængige eksperter[3]. Forbrugerombudsmanden skelner mellem ”generelle” og ”konkrete” udsagn, og måden man må omgås de to slags udsagn, er forskellige.

Generelle miljøudsagn

Generelle udsagn er positive udsagn som fx ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig” og ”bæredygtig” – og giver ofte et indtryk af, at der en positiv miljøeffekt. Som Forbrugerombudsmanden siger, vil ”al produktion påvirke miljøet/klimaet, er det derfor som udgangspunkt vildledende at bruge denne type udsagn i markedsføringen”. Man må som virksomhed altså kun bruge disse generelle udsagn i ganske særlige tilfælde.

Følgende kriterier er stillet op i forhold til brugen af de generelle miljøudsagn:

1. Produktet der omtales, skal høre til de absolut bedste på markedet. Er flere produkter lige gode, må ingen omtales i positive vendinger i forhold til at have en miljømæssige profil.
2. I fortsættelse af pkt. 1 skal det kunne dokumenteres, at produktet generelt belaster klimaet eller miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter.
3. Kravet til dokumentationen er, at denne skal være baseret på en livscyklusanalyse[4] af produktet og kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
4. Har dit produkt opnået en officiel mærkningsordning[5], må dette kaldes ”mere miljørigtigt”, ”bedre for miljøet” eller lignende uden at der er lavet en livscyklusanalyse.

Ved brug af generelle udsagn, hvor der også er en oplysning om en konkret miljøfordel ved et produkt, som forklarer den generelle del af udsagnet, er en livscyklusanalyse ikke nødvendig såfremt det sikres, at den generelle del af udsagnet læses sammen med forklaringen. Men, der stilles i disse situationer en række yderligere krav, herunder at:

1. Miljøfordelen må ikke alene have marginal betydning for miljøet.
2. Miljøfordelen må ikke være fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader miljøet.
3. Klima- eller miljøfordelen ved produktet ikke væsentligt må reduceres af miljøbelastende aspekter ved produktet[6].
4. Det skal være en særskilt miljøfordel, der ikke sædvanligvis genfindes i tilsvarende produkter.

 

Konkrete udsagn

Helt konkrete udsagn er lidt nemmere at bruge, da neutral og konkret information om et produkt eller en virksomhed, der er givet på en objektiv måde, uden at miljømæssige eller etiske hensyn er fremhævet, normalt ikke vil blive anset for egnet til at vildlede forbrugerne.

Men også her er der grænser, som man skal være meget opmærksom på. Hvis et produkt alene lever op til miljømæssige krav, må dette ikke kommunikeres som en miljømæssig fordel.

Du skal endvidere huske løbende at vurdere de udsagn der er sendt i omløb, og opdatere disse hvis de ikke længere er korrekte. Det kan f.eks. ske på grund af teknologiske landvindinger, som gør at et produkt, der tidligere var meget miljørigtigt, nu ikke længere er det.

Kommunikation om reduktion af karbonaftryk

Mange virksomheder arbejder med at reducere CO2 aftryk, og når man skal kommunikere om dette, kræver det en særlig opmærksomhed at holde sig indenfor de rammer, som Forbrugerombudsmanden nu har udstukket:

1. Man kan alene udtale sig om at man forsøger at reducere sit karbonaftryk hvis dette giver sig udtryk i vedtagelsen af en konkret plan, der er verificeret af en uafhængig tredjepart.
2. Man skal producere grønne regnskaber, der redegør for opnåede og fremtidige reduktioner, og man kan i den forbindelse ikke bruge historiske reduktioner.
3. Man kan kun sige, at man er karbonneutral, hvis udledninger er nul.
4. Hvis man bruger kompensationsmekanismer, skal man redegøre for dette i præcise termer og disse skal verificeres af uafhængige tredjeparter.

 

Hvornår må man kalde sig bæredygtig?

Særligt et udtryk er ofte brugt i kommunikation, ordet ”bæredygtig”.

I Brundtland rapporten fra 1987, der bærer titlen “Our Common Future”, defineres bæredygtighed som “development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs”.

Det vil efter Forbrugerombudsmandens udsagn være meget vanskeligt – uden at vildlede – at kalde sig eller et produkt bæredygtigt.

Reglen er, at en bæredygtighedspåstand skal være baseret på en omfattende livscyklusanalyse, der – når man også tager sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold i betragtning – viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Hvis man vil kommunikere at man stræber efter bæredygtighed, skal det ske med baggrund i en konkret plan[7], som skal være verificeret af en uafhængig instans. Hvis man skriver, at man har lavet bæredygtige tiltag, skal man specificere hvilke tiltag[8] der er tale om.

Forbrugerombudsmanden har ligeledes indskærpet, at ”bæredygtighed” ikke kan gradbøjes. Det er et absolut term, og noget kan således ikke være f.eks. ”mere bæredygtigt”.

Forbrugerombudsmanden har dermed helt klart rettet synet mod virksomhederne, og har således i december 2022 indskærpet markedsføringens forbud mod vildledning. Det kom blandt andet til udtryk, da Forbrugerombudsmanden fik færdigbehandlet fem sager og i alle sagerne kom frem til at ”de har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere påstanden”[9]

Brug af "grønne billeder"

Hvis man i sin kommunikation bruger ”grønne” billeder[10] eller slogans skal man også træde varsomt. Man må alene bruge billeder og lignende i sin markedsføring når det portrætterer et korrekt billede. Og man skal kunne underbygge den ”grønne” kommunikation[11].

Også inklusion af fx ”grøn” i et virksomhedsnavn kræver, at man har en helt særlig profil, der er anderledes god for miljøet end andre lignende virksomheder.

---

Konklusion

I DreistStorgaards erhvervsteam oplever vi, at flere og flere af vores klienter arbejder med tiltag, der skal resultere i en mere bæredygtig virksomhedsdrift – og at man i naturlig forlængelse heraf gerne vil kommunikere om hvad man gør og hvilke resultater man opnår.

Når man skal i gang med den slags kommunikation er der god hjælp at hente i Forbrugerombudsmandens nye ”Kvikguide”, der udover den generelle vejledning også indeholder en række konkrete eksempler på hvornår noget er indenfor henholdsvis udenfor ”skiven”.

Overtrædelse af reglerne kan ikke alene medføre bødestraf, men også medføre betydelige skader på en virksomheds renomme, da et af de værktøjer, som Forbrugerombudsmanden har i tasken er at offentliggøre afgørelser om virksomheder, der har gjort sig skyldige i greenwashing.

Gabestok-effekten og deraf afledt forbrugeraktivisme kan koste dyrt både på tabt omsætning og oftere og oftere i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Vi kan bidrage med følgende praktiske råd, når du skal til at kommunikere om hvad du gør i forhold til bæredygtighed:

• Gør hvad du siger og gør dig ikke grønnere end du faktisk er.
• Fortæl ærligt om hvilke tiltag I tager og gerne om konkrete ting du gør og konkrete effekter som du opnår, når dette kan underbygges.
• Husk at du ikke må vildlede og fx udelade væsentlig information og ikke må citere en ekspert der støtter dig, uden at nævne andre, der har en anden mening.
• Hvis dit produkt ikke er bedre miljømæssigt set end andre produkter skal man passe på med hvad man kommunikerer.
• Du må ikke kommunikere, at du er ”grøn”, ”klimavenlig” eller lignende, hvis du alene lever op til miljømæssige krav.
• Der gælder helt særlige krav til kommunikation hvor man anvender ordet ”bæredygtig”
• Pas på hvor det du gør, alene har en marginal miljømæssig effekt ­– det kan så være forbudt at kommunikere.
• Husk at effektmålinger skal baseres på en livscyklusanalyse, hvor miljøeffekter ”fra vugge til grav” skal indregnes.
• Hvis du er i en særligt forurenende industri, kan det være helt udelukket for dig at kommunikere med anvendelse af ”miljøpositive udsagn”.
• Husk at der kan gælde særlige regler for markedsføring rettet mod særlige grupper (fx børn) eller der omhandler særlige produkter eller ydelser (fx spil og alkohol)

Har du brug for rådgivning, så kan du kontakte os på telefon 5663 4466 eller sende en mail til kontakt@dslaw.dk.

---

[1] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf

[2] Overtrædelse af Markedsføringslovens regler kan straffes med bøde.

[3] Såfremt der er uenighed mellem eksperter, skal dette endvidere oplyses.

[4] I en livscyklusanalyse kortlægger man (miljø)forholdene og vurderer de væsentlige (miljø)påvirkninger i hele produktets livscyklus fra anskaffelse af råmaterialer og fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet samt transporter inden for og imellem disse faser.

[5] Fx ”Svanemærket” eller ”EU-Blomsten”

[6] Hvilket reelt set udelukker særligt forurenende industrier fra at benytte sig af denne slags kommunikation.

[7] Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

[8] Og tiltagene skal naturligvis konkret fremme bæredygtighed, for eksempel fremme af biodiversitet eller materialevalg, som tærer mindre på Jordens ressourcer

[9]https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2022/virksomheder-kaldte-produkter-baeredygtige-uden-at-kunne-dokumentere-det/

[10] Fx brug af blomster, grønne marker, rent vand, vindmøller, skove, dyr osv.

[11] Forbrugerombudsmanden nævner et eksempel med en sag om sodavandsflaske, der delvist var fremstillet af plantemateriale, og blev markedsført med udsagnet ”100 % genanvendelig flaske”. Udsagnet var objektivt korrekt, men fordi udsagnet var suppleret af et billede af flasken, hvor der kom planter, gårde, vindmøller, dyr mv. ud, gav markedsføringen forbrugerne indtrykket af, at det var en særlig miljøfordel, at flasken var 100 pct. genanvendelig. Da alle flasker – også dem der ikke var delvist baseret på plantemateriale – var 100 pct. genanvendelig, var udsagnet vildledende.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, der har fundet anvendelse siden den 25. maj 2018, lægger op til et nyt, væsentligt forhøjet bødeniveau, der skal virke effektivt og afskrækkende. Med forordningen er det endvidere forudsat, at medlemsstaterne harmoniserer sanktionerne for overtrædelser af databeskyttelsesreglerne.

I Danmark er det Datatilsynet, der som tilsynsførende myndighed, fører kontrol med privates og offent-lige myndigheders overholdelse af databeskyttelsesreglerne. For så vidt angår Domstolenes behandling af persondata er opgaven overladt til Domstolsstyrelsen. Datatilsynet behandler klager og kan, om nødvendigt, af egen drift indlede undersøgelser.

Datatilsynet er som led i håndhævelsen af databeskyttelsesreglerne tillagt en række beføjelser. Disse beføjelser er opdelt i undersøgelsesbeføjelser, korrigerende beføjelser og godkendelses- og rådgivningsbeføjelser. Denne artikel beskæftiger sig udelukkende med de to første typer af beføjelser.

For så vidt angår undersøgelsen af databehandlerens overholdelse af databeskyttelsesreglerne, kan Datatilsynet af databehandleren kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed – med andre ord kan Datatilsynet udstede påbud om, at databehandleren skal udlevere oplysninger. Dernæst har Datatilsynet uden retskendelse adgang til databehandlerens lokaler, hvorfra behandling af personoplysninger foretages.

Såfremt Datatilsynet konkluderer, at databehandleren ikke overholder databeskyttelsesreglerne, er det tillagt en række såkaldt korrigerende beføjelser, hvoraf advarsler, kritik, diverse påbud, forbud og bøder er de væsentligste. Denne artikel beskæftiger sig udelukkende med bøder til virksomheder.

Når Datatilsynet skal fastsætte en bøde, sker dette overordnet ud fra de betragtninger, som er angivet i databeskyttelsesforordningen artikel 83. Bøden skal således være effektiv, stå i rimeligt forhold til over-trædelsen og have afskrækkende virkning.

Datatilsynet har på baggrund af de overordnede principper, som følger af databeskyttelsesforordningen, udstedt bødevejledninger vedrørende både bøder til fysiske personer samt bøder til virksomheder. For så vidt angår bøder til virksomheder, følger det af vejledningen for udmåling af bøder til virksomheder, at Datatilsynet først fastsætter det såkaldte grundbeløb, som herefter justeres på baggrund af en række momenter:

1. Datatilsynet fastlægger grundbeløbet
2. Grundbeløbet justeres på baggrund af overtrædelsens karakter, alvor og varighed
3. Yderligere skærpende eller formildende omstændigheder inddrages
4. Såfremt bøden nu overstiger databeskyttelsesforordningens maksimum, justeres den ned
5. Såfremt vægtige grunde taler herfor, kan bøden justeres pga. virksomhedens betalingsevne

Da beregningen af den samlede bøde er forholdsvis kompleks, beskæftiger denne artikel alene de overordnede træk i beregningen af grundbeløbet. I beregningen af grundbeløbet inddrages overtrædelsens karakter og virksomhedens størrelse. Datatilsynet har offentliggjort en række afgørelser, som kan bidrage til en mere konkret forståelse af bødeniveauet. Du kan finde de offentliggjorte bødesager her.

I henhold til databeskyttelsesforordningen kan virksomheder maksimalt pålægges bøder på op til:

• 75 mio. kr. (statisk bødeloft) eller 2 % af virksomhedens samlede globale omsætning (dynamisk bødeloft), alt efter hvilket beløb der er højest. Datatilsynet har inddelt disse overtrædelser i katego-rierne 1-3, hvor kategori 3 kan give den største bøde.
• 150 mio. kr. (statisk bødeloft) eller op til 4 % af virksomhedens samlede globale omsætning (dynamisk bødeloft), alt efter hvilket beløb der er højest. Datatilsynet har inddelt disse overtrædelser i kategorierne 4-6, hvor kategori 6 kan give den højeste bøde.

Udover beføjelserne til at udstede bøder, har Datatilsynet hjemmel til at offentliggøre sine udtalelser og afgørelser. Dette indebærer i praksis, at databehandlerens fejl kan blive offentliggjort på Datatilsynets hjemmeside, hvorfra enhver (herunder journalister) har adgang til sagens omstændigheder og Datatilsynets stillingtagen hertil.

Afsluttende bemærkninger
Databeskyttelsesreglerne kan for mange helt almindelige mennesker virke meget uoverskuelige. Som det fremgår foroven, kan manglende kendskab til reglerne have meget store økonomiske konsekvenser samt konsekvenser for din virksomheds omtale.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomheds behandling af persondata er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, kan du altid henvende dig til DreistStorgaard Advokater. Vi står til rådighed i forbindelse med de spørgsmål, som du måtte have. Du kan kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

DreistStorgaard har rådgivet ejerne af en gruppe af elinstallatører på Sjælland, herunder A/S Aage Langkjær med hjemsted i Skælskør, i forbindelse med salget til den norske kapitalfond Credo Partners, der samtidig blandt andet også køber El & Teknik i Næstved og El-Comp i Vordingborg.

Credo Partners har for nylig solgt den norske virksomhed Konstel, der med 20 opkøb af lokale el-installatører på 3½ år voksede fra NOK 400 til NOK 1,5 mia. i omsætning, og forsøger nu at gentage succesen i Danmark.

DreistStorgaard har rådgivet ejerne af A/S Aage Langkjær og andre sælgere vedrørende alle aspekter af transaktionen, herunder forberedelse af salget, gennemførelse af due diligence, intern strukturering forud for salget, ansættelsesretlige forhold samt forhandling af transaktionsdokumenter. DreistStorgaard har indenfor nogle områder også haft en koordinerende rolle for alle sælgerne i transaktionen, herunder i relation til den geninvestering som ejerne foretager.

Hovedaktionæren i Aage Langkjær, Lars Juhler Kristensen, der fortsætter i rollen som daglige leder af virksomheden siger: ”Det er en spændende vej vi begiver os ind på sammen med Credo Partners og de andre sælgere. Det bliver spændende at udvikle noget sammen. Vi har hele vejen igennem haft rigtig god hjælp fra teamet hos DreistStorgaard, der med en ”sikker hånd” har hjulpet os med at navigere i transaktionsdokumenterne og få alt på plads. Man har kunnet regne med, at der var styr på tingene”.

Klientpartner hos DreistStorgaard er Søren Storgaard og teamet, der har arbejdet med sagen, tæller derudover partner Nikolaj Juhl Hansen samt Janne Brustad, Katja Skovlund Jensen, Pia Petersen og Helle Hindborg. Søren Storgaard siger: ”Super-spændende sag at arbejde med. Jeg tror virkelig, at der er et godt rationale i de tanker som Credo Partners har, og det bliver spændende at følge vores klienter på den nye rejse. Tak til mit team, der har ydet en fremragende indsats, også selvom det nogle gange har været ud på de små timer.”

DreistStorgaards M&A team har i øjeblikket travlt med transaktioner i SMV segmentet, og transaktionen er den tredje større i 2023 for teamet. Læs mere her.

Nikolaj Juhl Hansen, der tiltrådte som ny partner hos DreistStorgaard den 1. november 2022, siger: ”Vi har forrygende travlt i øjeblikket og mærker ikke nogen form for afmatning i vores M&A segment. Vi agerer for en række danske virksomheder, der er i gang med processer med udenlandske købere, så aktivitetsniveauet er højt. Det er virkelig et fantastisk team, der er på plads hos DreistStorgaard og jeg nyder virkelig samarbejdet med alle de nye kollegaer. Der er flere transaktionsnyheder i pipelinen, så 2023 tegner til at blive et spændende, omend travlt, år.

El & Teknik blev rådgivet af Thomas Colstrup fra Advodan i Næstved og Christian Schlüter-Wraa fra Penta Advokater rådgav El-Comp. DreistStorgaard takker alle for et godt og smidigt samarbejde.

Du kan læse Credo Partners offentliggørelse af transaktionen her.

DreistStorgaard har rådgivet ejerne af Brandgruppen ApS i forbindelse med fusionen med amerikanske Jensen Hughes.

Brandgruppen er en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i certificeret brandrådgivning, og er én af Danmarks førende virksomheder på dette område.

Jensen Hughes, der har hovedkontor i Maryland, USA, er den absolut største og førende rådgiver i USA, Europa og resten af verden indenfor brandsikkerhed af alle typer af byggerier, anlægsprojekter og oplag mv. Jensen Hughes består af over 1.500 specialister, der arbejder med brandsikkerhed og projekter i over 100 forskellige lande samt er tilknyttet over 300 faglige komiteer inden for brandsikkerhed.

Thomas Schleidt, Allan Anton Hansen og Nicholas Lavard Brogaard etablerede Brandgruppen i 2021, og bliver altså allerede nu en del af verdens største virksomhed i denne branche. Thomas Schleidt siger om transaktionen:

”At blive en del af Jensen Hughes medvirker til endnu mere løbende udvikling af vores brandtekniske kvalifikationer og viden. Det giver os både mulighed for at løfte det faglig niveau i Danmark og et endnu større grundlag for at skabe værdi for vores stærke, faste og fremtidige kunderelationer i Danmark”.

Om samarbejdet med DreistStorgaard siger Allan, Thomas og Nicholas samstemmende:

”Vi har fået rigtig kompetent assistance fra DreistStorgaards team. De har hjulpet os med at navigere i sådan en cross-border M&A handel, hvor en stor amerikansk virksomhed naturligvis har sin måde at gøre tingene på. Hurtige reaktioner og en kommerciel attitude har gjort, at vi har følt os helt trygge”.

Klientpartner hos DreistStorgaard er Svend-Aage Dreist Hansen og teamet, der har arbejdet med sagen, tæller derudover partner Nikolaj Juhl Hansen samt Casper Simonsen og Christina Egevang. Svend-Aage Dreist Hansen siger:

”Vi nød at arbejde sammen med de tre partnere i Brandgruppen. Imponerende at blive en del af verdens største på markedet efter at have været i gang i mindre end 2 år. Jeg tror helt sikkert, at Brandgruppen og Jensen Hughes får stor succes i Danmark. Tak til teamet for en super indsats.”

Der er i øjeblikket travlt på gangen hos DreistStorgaards M&A team. Nikolaj Juhl Hansen, der hos DreistStorgaard arbejder meget med cross-border sagerne siger:

”Vi kan slet ikke fornemme nogen form for afmatning i mid-market M&A segmentet. Der er tale om virksomheder med måske lidt færre kompleksiteter end i de større handler, og dem er der høj efterspørgsel efter. Vi har en del kunder der er i proces med udenlandske købere, så aktivitetsniveauet er højt. Jensen Hughes er støttet af den amerikanske kapitalfond Gryphon Investors, og det er en anden trend vi ser; at kapitalfondene er voldsomt aktive i add-on transaktioner via deres porteføljeselskaber.“

Du kan se DreistStorgaards nyheder om rådgivning i andre M&A i 2023 her.

Jensen Hughes blev rådgivet af det amerikanske advokatfirma Nelson Mullins samt Gorrissen Federspiel. Addere Revision rådgav Brandgruppens ejere og finansiel rådgiver for Jensen Hughes var RSM. DreistStorgaard takker alle for et godt og smidigt samarbejde.

Du kan læse Jensen Hughes og Brandgruppen offentliggørelser af transaktionen her.

Kryptoaktiver bliver stadig mere almindelige, og de er et udtryk for den hurtigvoksende digitalisering og globalisering på det teknologiske og finansielle område. De har imidlertid hidtil været underlagt en meget begrænset regulering, hvorfor de påkalder sig stor interesse fra en juridisk vinkel, særligt for de virksomheder, der påtænker at drive virksomhed indenfor området. Den finansielle regulering i Danmark er almindeligvis kendetegnet ved detailregulering, der i høj grad baserer sig på EU-regulering. Dette gør sig også gældende på området for kryptoaktivtjenester.

EU og de europæiske tilsynsmyndigheder har længe haft fokus på kryptoaktiver og deres påvirkning af det finansielle system, og EU vedtog i 2018 det 5. hvidvaskdirektiv for bl.a. ‘virtuel valuta’. Direktivets formål var at imødekomme de risici, der umiddelbart var forbundet med brugen af virtuelle valutaer, derved at aktørerne på området blev omfattet af hvidvaskreguleringens anvendelsesområde. Direktivet blev i januar 2020 implementeret i den danske hvidvasklov, der således udvidede lovens anvendelsesområde til også fremadrettet at omfatte en række udbydere af kryptoaktivtjenester, jf. afsnit 2 under. Sidenhen har EU tilsvarende i 2020 fremsat forslag til forordningen Market in Crypto-Assets (MiCA), der skaber et selvstændigt, supranationalt reguleringsregime for kryptoaktiver i EU, jf. afsnit 3 under.

1. VASP-registrering

Virksomheder, der udbyder en række kryptoaktivtjenester, skal efter hvidvaskloven registreres hos Finanstilsynet som en Virtual Asset Service Provider (VASP), såfremt ydelserne udbydes erhvervsmæssigt. Finanstilsynet definerer en VASP som ”Virksomheder der udbyder tjenester med veksling, overførsel, udstedelse og opbevaring af virtuelle valutaer.” Omfattet af hvidvaskloven og registrering hos Finanstilsynet er derefter virksomheder, der:

1. Udbyder veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer,
2. Udbyder virtuelle tegnebøger (En enhed, som leverer tjenester til at beskytte private kryptografiske nøgler på vegne af sine kunder med henblik på at opbevare, lagre og overføre virtuelle valutaer),
3. Udbyder veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta,
4. Udbyder overførsel af virtuel valuta, og
5. Udsteder virtuelle valutaer (fx Initial Coin Offering, “ICO”)

Virksomheder skal registreres, såfremt de ønsker at udbyde en eller flere af aktiviteterne nævnt ovenfor, såfremt virksomheden ikke allerede er under Finanstilsynets tilsyn i forhold til anden lovgivning. Der skal i øvrigt kun ske registrering, hvis aktiviteten udøves erhvervsmæssigt, også selvom aktiviteten ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Ved erhvervsmæssigt forstås, at aktiviteten bliver udbudt til tredjemand (”kunder”) eller at aktiviteten har et sådant omfang, at det udgør en ikke ubetydelig del af virksomhedens omsætning. Hvis der derimod blot er tale om enkeltstående erhvervsmæssige dispositioner, der har en naturlig tilknytning til virksomhedens hovedaktivitet, skal virksomheden ikke registreres, fx virksomheders løbende placering af overskudslikviditet, hvor formålet er passiv formuepleje. Udbyderen er herefter forpligtet til at foretage risikovurdering og kundekendskabsprocedurer (KYC), og er endvidere underlagt Finanstilsynets tilsyn, herunder en række undersøgelses-, noterings- og underretningspligter. Medlemmer af virksomhedens ledelse samt reelle ejere skal i øvrigt i forbindelse med registreringsanmodningen vurderes egnede og hæderlige (fit-and-proper), før virksomheden kan registreres hos Finanstilsynet.

2. MiCA

Foruden den nævnte ændring af hvidvaskloven, der nu regulerer en række udbydere af kryptoaktivtjenester, er kryptoaktiver ikke selvstændigt reguleret, hvorfor de som udgangspunkt falder uden for den danske, finansielle regulering. Dette har medført, at udbydere af kryptoaktivtjenester i en årrække har befundet sig i en juridisk gråzone, hvor det har været tvivlsomt, hvilke regler – hvis nogen overhovedet – der skulle finde anvendelse, herunder hvorvidt et kryptoaktiv skal fortolkes således, at det er omfattet af den hidtidige regulering. Grundet ny EU-lovgivning kan Finanstilsynet imidlertid snart føre tilsyn med virksomheder, der arbejder med kryptovaluta- og teknologi, idet EU-lovgivningsmagten lige nu er ved at vedtage en fælleseuropæisk regulering af markedet for kryptovalutaer med forordningen Market in Crypto-Assets (MiCA), som de har arbejdet på siden 2019.

MiCA har til formål, at 1) skabe ensartede regler for aktører på det europæiske marked for kryptoaktiver og relaterede tjenesteydelser, 2) understøtte innovation og fair konkurrence, 3) sikre tilstrækkelig forbruger- og investorbeskyttelse samt markedsintegritet, og 4) sikre den finansielle stabilitet. MiCA’s anvendelsesområde er bredt og har således til formål at ramme hele branchen og ikke kun de aktører, der enten handler med eller udbyder kryptovaluta. Ifølge MiCA må kryptoaktivtjenester kun udbydes af virksomheder, der (i) har hjemsted i EU, og (ii) er meddelt tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester af den relevante tilsynsmyndighed, som i Danmark vil være Finanstilsynet.

 

Kryptoaktivtjenester defineres i MiCA som en eller flere af følgende aktiviteter:

• Deponering og administration af kryptoaktiver på tredjeparts vegne
• Drift af en handelsplatform for kryptoaktiver
• Veksling mellem kryptoaktiv og fiatvaluta
• Veksling mellem kryptoaktiver og andre kryptoaktiver
• Udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på tredjeparts vegne
• Placering af kryptoaktiver
• Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende kryptoaktiver på tredjeparts vegne
• Rådgivning om krypto-aktiver

 

I MiCA skelnes endvidere mellem tre underkategorier af kryptoaktiver:

1. Aktivbaserede tokens (ART), hvis formål er at fastholde en stabil værdi ved at referere til værdien af flere fiat valutaer (lovlige beta- lingsmidler såsom danske kroner), en eller flere råvarer (fx kobber), et eller flere kryptoaktiver (fx Bitcoin), eller en kombination heraf.
2. E-penge token (EMT), hvis primære formål er at fungere som et betalingsmiddel. Hensigten er at fastholde en stabil værdi ved at referere til en fiat valuta (lovligt betalingsmiddel).
3. Alle andre kryptoaktiver, der ikke falder under definition på ART og EMT, herunder såkaldte utility tokens, der giver indehaveren en rettighed til en vare eller en tjenesteydelse (fx en biografbillet eller adgang til en delebil, hvor kun holdere af det specifikke token har adgang).

 

Den regulering, som udbydere af kryptoaktivtjenester herefter skal leve op til, har visse fællestræk med den finansielle lovgivning, herunder ift. rapporterings- og indberetningskrav samt krav til ledelsen, men udbyderne vil få stor gavn af de klarere retningslinjer på området. MiCA vil gælde supranationalt i alle lande i EU, og forventes at blive vedtaget i 2023 med ikrafttrædelse senest i 2024.

Hos DreistStorgaard Advokater A/S har vi allerede rådgivet en række selskaber, der driver virksomhed med kryptoaktiver, herunder udbydere af kryptoaktivtjenester. Vi følger reguleringen og udviklingen tæt, og vi står naturligvis til rådighed, såfremt du eller din virksomhed har spørgsmål hertil.

Du kan kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Selvom køberen misligholder betalingen af en vare, har sælgeren efter købelovens forskrifter som udgangspunkt ikke mulighed for at hæve købet og kræve varen tilbageleveret, når varen er fysisk overgivet til køber. En særlig undtagelse herfra gælder dog i den situation, hvor sælgeren har taget et ejendomsforbehold.

Et ejendomsforbehold er en klausul, der kan indføjes i en købsaftale ved salg af en hvilken som helst (rørlig) vare, herunder eksempelvis en bil, en båd, et hus eller noget helt fjerde. Et salg med ejendomsforbehold indebærer, at køberen først ejer varen, når betingelserne i købsaftalen er opfyldt. Formålet med ejendomsforbeholdet er med andre ord, at sælgeren kan tilbagetage den solgte vare, hvis det viser sig, at køberen efterfølgende ikke overholder købsaftalen. Selvom køberen skylder penge til andre kreditorer, sikrer ejendomsforbeholdet også, at kreditorerne ikke derved får deres tilgodehavender tilbage i den solgte vare.

Formkrav:

Der er en række betingelser, der skal overholdes, før ejendomsforbeholdet er gyldigt. I den forbindelse sondres mellem forbruger- og erhvervskøb.

Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en forbruger foretager hos en erhvervsdrivende. Her gælder følgende betingelser:

• Ejendomsforbeholdet skal indføjes i en underskrevet købekontrakt, hvor det klart fremgår, hvilke vare der tages ejendomsforbehold i. Kravet om klarhed indebærer, at sælger som udgangspunkt ikke kan forbeholde sig ejendomsretten til varen ved en bestemmelse i sine almindelige forretnings- og leveringsbetingelser.
• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af den solgte vare. En påstempling i sin faktura efter overgivelsen af varen til køberen er derfor ikke tilstrækkeligt.
• Den samlede købspris skal overstige 2.000 kr. Her forstås summen af en udbetaling og de samlede omkostninger i forbindelse med kreditkøbet.
• Der skal være aftalt en fast afdragsordning. Ejendomsforbeholdet kan derfor ikke ske i henhold til en aftale med variabelt lånebeløb.
• Sælgeren skal senest ved overgivelsen af varen være fyldestgjort for mindst 20 % af kontantprisen. Her forstås den pris, for hvilken varen kunne være købt mod kontant betaling hos sælgeren.

Ved erhvervskøb forstås køb, hvor både køber og sælger handler som led i deres erhverv.

Betingelserne for et gyldigt ejendomsforbehold er her i vidt omgang de samme som i forbrugerkøb, men hvor der ikke er krav om, at sælgeren skal være fyldestgjort for mindst 20 % af kontantprisen senest ved overgivelsen af varen.

Foruden betingelserne anført ovenfor, kan der også knytte sig en såkaldt ”sikringsakt” til varen. Sikringsakten er den handling (akt), der foretages for at sikre, at sælgers ret er beskyttet over for køberens kreditorer eller aftaleerhververe vedrørende den solgte vare.

Som hovedregel knytter der sig ikke nogen sikringsakt til et ejendomsforbehold, hvad enten der er tale om forbruger- eller erhvervskøb. En væsentlig undtagelse hertil er dog navnlig motorkøretøjer, hvor ejendomsforbeholdet skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse mod køberens kreditorer og aftaleerhververe.

Tilbagetagelsen:

Kan det efterfølgende konstateres, at køberen desværre ikke opfylder betingelserne i købekontrakten, herunder navnlig betalingen, kan sælgeren anmode om tilbagetagelse af den solgte vare med fogedrettens hjælp, hvis betingelserne angivet ovenfor er opfyldt.

Sælgeren kan ved opgørelsen af sit tilgodehavende i fogedretten medregne:

• Den ubetalte del af fordringen med fradrag af kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden
• morarente, og
• nødvendige omkostninger ved tilbagetagelsen, herunder inkassoomkostninger, retsafgifter og øvrige sagsomkostninger tilkendt af fogedretten

Hvis køberen betaler de overforfaldne ydelser, morarente og eventuelle omkostninger, inden der er sket tilbagetagelse af det solgte, kan sælger ikke tage varen tilbage.

Hvis du ønsker hjælp i forbindelse med køb og salg af varer med ejendomsforbehold, står vores kontor til rådighed med rådgivning. Vi hjælper dig, uanset om du er køber, sælger eller en tredjepart.

Af Advokat Dennis Brixen Brandt

Planlæg generationsskiftet i god tid, særligt i krisetider

Den generelle anbefaling ved generationsskifte er altid at starte forberedelserne i god tid. Med den rette overdragelsesstruktur kan man nemlig spare både penge og ikke mindst besvær.

Ved planlagt generationsskifte kan du gøre brug af forskellige overdragelsesmetoder, blandt andet:

• Overdragelse via gaver (helt eller delvist).
• Overdragelse i forbindelse med omstrukturering.
• Overdragelse med skattemæssig succession (erhverver indtræder i den skattemæssige stilling, som ejeren har).

Mange af de grunde, som sædvanligvis er i spil, når man overvejer at omstrukturere sit selskab, gør sig naturligvis også gældende, selvom der er krisetider. Det kan være, fordi et generationsskifte venter forude, fordi man ønsker at udskille en aktivitet med stor risiko, eller fordi man ønsker en bedre struktur i virksomheden. I visse tilfælde kan krisen konkret øge behovet for eller ønsket om at omstrukturere.

Skattemæssige forhold

Skattemæssig succession på selskabs- og aktionærniveau kan være at foretrække frem for afståelsesbeskatning. Især i krisetider bør det sammen med ens rådgiver overvejes, om det vil være fordelagtigt at foretage omstruktureringen skattepligtigt.

Er der behov for at omstrukturere som led i generationsskiftet, vil de lavere værdier mindske behovet for, at omstruktureringen skal ske skattefrit. Skal omstruktureringen ikke ske skattefrit, kan man undgå de begrænsninger, som en skattefri omstrukturering ellers ville medføre.

F.eks. vil der kunne spares meget tid til gennemførelse af generationsskiftet, hvis man kan undgå holdingkravet i 3 år efter en skattefri omstrukturering.

Risikobetonet virksomhed

Krisen kan også ændre vurderingen af, hvad der er risikobetonet virksomhed, og dermed øge fokus på at skille virksomheder ud i flere forskellige selvstændige enheder.

Har man i god tid klare forventninger om, at en virksomhedsgren vil klare sig godt, mens en anden virksomhedsgren er udfordret på indtjeningen, vil en tidlig omstrukturering kunne adskille de to virksomheder og dermed fjerne risikoen for, at den usunde virksomhed trækker den sunde virksomhed ned. Ønsker man at omstruktureringen skal ske skattefrit, er det vigtigt at være i så god tid, at der ikke er store underskud eller tab, der mistes i forbindelse med omstruktureringen.

Hvis et selskab er presset af økonomien, så selskabets eksistens er truet, vil ejerne måske overveje, om det gennem en rekonstruktion er muligt, at den sunde del af selskabets virksomhed kan fortsætte. Er krisen så alvorlig, at selskabets eksistens er truet, er det sjældent nogen god ide at gennemføre omstruktureringer skattefrit – navnlig hvis de konstaterede avancer ved omstruktureringen kan fradrages i ellers uudnyttede underskud, der ved en skattefri omstrukturering vil fortabes. I disse tilfælde vil det oftest være mest hensigtsmæssigt at sælge den sunde del af virksomheden over i et nyt selskab. Afhængig af hvor alvorlig selskabets situation er, skal man ved en sådan rekonstruktion også have øje for de insolvensretlige regler.

Ejerstrukturen

Ændringer i ejerstruktur, f.eks. i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til næste generation, kræver grundig forberedelse, ikke mindst i krisetider. Ved et generationsskifte kan ejerstrukturen ændres på én gang eller ad flere omgange. De forskellige former for generationsskifte har alle både fordele og ulemper og kræver derfor nøje overvejelse. Her er det vigtigt både at overveje økonomien, skatten, juraen og de ledelsesmæssige aspekter heraf.

Brug for rådgivning?

Har I brug for rådgivning omkring generationsskiftet og de skattemæssige forhold, så kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige overdragelse fra én generation til den næste. Du kan kontakte os på telefon 5663 4466 eller på mail kontakt@dslaw.dk.