I starten af august kunne vi byde velkommen til Christina Madsen, som er vores nye Ejendomsadministrator, EA i vores ejendomsadministration i Næstved.

Hos DreistStorgaard skal Christina sidde med alt, hvad der hører til en ejendomsadministrators bord – dog med undtagelse af den daglige økonomidel. Hos DreistStorgaard skal hun udover den gamle boligmasse og nybyggeri også sidde med foreninger og dermed holde generalforsamlinger. Et felt der bliver nyt for Christina, men som hun glæder sig til at kaste sig ud i.

Jeg valgte DreistStorgaard grundet beliggenheden, da min mand og jeg er flyttet til Næstved, og vi har samtidig fået en lille dreng, hvorfor det ikke vil være så hensigtsmæssigt at skulle pendle til København NV hver dag.
Derudover havde jeg på forhånd hørt godt om DreistStorgaard fra én, der allerede arbejdede her. Jeg havde hørt, at det var et godt sted at arbejde, og at jeg ikke ville komme til at mangle udfordringer.
Det er dejligt når det hele kan passe sammen med både kort på arbejde, og så samtidig et skønt sted at være.

Christina Madsen

Christina Madsen har tidligere arbejdet hos AKF Holding – som ejendomsadministrator. Her har hun varetaget den gamle boligmasse samt nybyggeri.

Velkommen til!

I starten af august kunne vi byde velkommen til vores nye receptionist Camilla Esmann Andersen.

Camilla kommer fra en stilling som Service Manager i ISS i en af ATP´s bygninger på Christianshavn. Som Service Manager havde Camilla det daglige ansvar for kontrakt og kommunikation med kunden, og før det var hun ansat i Velliv Pension og Livsforsikring, som Facility Manager.

Camila bringer gode erfaringer og kompetencer til DreistStorgaard, som vi håber at vores gæster, klienter og medarbejdere vil få glæde af. Camilla bliver ansigtet ud af til i receptionen i Køge, hvor hun vil modtage gæster, tage telefonen, stå for booking og drift af møder samt administrative opgaver.

Jeg blev anbefalet at kontakte DreistStorgaard vedr. den ledige stilling i receptionen. Jeg søgte nye veje dels grundet lang transporttid, da jeg dagligt havde ca. 4 timer transport til/fra arbejde. Derudover havde jeg lyst til at prøve nye og andre opgaver af. Jeg glæder mig til at byde vores gæster, klienter og medarbejdere velkommen.

Camilla Esmann Andersen, receptionist

Stort velkommen !

Skel.dk landinspektører, Nykredit & DreistStorgaard Advokater inviterer til gå-hjem-møde, onsdag d. 13.september kl. 14-16.00 – her sætter vi sætter fokus på erhvervsejendomme.

De seneste år har der været forskellige politiske indgreb, hvor specielt boligudlejningsejendomme, men også lejeloven er blevet ændret. Samtidig har vi oplevet en stigende rente, høje energipriser og en høj inflation som har påvirket de finansielle markeder.

Den 1. juli 2022 trådte den nye lejelov i kraft, og pr. 1. oktober 2022 blev udlejers mulighed for at regulering af lejen efter nettoprisindekset begrænset ved de nye regler om lejeloft. Til mødet hører du om de væsentligste ændringer med særligt fokus på bolig-udlejning. Der vil også være fokus på samspillet mellem lejelov og udstyknings-lovgivning, og hvordan disse kombineres bedst muligt. Udstykningslovgivningens sammenhæng med skattemæssige betragtninger berøres også.

Du får også en status på renteudviklingen, og hvordan den nuværende markedssituation påvirker efterspørgslen på salg og leje af bruger- og investeringsejendomme.

Vi starter mødet med kaffe og lidt lækkert til ganen.

PROGRAM

Kl. 14.00 Velkomst
Kl. 14.15 Forventninger til renten v/ Carsten Søe,  Senior Risk Manager
Kl. 14.45 Ændringer til Lejelov v/ Katja Skovlund Jensen, advokat (DreistStorgaard Advokater)
Kl. 15.15 Udstykningslovgivning v/ Michael Stærk, partner & landinspektør
Kl. 15.45 Afrunding og tak for i dag

Praktisk information

TILMELDING

Skriv til Janne Jelstad, jel@dslaw.dk, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

TID OG STED
Onsdag d. 13.sept Kl. 14.00-16.00
hos Skel.dk Landinspektører
L. C. Worsøesvej 5
4300 Holbæk

I starten af august kunne vi byde velkommen til Amalie Laugesen, som er vores nye servicemedarbejder i Køge.

Amalie har tidligere arbejdet i butikken Neye gennem fire år, men havde brug for at prøve noget nyt.  

”Jeg valgte DreistStorgaard, fordi jeg var klar til nye spændende udfordringer”

Amalie sidder i vores reception og vil byde vores kunder velkommen. Derudover vil hun hjælpe med diverse opgaver i relation til møder og praktiske gøremål i huset.

Stort velkommen til Amalie.

DreistStorgaard har rådgivet startupvirksomheden TripDoodler med at fusionere med virksomheden enablesus.

En stærk fusion mellem to danske firmaer, som har fokus på at skabe øget transparens omkring bæredygtighed, og gøre det nemmere at vælge mere bæredygtigt for forbrugere og virksomheder inden for turismeindustrien.

Bag sammenlægningen af TripDoodler og enablesus står Josephine Piplits og Douglas Marett – deres fælles firma skal levere én samlet transparency score for bæredygtighed hos virksomheder, indledende i turismen.

"Samarbejdet med Nikolaj og DreistStorgaard-teamet har selvfølgelig ordnet alle de nødvendige dokumenter, registreringer og procedurer for os, men den løbende sparring og rådgivning omkring små og store juridiske detaljer har været ekstrem værdifuld for os og helt afgørende for vores fusion.”

Josephine Piplits

Josephine Piplits og Douglas Marett

Udover Nikolaj Juhl Hansen bestod DreistStorgaards team af Casper Simonsen, jurist & Trine Ditlefsen, juridisk sagsbehandler.

”Det har været en fantastisk proces at være med til at fusionere disse to firmaer – og de er et super match. Ved at kombinere TripDoodlers brugerbaserede bæredygtighedsratings med enablesus’ virksomheds transparency score, tager de et spring mod deres fælles mission om at gøre det nemmere at vælge bæredygtigt for både forbrugere og virksomheder. Det bliver spændende at følge dem fremadrettet”, fortæller Nikolaj Juhl Hansen, partner og advokat.

Hos DreistStorgaard har vi et stort fokus på iværksætter-verdenen og udover at have en række iværksættervirksomheder som klienter, deltager vi også i en række netværk, og kender de udfordringer som iværksættere står overfor.

Læs mere om hvordan vi kan hjælpe

English below...

Nikolaj Juhl Hansen, Martin Skovbjerg, Nicolai Runge Andersen og Casper Simonsen har i samarbejde med det globale advokatfirma McDermott, Will & Emery samt advokatfirmaer fra en række andre lande bidraget med ”Trends and Developments” afsnittet i dette års ”Doing Business In… 2023”, som er en guide udgivet af den prestigefyldte advokat-ranking organisation Chambers & Partners.

Afsnittet giver en indsigt i trends og udvikling i Danmark i den seneste tid, og man kan blandt andet læse mere om finansiering af start-ups og scale-ups, FDI-regler, transparens i skattestrukturer de nyeste regler indenfor ansættelsesret, platformvirksomheder samt ESG og greenwashing.

I kan læse afsnittet her

Hele guiden kan findes her

We are proud and delighted to be a contributing firm to the prestigious ranking organisation Chambers & Partners’ Global Practice Guide: “Doing Business in…” for 2023. Together with the global law firm McDermott, Will & Emery and law firms from a range of other countries our international team members Nikolaj Juhl Hansen, Martin Skovbjerg, Nicolai Runge Andersen and Casper Simonsen have contributed with insights on trends and developments in Denmark.

Our commentary on the trends and development chapter provides expert insights on funding of start-ups and scale ups, the Danish FDI screening regime, transparency in tax structures and new rules in Denmark on employment law, platform businesses as well as ESG and greenwashing.

You can read our chapter here

The guide can be read here

Regeringen har for nogle uger siden sendt et lovforslag i høring, der vil ramme alle virksomheder – også danske – der indgår aftaler med offentlige myndigheder og virksomheder indenfor områder, der karakteriseres som enten en kritisk sektor, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.

Høringsfristen udløb den 29. marts 2023, og derefter forventer vi en hurtig vedtagelse af de lovændringer, som forslaget vil medføre, formentlig senest medio 2023.

Hvad en kritisk sektor, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur?

Investeringsscreeningsloven har været i kraft siden 2021, og har medført at udenlandske personer og virksomheders køb af og investering i danske virksomheder, etablering af datterselskaber i Danmark og indgåelse af visse aftaler med danske aftaleparter skal forhåndsgodkendes hos Erhvervsstyrelsen, såfremt vi er indenfor området for en række kritiske sektorer, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur, jf. overblikket nederst i denne nyhed (på engelsk).

Danmark har i denne sammenhæng defineret hvad der er kritisk meget bredt, også når vi sammenligner os med de andre EU lande. Vi oplever, at der ofte er brug for konkret afklaring af om en given teknologi er kritisk eller om et område rent faktisk defineres som kritisk infrastruktur.

De nye regler sættes indledningsvist alene i kraft på energiområdet, og dette sker for at ramme aftaleindgåelse vedrørende den kommende energi-ø i Nordsøen, men det forventes, at en lang række af de andre kritiske områder vil blive omfattet inden udgangen af 2023.

Offentlige kontrakter

De nye regler sigter på enhver ”offentlig kontrakt”. Offentlige kontrakter er meget bredt defineret som enhver varekøbs-, anlægs-, ramme-, leverandør-, drifts-, service- eller koncessionsaftale (altså i forhold til sidstnævnte, hvor en ordregiver overdrager ansvaret for levering af et bygge- og anlægsarbejde eller en tjenesteydelse til en leverandør, der som vederlag herfor enten får retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen eller denne ret sammen med betaling af en pris) indenfor et kritisk område, der indgås med statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber.

Der er ingen nedre grænse for hvilken værdi den offentlige kontrakt skal have for at skulle godkendes. Angår den et kritisk område, er værdien uvæsentlig.

Også rent danske virksomheder er omfattet.

Hidtil har investeringsscreening være forbeholdt tilfælde, hvor der var udlændinge involveret, herunder i forhold til danske virksomheder ejet fra udlandet.

Men de nye screeningsregler på området for offentlige kontrakter gælder alle aftaleparter, og altså også rent danske virksomheder.

Dette er naturligvis en meget voldsom udvidelse af reglernes anvendelsesområde, og noget der må forventes at medføre betydelige administrative byrder for virksomheder, der har det offentlige som kunder.

Underleverandører

Ydermere ligger fokus i de nye regler ikke kun på den direkte aftalepart, idet underleverandører også skal angives og godkendes som en del af proceduren hos Erhvervsstyrelsen. Såfremt underleverandørerne af f.eks. væsentlige delleverancer ikke er kendt ved kontrakttildelingen, kan Erhvervsstyrelsen i tilladelsen stille betingelse om, at disse skal godkendes, når de bliver udpeget.

De virksomheder, der ansøger, skal derfor have utroligt godt styr på brug af underleverandører og de kan have væsentlige administrative byrder, også i løbet af kontraktperioden.

Godkendelsesprocessen

Processen omkring godkendelse kan risikere væsentligt at forsinke kontraktindgåelse idet ansøgningen som udgangspunkt først må indgives, når der er identificeret en aftalepart for den pågældende aftale. I særtilfælde, f.eks. i forhold til udbudsprocessen omkring energi-øen i Nordsøen, kan der dog stilles krav om, at alle bydere godkendes inden tildeling.

Det er altid aftaleparten, der skal søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. De omfattede offentlige aktører er dog også forpligtet at loven, da en endelig aftale ikke må indgås, før der er opnået tilladelse. Af samme grund er en aftale der indgås uden tilladelse ugyldig.

Der er lagt op til, at uproblematiske ansøgninger kan behandles indenfor en periode på 45 arbejdsdage, hvorimod der, i forhold til komplicerede ansøgninger, der kræver en ”fase 2” gennemgang, er en frist på 125 arbejdsdage.

Godkendelsesproceduren gælder også for offentlige udbud.

Det er den konkrete aftaleindgåelse der godkendes, og virksomheder kan således ikke blive ”præ-godkendt” til at indgå aftale med det offentlige.

DreistStorgaards kommentarer

Det er vores opfattelse, at reglerne for aftaleindgåelse med offentlige aktører kompliceres i væsentlig grad. Den kompleksitet der hidtil har været qua udbudsreglerne øges signifikant.

Der vil nu ofte skulle involveres rådgivere i forbindelse med aftaleindgåelse, særligt i forhold til om denne kræver godkendelse, samt i bekræftende fald håndtering af selve ansøgningsprocessen. Dette betyder, at omkostningerne ved at indgå aftale med offentlige aktører kan risikeres at forøges væsentligt.

Da det ikke alene er virksomheden selv, der skal godkendes, men tillige underleverandørerne, kræver dette en meget stram håndtering af underleverandørerne og at man forholder sig til om disse vil kunne bringe en godkendelse i fare. Også dette risikerer at blive en væsentlig administrativ byrde og naturligvis særligt for små- og store virksomheder og i forhold til aftaler, der ikke i dag er omfattet af udbudsreglerne.

Man kan derfor håbe, at der med baggrund i høringssvaret fra de organisationer, der er blevet spurgt til råds, sker en lempelse i reglerne inden de vedtages, men hvis processen er den samme som da investeringsscreeningsloven blev vedtaget i maj 2021, så ændres der formentlig kun meget lidt i forhold til lovens anvendelsesområde.

Såfremt du har spørgsmål til dette område kan du kontakte DreistStorgaards ekspert på området, partner og advokat Nikolaj Juhl Hansen på njh@dslaw.dk eller +4527740507.

Hvad gør man når en kunde ikke betaler, hvor mange rykkerskrivelser skal man sende til kunden, og hvornår bør man overveje at sende sagen til inkasso? Det kan være svært at finde rundt i inkasso-junglen, men vi har samlet et par gode råd og viden til at gøre det lidt nemmere.

Hvis en kunde ikke betaler, kan det af hensyn til kunderelationen være fordelagtigt indledningsvist at sende kunden en venlig påmindelse om den manglende betaling. Det kan jo være, at der er sket en krydsbetaling eller, at den manglende betaling blot skyldes en forglemmelse.

Betaler kunden stadig ikke, bør man sende en rykkerskrivelse til kunden. Der er hverken en øvre eller nedre grænse for, hvor mange rykkerskrivelser man skal sende til kunden inden sagen eksempelvis overdrages til vores inkassoafdeling.

Der er dog en grænse for, hvor mange rykkergebyrer man må opkræve: Man må alene kræve i alt tre rykkergebyrer fordelt på tre rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Rykkergebyret skal fremgå tydeligt af rykkerskrivelsen og må som udgangspunkt højst udgøre 100 kr.

Det er vigtigt, at man undervejs i rykkerprocessen overvejer, hvorvidt det er tid til at sende kravet til inkasso. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at holde sig for øje, hvornår kravet forældes. Fakturakrav forældes som udgangspunkt efter 3 år. Kravet bør derfor sendes til inkasso i god tid inden da.

Hvad gør man, når ens kunde ikke betaler trods rykkerskrivelser?

Hvis kunden, på trods af rykkerskrivelser, stadig ikke betaler, er der to muligheder for det videre forløb vedrørende inddrivelse af beløbet.

Mulighed 1)
Man kan enten vælge selv at fremsende et inkassovarsel til debitor. I så fald er det vigtigt, at det fremgår af inkassovarslet, at debitor indenfor minimum 10 dage kan indfri fordringen uden at der påløber yderligere omkostninger, og at sagen vil blive sendt til inkasso med yderligere omkostninger til følge for debitor, såfremt der ikke sker betaling, jf. inkassolovens § 10.

Mulighed 2)
Man kan også vælge blot at sende sagen til vores inkassoafdeling, som efterfølgende vil fremsende inkassovarsel – og skrivelse til debitor.

Afhængigt af sagens karakter, kan sagen efterfølgende sendes til fogedretten med henblik på at opnå dom for kravet samt mulighed for at få sikkerhed i debitors eventuelle aktiver.

Folketinget har for nylig vedtaget en ændring af årsregnskabsloven, så fristen for indberetning af årsrapport fremover er 6 måneder. Vi opfordrer i den forbindelse alle virksomheder til at tjekke, om deres vedtægter indeholder en formulering om den tidligere indberetningsfrist på 5 måneder, og vi hjælper gerne med at få tjekket og foretaget de nødvendige ændringer.

Hvis en virksomheds vedtægter eksempelvis indeholder en formulering om, at ordinær generalforsamling skal afholdes inden 5 måneder efter udløbet af det foregående regnskabsår, bør vedtægterne ændres, så generalforsamlingen vedtægtsmæssigt kan holdes inden for 6 måneders efter udløbet af det foregående regnskabsår.

Er der styr på forretningsorden?

Vi opfordrer i samme forbindelse virksomheder med en bestyrelse til at gennemgå deres forretningsorden. Vi oplever, at mange revisorer i de seneste år har strammet op på deres ansvar for at kontrollere, om en virksomhed afholder det antal bestyrelsesmøder, som er anført i selskabets forretningsorden, og om der er udarbejdet referat af møderne. Derfor bør forretningsordenen afspejle virkeligheden.

Der er ikke krav om et bestemt antal bestyrelsesmøder, men det betragtes som god ledelse at holde minimum 4 årlige møder.

Vi kan hjælpe dig!

Vi hjælper naturligvis gerne med at tjekke din virksomheds vedtægter og eventuelle forretningsorden og foretage de hensigtsmæssige ændringer.

Du er mere end velkommen til at henvende dig gerne til DreistStorgaard på tlf.: 5664 3320 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Den nuværende økonomiske situation i 2022 gør, at vi oplever flere konkurser. Tendensen viser desværre en opadgående kurve og her i oktober forventes det, at konkursantallet ligeledes er højt, som de forrige måneder[1]. Det er her, at rekonstruktion kan bruges til at gøre et sidste forsøg for at forhindre en konkurs, og give virksomheden en chance for at komme på rette fode.

Formålet med en rekonstruktion

Det er at placere virksomheden i en dvaletilstand, hvor de økonomiske forhold bliver undersøgt, og hvor mulighederne for at redde hele eller en del virksomheden bliver afklaret. Det giver et overordnet overblik over, hvordan man bedst skal håndtere likviditetskrisen. Kreditorerne kan have forskellige interesser og en mulighed for dem for at varetage dem, er at indgå akkordaftaler hvor man nedsætter gældsbeløbet. I en række tilfælde kan kreditor være bedre stillet ved at eftergive en del af gælden under en rekonstruktion, end at virksomheden tages under konkursbehandling.

Hvorfor havner virksomheden i en rekonstruktion

Hvis virksomheden har likviditetsproblemer og ikke formår at betale deres regninger rettidigt. Men selvom man ikke længere er i stand til at betale sine regninger til tiden, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en dårlig virksomhed.[2] I mange tilfælde kan den dårlige likviditet eksempelvis skyldes, at en stor kunde er gået konkurs, en tabt retssag eller lignende, hvor der opstår et ikke-forventet tab.

Det praktiske omkring rekonstruktion

Du kan både som ejer eller som kreditor, hvor betalingen ikke rettidigt har fundet sted, anmode om en rekonstruktion i skifteretten.

Det kan være en lang proces, men typisk tager omkring 7 måneder og skal afsluttes inden 12 måneder ellers anmoder skifteretten automatisk om konkursbehandling. I denne periode bliver der beskikket en rekonstruktør til at håndtere processen. På samme tid bliver der fastsat et planmøde med kreditorerne, og herefter indrykkes en annonce i Statstidende, hvor kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav og komme til planmødet i skifteretten. Selve planmødet indeholder en afstemning, hvor kreditorerne skal stemme om, hvorvidt de kan godkende den overordnede plan fra rekonstruktøren. Hvis den overordnede plan bliver godkendt, så skal der i løbet af 6 måneder udfærdiges det endelige rekonstruktionsforslag, som så skal vedtages på et afstemningsmøde i skifteretten. Vedtages forslaget og bliver det stadfæstet af skifteretten, så har det retsvirkning og gælder derved også for kreditorer, der eventuelt ikke stemte for.

Hvis planen for rekonstruktion ikke kan vedtages, så vil skifteretten i udgangspunkt erklære virksomheden konkurs.

Rådgivning

Hos DreistStorgaard har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder i forbindelse med likviditetsproblemer. Vores specialister har kendskab til de insolvensretlige problemstillinger og kan derfor hjælpe med etablering og gennemførelse af finansielle rekonstruktioner af kriseramte og insolvente virksomheder.

Vi står klar til at rådgive og hjælpe jer

Kontakt os på 5663 4466 eller kontakt@dslaw.dk  

Af advokat Steffen Kristiansen

---

[1] https://www.finanshus.dk/makrooekonomi/brat-stigning-i-konkurser/

[2] https://www.finanshus.dk/makrooekonomi/brat-stigning-i-konkurser/