2023 synger på sidste vers – og det er tid til at se tilbage på året, der er gået. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke klienter og samarbejdspartnere for et godt samarbejde, store tillid og spændende projekter.

10 nedslagspunkter for 2023: 

1. Vi har åbnet kontor i Holbæk og etableret et stærkt juridisk team 
2. I årets løb har vi intensiveret fokus på de internationale grænseoverskridende sager, både i forhold til udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheders juridiske forhold ude i verden. 
3. Vi er blevet ranket som ”firm to watch” hos rankingbureauet Legal 500 – en vigtig del for vores internationale fokus og arbejde
4. Vi har budt velkommen til en masse nye kollegaer, som sammen med den eksisterende stab er med til hver dag at hjælpe, rådgive og servicere vores klienter og samarbejdspartnere
5. Vi har fejret at tre af vores advokatfuldmægtige har fået deres beskikkelse som advokat
6. Året har også budt på en lang række af opgaver for vores erhvervsklienter, hvor vi har rådgivet og håndteret alt fra interne til eksterne forhold. Tak for tilliden til jer alle
7. Vi har også hjulpet en række privatklienter med at skabe tryghed for den enkelte og familien. Vi er glade for, at vi kan være med til at gøre en forskel for jer
8. Vi har afholdt over 20 forskellige arrangementer alt fra Åbent hus til Gå-hjem-møder – og vi lover der kommer mere i 2024
9. Vi har støttet en række lokale og regionale initiativer
10. Vi har været superheltesponsor for Legeheltene

Vi byder 2024 velkommen og glæder os til at rådgive jer.

Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige indgået en aftale om en ny skattereform.

Den politiske aftale om reform af personskatterne indeholder blandt andet følgende væsentlige ændringer:

• Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes
• Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes
• Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
• Seniorpræmien forhøjes
• Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse
• Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat

Konkret udmøntet betyder det følgende:

• Beskæftigelsesfradraget stiger fra 10,65 procent til 12,75 procent, mens grænsen for, hvor meget man kan få i fradrag, hæves fra 44.800 til 56.200 kroner om året.
• Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger fra 6,25 procent til 11,5 procent. Samtidig hæves det maksimale ekstra fradrag fra 24.400 kroner til 44.900 kroner om året.
• Der indføres desuden et særligt beskæftigelsesfradrag for seniorer på 3,9 procent med et maksimalt fradrag på 15.200 kroner om året. Den del tager beregneren herover dog ikke højde for.
• For danskere, der tjener mellem 618.400 og 750.000 kroner, vil skatten blive lettet. Det sker, fordi topskattesatsen halveres fra 15 procent til 7,5 procent for indkomster op til 750.000 før arbejdsmarkedsbidrag.
• Regeringen forhøjer topskattesatsen med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag.

Bundfradrag i boafgiften forhøjes og tillægsboafgift ved arv til søskende afskaffes

Boafgiften beregnes af de værdier, som afdøde efterlader sig. Satsen for boafgift er 15 pct. Ved beregning af boafgift gives et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 321.700 kr. (2023-niveau). Beløbsgrænsen reguleres årligt. Hvis arv udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betaler de desuden en tillægsboafgift på 25 pct. af deres arveandel fratrukket deres andel af boafgiften.

• Nærmeste familie betaler i dag en boafgift på 15 pct. af arv udover et bundfradrag på 321.700 kr. (2023-niveau). Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden en tillægsboafgift på 25 pct.
• Bundfradraget i boafgiften forhøjes gradvist fra 2026 og udgør i 2029 375.000 kr. Tillægsboafgiften afskaffes ved arv til søskende fra 2027.
• Lempelsen vil komme søskende og alle der arver udover bundfradraget til gode.

Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af de nye forslag og vi kender fortsat ikke lovgivningens konkrete udformning, men vi følger området tæt fordi det har betydning for virksomheder, og borgere og vil følge op med mere information.

Hvis der måtte være spørgsmål til de nye initiativer er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.

Alle ved det efterhånden: Bruger man cookies, pixels eller andre sporingsteknologier på sin hjemmeside eller i nyhedsbreve, er man nødt til at indhente samtykke til det. Det sker typisk via et samtykkebanner/pop-up (cookiebanner).

MEN det er ikke nok blot at have et samtykkebanner/pop-up på hjemmesiden, den skal også være opdateret, da der kan forekomme ændringer i markedsføring eller andet, som gør at cookies mm. skal opdateres.

Datatilsynet har indtil nu kun løftet pegefingeren over for virksomheder, der ikke følger reglerne for behandling af oplysninger om hjemmesidebesøgende, der bliver indsamlet ved brug af cookies og pixels, men nu er den første virksomhed blevet politianmeldt og indstillet til en bøde.

Bøden er på minimum 200.000 kr. for at indsamle og videregive oplysninger om hjemmesidebesøgende til Google og Meta uden at have indhentet samtykke til det.

Er du i tvivl om hvorvidt I lever op til lovgivningen, så kontakt os endelig.

Kunstig intelligens (eller "AI") har som bekendt vundet betydeligt indpas i vores hverdag, og vil på længere sigt påvirke enhver krog af samfundet, virksomheder, og ikke mindst den enkelte, og vil også sætte nye rammer for den måde vi arbejder på.

I en meget historisk afstemning i sommer 2023 vedtog Europa-Parlamentet deres udkast til den nye AI-forordning, og dermed kom man tættere på vedtagelsen af den endelige forordning. AI-forordningen vil - når den er vedtaget - være den første omfattende AI-lovgivning i verden.

Den kommende forordning om AI ("AI-forordningen") skal sikre en ansvarlig og sikker brug af AI i hele EU. Der er tale om en epokegørende og tillige også en meget omfattende lovgivning, som er helt nyskabende, hvilket AI jo i sig selv også er.

Hvorfor er AI forordning revolutionerende?

AI forordningen er en på mange områder revolutionerende lovgivning, der regulerer kunstig intelligens i Europa. Forordningen vil, efter EU-retten, gælde i hele EU herunder også i Danmark.

AI forordningen er revolutionerende, fordi den introducerer omfattende regulering og standarder for kunstig intelligens. Forordningen vil således ændre måden, AI udvikles, implementeres og bruges på i Europa.  Hensynet bag det nye regelsæt er at sikre, at kunstige intelligens-systemer, der udvikles og anvendes i EU, er i overensstemmelse med EU's værdier og rettigheder, og at teknologien ikke misbruges på en invaderende eller diskriminerende måde.

Blandt andet vil man indføre forbud mod brug af kunstig intelligens inden for områder som biometrisk overvågning, følelsesgenkendelse og forudsigende politiarbejde.

Hvornår finder AI-forordningen anvendelse?

I øjeblikket er de såkaldte "trilogforhandlinger" (mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen) stadig i gang på EU-niveau, hvor både Rådet og Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag til det oprindelige udkast.

EU-institutionerne forhandler således stadig om den endelige forordning, men forventer at have en aftale om AI-forordningen på plads inden udgangen af i år.

Det er, i lyset af ovenstående, fortsat lidt uklart, fra hvilket tidspunkt forordningen finder anvendelse (forudsat at den formelt vedtages i 2024) – men det mest oplagte er pt. 2026 eller 2027.

AI-forordningen vil automatisk gælde i alle EU-medlemsstater og blive gældende ret i Danmark, når den finder anvendelse.

Udpluk af de centrale elementer i forordningen om kunstig intelligens omfatter:

• Klassificering af AI-applikationer i kategorier af risiko: forbudte applikationer, højrisiko-applikationer, begrænsede risiko-applikationer og minimale risiko-applikationer.
• Krav om overholdelse af en række obligatoriske krav, herunder krav om dokumentation, gennemsigtighed og tilsyn.
• Krav om uafhængig evaluering af bestemte applikationer, før de markedsføres i EU, og krav om tilsyn med implementeringen af forordningen af en nyoprettet EU-myndighed for kunstig intelligens.

Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af det kommende regelsæt på dette område, men blot et mindre udpluk af det nye regelsæt.

Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan hjælpe og rådgive netop jeres virksomhed, institution mv. i forhodl til regler og retningslinjer.

Hvis der måtte være spørgsmål til AI eller området i øvrigt, er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.

Der er nu kun 14 dage tilbage til at få etableret en whistleblowerordning. Fra den 17. december 2023 bliver det obligatorisk for alle danske virksomheder med flere end 49 ansatte at have en såkaldt whistleblowerordning. Manglende etablering af en ordning er ulovlig og tæller endvidere voldsomt ned i en virksomheds ESG-profil.

Hos DreistStorgaard tilbyder vi at ”drifte” din whistleblowerordning samt sikre, at du altid har en ordning der er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav.

Hvorfor en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning er et supplement til den løbende dialog på arbejdspladsen og er en mulighed for, at medarbejdere trygt kan ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladserne uden at frygte for negative konsekvenser. Formålet med at etablere en whistleblowerordning er at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder på den enkelte arbejdsplads.

Whistleblowerordningen skal tilbydes til alle medarbejdere, men kan derudover udstrækkes til at omfatte fx bestyrelsesmedlemmer, kapitalejere, leverandører og kunder mv.

Det der typisk vil blive indberettet i en whistleblowerordning, er fx lovovertrædelser, tilsidesættelse af faglige standarder eller interne complianceprogrammer samt chikane af seksuel, køns- eller racemæssig eller anden karakter og andre samarbejdsvanskeligheder.

Enhver indgivelse af whistleblower-informationer skal tages alvorligt og behandles i overensstemmelse med de retningslinjer, der er etableret i lovgivningen.

Hvem skal have en whistleblowerordning?

Alle danske virksomheder med flere end 49 ansatte er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning. 

Når man som virksomhed skal beregne om man er omfattet af reglerne, er det meget vigtigt, at der ikke er tale om en opgørelse af årsværk - deltidsmedarbejdere tælles altså også fuldt med. Man skal også være opmærksom på brug af vikarer, konsulentansatte og sæsonudsving i arbejdsstyrken.

Reglerne er baseret på et EU-direktiv, og gælder altså i hele Europa

Hvordan etableres og driftes en Whistleblowerordning?

Man kan udpege en tredjepart til at være den første modtager af indberetninger under whistleblowerordningen, fx en advokat.

Hos DreistStorgaard samarbejder vi med virksomheden EQS, der har udviklet en teknisk platform, hvorpå man kan drive sin whistleblowerordning. Vi leverer altså en teknisk løsning samtidig med, at man så outsourcer opgaven med at modtage og indledningsvist behandle indberetninger til os hos DreistStorgaard.

Priser

Vi tilbyder en løsning, som indeholder opsætningsgebyr,  teknisk løsning til indberetning og håndtering af indberetninger via abonnement. Se priser herunder: 

• Opsætningsgebyr:                   7.495 kr. ex moms (éngangsbeløb)
• Teknisk løsning fra EQS
  0-49 medarbejdere                  6357 kr. ex moms*
  49-249 medarbejdere             7.143 kr. ex moms*
  250-499 medarbejdere          12.571 kr. ex moms*
  500-999 medarbejdere          15.571 kr. ex moms*
  Over 1000 medarbejdere kontakt os 

*Priser til teknisk løsning reguleres årligt.

• Håndtering af indberetning*
  Årligt abonnement                   5.000 kr. ex moms
  * inkludere ikke hvis én indberetning udvikler sig til en sag

Kontakt os

Hos DreistStorgaard er det advokatfuldmægtig Sylvester Strand Thomsen (syth@dslaw.dk) og advokat og partner Nikolaj Juhl Hansen (njh@dslaw.dk), der er ansvarlige for whistleblowerrådgivning, så tag meget gerne fat i os for en indledende uforpligtende drøftelse.

Af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fremgår det, at alle Folketingets partier er blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027.

Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.

Folketingets kommende reform af domstolene indeholder ændringer som vil ændre inkassoprocessen – særligt på tre områder:

1. Fredningsperioden for insolvente debitorer udvides fra 6 til 12 måneder
2. Grænsen for såkaldte ”småsager” hæves fra kr. 50.000 til 100.000, kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen.
3. Ankegrænsen (anke fra byret til Landsret) for civile retssager hæves fra kr. 50.000 til kr. 100.000

Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang, og vi kender fortsat ikke lovgivningens konkrete udformning, men vi følger sagen tæt, fordi det har betydning for de virksomheder og borgere, som vi hverdag rådgiver og hjælper.

Hvis der måtte være spørgsmål til de nye initiativer, er alle naturligvis velkomne til at kontakte os.

Stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og gamle it-systemer betyder, at borgere og virksomheder venter længere på at få sager afgjort ved landets domstole.

Af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fremgår det, at alle Folketingets partier er blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.

Regeringen og aftalepartierne vil som led i aftalen gennemføre en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Partierne er bl.a. enige om:

• at forhøje nævningegrænsen fra 4 til 6 år
• forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Af det materiale som vi på nuværende tidspunkt har fået kendskab til fra de politiske forhandlinger og det indgåede forlig fremgår at der vil ske ændringer indenfor såvel straffeprocessen som i den civile retspleje. 

I den Civile retspleje lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At beløbsgrænsen for anke til landsretten i civile sager forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Anke vil fortsat kunne ske i alle sager med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
• At byrettens afgørelser om prøvelse af administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.  
• At afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

For så vidt angår fogedsager og sager om mortifikation og ejendomsdom lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At skyldners fredningsperiode forlænges fra 6 måneder til 1 år, da skyldner erfaringsmæssigt sjældent opnår aktiver i perioden.
• At udvide fogedrettens adgang til at foretage udlæg på rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse i aktiver registreret i offentlige registre.
• At udvide fogedrettens adgang til at tage stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger fra rettens kontor samt adgang til at foretage arrest fra rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse.
• At sager om mortifikation og ejendomsdom om f.eks. bortkomne dokumenter samles ved Tinglysningsretten i Hobro med henblik på at opnå specialisering og aflaste de øvrige retter.

For så vidt angår Småsager lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen, herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen.

For så vidt angår Retsmægling lægges der bl.a. op til følgende ændringer:

• At gennemføre initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling, herunder at indføre en ordning der indebærer, at retten kan indkalde til et indledende retsmøde alene med henblik på at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.

Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af de nye forslag, og vi kender fortsat ikke lovgivningens konkrete udformning, men vi følger sagen tæt, fordi det har betydning for de virksomheder og borgere, som vi hverdag rådgiver og hjælper.

Hvis der måtte være spørgsmål til de nye initiativer er alle naturligvis velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.

Bestyrelser og advisory board er et udbredt værktøj i det ganske erhvervsliv. Når du driver virksomhed, er det ofte en god idé at sparre med andre og få disses input til de udfordringer, som virksomheder kan mødes med.

Et brugbart værktøj til at hente denne inspiration kan være en bestyrelse eller et advisory board. Udviklingen af en god ledelseskultur kan være afgørende for virksomheden på kort og langt sigt.

Sådanne kan nemlig bestå af en række relevante aktører, der kan bidrage med strategisk planlægning og løsningsforslag til aktuelle udfordringer, som din virksomhed står over for. Mange i landbruget er mange fortsat tøvende over for tanken. Dog er det vores erfaring fra andre erhverv, at også ejere af landbrug bør kunne høste frugten af en bestyrelse eller et advisory board.

Hvad kan en bestyrelse eller advisory board bidrage til?

I et landbrug er der mange beslutninger at tage, og i beslutningsprocessen kan det være en stor hjælp med input udefra. Det er blandt andet dét, en gårdbestyrelse eller et advisory board kan bidrage med.

Et advisory board er i princippet det samme som en bestyrelse. Alle typer af virksomheder har mulighed for at stifte et advisory board, uanset hvilken virksomhedstype der er tale om.

• En bestyrelse eller et advisory board vil kunne hjælpe dig som ejer med at træffe generelle beslutninger som f.eks. større maskininvesteringer, nybyggeri, forpagtninger og skift af samarbejdspartnere. De er også med, når du overvejer generationsskifte eller anden struktur på virksomheden.
• Et andet vigtigt formål med enten en bestyrelse eller et advisory board er, at de kan medvirke til at holde dig fast på de beslutninger, du har truffet, så du ikke kommer ud af kurs.
• Herudover kan de bistå med at få en god kommunikation med dit pengeinstitut, herunder bl.a. ift. hvilke krav der stilles til dokumentation og information, når du skal tale med banken. I denne tid har en del finansielle institutter sat ESG på agendaen, dette gælder ligeledes for landbrugsvirksomheder som for andre virksomheder.

Erfaring viser at en bestyrelser eller advisory board skaber værdi

I DreistStorgaard har vi stor erfaring med bestyrelsesarbejde samt deltagelse i advisory bords, såvel indenfor landbruget som udenfor, og vi kan derfor fremkomme med nogle gode råd, hvis man som ejer af en virksomhed, også en landsbrugsvirksomhed, påtænker at etablere en bestyrelse eller et advisory board.

Blandt mange andre er eksempelvis disse:

• Sammensæt bestyrelsen med forskellige kompetencer, såvel økonomiske, juridisk samt landsbrugsfagligt og det gør ikke noget, at de ikke har en tæt relation til ejeren eller dennes familie
• Gør det muligt at inddrage fornødne, øvrige kompetencer i særlige tilfælde afhængig af situationen

Vores erfaring viser, at virksomheder, der har en bestyrelse eller på anden måde har en professionel rådgivning af ledelsen, klarer sig bedre end andre virksomheder.

Bl.a. er det kendt, at Iværksættervirksomheder, der får en bestyrelse eller et advisory board, overlever langt hyppigere end iværksættervirksomheder, der ikke har en professionel rådgivning omkring sig.

Kontakt os

Hos DreistStorgaard rådgiver vi alle dele af etableringen af såvel en bestyrelse som et advisory board, såvel for landbrugsvirksomheder som for andre virksomheder, men vores store viden herfra kan benyttes på tværs af brancher.

Kontakt partner og advokat Dan Jordy for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige overdragelse fra én generation til den næste.

SOM STARTUP ER DER MANGE TING, DU SKAL HOLDE STYR PÅ...

Derfor inviterer DreistStorgaard Advokater til et informativt GÅ-HJEM-MØDE, så du kommer godt fra start med din nye virksomhed. På mødet vil partner og advokat Dan Jordy give dig gode råd, tips og viden fra erfaringer med andre startups.

Hvornår: Onsdag d. 7. februar kl. 17.00-19.00

Hvor: Sports Allé 5B, 1.th., 4700 Holbæk

Der vil være lidt godt til ganen.

Tilmelding til marketing@dslaw.dk 

Hvis du vil læs mere om hvordan vi kan rådgive dig, så find mere information her

Forbrugerombudsmanden fik for nogle år siden penge på finansloven til at gå hårdere til værks i forhold til virksomheder, der i markedsføringen gør sig mere ”grønne” end de er.

Det kan nu føre til både politianmeldelse og bødestraf, og det er ikke kun de store virksomheder, der kommer i fedtefadet. Man skal også være opmærksom på, at miljøaktivistgrupper kan indlede sager.

Undersøgelser på EU plan har vist, at op imod 50% af alle ”grønne” markedsføringstiltag indeholder forkerte informationer, og derfor er ulovlige.

Reglerne på området er ganske detaljerede og omfattende, men vi giver her et lille indblik i, hvad der gælder:

• Pas på med generelle udsagn om at være ”grøn”, ”miljørigtig”, ”klimavenlig” og lignende. Disse begreber må kun anvendes om ”best in class” produkter og informationer, baseret på ”vugge til grav” analyser, der skal være verificeret af en uafhængig ekspert
• Anvend helst konkrete udsagn om hvilken positiv indflydelse på miljøet, som dit produkt eller din virksomhed har, men vær sikker på, at de fakta du lægger til grund kan dokumenteres
• Man skal passe overordentligt meget på med at anvende ordet ”bæredygtig” – næsten ingen produkter eller virksomheder lever op til de krav der stilles, herunder er fx økologisk tøj og genbrugsplast-flasker ikke bæredygtige
• Brug af billeder og farver der i billedsprog siger ”grøn” eller ”klimavenlig” er det samme som at bruge ordene
• Hvis man siger, at man ”arbejder med” at reducere CO2 udledning kræver det, at man har vedtaget en specifik plan, der skal være verificeret af en uafhængig organisation

Reguleringen er som sagt ganske omfattende, og du kan læse mere i Forbrugerombudsmandens ”kvikguide”.