I 2018 blev de Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (også kaldet AB) revideret og i 2019 trådte den i kraft som AB18. I forbindelse med revideringen blev flere nye paragraffer tilføjet og andre blev præciseret.

En entrepriseaftale er som oftest en vældig bebyrdende aftale for parterne, som dels indebærer mange timers arbejde og mange penge. Det er netop derfor at det er vigtigt, at parterne er særlig opmærksomme på deres rettigheder og pligter. Dette kan være en medvirkende årsag til, at mange erhvervsdrivende i entrepriseforhold vælger at indgå aftalen på AB-vilkår. Det sikrer ensretning og gennemsigtighed i rettigheder og forpligtelser, helt fra udbud til aflevering og en god rum tid herefter.

Knas i forholdet

Som i alle typer aftaleforhold, kan der indenfor entrepriser også opstå store udfordringer af den eller anden art, som gør at en af parterne ønsker at komme ud af aftalen. Som udgangspunkt må det siges, at det oftest er i alle parters interesse, at forsøge at løse konflikterne i mindelighed uden at ophæve aftalen, hvilket AB-vilkårene også tilskynder til.

Undertiden kan der opstå situationer der gør, at den eneste rimelige udvej er at ophæve aftaleholdet. Det er dog ikke helt til at vide i hvilke situationer man nyder denne rettighed og konsekvenserne af en forkert truffet beslutning kan være store.

Bygherrens ret til at hæve en entrepriseaftale

Bygherren har ret til at hæve en entrepriseaftale, hvis en ud af fire betingelser er opfyldt. De fire betingelser kan opsummeres til følgende:

1. Forsinkelse ved arbejdets udførsel af betydelig ulempe
2. Øvrig forsinkelse af afgørende betydning
3. Arbejdets manglende kvalitet og en begrundet tro på at entreprenøren ikke vil kunne udbedre manglerne tilfredsstillende
4. Øvrig væsentlig misligholdelse

Selvom det virker som fire simple betingelser, er det langt fra praksis. Det kan være svært at sige med sikkerhed om et moment i aftaleforholdet falder ind under en af disse betingelser. Det må siges, at det kommer an på konkrete vurderinger fra sag til sag.

Det der ligger fast er; At drejer momentet sig om en økonomisk ulempe, har en bygherre ikke ret til at hæve aftaleforholdet, hvis bygherren kan blive tilfredsstillet på anden måde, f.eks. gennem stillet sikkerhed eller lignende.

Konsekvensen ved at hæve aftalen

Hæver en bygherre aftalen med rette, vil dennes erstatningskrav mod den anden part kunne indeholde flere parametre. Det kunne f.eks. være udgifter til færdiggørelse af entreprisen, udgifter til omgørelse af allerede udført arbejde og i grelle tilfælde hvor det allerede udførte arbejde er af så dårlig kvalitet, at det ikke er brugeligt, vil bygherren kunne kræve den allerede udbetalte entreprisesum tilbagebetalt.

Omvendt er konsekvensen for en bygherre der hæver uberettiget, at den anden part vil kunne kræve sit tab dækket, ved ikke at kunne færdiggøre arbejdet fratrukket eventuelle besparelse, altså efter såkaldt negativ kontraktsinteresse. En forkert beslutning kan altså komme til at koste dyrt.

Rådgivning

Hvornår en bygherre kan ophæve en entrepriseaftale kan være svært at fastlægge og have store økonomiske konsekvenser hvis man træffer det forkerte valg. Det kræver derfor nøje overvejelser og ikke mindst en grundig gennemgang af det juridiske grundlag.

Vi rådgiver i alle dele af entrepriseaftalens levetid, både i gode tider, men ikke mindst når der opstår udfordringer og tvister parterne imellem. Tøv ikke med at kontakte os for en uformel snak om, hvordan I bedst muligt forholder jer ved uenigheder og tvister. Kontakt os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Af advokatfuldmægtig Nicolai Christiansen

Der er fra flere sider et enormt fokus på, at virksomhederne skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Alle ønsker den grønne omstilling skal ske hurtigere, hvilket har medført ambitiøse og høje krav, som er blevet påbudt ved lov såvel nationalt som internationalt.

For at forpligte virksomhederne og skabe gennemsigtighed for omverdenen er der bl.a. fra EU-Kommissionen udstedt en række direktiver og forordninger til at understøtte udviklingen. EU-Kommissionen vedtog således så sent som i foråret 2021 den såkaldte disclosureforordning, der for alvor har sat skub i anvendelsen af taksonomiforordningens klassifikationssystem, når det skal vurderes, hvornår en investering/økonomisk aktivitet kan anses for at være rigtig ”bæredygtig”.

Forordningen indeholder derfor bl.a. regler om finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres oplysningspligt i forhold til integrering af tiltag vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) med hensyn til et finansielt produkt. Formålet er at skabe gennemsigtighed med hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger samt deres formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

Hensigten er, at virksomhederne i deres ledelsesberetning skal rapportere på en række konkrete bæredygtighedsstandarder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESRS). Det kan eksempelvis være virksomhedernes konkrete tiltag for reducering af miljøbelastende udledning, modvirkning/reducering af klimaforandringer, bæredygtige tiltag som anvendelse og genanvendelse af materialer og bygninger ved renovering og nybyg, beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening, medarbejdervilkår, diversitet og lønforskel mellem køn.

Bæredygtighedsrisici kan være en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, der, hvis den måtte opstå, kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. På sigt forventes det yderligere, at der fra EU’s side kommer regler om bæredygtig due diligence, der vil pålægge virksomhederne at undersøge egen virksomhed, samarbejdspartnere, værdikæde m.m., ift. miljøhensyn, menneskerettigheder og ansvarlig selskabsledelse i virksomhedens drift og ledelse.

EU-kravene har til formål at understøtte en hurtigere bæredygtig omstilling og dreje kapital i retning af bæredygtige investeringer. Kravene sikrer en transparens for omverdenen, men det forventes også at det vil blive et fokuspunkt for de rapporterende virksomheder. Bæredygtighedstiltag og rapporteringskravene vil tillige medføre en betydelig arbejdsbyrde, da rapporteringen ikke kun omfatter eksisterende forhold, men også stiller krav om en beskrivelse af virksomhedens fortsatte udvikling mod øget bæredygtighed.

Grundet dette forhold er det også særlig vigtigt, at virksomhederne hurtigt får systematiseret deres ESG-politikker og principper, bæredygtighedstiltag samt rapporteringskrav således at det bliver rodfæstet i virksomhedens strategi.

Det retlige landskab viser samtidigt, at juraen kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, ikke mindst som følge af de omfattende og bindende EU-regelsæt samt reglerne om vildledende markedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden har udgivet en “kvikguide” om retningslinjerne for hvornår man må kalde sig bæredygtig i markedsføringen – Læs mere her. Argumentet er derfor grundlæggende, at regler kan ændre adfærd, hos virksomhederne, herunder de finansielle virksomheder, hos investorerne og i sidste ende også hos forbrugerne. Der spilles på mange tangenter for at facilitere den grønne omstilling, og der arbejdes med mange af værktøjerne fra den juridiske værktøjskasse.

Regler om bæredygtighed kan have forskellige formål og fokus, hvor de f.eks. er rettet mod meget brede temaer eller med spotlight på mere specificerede temaer inden for Environment, Social eller Governance. Samtidig kan reglerne have meget forskelligt indhold af mere eller forpligtende karakter, herunder mange skønsmæssigt prægede regler hvilket ikke gør området mindre kompleks.
ESG og bæredygtighed i de forskellige erhvervsgrene.

Blandt andet vil ejendomsbranchens aktører i stigende grad blive mødt med forespørgsler på virksomhedens nuværende bæredygtighedsniveau samt krav om at fremlægge konkrete redegørelser for fremtidige strategier og tiltag vedrørende implementering af ESG- og bæredygtighedsinitiativer både fra investorer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder. Dette vil være såvel i forbindelse med nybyggeri, anlægsarbejder, asset management af ejendomsporteføljer og investeringer i fast ejendom.

En række bæredygtighedstiltag indføres i den opdaterede udgave af BR 18, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023. Formålet er at skabe et mere bæredygtigt byggeri og ligeledes nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Under BR 18 er der indført krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en livscyklusvurdering (LCA) og en fastsat grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri over 1000 m2. Som følge af opdateringen af BR 18 skal ethvert byggeri, der ansøger om byggetilladelse til efter 1. januar 2023, opfylde kravet om at udføre en LCA.

Kravet om livscyklusberegning (LCA-beregning) for nybyggeri – som kendes fra DGNB-certificeringer – har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning “fra vugge til grav”. Beregningen følger en fast standard og opgøres i kilogram CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år over en 50-årig periode.

Allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. Beregningen skal foreligge ved færdigmelding af byggeriet og skal påvise et niveau under grænseværdien.

De mange nye ESG-krav vil i årene sætte et væsentligt aftryk i mange brancher, og der vil naturligt opstå mange spørgsmål af juridisk karakter. Har du brug for rådgivning, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Af partner og advokat Dan Jordy

Er du ejer af en mindre landbrugsejendom, er det meget vigtigt at følge med i, om der kommer ny post i din e-boks. Dette skyldes, at nye kategoriseringer fremover nu vil danne grundlag for de foreløbige nye ejendomsvurderinger, som SKAT sender ud.

Denne ”omkategorisering” vil for mange betyde markante ændringer i boligskatten. Er du derfor ejer af en mindre landejendom, er der grund til at være meget opmærksom. Folketinget har den 28. marts 2023 endeligt vedtaget en ændringslov til ejendomsvurderingsloven, som nu vil blive rullet ud i praksis, og som er grundlaget for de fremrykkede kategoriseringer.

Fra og med 11. april 2023 begynder Vurderingsstyrelsen at sende breve ud vedrørende omkategoriseringer af boliger, og er man derfor ejer af ejendom, som i dag er kategoriseret som landejendom, er der grund til at være særlig opmærksom. Bliver ens bolig omkategoriseret til ejerbolig, kan det nemlig betyde, at man skal betale adskillige tusinde kroner mere i skat hvert år.

Kategoriseringerne bruges af myndighederne til at lave foreløbige ejendomsvurderinger. Som planen er nu, vil de nye ejendomsvurderinger få retsvirkning fra januar 2024.

Væsentlig betydning for skatten

Kategoriseringerne af ejendommene danner udgangspunkt for beskatningsgrundlaget, og derfor er det meget vigtigt, at man som ejer af en ejendom er opmærksom på, hvilke data og oplysninger myndighederne har registreret om ens ejendom, samt hvordan de kategoriserer ens bolig. Som udgangspunkt vil den løbende beskatning for landbrugsejendomme helt traditionelt være mindre end i forhold til almindelige ejerboliger, men dette kan, med udgangspunkt i de nye vurderinger, være fortid, hvis myndighederne omkategoriserer ens nuværende landbrugsejendom til en ejerbolig.

I udgangspunktet er der en fastsat øvre og nedre grænse på ejendomme med mellem 5 og 15 hektar jord, så det er særligt ejere af disse, som skal være opmærksomme på, hvilken kategorisering Vurderingsstyrelsen tildeler ejendommen i de nye vurderinger som modtages i disse dage. Mellem 20.000 og 25.000 ejendomme med mellem 5 og 15 hektar jord forventes ifølge Vurderingsstyrelsen at blive omkategoriseret, og dette kan medføre, at ejendommen går fra at blive kategoriseret som landbrugsejendomme til ejerboliger. Netop denne omtalte væsentlige forskel i hvilken kategorisering SKAT ligger for dagen, vil alt andet lige få stor betydning for den årlige skattebetaling hvilket gør, at det anbefales at søge rådgivning omkring hvilke muligheder der er for at reagere i forhold til myndighedernes kategorisering af ens ejendom.

I det billede er det væsentligt at være opmærksom på, at den løbende skat er lavere på landbrugsejendomme, men til gengæld er der ikke beskatning i forbindelse med et salg, hvis man bor i ejerbolig, så det kan være svært at afveje fordele og ulemper.

VIGTIG deadline på 15 dage i forhold til at handle på de nye vurderinger

I første omgang vil man af myndighederne få tilsendt en agterskrivelse, som er en slags forslag til afgørelse om kategoriseringen af ens bolig. Når man har fået tilsendt den, har man 15 dage til at reagere på skrivelsen over for myndighederne. Af denne grund er det meget vigtigt straks at forholde sig til denne agterskrivelse og søge rådgivning om ens retsstilling.

For eksempel skal du som ejer og modtager af en agterskrivelse sikre dig at de oplysninger, som står i skrivelsen, stemmer overens med virkeligheden, idet der kan være sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold, i forhold til de oplysninger som vurderingsstyrelsen er i besiddelse af, som har væsentlig betydning på grundlaget for vurderingen.

Af førnævnte grund er det væsentligt hurtigt at søge rådgivning, for når de 15 dage er gået, vil Vurderingsstyrelsen træffe afgørelse om kategoriseringen af ens bolig, som enten vil være status quo eller en omkategorisering. Herefter skal du som borger afvente, hvorvidt afgørelsen ændrer kategoriseringen af din bolig, en afgørelse som kan påklages inden yderligere seks uger.

Det er meget komplekst at afveje fordele og ulemper i forhold til, hvilken kategorisering din ejendom lander i. Man har også mulighed for at overgå til den såkaldte overgangsordning, hvor boligen beholder dens nuværende kategorisering frem til et ejerskifte, men også denne vurdering vil vi anbefale gøres efter at have modtaget rådgivning herom.

Dette vil eksempelvis betyde, at man som ejer af en landbrugsejendom, som er blevet omkategoriseret til en ejerbolig, kan få lov at bevare ejendommens status som landbrugsejendom og dermed betale mindre i skat frem til et ejerskifte. Man bliver meget bundet af overgangsordningen, og valget kan ikke laves om. Hvis man eksempelvis vil bygge om eller rive en bygning ned, falder man ud af overgangsordningen.

Drøft dine muligheder med DreistStorgaard

Har du spørgsmål til de modtagne vurderinger eller er du interesseret i at få vurderet dine klagemuligheder, er du meget velkommen til at kontakte os for en drøftelse om, hvordan vi kan bistå med at sikre din retsstilling i denne situation bedste mulig.

Kontakt os på 56 63 44 66 eller kontakt@dslaw.dk.

I dagens digitale verden er beskyttelse af personoplysninger en høj prioritet for både borgere og virksomheder. EU’s databeskyttelsesforordning, også kendt som GDPR, stiller krav om, at visse virksomheder skal udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO) i forlængelse af deres kerneaktiviteter og organisationer.

At overtræde denne forpligtelse kan føre til store administrative bøder, der kan nå op til 10.000.000 EUR eller 2 % af virksomhedens samlede globale omsætning. Det er derfor vigtigt at undersøge, om ens virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

For offentlige myndigheder er det obligatorisk at udpege en DPO. For andre virksomheder/organisationer gælder kravet, hvis deres hovedaktivitet består i at behandle personoplysninger i et stort omfang, eller hvis karakteren af behandlingen eller dens formål kræver det. For eksempel er en vagtvirksomhed, der foretager overvågning, forpligtet til at udpege en DPO, da kerneaktiviteten i denne virksomhed er optagelse af billeder og/eller registrering af personoplysninger med det formål at overvåge.

Det er også relevant at udpege en DPO, hvis der indsamles og behandles en ikke ubetydelig mængde personoplysninger. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med adfærdsbaseret annoncering i en søgemaskine, behandling af kunde-geodata i en international kæde eller rejsedata og sporingsdata i forbindelse med kundeservice. Denne liste er ikke udtømmende, og det er vigtigt at foretage en konkret vurdering af mængden og typen af personoplysninger, der behandles, før man kan afgøre, om virksomheden er forpligtet til at udpege en DPO.

Endvidere vil en virksomhed være forpligtet til at udpege en DPO, hvis dens hovedaktiviteter består i regelmæssig og systematisk overvågning af personoplysninger i stort omfang. Dette kan fx omfatte alle former for sporing og profilering på internettet med henblik på adfærdsbaseret annoncering eller løbende vurdering af kunders kreditværdighed. Det kan også omfatte sporing af opholdssted via mobilapps, loyalitetsprogrammer eller overvågning.

Hvis kerneaktiviteten i virksomheden består af at behandle følsomme personoplysninger eller oplysninger vedrørende strafbare forhold i et stort omfang, vil virksomheden også være omfattet af DPO-kravet.

Når en virksomhed har konstateret, at den er forpligtet til, eller frivilligt ønsker at udpege en DPO, skal den tage stilling til, om DPO’en skal være intern eller ekstern. DPO’en skal være uafhængig af ledelsen og må ikke instrueres i udøvelsen af sine opgaver.

Uanset om man vælger en intern eller ekstern DPO-løsning, er det vigtigt, at DPO’en tilknyttes den øverste ledelse, og at rapporteringen sker hertil. Det betyder dog ikke, at den øverste ledelse kan instruere DPO’en i dens opgaver, da DPO’en skal betragtes som et selvstændigt organ i virksomheden og være upåvirket. Dette er også årsagen til, at DPO’en ikke kan afskediges i forbindelse med udførelse af dens arbejde.

Hvis virksomheden vælger at udpege en intern DPO, skal denne have tilstrækkelig ekspertise, og det skal sikres, at DPO’en ikke pålægges andre opgaver, der kan føre til interessekonflikter.

Vælges en ekstern DPO, skal der indgås en skriftlig aftale med den eksterne DPO, som sikrer, at DPO’en har tilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at udføre opgaverne effektivt og uafhængigt.

DPO’ens primære opgaver er at informere virksomheden om dens databeskyttelsesretlige forpligtelser, overvåge om virksomheden overholder lovgivningen og bistå virksomheden med opgaver, oplysninger, kampagner mv. En DPO kan også være en positiv rolle i virksomheden, da den bidrager til at sikre overholdelse af lovgivningen og dermed giver kunderne tryghed og tillid til virksomheden.

For mange virksomheder kan det være vanskeligt at vurdere, om der er pligt til at udpege en DPO eller ej. I denne situation kan det være en god idé at søge professionel hjælp og rådgivning.

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er forpligtet til at ansætte en DPO, er du velkommen til at kontakte DreistStorgaard, som kan hjælpe med at vurdere behovet for en DPO og eventuelt varetage rollen som DPO i virksomheden.

Af advokatfuldmægtig Sylvester Strand Thomsen
Certificeret CIPP/E og ISO 27701/2

Den 29. marts 2023 blev et lovforslag til en ny lov om ansættelsesbeviser fremsat. Formålet er at få implementeret EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (arbejdsvilkårsdirektivet) i dansk ret. Dette skulle oprindeligt have være implementeret d. 1. august 2022, men er efterfølgende blevet udskudt ad flere omgange.

Baggrunden for lovforslaget

Tidens udvikling af nye ansættelsesformer har skabt usikkerhed om gældende rettigheder og social beskyttelse, og derfor er der opstået et øget behov for at arbejdstagere underrettes om deres væsentligste arbejdsvilkår.

Hvem er omfattet af lovforslaget?

Det fremsatte lovforslag skal erstatte den nuværende ansættelsesbevislov, og med dens ikrafttræden vil flere lønmodtagere blive omfattet. Den nuværende ansættelsesbevislov omfatter alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold varer mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Med det nye lovforslag vil langt flere dog blive omfattet af loven. Her vil man som lønmodtager nemlig allerede være omfattet, hvis man i en periode på 4 sammenhængende uger har en faktisk eller forudbestemt arbejdstid, der i gennemsnit udgør over 3 timer pr. uge.

Hvilken betydning får lovforslaget?

Udover at flere lønmodtagere vil blive omfattet af det nye lovforslag, og dermed vil langt flere lønmodtagere være berettigede til et ansættelsesbevis (ansættelseskontrakt), så udvider den også arbejdsgiverens pligt til at oplyse lønmodtageren om de vilkår i ansættelsesforholdet, der vil være mest væsentlige for lønmodtageren. I den nuværende ansættelsesbevislov nævnes i alt 10 vilkår, som arbejdsgiveren skal informere lønmodtageren om, men i det nye lovforslag er der dog tilføjet yderligere fem vilkår, som arbejdsgiver skal oplyse lønmodtageren om. Disse fem vilkår er:

1. Vikaransatte skal oplyses om brugervirksomhedens identitet, så snart denne er kendt
2. Varigheden af og vilkårene for en eventuel prøvetid
3. Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt måtte udbyde
4. Identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, samt enhver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side.
5. Hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal lønmodtager oplyses om; 1) At tidsplanen for arbejdet samt antal betalte arbejdstimer kan variere, 2) Hvilke dage samt referencetimer, der kan pålægges arbejde og 3) Den minimumsvarslingsperiode lønmodtageren er berettiget til før en arbejdsopgave påbegyndes, samt eventuel frist for annullering af arbejdsopgaven

Det nye lovforslag indeholder også en grænse for den maksimale længde, som en eventuel prøvetid i et ansættelsesforhold kan vare. I den gældende ansættelsesbevislov er der ikke en sådan grænse, men ifølge lovforslaget, skal en sådan prøvetid fastsættes til maksimalt at kunne vare 6 måneder. Såfremt der er tale om en tidsbegrænset stilling, må prøvetiden ikke udgøre mere end en fjerdedel af ansættelsestiden, dog kan prøvetiden heller ikke her overstige 6 måneder.

Ændrede frister for afgivelse af oplysninger

Fremadrettet vil arbejdsgiveren skulle være opmærksom på en ændret frist for afgivelse af de obligatoriske oplysninger på hhv. 7 kalender dage eller 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse eller den dag, hvor en ændring træder i kraft. Udleveringen af disse oplysninger kan fortsat ske ved fremsendelse på papir eller i elektronisk form.

Forbud mod hindring af sideløbende ansættelse

En arbejdsgiver må fremover ikke hindre en lønmodtager i at tage løbende ansættelse eller på den baggrund behandle denne ugunstigt, hvis det fortsat er muligt at arbejde i overensstemmelse med en af arbejdsgiver fastlagt tidsplan. Dette gælder dog ikke, hvis omstændighederne ved det pågældende arbejde, gør lønmodtagerens bibeskæftigelse uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.

Ikrafttræden

Lovforslaget er til behandling i Folketinget, men foreslås at loven træder i kraft d. 1. juli 2023.

Medarbejdere ansat efter 1. juli 2023, skal modtage ansættelseskontrakter i overensstemmelse med den nye lov. Medarbejdere ansat før denne dato ikke skal have nye ansættelseskontrakter, men disse kan dog anmode om udlevering af de nye oplysninger som loven medfører, hvilken anmodning skal efterkommes af arbejdsgiveren inden 8 uger efter den er fremsat.

Nødvendige overvejelser for arbejdsgiveren

Ændringen ansættelsesbevisloven giver dermed arbejdsgiveren en god anledning til at gennemgå virksomhedens nuværende ansættelseskontrakter, således man er klar til de nye reglers ikrafttræden og med henblik på at undgå at skulle ifalde evt. betaling af godtgørelse for en overtrædelses af loven.

Hos DreistStorgaard Advokater hjælper vi gerne med at gennemgå og evt. opdatere virksomhedens kontrakter, således at disse harmonerer med de nye lovbestemmelser. Du er velkommen til at kontakte os på mail kontakt@dslaw.dk eller på telefon 56 63 44 66.

Af Stud.jur. Katrine Abildskov Roel & Advokat Nicolai Runge Andersen

Et generationsskifte er, når en virksomhed, uanset hvilken juridiske form dette drives, skal overdrages til den næste generation, enten i ejerens egen familie, til medarbejder eller ejerskiftes til andre.

Grundlæggende handler generationsskifte om at sikre din virksomheds fremtid, også uden din tilstedeværelse.

Et generationsskifte involverer mange følelser, store spørgsmål og til dels også en risiko for konflikter i familien.

Herudover kan overgangen medføre, at virksomheden bliver sårbar, fordi likviditet, ledelse, medarbejdere og andre relationer pludselig er i spil.

Yderligere er der mange forskellige regler, der skal tages højde for: arveret, skat og afgifter, finansiering m.m.

Derfor er det særdeles vigtigt, at processen bliver tilrettelagt i god tid, så overgangen kan ske kontrolleret og i et tempo, så processen er styret.

Ændringer i ejerstruktur ved generationsskifte

Ændringer i ejerstruktur, i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til næste generation, kræver derfor grundig forberedelse og detaljeret planlægning for, at det skal blive succesfuldt for den nuværende ejer såvel som den kommende ejer.     

Ved et generationsskifte kan ejerstrukturen ændres på én gang eller i flere planlagte tempi.

Uanset hvad I vælger, vil I med grundig overvejelse og forberedelse få de bedste resultater, både på kort og på lang sigt.  

Omstruktureringsmodeller ved generationsskifte

Der findes mange måder at lave en omstrukturering af virksomheden på, her kan blandt andet nævnes skattefri virksomhedsomdannelse, aktieombytning, spaltning, og tilførsel af aktiver.

Selskabsomdannelse til aktie- eller anpartsselskab ved generationsskifte 

Ejerstruktur og selskabsform hænger uløseligt sammen med de muligheder og udfordringer, du vil stå med i forbindelse med et generationsskifte. Driver du en virksomhed i personligt regi, kan det blive relevant at overveje en omdannelse af virksomheden til et aktie- eller anpartsselskab for at lette generationsskiftet.

Det er dog altid den konkrete situation, der bestemmer, hvorvidt en skattefri omdannelse til et aktie- eller anpartsselskab har flere fordele end en skattepligtig overdragelse. 

Etablering af holdingselskab ved generationsskifte 

Driver du virksomhed i selskabsform, er det ofte relevant at etablere et holdingselskab, der skal eje driftsselskabet. I forbindelse med et generationsskifte gør holdingselskabsstrukturen det både muligt at overdrage aktier eller anparter skattefrit mellem f.eks. forældres og børns holdingselskaber, samt at isolere driftsfremmende aktiver og overskudslikviditet i forældrenes holdingselskaber.  

Hvis et holdingselskab skattefrit skal sælge aktier i et datterselskab, skal holdingstrukturen som hovedregel være etableret mindst tre år forud for salget.  

Selvom etablering af et holdingselskab kan være en nyttig forberedelse til generationsskiftet, kan dette aldrig stå alene.

Finansiering, ejerstruktur og skat 

Finansiering af et generationsskifte afhænger af mange forhold, herunder den økonomiske formåen hos begge generationer. Hvis generationsskiftet udløser gaveafgift og aktieavancebeskatning, skal dette finansieres af personlige beskattede midler. Hvis skatterne og afgifterne er betydelige, vil finansieringen ofte kræve store udtræk fra virksomheden, hvilket vil forringe virksomhedens muligheder fremadrettet.  

Det er derfor ofte af helt afgørende betydning for virksomhedens fremtidige muligheder og ydeevne, at generationsskiftet og virksomhedens ejerstruktur tilrettelægges.

Ændringer i ejerstruktur, f.eks. i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til næste generation, kræver grundig forberedelse. 

De forskellige former for generationsskifte har alle både fordele og ulemper og kræver derfor nøje overvejelse og inddragelse af relevante sparringspartnere til gennemførsel af et succesfuldt generationsskifte, der inddrager alle aspekter af økonomien, skatten, juraen og de ledelsesmæssige aspekter heraf.   

Hos DreistStorgaard rådgiver vi om alle aspekter af generationsskiftet. Kontakt os for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige overdragelse fra én generation til den næste. 

Må jeg tage mobilen, når min kæreste ringer? Må jeg tage et billede af den flotte udsigt, når jeg kører over Storebæltsbroen? Må jeg ændre på GPS’ens rute, når jeg er på vejen?

Uopmærksomhed er af myndighederne vurderet til at være en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker. Dette har betydet, at man i færdselslovens har gjort håndholdte apparater ulovlige at benytte, mens man kører et køretøj.

Ifølge færdselslovens § 55a må man ikke benytte sig af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørslen som fører af køretøjet. Men hvad betyder det egentligt?

Hvad betyder køretøjer?

Køretøjer er ikke kun biler og lastbiler – man skal også være opmærksom på reglen, hvis man cykler, kører på knallert, motorcykel, el-løbehjul og lignende.

Hvilke apparater er omfattet?

Teleudstyr og kommunikationsapparater omfatter udover en mobil blandt andet også tablets, GPS’er, computere, smart-watches og hvad end teknologien kan finde på fremadrettet af kommunikationsgadgets. Hvis du kan kommunikere gennem apparatet, så må du ikke benytte dette under kørslen!

Hvad er ”benyttelse”?

Forbuddet omfatter enhver benyttelse af det håndholdte apparat herunder blandt andet modtagelse og foretagelse af opkald, modtagelse og foretagelse af SMS eller MMS, brug af internettet til f.eks. at læse mails, og brug af kamera til at tage billeder eller video.

Så hvis man under køreturen lige tænker ”Hvad er klokken mon blevet?”, så lad vær med at tage mobilen i hånden for at se på uret på displayet – for så benytter du mobilen, hvilket er ulovligt!

Modsætningsvist kan du ikke blive straffet for at kigge på dit smartwatch for at se klokken, for her har du ikke behov for at benytte apparatet.

Selvom mobilen er slukket, og du kun lige skal have den ned i tasken, så er det benyttelse. Så du kan ikke slippe ud af straffen med den begrundelse, at du hverken har modtaget et opkald eller en SMS eller lignende.

Krav om fysisk benyttelse

Det er kun håndholdt benyttelse, der er forbudt. Det vil sige, at hvis du kan bruge stemmeaktiveringen, et headset eller køretøjets egne knapper til at starte og slutte opkaldet, så er der ingen problemer. For så benytter du ikke apparatet fysisk.

Hvis din mobil er fastgjort til en holder i køretøjet, så er man også uden for lovens anvendelsesområde.

Dog skal man være opmærksom på, at hvis man på grund af uopmærksomhed ved brug af den håndfri benyttelse af mobilen slingrer mellem vejbaner eller lignende stadig man blive straffet efter færdselslovens generelle bestemmelser om agtpågivenhed og hensynsfuld kørsel. Så selvom man følger reglerne for håndholdte apparater, så skal man stadig gøre det på en måde, hvor man er opmærksom på trafikken.

Hvad så, hvis jeg sidder i kø og egentlig ikke kører?

Det er under hele kørslen, at man ikke må benytte apparatet – så også hvis man sidder i kø på motorvejen eller holder og venter på grønt lys.

Hvis man vil benytte apparatet fysisk, skal man altså holde ind til siden og slukke bilen, før det er lovligt.

Hvad er straffen?

Hvis man nu alligevel skulle komme til at tage mobilen, mens man venter for rødt lys, så koster dette et klip i kørekortet og en bøde på 1.500 kr.

Førere af cykler, knallerter og el-løbehjul slipper for klippet, men skal stadig betale bøden.

Af advokatfuldmægtig Mette Tarp Pedersen