Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
Digitaliseringen udvikler sig hurtigt, men med den følger også en stigende cybertrussel. For at styrke cybersikkerheden i EU har Forsvarsministeriet sendt et lovforslag i høring, der skal implementere NIS2-direktivet (Net- og Informationssikkerhedsdirektiv 2). Dette direktiv vil få stor betydning for ledelsen i danske virksomheder.
NIS2-direktivet har til formål at styrke cybersikkerheden i hele EU. Direktivet skal sikre, at net- og informationssystemer i medlemslandene er robuste og sikre, og dermed skabe et højt fælles niveau for cybersikkerhed i EU.
For at implementere NIS2 i dansk lovgivning skal de omfattede virksonheder træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte deres net- og informationssystemer. Dette omfatter bl.a. risikoanalyse, håndtering af hændelser, driftskontinuitet og sikkerhed i forsyningskæder. Derudover skal virksomhederne sørge for uddannelse i cybersikkerhed, implementere grundlæggende sikkerhedspraksis og anvende kryptografi.
NIS2 medfører også udvidede tilsyns- og sanktionsmuligheder. Hvis virksomheden ikke overholder direktivet, kan den blive pålagt at offentliggøre overtrædelserne eller modtage store bøder – helt op til 75 mio. kr. eller 2% af virksomhedens omsætning. Direktivet indebærer også, at ledelsen kan blive suspenderet og holdt personligt ansvarlig for manglende overholdelse af NIS2.
NIS2 kræver, at ledelsen aktivt arbejder med cybersikkerhed. Det betyder, at ledelsen regelmæssigt skal gennemføre kurser, der gør dem i stand til at identificere og vurdere cybersikkerhedsrisici. Medarbejdere skal også opfordres til at deltage i relevante uddannelser. Formålet er at kunne identificere potentielle trusler og tage nødvendige forholdsregler, især i områder med højere risiko.
Den øverste ledelsen skal stå inde for alle beslutninger relateret til NIS2 og godkende de sikkerhedsforanstaltninger, der implementeres. Det er ikke nyt, at ledelsen bærer ansvaret, men NIS2 gør det klart, at ledelsen kan holdes personligt ansvarlig for manglende IT-sikkerhed.
Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft den 1. marts 2025.
Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen nøje, så vi kan rådgive din virksomhed om de kommende ændringer. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning om, hvordan NIS2 kan påvirke din organisation.
Højesteret har, i forlængelse af Landsrettens afgørelse i marts 2024, sat et endeligt punktum for sagen mod Danish Crown.
Danish Crown er dømt for overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1, om vildledende markedsføring ved at have anvendt et klimaudsagn på deres produkter, som ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
Greenwashing opstår, når en virksomhed fremstår mere miljøvenlig i sin marketing og kommunikation, end den reelt er. Det kan f.eks. ske, hvis en virksomhed tager små skridt i en mere bæredygtig retning, men gennem markedsføring overdriver disse skridt, så man vildledes til at tro, at hele produktet er bæredygtigt.
Klimaet er på mange virksomheders agenda, og derfor har virksomhederne fokus på klimaet og forsøger at skabe en klimavenlig profil, fordi det kan øge deres succes. Grønne produkter kan øge virksomhedens konkurrenceevne, reducere omkostninger gennem nedsat energi- eller ressourceforbrug og tiltrække medarbejdere, der tilvælger virksomheden på grund af dens grønne profil.
Landsretten fandt, at Danish Crown havde overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre deres produkt som grønnere, end de kunne dokumentere. De havde mærket deres produkt med udsagnet ”klimakontrolleret gris”, hvilket kunne vildlede forbrugerne til at tro, at produktet var underlagt en miljøkontrol svarende til autoriserede miljømærker.
Danish Crowns mærkningsordning var deres egen og uden uafhængig kontrol. Derfor skulle de kunne dokumentere udsagnet, men de havde ikke fremlagt nødvendig dokumentation.
Den 23. juli 2024 satte Højesteret et endeligt punktum for sagen. I Landsretten fik Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening ikke medhold i påstanden om, at udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig end du tror” var vildledende. Derfor nedlagde de følgende påstande for Højesteret:
Danish Crown har taget bekræftende til genmæle og anerkender de nedlagte påstande, hvorfor Højesteret gav medhold i alle påstande. Danish Crown skal derfor opfylde de ovenfor nævnte krav, og der kan nu sættes et endeligt punktum for sagen.
Ønsker I rådgivning om markedsføringslovens regler for brug af klima- eller miljøudsagn eller en gennemgang af konkret markedsføringsmateriale, er I velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard Advokater.
I en afgørelse afsagt af skifteretten i Holstebro den 22. juni 2023 blev det besluttet, at en pårørendefuldmagt ikke kunne tillægges betydning, da den ikke var underskrevet hos en notar. Vestre Landsret afviste efterfølgende en klage fra Ældre Sagen, da de ikke havde retlig interesse i sagen.
Sagen drejede sig om en længstlevende arving, som ikke var i stand til at varetage sine interesser under boets behandling. Arvingen og den afdøde ægtefælle havde gennem Ældre Sagen oprettet en pårørendefuldmagt til brug for økonomiske og personlige forhold. Skifteretten besluttede, at disse fuldmagter ikke kunne tillægges betydning, da de ikke var underskrevet hos en notar, som kunne have kontrolleret arvingens sindstilstand på underskriftstidspunktet.
Generelt er der ingen særlige formkrav til udformning og oprettelse af fuldmagter – bortset fra fremtidsfuldmagter. Eneste krav er, at fuldmagtsgiver skal være myndig og mentalt i stand til at afgive en viljeserklæring.
Fremtidsfuldmagtsordningen – hvor der er formkrav til bl.a. oprettelsen – bevirker ikke, at andre fuldmagtsordninger skal iagttage særlige formkrav, og dermed giver skifterettens afgørelse anledning til at overveje, hvorvidt notarpåtegning er blevet et gyldighedskrav for fuldmagter.
Skifteretten lagde vægt på, at fuldmagterne ikke var underskrevet hos en notar, og dermed kunne de ikke tillægges betydning. Dette skaber en præcedens for, at notarens godkendelse synes vigtig for fuldmagtens gyldighed, selvom det ikke er et lovkrav.
Sådan undgår du en ugyldig fuldmagt:
For at undgå lignende problemer anbefales det at:
Den klare anbefaling er at oprette en fremtidsfuldmagt hos en notar for at sikre fuldmagtens gyldighed.
Hos DreistStorgaard Advokater står vi altid klar til at hjælpe med rådgivning og oprettelse af fremtidsfuldmagter. Kontakt vores dygtige advokater Nikolaj Jackson og partner Dan Jordy for professionel bistand.
Vi har et stærkt samarbejde med FamilieTestamente, som laver ca. 10% af alle fremtidsfuldmagter i Danmark. Hos FamilieTestamente er der kun jurister ansat, der besidder en dybdegående viden inden for familie- og arveret. Det er deres faglige fundament. De specialiserede jurister evner de svære rådgivningsmæssige samtaler om alle livets forhold, og hos FamilieTestamente er du sikret fleksibilitet, faglig rådgivning og fair priser.
Forsvarsministeriet har sendt forslag til ”Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau” i høring. Lovforslaget er fremsat med det formål at implementere Net- og Informationssikkerhedsdirektivet 2 (herefter kaldet NIS2-direktivet). Høringsfristen er 22. august 2024 kl. 12.
Formålet med NIS2-direktivet (Net- og Informationssikkerhedsdirektivet), der blev vedtaget den 14. december 2022, er at styrke cybersikkerheden i EU. Direktivet skal forbedre modstandsdygtigheden og sikkerheden af net- og informationssystemer på tværs af medlemslandene og sikre et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU.
NIS2 erstatter det tidligere NIS1-direktiv og omfatter flere myndigheder, virksomheder og organisationer. Målet er at skabe klarhed over de krav, der stilles til de berørte aktører, og dermed sikre bedre overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne.
NIS2 kræver, at medlemsstaterne vedtager nationale cybersikkerhedsstrategier og udpeger relevante myndigheder, såsom CSIRT'er (enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser), til at håndtere cybersikkerhedsrisici og rapporteringsforpligtelser. Direktivet fastlægger også regler for udveksling af cybersikkerhedsoplysninger og tilsynsforpligtelser.
For at implementere NIS2-direktivet i dansk lovgivning skal omfattede aktører træffe passende foranstaltninger for at styre risici for sikkerheden i deres net- og informationssystemer. De skal blandt andet overholde politikker for risikoanalyse, hændelseshåndtering, driftskontinuitet, krisestyring og forsyningskædesikkerhed.
Aktørerne skal også vurdere effektiviteten af deres cybersikkerhedsforanstaltninger og implementere grundlæggende cyberhygiejnepraksisser, cybersikkerhedsuddannelse og kryptografiske metoder. Oplistningen er ikke udtømmende.
NIS2 omfatter offentlige og private enheder i forskellige ”særligt kritiske” og ”andre kritiske” sektorer.
For at være omfattet skal en aktør beskæftige mindst 50 personer og have en årlig omsætning eller samlet balance på over 10 mio. euro. Visse aktører kan dog være omfattet, selvom de ikke opfylder disse kriterier, hvis de leverer væsentlige tjenester, der kan påvirke offentlig sikkerhed eller folkesundhed. Oplistningen af undtagelser til størrelseskravet er ikke udtømmende.
Loven gælder ikke for enheder i energisektoren.
Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft den 1. marts 2025.
Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen tæt, så vi kan rådgive din virksomhed om de kommende ændringer og justeringer. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning om, hvordan vedtagelsen af lovforslaget vil påvirke din organisation.
ESG fylder meget i virksomhedernes bevidsthed i disse tider, så hvis du ønsker et kort overblik over betydningen af de forskellige grene af ESG, så kommer vi her med en lille artikelrække til at gøre dig klogere på emnet skrevet af partner og advokat i DreistStorgaard Dan Jordy.
Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet, men samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder.
Læs også: ESG er strategi, før det er rapportering
ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne.
I denne artikel vil jeg berøre det første af de tre bogstaver i ESG, der som tidligere fortalt overordnet dækker over følgende:
Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG.
Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar.
Governance (ledelsesmæssige forhold)
Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler.
Opgaven med at kunne opgøre og dokumentere G'et i ESG bliver mere og mere forretningsrelevant for de danske virksomheder dens ledere og beslutningstagere.
Dette aspekt af ESG-analysen fokuserer på virksomheders ledelsesstruktur, politikker og praksis for god ledelse, hvilket indbefatter en vurdering af virksomheders ledelsesintegritet, etisk adfærd, risikostyring, aktionærrettigheder og overholdelse af love og reguleringer.
God governance er afgørende for en virksomheds langsigtede bæredygtighed og dermed også dens evne til at skabe værdi. Det betyder at have klare og effektive strukturer og processer for beslutningstagning, ansvarlighed og ikke mindst transparenthed.
En stærk governance-praksis sikrer også, at en virksomhed opfylder sine juridiske og etiske forpligtelser og agerer i overensstemmelse med det omkringliggende samfunds forventninger.
Tiltagene i din governance påvirker din økonomi, robusthed over for forandringer, dit omdømme og retningen for virksomhedens udvikling og forretningsmodel. God governance er et nødvendigt fundament for at kunne identificere og prioritere ressourcer og handlinger, der bidrager til virksomhedens bæredygtige udvikling.
ESG er efter min erfaring i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning.
I det hele taget spiller “G” i ESG en afgørende rolle i at sikre, at virksomheder opererer på en ansvarlig, etisk og gennemsigtig måde. En stærk governance-praksis er grundlaget for bæredygtighed og tillid og kan bidrage til en mere positiv indvirkning på miljøet og samfundet som helhed.
Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG.
Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy så tag derfor uformel samtale med ham om, hvordan I kan komme i gang med ESG på det strategiske plan.
ESG fylder meget i virksomhedernes bevidsthed i disse tider, så hvis du ønsker et kort overblik over betydningen af de forskellige grene af ESG, så kommer vi her med en lille artikelrække til at gøre dig klogere på emnet skrevet af partner og advokat i DreistStorgaard Dan Jordy.
Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet, men samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder.
Læs også: ESG er strategi, før det bliver rapportering
ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne.
I denne artikel vil jeg berøre det første af de tre bogstaver i ESG, der som tidligere fortalt overordnet dækker over følgende:
Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG.
Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar.
Governance (ledelsesmæssige forhold)
Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler.
Opgaven med at kunne opgøre og dokumentere S'et i ESG bliver mere og mere forretningsrelevant for de danske virksomheder, dens ledere og beslutningstagere.
S’et i ESG favner bredt og indebærer områder som f.eks. kønsdiversitet, gode arbejdsforhold og social ansvarlighed. Inden for social ansvarlighed styrker I blandt andet S’et i ESG gennem:
Virksomhederne er derfor nødsaget til at styrke deres evne til at kunne dokumentere sit sociale ansvar.
Det kan f.eks. handle om, i hvor høj grad virksomheden rekrutterer mangfoldigt og styrker lighed og inklusion.
S'et kan også dække over, hvor god virksomheden er til at fastholde medarbejdere og skabe et godt arbejdsmiljø med fokus på at sænke sygefravær og højne trivslen.
I hvilket omfang virksomhedens samarbejdspartnere (f.eks. underleverandører) lever op til de samme værdier er også en faktor, der gør sig gældende, når man vurderer S'et i ESG.
Der kan efter min erfaring være store fordele ved at arbejde strategisk med S'et i ESG – ved eksempelvis tilbudsgivning og samarbejde med kunder/leverandører.
ESG er efter min vurdering i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning.
Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG.
Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy så tag derfor uformel samtale med ham om, hvordan I kan komme i gang med ESG på det strategiske plan.
ESG fylder meget i virksomhedernes bevidsthed i disse tider, så hvis du ønsker et kort overblik over betydningen af de forskellige grene af ESG, så kommer vi her med en lille artikelrække til at gøre dig klogere på emnet skrevet af partner og advokat i DreistStorgaard Dan Jordy.
Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet, men samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder.
Læs også: ESG er strategi, før det bliver rapportering
ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne.
I denne artikel vil jeg berøre det første af de tre bogstaver i ESG, der som tidligere fortalt overordnet dækker over følgende:
Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG
Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar.
Governance (ledelsesmæssige forhold)
Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler.
Dette aspekt af ESG-analysen fokuserer på virksomheders indvirkning på miljøet og deres praksis i forhold til miljømæssig bæredygtighed. Det omfatter vurderingen af miljørisici, reduktion af miljøpåvirkning og forvaltning af naturressourcer.
Dette indebærer også helt naturligt en vurdering af virksomhedens strategier og politikker for at reducere C2-udledning, mindske affaldsproduktionen og sikre en bæredygtig brug af naturressourcer.
Begreber som klimaforandringer, ressourceforvaltning, økosystembevarelse og cirkulær økonomi er meget centrale termer inden for det miljømæssige område af ESG.
I denne relation vil vi opfordre ledelsen af virksomhederne til at identificere og minimere deres negative påvirkning af miljøet gennem en kombination af interne politikker, teknologiske innovationer og samarbejde med interessenter.
Implementeringen af bæredygtige praksisser kan f.eks. omfatte anvendelse af vedvarende energikilder, effektiv ressourceudnyttelse, affaldsreduktion, genbrug og genanvendelse samt bevarelse af naturlige levesteder. Virksomheder kan også arbejde på at forstå deres klimaaftryk gennem udledningsmålinger.
Ved at indsamle og bruge ESG-nøgletal kan virksomheden derfor kommunikere sin bæredygtighedsstrategi over for investorer og skabe gennemsigtighed om virksomhedens evne til at tage samfundsansvar.
Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG.
Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy så tag derfor uformel samtale med ham om, hvordan I kan komme i gang med ESG på det strategiske plan.
Regeringen præsenterede i denne uge en ny strategi, ”Et iværksætterland i verdensklasse”.
Der afsættes 2,1 mia. kr. i perioden 2024-2026 og herefter minimum 1,1 mia. kr. årligt fra 2027 for at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Strategien skal give iværksættervirksomheder de bedste forudsætninger for vækst og fjerne barrierer, der bremser deres udvikling.
Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan rådgive jeres virksomhed om de kommende ændringer og justeringer til gavn for iværksætteriet i Danmark.
Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning omkring de nye tiltag.
Folketinget har den 2. maj 2024 vedtaget lovforslag L107, som ændrer årsregnskabsloven for at indføre EU's nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
CSRD er en forkortelse for EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD er et EU-direktiv, der ændrer, hvordan bestemte virksomhedsklasser fremover skal indrapportere deres bæredygtige indsatser.
Formålet er at fremme virksomheders bæredygtighedstiltag og skabe gennemsigtighed omkring en virksomheds grønne profil for udefrakommende – det kan være aftaleparter, investorer, m.fl., så der kan træffes informerede beslutninger om fremtidige samarbejder og investeringer i virksomheden. Derudover vil rapporteringen kunne bidrage til forebyggelse af greenwashing, da virksomheder bedre vil kunne dokumentere de bæredygtige indsatser, der bruges i markedsføring og kommunikation.
Det fremhæves, at der med lovændringen sket en forhøjelse af størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1-3, og en ændring af årsregnskabslovens § 99 a.
Sidstnævnte betyder overordnet, at store virksomheder i ledelsesberetningen skal medtage en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.
Virksomheden skal også oplyse om den proces, den har gennemført, for at identificere de oplysninger, der indgår i rapporteringen.
Bæredygtighedsrapporten skal blandt andet omfatte:
Der stilles ikke tilsvarende krav for små og mellemstore virksomheder omfattet af § 99 a, der i stedet er underlagt en begrænset bæredygtighedsrapportering i henhold til ny § 107 e.
Herefter skal følgende oplysninger blandt andet være omfattet:
Oplysninger, der efter § 99 a, stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med ESRS, der er de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering som fastsat af EU.
Lovændringerne træder i kraft den 1. juni 2024, men indfases løbende for de forskellige virksomhedsklasser.
For store virksomheder i regnskabsklasse D med mere end 500 ansatte får lovændringerne virkning med tilbagevirkende kraft for regnskabsåret, der begyndte 1. januar 2024 eller senere.
For store virksomheder i regnskabsklasse C får lovændringen virkning for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, og som på balancetidspunktet havde max 500 ansatte.
For små og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse D får lovændringen virkning for regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.
Indtil den nye lovgivning får virkning for de specifikke virksomhedsklasser, skal virksomhederne rapportere efter den hidtil gældende årsregnskabslovs § 99 - lov nr. 1716 af 27. december 2018.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter heraf et lovforslag, der skal resultere i en nedbringelse af ventetiderne hos domstolene, både når det omhandler straffesager og civile retssager.
Straffesager er betegnelsen for sager der primært gælder overtrædelse af straffeloven, og hvor det altså er politiet og anklagemyndigheden, der fører sagen mod en borger.
I straffesager kan man, som reglerne er nu, blive idømt op til seks måneders fængsel, hvis man udebliver fra retsmødet. Hvis der potentielt er tale om en længere straf end dette, vil sagen blive udsat i det tilfælde, at man ikke kan tvinge tiltalte til at møde op. Med det nye forslag hæves denne grænse sådan, at der kan afsiges dom - selvom tiltalte udebliver - på op til et års fængsel.
En anden gennemgribende ændring i straffesager som fremgår af lovforslaget er, at man ønsker at hæve grænserne for, hvornår der benyttes domsmænd eller nævninge i straffesager. Som reglerne er nu, skal der deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en frihedsstraf, og nævninge hvis tiltalte risikerer fængsel på fire år eller derover. Lovforslaget ligger op til, at der nu kun skal deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en straf på 30 dages fængsel eller derover - og nævninge ved sager hvor der risikeres fængsel i minimum seks år.
Civile retssager er, når en borger eller virksomhed fører en sag ved domstolene imod en anden borger eller virksomhed. Altså, sager hvor politiet og anklagemyndigheden ikke er involveret i.
Af store ændringer til førelsen af disse sager foreslår justitsministeren at ændre grænsen for, hvornår en afgørelse kan ankes. Som reglerne er i dag, er man som udgangspunkt frit stillet til at få en afgørelse prøvet hos Landsretten, hvis man ikke er enig i byrettens afgørelse, og sagen omhandler 20.000 kr. eller derover. Er beløbet lavere end dette, skal der søges tilladelse hos Procesbevillingsnævnet. I forslaget er der nu lagt op til, at denne beløbsgrænse hæves til 50.000 kr. Det vil betyde, at en dom fra Byretten som udgangspunkt ikke kan ankes, medmindre der gives særskilt tilladelse hertil.
Samtidig foreslås det, at grænsen for hvornår en sag er en småsag hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr. En småsag er sager, som omhandler et beløb på 50.000 kr. eller derunder. Er en sag en småsag, behandles den på en forenklet måde, der eksempelvis betyder, at parterne ikke behøver advokater til at føre deres sag, idet dommeren indtager en større rådgiverrolle.
Hos DreistStorgaard Advokater fører vi et stort antal både straffe – og civilretssager årligt, og vi har således også kunne se, hvilken direkte konsekvens behandlingstiderne har haft for vores klienter. Derfor hilser vi forslaget til at nedbringe ventetiderne hjertelig velkommen. Med det sagt vil vores klienters retssikkerhed altid være øverste prioritet hos os, hvorfor vi følger lovforslagets vedtagelse – og lovens tilblivelse tæt.
Lovforslaget har allerede nu mødt både kritik, men også positive røster høres hos diverse foreninger af dommere og advokater, hvorfor vi er spændte på den endelige udmøntning af loven.
Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf, har vi hos DreistStorgaard Advokater stor erfaring i at føre både straffesager og civile retssager hos Domstolene. Vores erfarne advokater sidder klar til at bistå jer i jeres retssag - om det er en mindre sag eller større, kompleks sag.
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
