ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance-faktorer, kan virksomheder styrke sin egen konkurrenceevne.

I en tid hvor global opvarmning og miljømæssige udfordringer er nogle af samfundets helt centrale emner, har virksomheder og investorer en stadig større opmærksomhed på bæredygtighed.

Et af de nøglebegreber, der ofte nævnes i denne sammenhæng, er ESG.

Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og ikke mindst virksomhedens strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på såvel samfundet og miljøet og samtidig skabe langsigtet værdi for deres medarbejdere og kunder.

De tre bogstaver dækker over følgende

Environmental (miljø)

Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG.

Social (sociale forhold)

Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar.

Governance (ledelsesmæssige forhold)

Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler.

ESG er strategi før rapportering

Inddragelse af ESG i en virksomheds strategi og drift har helt klart en lang række fordele. Først og fremmest kan det medvirke til at mindske risici. Virksomheder, der proaktivt adresserer miljømæssige og sociale spørgsmål, er bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer - såsom ændringer i lovgivning og reguleringer.

Derudover kan en stærk ESG-præstation tiltrække investorer og ikke mindst medarbejdere og dermed være et konkurrenceparameter for virksomheden.

Gode råd til at arbejde med ESG

• 1. Øverste ledelse af virksomheden skal sætte en klar retning for ESG, hvorefter den øverste ledelse bør inddrage de næste lag af ledere på forskellige niveauer, medarbejdere og eventuelt eksterne interessenter for at få input til virksomhedens tilgang til ESG.
• 2. Stil konkrete målbare mål. Herunder klarlægge hvor langt din virksomhed er i forhold til at opfylde krav og øvrige forventninger på ESG –området til en start.
• 3. Sæt en strategisk retning for arbejdet med ESG. Virksomheden bør formulere og implementere ESG-politikker, der fastlægger de specifikke retningslinjer og de fastsatte mål.
• 4. ESG bør indarbejdes i alle aspekter af virksomhedens beslutningsprocesser.
• 5. Igangsætning af den strategiske retning. Lav en konkret handleplan og drejebog for det videre forløb.
• 6. Virksomheden bør aktivt kommunikere sine ESG-resultater og fremskridt til interessenter. Dette kan omfatte investorer, medarbejdere, kunder og lokalsamfund. Det er også vigtigt at indarbejde feedback fra interessenterne og bruge den til at forbedre virksomhedens ESG-initiative.

Hvad med virksomhedens regnskab?

En vigtig del af ESG er rapporteringen af virksomhedens påvirkning af miljøet og samfundet.

Denne rapportering sker via virksomhedens klimaregnskab. Formålet med dette er at opsummere og kvantificere virksomhedens CO2-udledninger, vandforbrug, ressourceforbrug og andre miljømæssige påvirkninger.

Om ESG hos DreistStorgaard Advokater

Vi er et full servicekontor og varetager sager inden for stort set alle retsområder. Som en naturlig konsekvens heraf har vi hos DreistStorgaard Advokater også et team, der arbejder med ESG.

Vores stærke team på ESG-området består af advokat Nikolaj Juhl Hansen, advokat Dan Jordy og advokatfuldmægtig Katrine Matilde Ahlberg Purhus, så tøv ikke med at kontakte én af vores dygtige specialister.

Denne artikel er skrevet af partner og advokat Dan Jordy.

Den 15. juni 2024 trådte nye regler i kraft i retsplejeloven, som ændrer måden, fogedsager gennemføres på. Disse ændringer har betydelig indflydelse på proceduren for udlæg og perioden, hvor en debitor kan være erklæret insolvent.

Forlængelse af fredningsperiode efter insolvenserklæring

Når en skyldner under en fogedsag viser sig ikke at have nogen aktiver, kan der afgives en insolvenserklæring. Tidligere fredede denne erklæring debitor mod nye fogedsager i seks måneder. Med de nye regler er denne fredningsperiode nu udvidet til tolv måneder. I denne periode kan der således ikke køres fogedsager imod den pågældende skyldner.

I fredningsperioden kan fogedretten stadig anmodes om at foretage udlæg for at afbryde forældelse. Hvis det viser sig, at skyldner har afgivet urigtige oplysninger om sine aktiver, kan der indgives en ny fogedbegæring inden for fredningsperioden. I sådanne tilfælde vil fogedretten vurdere, om der skal afholdes en ny fogedsag, eventuelt som en udkørende fogedforretning.

Udlæg uden debitors tilstedeværelse

En anden væsentlig ændring er fogedrettens udvidede bemyndigelse til at foretage udlæg i debitors aktiver uden debitors tilstedeværelse. Tidligere kunne fogedretten kun foretage udlæg i fast ejendom ved debitors fravær. De nye regler udvider denne mulighed, så fogedretten nu også kan foretage udlæg i aktiver, der er registreret i offentlige registre, såsom biler, både, motorcykler og kapitalandele i danske selskaber.

Denne ændring forventes at motivere flere debitorer til at møde op til udlægsforretninger i fogedretten, da fravær nu kan medføre øjeblikkelige udlæg i værdifulde aktiver.

Implementeringen af de nye regler

De nye regler gælder også for sager, der allerede er indgivet til fogedretten inden for den tidligere seks måneders fredningsperiode. Dette valg fra lovgivers side har skabt debat, da det anses for mere hensigtsmæssigt, hvis de nye regler kun omfattede sager indgivet efter lovens ikrafttræden.

Nogle fogedretter mener, at anvendelsen af de nye regler kræver, at de er nævnt i indkaldelsen af skyldner til fogedretsmødet. Det bliver spændende at se, hvordan praksis udvikler sig på dette område.

Samlet set repræsenterer disse nye regler en betydelig forandring i håndteringen af fogedsager i Danmark, med større beskyttelse for debitorer og mere effektive muligheder for kreditorer til at få deres krav opfyldt

Regeringen har den 20. juni 2024 præsenteret udspillet ”Et Stærkere Erhvervsliv”, der indeholder nye initiativer, der skal give erhvervslivet bedre vilkår for at vækste.

Regeringen vil med udspillet blandt andet sikre, at det danske erhvervsliv kan følge med den tiltagende efterspørgsel på teknologiske løsninger, og at det danske erhvervsliv kan konkurrere på det internationale marked. Regeringen har i erhvervspakken haft særligt fokus på tre overordnede hjælpetiltag:

1. Eftersyn af erhvervsstøtten
   Regeringen foreslår en sanering af tre ordninger for at få erhvervsstøttemidlerne til at række længere. Saneringen har til formål at frigive et provenu på 900 mio. kr., heriblandt gennem straksafskrivninger af udgifter til computersoftware og straksafskrivninger af know-how og patentrettigheder samt ved delvis sanering af puljen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
2. Øget fradrag for forskning og udvikling
   Regeringen har også fokus på at gøre det endnu mere attraktivt at investere i forskning og udvikling, så Danmark kan konkurrere på internationalt niveau. Regeringen vil indføre en permanent forhøjelse af fradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter fra det nuværende niveau på 108%, herunder 110% fra 2026 og frem, til 120% med et loft på 1 mia. kr. for at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling.
3. Bedre vilkår for overdragelse af familieejede virksomheder
   I udspillet er der særligt fokus på familieejede virksomheder, der udgør nogle af de største virksomheder i Danmark. For familieejede virksomheder er der særligt fokus på at gøre det lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation. Regeringen har taget initiativ til at forbedre beskatningen ved generationsskifte gennem tre skattetiltag:
   1. Virksomhedsejere får mulighed for at vælge en skematisk værdiansættelse af deres virksomhed i forbindelse med opgørelsen af bo- og gaveafgift ved generationsskifte. Formålet er at skabe trygge rammer for at give stafetten videre.
   2. Derudover vil regeringen nedsætte afgiftssatsen for bo- og gaveafgiften fra 15% til 10% ved overdragelse af virksomheder til et nært familiemedlem, bl.a. næste generation.
   3. Det tredje tiltag er en udvidelse af mulighederne for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder, der udlejer fast ejendom. Hensigten er, at familiemedlemmer, der får overdraget en ejendomsvirksomhed, ikke skal betale skat på tidspunktet for overdragelsen, men kan udskyde betalingen i en årrække, som ved andre typer virksomheder med skattemæssig succession. Her skal der også kunne ske overdragelse til næste generation med en lavere bo- og gaveafgift på 10%.

Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan rådgive jeres virksomhed om de kommende ændringer til gavn for erhvervslivet i Danmark. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning omkring de nye tiltag.

Når kalenderen vendes 1. juli 2024, ændres arbejdstidsloven. Arbejdsgivere får nu pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Et arbejdstidsregistreringssystem

Alle arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 have et arbejdstidsregistreringssystem. Der er ingen formkrav til systemet, men det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Mange virksomheder registrerer i forvejen arbejdstid i et eller andet omfang. Det er dog vigtigt, at hver enkelt virksomhed undersøger, hvorvidt de eksisterende systemer om arbejdstidsregistrering lever op til de nye regler.

Læs også: snart skal dine medarbejderes daglige arbejdstid registreres

Registreringen

Efter de nye regler skal I registrere medarbejdernes daglige arbejdstid, hvis de afviger fra den aftalte arbejdstid.

Hvis det eksempelvis er aftalt, at medarbejderens arbejdstid er planlagt fra kl. 8.00 til kl. 15.30 (7,5 time), skal der ske en registrering af arbejdstiden, hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 17.00, idet der sker en afvigelse på en halvanden time i forhold til den aftalte arbejdstid.

Hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 15.30, skal der derimod ikke foretages en registrering, da medarbejderens faktiske arbejdstid ikke afviger fra den aftalte.

Det er herudover kun summen (eks. 7,5 time som i eksemplet ovenfor) af den daglige arbejdstid, der skal registreres. Det betyder, at tidspunktet for arbejdets udførsel ikke skal registreres. Den nye arbejdstidslov indeholder således ingen krav til, at medarbejdernes komme- og gåtider skal registreres.

Systemet

Der er intet formkrav til arbejdstidsregistreringssystemet. Det er dog et krav, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Arbejdstidsregistreringerne skal altså afspejle medarbejderens faktiske arbejdstid.

En registrering kan enten foretages ved, at virksomheden registrerer arbejdstiden i et elektronisk system, der eksempelvis registrerer, hvornår medarbejderen logger af og på sin computer, eller hvornår medarbejderen er på arbejdspladsen for eksempel via adgangskort.

En registrering kan også foretages ved, at den enkelte medarbejder selv foretager en manuel registrering, for eksempel ved at den enkelte medarbejder sender en mail med opgørelse af den daglige arbejdstid til sin leder eller ved at indtaste den daglige arbejdstid i et registreringssystem.

Selvtilrettelægger

Ændringen af arbejdstidsloven giver mulighed for, at visse medarbejdere kan undtages fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. De såkaldte selvtilrettelæggere bliver dermed også undtaget fra registreringspligten.

Selvtilrettelæggerbegrebet omfatter medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.

Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt eller udtømmende hverken i lovens bemærkninger eller i praksis. Det vil derfor altid være en konkret og individuel vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.

Man kan i den forbindelse overveje, hvorvidt medarbejdere med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere med betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet kan være selvtilrettelæggere.

I vurderingen af, hvorvidt jeres medarbejder er selvtilrettelægger, kan følgende parametre eksempelvis indgå:

• Er der aftalt funktionsløn?
• Har medarbejderen fleksible arbejdstider eller kræver medarbejderens job fysisk tilstedeværelse.
• Er medarbejderen ansat med faste timetal, eller er der aftalt at kontrakten er uden højeste arbejdstid?
• Hvorvidt der er mulighed for mulighed for hjemmearbejde?

Hvis I vurderer, at en medarbejder er selvtilrettelægger, skal I indgå en aftale med dem herom, hvorefter det skal fremgå af deres ansættelseskontrakt.

Regeringen præsenterede i denne uge en ny strategi, ”Et iværksætterland i verdensklasse”.

Der afsættes 2,1 mia. kr. i perioden 2024-2026 og herefter minimum 1,1 mia. kr. årligt fra 2027 for at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Strategien skal give iværksættervirksomheder de bedste forudsætninger for vækst og fjerne barrierer, der bremser deres udvikling.

Strategien fokuserer på fem indsatsområder:

Bedre adgang til kapital:

• Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier
• Give selskaber med under 10 pct. ejerskab i nynoterede virksomheder mulighed for at vælge realisationsbeskatning
• Gøre det muligt for flere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier.

Færre byrder og mindre bøvl:

• Skabelse af mere overskuelig regulering for iværksættere. Blandt andet med et samlet overblik over lovpligtige autorisationer og tilladelser, samt øget automatisering af iværksætternes indberetningspligter af bogføringsdata.
• Målrette en iværksætterindsats, hvor iværksættere i samarbejde med myndigheder kan få hjælp til udvikling, test og validering af innovative løsninger

Flere talenter skal frem:

• Udvidelse af dagpengeretten til iværksættere
• Oprettelse af et særligt investeringsmandat i Danmarks Eksport og Investeringsfond
• Forbedring af forholdene for iværksættere på erhvervsskoler

Flere videnbaserede iværksættervirksomheder:

• Styrkelse af incitamenter for forskere til at samarbejde med erhvervslivet
• Skabelse af et effektivt system for viden- og teknologioverførsel fra universiteter til virksomheder
• Udvikling af et verdensførende innovationsdistrikt for life-science og kvanteteknologi

Flere iværksættere i hele Danmark:

• Samarbejde med danske fonde om at udvikle iværksætterøkosystemer
• Udvikling af relevante tilbud til iværksættere i hele landet, der styrker udviklingen

Hos DreistStorgaard følger vi det videre forløb tæt, så vi kan rådgive jeres virksomhed om de kommende ændringer og justeringer til gavn for iværksætteriet i Danmark.

Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning omkring de nye tiltag.

Folketinget har netop vedtaget en stor reform af retsplejeloven, som skal løse de udfordringer, domstolene har haft med lange ventetider på både straffesager og civile retssager. Disse ventetider har for mange betydet, at de har måttet vente i årevis på en afgørelse. Reformen, som gælder fra 2024 til 2027, indeholder flere væsentlige ændringer.

Ændringer i behandling straffesager

Straffesager handler om overtrædelser af straffeloven, hvor politiet og anklagemyndigheden fører sagen mod en borger. Her er nogle af de vigtigste ændringer:

• Højere strafferammer for udeblivelse: Tidligere kunne man idømmes op til 6 måneders fængsel, hvis man udeblev fra retsmødet. Denne grænse hæves nu til 1 års fængsel, så der kan afsiges dom, selvom den tiltalte udebliver.

• Ændring i brug af domsmænd og nævninge: Før skulle der deltage domsmænd, hvis den tiltalte risikerede en frihedsstraf, og nævninge, hvis straffen kunne blive 4 år eller mere. Fremover skal der kun deltage domsmænd, hvis tiltalte risikerer en straf på 30 dages fængsel eller derover og nævninge ved sager, hvor der risikeres fængsel i minimum 6 år.

Ændringer i civile retssager

Civile retssager er sager, når en borger eller virksomhed fører en sag ved domstolene imod en anden borger eller virksomhed, hvor politiet og anklagemyndigheden ikke er involveret. Her er nogle af de store ændringer:

• Højere beløbsgrænse for ankesager: Som udgangspunkt kunne man tidligere få en afgørelse prøvet hos Landsretten, hvis man ikke var enig i byrettens afgørelse, og sagen omhandlede 20.000 kr. eller derover. Var beløbet lavere end dette, skulle der søges tilladelse hertil hos Procesbevillingsnævnet. Fremover hæves denne beløbsgrænse til 50.000 kr. Det betyder, at en dom fra byretten som udgangspunkt ikke kan ankes, medmindre der gives særskilt tilladelse hertil.

• Beløb ved forenklet proces (tidligere småsagsprocessen):
  Hvis en borger eller virksomhed anlægger en sag mod en anden borger eller virksomhed for en værdi af højst 100.000 kr., skal retten hjælpe parterne med at føre sagen, uden at parterne behøver en advokat. Boligretssager er undtaget fra den forhøjede grænse på 100.000 kr.

Fremtiden hos Domstolene

Hos DreistStorgaard Advokater fører vi mange straffe- og civile retssager hvert år og har set, hvordan de lange behandlingstider har påvirket vores klienter. Vi byder derfor reformen velkommen, da den kan reducere ventetiderne. Vores klienters retssikkerhed vil dog altid være vores højeste prioritet.

Retssagsbehandling hos DreistStorgaard Advokater

Vi er et full-service advokatkontor og håndterer sager inden for stort set alle retsområder. Vores erfarne advokater har stor ekspertise i både straffe- og civile retssager. Uanset om din sag er lille eller kompleks, står vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt partner og advokat Dan Jordy for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå dig.

Gislingegaard Gods er en særdeles præsentabel planteavlsejendom, med store herlighedsværdier og prima landbrugsjord.

Gislingegaard Gods er ikke blot en ejendom, men et stykke levende historie midt i naturskønne omgivelser. Med sin rige historie, smukke arkitektur og betagende haveanlæg er godset et sandt paradis for dem, der værdsætter landlig idyl kombineret med moderne landbrugsdrift.

Gislingegaard Gods 490 ha
Gislingegaard 3, 4532 Gislinge

Henvendelse vedr. yderligere materiale til:
Advokat og partner Dan Jordy
M: danj@dslaw.dk
Dir. (+45) 31 26 75 58
DreistStorgaard Advokater A/S

I efteråret 2023 etablerede Lars Bonnesen og Jens Mølby et fælles investeringsselskab, Bonnesen Mølby Invest ApS, der er sat i verden for at foretage minoritetsinvesteringer i spændende danske vækstvirksomheder.

Bonnesen Mølby har netop foretaget sin fjerde investering i virksomheden Dansk Affaldsminimering ApS, og dette markerer samtidig også den fjerde investering, hvor DreistStorgaard Advokater har ydet rådgivning til Bonnesen Mølby

Dansk Affaldsminimering, der blev etableret i 2011, er specialiseret i sortering og genanvendelse af plastaffald. Virksomheden, som beskæftiger 10 medarbejdere i produktionen og et par stykker på kontoret, er drevet af passionerede iværksættere, der brænder for løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

Som de eneste i Danmark, har Dansk Affaldsminimering en miljøgodkendelse til at modtage og behandle organisk forurenet plast på deres specialbyggede vaskeanlæg. Plasten modtages fra såvel kommuner som erhvervsvirksomheder.

DreistStorgaard har spillet en central rolle gennem hele investeringsprocessen, fra udarbejdelse af dokumentpakke, herunder investeringsaftale og fremadrettet ejeraftale, til forhandling af vilkår samt generel rådgivning i forbindelse med investeringen i Dansk Affaldsminimering.

Det rådgivende team fra DreistStorgaard bestod af advokat Nikolaj Juhl Hansen & jurist Casper Simonsen.

DreistStorgaard Advokater, med advokat Svend-Aage Dreist Hansen i spidsen, har rådgivet ejerne af restaurant Stacy’s på Køge Marina i forbindelse med køb af grunden, hvor deres restaurant ligger i dag.

Martin og Linné Sommer har drevet Stacy’s Køge ApS (Stacy’s Diner) på Køge Marina siden 2018. Den nuværende Stacy’s Diner har siden åbningen været drevet i et midlertidigt byggeri og på lejet grund.  Lejemålet udløber den 1. september 2024.

Arealet, som Stacy’s ligger på, ejes af Køge Kommune og har siden 15. februar 2024 været i offentligt udbud med deadline for bud den 24. april 2024.

Stacy’s har længe ønsket at købe grunden og bygge en større restaurant med flere kvadratmeter, udendørs aktiviteter, en større terrasse med indbygget scene, tagterrasse med minigolf og andre faciliteter.

DreistStorgaard Advokater har hjulpet Stacy’s med at udarbejde al udbudsmateriale, inkl. entreprisekontrakt, projektplan, tidsplan, dokumentation for finansiering mm. På byrådsmødet den 28. maj 2024 blev det offentliggjort, at Stacy’s vandt udbuddet, hvilket betyder at de nu kan realisere deres drøm om en ny og større restaurant.

For at realisere det nye projekt er Stacy’s og ni investorer gået sammen om at investere i projektet, der løber op i over 30 mio. kr. Det forventes, at Stacy’s 2.0 vil tiltrække 250.000 gæster årligt og skabe over 40 arbejdspladser.

Projektet forventes at stå færdigt den 1. september 2025.

Teamet hos DreistStorgaard: Advokat Svend-Aage Dreist Hansen, juridisk sagsbehandler Mie Rothe Nielsen og juridisk sagsbehandler Pia Petersen.

Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at udskifte generelle klimaudsagn med konkret information om virksomhedens tiltag for at CO2-kompensere. Opfordringen kommer for, at virksomhederne skal undgå risiko for greenwashing.

Virksomheders kompensationsordninger kan vildlede forbrugerne

Det er blevet populært blandt virksomheder at købe sig ind i klimakompenserende projekter, hvor der plantes træer, etableres solcelleanlæg m.m. for at virksomheder kan markedsføre sine tjenesteydelser og produkter med klimaudsagn, som fx ”klimaneutrale” eller ”CO2-kompenserende”.

I praksis er der dog udfordringer med at dokumentere projekternes reelle CO2-kompensation. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udtalt:

”Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt”, og at virksomheder risikerer at gøre sig skyldig i vildledning af forbrugerne, hvis der ikke kan fremvises dokumentation, der understøtter de anvendte klimaudsagn, fordi markedsføringen er egnet til at give forbrugerne det indtryk, at tjenesteydelsen eller produktet ikke påvirker klimaet, eller at klimapåvirkningen er blevet reduceret eller kompenseret, hvor dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Kravet om, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres, fremgår af markedsføringslovens § 13d

Læs også: Nyt EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering bliver en del af årsregnskabsloven

Hvad er greenwashing?

Greenwashing

Greenwashing er, når en virksomhed i sin markedsføring og kommunikation over for forbrugere fremstår grønnere og mere klimavenlig, end virksomheden i praksis er. Greenwashing kan derfor føre til, at forbrugere vildledes om virksomhedens reelle klimaaftryk, og det er ulovligt, fordi markedsføringslovens § 5 indeholder et forbud mod brug af urigtige oplysninger, eller oplysninger, der kan vildlede en gennemsnitsforbruger.

Et eksempel på greenwashing er en virksomhed, der markedsfører sig med, at den er CO2-neutral, men i virkeligheden er virksomhedens klimavenlige aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til virksomhedens negative påvirkning af miljøet. Forbrugerombudsmanden har øget fokus på greenwashing for tiden, og den 7. maj 2024 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en ny anbefaling til virksomheder angående brug af generelle klimaudsagn.

Forbrugerombudsmanden udtalte i pressemeddelelsen, at:

”Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.”

Forbrugerombudsmanden

Læs også: Nyt EU-direktiv om ESG due diligence skal sikre klima, miljø og menneskerettigheder

Ny lovgivning omkring klimaudsagn på baggrund af kompensationsordning

Forbrugerombudsmanden flagede yderligere, at EU-direktivet om urimelig handelspraksis, der træder i kraft 27. september 2026, vil blive implementeret i markedsføringsloven, og at der derfor bliver indført et forbud for virksomheder mod at markedsføre, at ”et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner”, hvor udsagnet baseres på en CO2-kompensationsordning.

Forbrugerombudsmanden har derfor allerede nu – sammen med de øvrige nordiske forbrugermyndigheder - været ude med en anbefaling til virksomhederne om at konkretisere i markedsføringen, hvad virksomheden gør for klimaet i stedet for at bruge generelle klimaudsagn:

”Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.”

Forbrugerombudsmanden

Læs også: Nyt direktiv i Europa-Parlamentet kan fremme den grønne omstilling

Det er derfor afgørende, at virksomheder tydeliggør over for forbrugerne, om virksomhederne anvender kompensationsordninger, og at virksomhederne beskriver de konkrete tiltag, virksomheden gør for klimaet - i stedet for at bruge generelle klimaudtryk - og at virksomheden faktisk kan dokumentere de konkrete tiltag og effekten af disse.  

Hvis I ønsker rådgivning om grøn markedsføring, er I velkomne til at kontakte advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.