Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Forbrugerombudsmanden indskærpede i marts forbuddet mod vildledende markedsføring over for en virksomhed, der havde markedsført drikkevand på flaske med et miljøudsagn om, at emballagen bestod af genbrugsplast. Reelt bestod flaskerne af genanvendt plast.

Flasker af genanvendt plastik har en højere miljøbelastning end flasker af genbrugt plastik, og Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at virksomheden havde markedsført deres plastflasker på en sådan måde, at de fremstod som værende mere klimavenlige over for forbrugeren, end hvad der var tilfældet.

Markedsføringen kunne derfor give forbrugerne et vildledende indtryk af flaskernes miljøbelastning.

Vi ser en tendens til, at flere virksomheder fjerner budskab om klimavenlighed og bæredygtighed i markedsføringen af deres produkter, fordi de ikke i tilstrækkelig grad kan dokumentere rigtigheden heraf. 

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er, når en virksomhed i sin markedsføring og kommunikation over for forbrugere fremstår grønnere og mere klimavenlig end virksomheden i praksis er. Greenwashing kan derfor føre til, at forbrugere vildledes om virksomhedens reelle klimaaftryk, og det er ulovligt, fordi markedsføringslovens § 5 indeholder et forbud mod brug af urigtige oplysninger, eller oplysninger, der kan vildlede en gennemsnitsforbruger.

Et eksempel på greenwashing er en virksomhed, der markedsfører sig med, at den er CO2-neutral, men i virkeligheden er virksomhedens klimavenlige aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til virksomhedens negative påvirkning af miljøet.

Greenwashing et højaktuelt emne

Greenwashing er fortsat et aktuelt emne, fordi forbrugerne i stigende grad er bevidste omkring, hvordan deres handlinger påvirker klima og miljø.

Fordi klimavenlighed og bæredygtighed er blevet en afgørende faktor, når forbrugere træffer beslutninger, er der skabt et pres og et incitament for virksomheder til at fremstå grønne udadtil for at forblive konkurrencedygtige, selv om virksomheden med sine faktiske handler ikke lever op til dette grønne image i praksis. Grøn markedsføring kan derfor have afgørende betydning for virksomhedens succes.

Greenwashing kan få omfattende konsekvenser

Forbrugerombudsmanden og interesseorganisationer har øget fokus på at beskytte forbrugere mod vildledende markedsføring ved greenwashing, og det kan få omfattende økonomiske konsekvenser for en virksomhed at markedsføre sig som klimavenlig eller bæredygtig, hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at virksomheden i praksis lever op til disse udsagn.

Det kan blandt andet koste virksomhederne en politianmeldelse og en klækkelig bøde at overtræde markedsføringsloven.

Hvad mener DreistStorgaard?

Som virksomhed er det afgørende, at de tiltag, der ligger til grund for en virksomheds grønne markedsføring er korrekte og kan dokumenteres. Det er altså essentielt, at der er gennemsigtighed for forbrugeren omkring virksomhedens grønne profil, og at markedsføringen heraf er retvisende i forhold til de faktiske forhold.

Hvis I ønsker rådgivning omkring markedsføringslovens regler for brug af klima eller miljøudsagn eller en gennemgang af konkret markedsføringsmateriale, er I velkomne til at kontakte advokat og partner, Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus hos DreistStorgaard.

Læs mere om greenwashing her, hvor vi har skrevet om dokumentationskrav til klimaudsagn og gode råd til at undgå greenwashingfælden.

DAN JORDY

DAN JORDY

Advokat (H) & Partner

danj@dslaw.dk

Dir. (+45) 31 26 75 58

Katrine Purhus

Katrine Purhus

Advokatfuldmægtig

kapu@dslaw.dk

Dir.+45 31 54 10 81

Her finder du os

Køge

Bag Haverne 32
4600 Køge

Næstved

Garnisonsvej 2
4700 Næstved

Aarhus

Søren Frichs vej 42 A
8230 Åbyhøj

Holbæk

Sports Allé 5B, 1.th.
4300 Holbæk

København

Nimbusparken 24, 2.
2000 Frederiksberg

Sorø

Energivej 3
4180 Sorø

Du kan kontakte os

Mandag – fredag kl. 8.30 – 16.00
Tlf.: 56 63 44 66
E-mail: kontakt@dslaw.dk
CVR: 32300456

Ejendomsadministration

Tlf.: 55 75 00 75
Telefontid hverdage kl. 10.00 – 14.00
E-mail: ejendom@dslaw.dk

CSR

© 2024 DreistStorgaard. Alle rettigheder forbeholdes.