Onsdag deltog Advokat Nicolas Lindberg Mikkelsen og Advokat & Partner Søren Storgaard som oplægsholdere ved Velteks Årsdag 2023.
VELTEK er Danmarks største tekniske brancheorganisation og repræsenterer ca. 125 virksomheder med en samlet omsætning på over 30 milliarder kroner alene i Danmark.
Nicolas og Søren stillede skarpt på hvad medlemmerne skal være opmærksom på, når de indgår en aftale med en entreprenør omkring salg af medlemmernes produkter, og hvilken betydning henholdsvis NL 92 og AB 18 har for medlemmerne. I oplægget kom vi omkring temaerne, hvordan man sikrer, at ens standardvilkår bliver en del af aftalen, og hvilke forskelle, der er på NL 92 eller AB 18. I forbindelse hermed blev emnerne forsinkelse, ejendomsforbehold, ansvar for mangler og produktansvar behandlet.
I forlængelse af vores oplæg fortalte Steen Douglas Bruun fra Cowins om, hvad man som leverandør bør gøre, når man præsenteres for en projektaftale i forhold til ens forsikringsdækning.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, så tøv ikke med at kontakte os