Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Advokatvagterne i Danmark får ca. 20.000 henvendelser om året, og nu bidrager DreistStorgaard med syv advokater over to byer til den gratis advokathjælp til de danske borgere.

Der er mange borgere i Danmark, der undrer sig eller har konkrete spørgsmål vedrørende jura. Hvordan skal man forholde sig til en konkret sag, hvad kan og må man gøre i den og hvem skal man henvende sig til? Der kan være spørgsmål, der peger i alle retninger, men hos Advokatvagten kan man – helt anonymt – dukke op med alle slags spørgsmål.

Det kan være svært at navigere på juraens snørklede stier, og derfor yder DreistStorgaard rådgivning til kommunens borgere i dagligdagens juridiske og økonomiske forhold. Det har Dennis Brixen Brandt blandt andre gjort i lang tid og er i dag tovholder og ansvarlig for DreistStorgaards involvering i Advokatvagten.

Dennis Brixen Brandt, advokat, Køge

Dennis Brixen Brandt er ansvarlig og tovholder på Advokatvagten i Køge. Han sidder også i bestyrelsen og har været med en del år på hvad, man kan kalde den juridiske skadestue.

Advokathjælpen skal ikke ligestilles med egentlig sagsbehandling, og da populariteten er stor, skal man forberede sig på, at advokaten ikke har mulighed for at gennemgå sagens dokumenter, men ville kunne svare på ens spørgsmål og forklare.

Faktisk får knap 60% af sagerne en løsning på stedet.  

Der er mange kompetencer, man som borger kan trække på, og du kan her i artiklen se, hvilke advokater og advokatfuldmægtige, DreistStorgaard har tilknyttet lige nu.

Advokat og partner, Holbæk

Advokatfuldmægtig, Køge

Advokatvagten er et fysisk møde mellem borger og advokat

Man kan adressere Advokatvagten med ethvert juridisk problem helt omkostningsfrit – og uden at oplyse sit navn. Der stilles ikke mange krav, og man skal ikke bekymre sig om økonomiske forhold. Advokatvagten er åben for alle, men hvis man ønsker den gratis hjælp, så skal man dukke personligt op.

I DreistStorgaard ser vi hele vejen rundt om klienten og værdsætter den menneskelige kontakt. Den del fører vi stolt med ind i vores arbejde i Advokatvagten.