Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

DreistStorgaard rekrutterede i slutningen af 2022 partnerne Martin Skovbjerg og Nikolaj Juhl Hansen, der begge kom fra det nordisk/baltiske advokatfirma Magnusson – ligesom de begge har arbejdet internationalt i en årrække.

Martin Skovbjerg har bl.a. arbejdet for Roll Royce og var i en længere periode chefjurist i den danske energisektor koncern Welltec. Han havde der ansvaret for alle virksomhedens internationale transaktioner. Nikolaj har før DreistStorgaard arbejdet for internationale advokatfirmaer i mere end 15 år, og udover Magnusson har Nikolaj arbejdet for det globale advokatfirma Eversheds Sutherland samt London-baserede Travers Smith.

Med Martin og Nikolaj om bord har DreistStorgaard intensiveret fokus på de internationale grænseoverskridende sager, både i forhold til udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheders juridiske forhold ude i verden.

Ledende partner hos DreistStorgaard Svend-Aage Dreist Hansen har følgende syn på udviklingen i DreistStorgaards internationale forretning:

Vi er gennem årene vokset med vores klienter, og en del af dem er nu meget internationalt fokuserede. Hvis vi skal være ”trusted adviser” er det vigtigt, at vi kan støtte op omkring vores kunders forretning, også udenfor landets grænser eller når fx en klient bliver købt af en udenlandsk køber eller udenlandske virksomheder kommer hertil. Med Martin og Nikolaj har vi to par ”sikre hænder”, der har arbejdet med dette i årevis.

Deltagelse i netværk er afgørende

DreistStorgaard er også med i en række internationale netværk, bl.a. er Martin og Nikolaj med i Africa Innovation Netværk, en organisation med fokus på mulighederne for danske virksomheder på det afrikanske vækstkontinent.

Martin har også sat sig i spidsen for DreistStorgaards energisektor team, der arbejder meget internationalt og Nikolaj er formand for bestyrelsen i Denmark Hong Kong Trade Association, og har i en årrække hjulpet både danske virksomheder i Kina samt kinesiske kunder i Danmark.

Både Martin og Nikolaj er endvidere medlemmer af International Bar Association, der er verdens største advokatorganisation og har blandt andet derigennem et netværk med advokater i de fleste lande på kloden.

Internationale sager i DreistStorgaard er steget

Det kan mærkes i DreistStorgaard, at der er kommet et mere internationalt fokus og at mængden af cross-border sager er i vækst – som det blandt andet kan læses ud af nedenstående liste med en række af de sager vi har løst eller er i gang med:

  1. Hjælp til en dansk klient i forbindelse med opkøb af virksomheder i Canada og Sydafrika
  2. Assistance til en børsnoteret amerikansk kunde vedrørende indgåelsen af en FIDIC kontrakt med en værdi på mere end USD 40 mio.
  3. Rådgivning i forbindelse med en koncernomstrukturering af en virksomhed med selskaber og ansatte i en række lande, herunder Danmark, USA, England, Holland og Kina
  4. Assistance vedrørende en række fast ejendomsprojekter i blandt andet Kroatien, Bulgarien og Tyrkiet
  5. Hjælp til en dansk virksomhed i forbindelse med en konflikt med en forretningspartner i Kina
  6. Assistance til en dansk børsnoteret virksomhed i forbindelse med aktiviteter i Vietman
  7. Hjulpet en dansk virksomhed med at sikre ejerskab til opfindelser og kildekode udviklet af konsulentansatte udenfor Danmark
  8. Hjulpet en dansk virksomhed med investering i telelicenser i Afrika
  9. Assistance til et udenlandsk energiselskab i forbindelse med en havnelejekontrakt med en dansk havn
  10. Hjælp til ejerkredsen bag autoriserede el-installatører i forbindelse med salget til en norsk kapitalfond
  11. Hjælp til ejerkredsen bag en brandingeniør-virksomhed i forbindelse med salget til en amerikansk køber finansieret af en amerikansk kapitalfond
  12. Assistance til en dansk virksomhed i forbindelse med indgåelse af aftaler i Polen
  13. Hjælp til en dansk virksomhed i forsikringsbranchen i forbindelse med etableringen af et aftalebaseret joint venture i Holland

Om DreistStorgaard Advokater

For os er juraen et værktøj, som skal danne grundlag for det vigtigste; at finde den løsning som skaber værdi og resultat for dig som klient.

Vi har lokale, regionale, nationale og internationale klienter, og vi sætter en ære i at yde alle en personlig og målrettet rådgivning tilpasset den enkelte. Vores kompetencer indenfor de erhvervsretslige forhold gør, at vi kan håndtere alle aspekter i virksomheden, hvad enten det er interne eller eksterne forhold, ligesom vi har bred brancheerfaring.

Vores erfarne advokater understøtter vores solide erhvervsprofil, og vi har opbygget et stærkt netværk af nationale og internationale samarbejdspartnere, som vi inddrager og sparrer med. Vores omkring 100 engagerede medarbejdere er i dag fordelt på seks kontorer i Køge, København, Aarhus, Holbæk, Næstved og Sorø.

Andre relevante nyheder

Virksomhedstestamentet: Et uundværligt værktøj for ejerlederen – og sammenhængen med ESG

Virksomhedstestamentet: Et uundværligt værktøj for ejerlederen – og sammenhængen med ESG

Læs mere
Udbydere af kryptoaktivtjenester

Udbydere af kryptoaktivtjenester

Læs mere
Positive handelstal viser et boligmarked på sit højeste niveau i et år!

Positive handelstal viser et boligmarked på sit højeste niveau i et år!

Læs mere
NIKOLAJ JUHL HANSEN

NIKOLAJ JUHL HANSEN

Advokat, partner

njh@dslaw.dk

Dir. (+45) 27 74 05 07

MARTIN SKOVBJERG

MARTIN SKOVBJERG

Advokat & Partner (L)

mask@dslaw.dk

Dir. (+45) 28 15 58 80

Andre relevante nyheder

Virksomhedstestamentet: Et uundværligt værktøj for ejerlederen – og sammenhængen med ESG

Virksomhedstestamentet: Et uundværligt værktøj for ejerlederen – og sammenhængen med ESG

Læs mere
Udbydere af kryptoaktivtjenester

Udbydere af kryptoaktivtjenester

Læs mere
Positive handelstal viser et boligmarked på sit højeste niveau i et år!

Positive handelstal viser et boligmarked på sit højeste niveau i et år!

Læs mere