DreistStorgaard Advokater har en ambitiøs strategi og mission for vækst og yderligere ekspansion i Jylland. Med en stadigt voksende medarbejderstab og et øget behov for plads, vil DreistStorgaard Advokater snart flytte til nye lokaler i Aarhus, hvor de får bedre mulighed for at udvikle forretningen yderligere.
”Vi deler lokaler med FamilieTestamente, som er ejet af kapitalejerne i DreistStorgaard Advokater. Samlet set er vi over 20 medarbejdere i Aarhus, så vi har behov for mere plads, hvilket vi ikke kan få i de nuværende rammer. Derfor fraflytter vi lokalerne hos TVC Advokatfirma inden længe,” siger Svend-Aage Dreist Hansen, advokat og partner hos DreistStorgaard Advokater.
Vækststrategien er klar og målrettet; ”Vi ønsker at udvide kontoret i Aarhus og styrke vores tilstedeværelse i Jylland. Vi planlægger at tilføje flere advokater til vores team, både dem, der kommer med egen forretning, og med et par som er specialister inden for privatretten, da vi ser et stort potentiale i dette segment i de kommende år,” forklarer Svend-Aage Dreist Hansen.
I denne anledning har partner og advokat Johnny Madsen valgt at forlade firmaet for at blive en del af TVC – en adskillelse der sker helt udramatisk, fortæller Svend-Aage Dreist Hansen: “Johnny har ønsket at blive en del af TVC, og som bekendt har vi opgivet den plan på grund af for store forskelligheder i vores forretninger, men også fordi vi ønsker at rykke til nye lokaler, da vi er vokset ud af de nuværende.” Johnny tager tre sagsbehandlere og en stud.jur med sig.
De øvrige tre advokater i Aarhus, Steffen Kristiansen, Nicolas Mikkelsen og Martin Baymler Thomsen, bliver hos DreistStorgaard og er centrale i firmaets fremtidige succes i Jylland.
“Vi er meget glade for, at vores dygtige advokater har valgt at fortsætte hos os. De ser, ligesom vi gør, store udviklingsmuligheder for firmaet i Aarhus og Jylland. Vores stærke team er klar til at levere høj kvalitet og professionel service til vores kunder. Vi ser frem til at realisere vores ambitiøse vækstplaner og udvikle vores forretning i og omkring Aarhus,” tilføjer Svend-Aage Dreist Hansen.
For yderligere information, kontakt venligst:
Svend-Aage Dreist Hansen, Partner og advokat
sah@dslaw.dk : +45 40150917
.