Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Der er fra flere sider et enormt fokus på, at virksomhederne skal tage mere ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Alle ønsker den grønne omstilling skal ske hurtigere, hvilket har medført ambitiøse og høje krav, som er blevet påbudt ved lov såvel nationalt som internationalt.

For at forpligte virksomhederne og skabe gennemsigtighed for omverdenen er der bl.a. fra EU-Kommissionen udstedt en række direktiver og forordninger til at understøtte udviklingen. EU-Kommissionen vedtog således så sent som i foråret 2021 den såkaldte disclosureforordning, der for alvor har sat skub i anvendelsen af taksonomiforordningens klassifikationssystem, når det skal vurderes, hvornår en investering/økonomisk aktivitet kan anses for at være rigtig ”bæredygtig”.

Forordningen indeholder derfor bl.a. regler om finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgiveres oplysningspligt i forhold til integrering af tiltag vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) med hensyn til et finansielt produkt. Formålet er at skabe gennemsigtighed med hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger samt deres formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

Hensigten er, at virksomhederne i deres ledelsesberetning skal rapportere på en række konkrete bæredygtighedsstandarder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESRS). Det kan eksempelvis være virksomhedernes konkrete tiltag for reducering af miljøbelastende udledning, modvirkning/reducering af klimaforandringer, bæredygtige tiltag som anvendelse og genanvendelse af materialer og bygninger ved renovering og nybyg, beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening, medarbejdervilkår, diversitet og lønforskel mellem køn.

Bæredygtighedsrisici kan være en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, der, hvis den måtte opstå, kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. På sigt forventes det yderligere, at der fra EU’s side kommer regler om bæredygtig due diligence, der vil pålægge virksomhederne at undersøge egen virksomhed, samarbejdspartnere, værdikæde m.m., ift. miljøhensyn, menneskerettigheder og ansvarlig selskabsledelse i virksomhedens drift og ledelse.

EU-kravene har til formål at understøtte en hurtigere bæredygtig omstilling og dreje kapital i retning af bæredygtige investeringer. Kravene sikrer en transparens for omverdenen, men det forventes også at det vil blive et fokuspunkt for de rapporterende virksomheder. Bæredygtighedstiltag og rapporteringskravene vil tillige medføre en betydelig arbejdsbyrde, da rapporteringen ikke kun omfatter eksisterende forhold, men også stiller krav om en beskrivelse af virksomhedens fortsatte udvikling mod øget bæredygtighed.

Grundet dette forhold er det også særlig vigtigt, at virksomhederne hurtigt får systematiseret deres ESG-politikker og principper, bæredygtighedstiltag samt rapporteringskrav således at det bliver rodfæstet i virksomhedens strategi.

Det retlige landskab viser samtidigt, at juraen kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, ikke mindst som følge af de omfattende og bindende EU-regelsæt samt reglerne om vildledende markedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden har udgivet en “kvikguide” om retningslinjerne for hvornår man må kalde sig bæredygtig i markedsføringen – Læs mere her. Argumentet er derfor grundlæggende, at regler kan ændre adfærd, hos virksomhederne, herunder de finansielle virksomheder, hos investorerne og i sidste ende også hos forbrugerne. Der spilles på mange tangenter for at facilitere den grønne omstilling, og der arbejdes med mange af værktøjerne fra den juridiske værktøjskasse.

Regler om bæredygtighed kan have forskellige formål og fokus, hvor de f.eks. er rettet mod meget brede temaer eller med spotlight på mere specificerede temaer inden for Environment, Social eller Governance. Samtidig kan reglerne have meget forskelligt indhold af mere eller forpligtende karakter, herunder mange skønsmæssigt prægede regler hvilket ikke gør området mindre kompleks.
ESG og bæredygtighed i de forskellige erhvervsgrene.

Blandt andet vil ejendomsbranchens aktører i stigende grad blive mødt med forespørgsler på virksomhedens nuværende bæredygtighedsniveau samt krav om at fremlægge konkrete redegørelser for fremtidige strategier og tiltag vedrørende implementering af ESG- og bæredygtighedsinitiativer både fra investorer, finansielle institutioner og offentlige myndigheder. Dette vil være såvel i forbindelse med nybyggeri, anlægsarbejder, asset management af ejendomsporteføljer og investeringer i fast ejendom.

En række bæredygtighedstiltag indføres i den opdaterede udgave af BR 18, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023. Formålet er at skabe et mere bæredygtigt byggeri og ligeledes nedsætte CO2-udledningen fra byggeriet. Under BR 18 er der indført krav om beregning af byggeriets klimapåvirkning i form af en livscyklusvurdering (LCA) og en fastsat grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri over 1000 m2. Som følge af opdateringen af BR 18 skal ethvert byggeri, der ansøger om byggetilladelse til efter 1. januar 2023, opfylde kravet om at udføre en LCA.

Kravet om livscyklusberegning (LCA-beregning) for nybyggeri – som kendes fra DGNB-certificeringer – har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning “fra vugge til grav”. Beregningen følger en fast standard og opgøres i kilogram CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år over en 50-årig periode.

Allerede fra 2025 vil der blive indført tilsvarende grænseværdier for alt nybyggeri uanset størrelse. Beregningen skal foreligge ved færdigmelding af byggeriet og skal påvise et niveau under grænseværdien.

De mange nye ESG-krav vil i årene sætte et væsentligt aftryk i mange brancher, og der vil naturligt opstå mange spørgsmål af juridisk karakter. Har du brug for rådgivning, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller på mail kontakt@dslaw.dk.

Af partner og advokat Dan Jordy

Andre relevante nyheder

Lovforslag om forhåndsgodkendelse af virksomheders indgåelse af aftaler med det offentlige rammer bredt

Lovforslag om forhåndsgodkendelse af virksomheders indgåelse af aftaler med det offentlige rammer bredt

Læs mere
Greenwashing: Nye regler klargør grænserne for hvornår man må kalde noget grønt

Greenwashing: Nye regler klargør grænserne for hvornår man må kalde noget grønt

Læs mere
Generationsskiftet i krisetider

Generationsskiftet i krisetider

Læs mere
DAN JORDY

DAN JORDY

Advokat (H) & Partner

danj@dslaw.dk

Dir. (+45) 31 26 75 58

Andre relevante nyheder

Lovforslag om forhåndsgodkendelse af virksomheders indgåelse af aftaler med det offentlige rammer bredt

Lovforslag om forhåndsgodkendelse af virksomheders indgåelse af aftaler med det offentlige rammer bredt

Læs mere
Greenwashing: Nye regler klargør grænserne for hvornår man må kalde noget grønt

Greenwashing: Nye regler klargør grænserne for hvornår man må kalde noget grønt

Læs mere
Generationsskiftet i krisetider

Generationsskiftet i krisetider

Læs mere

Her finder du os

Køge

Bag Haverne 32
4600 Køge

Næstved

Garnisonsvej 2
4700 Næstved

Aarhus

Søren Frichs vej 42 A
8230 Åbyhøj

Holbæk

Sports Allé 5B, 1.th.
4300 Holbæk

København

Nimbusparken 24, 2.
2000 Frederiksberg

Sorø

Energivej 3
4180 Sorø

Du kan kontakte os

Mandag – fredag kl. 8.30 – 16.00
Tlf.: 56 63 44 66
E-mail: kontakt@dslaw.dk
CVR: 32300456

Ejendomsadministration

Tlf.: 55 75 00 75
Telefontid hverdage kl. 10.00 – 14.00
E-mail: ejendom@dslaw.dk

CSR

© 2023 DreistStorgaard. All Rights Reserved