Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
En mere klimavenlig profil udadtil kan have betydning for virksomheden, såvel i direkte omkostningsbesparelser gennem nedsat energi- eller ressourceforbrug, men også mere grønne produkter som øger konkurrenceevnen og ikke mindst i relation til en af tidens største udfordringer for mange virksomheder nemlig tiltrækning af medarbejdere, der værdsætter en grøn profil på et trængt arbejdsmarked.
I lyset af ovenstående vil virksomhederne have et stort behov for klarhed omkring, hvordan de må kommunikere omkring deres klima- og miljøpåvirkning.
Som led i Forbrugerombudsmandens løbende indsats mod vildledende miljømarkedsføring har forbrugerombudsmanden også intensiveret sit tilsyn med netop greenwashing.
Greenwashing er, når en virksomheds marketing og kommunikation ikke matcher med den faktiske handling. Det kan f.eks. være når en virksomhed lover at være CO2-neutral, men i virkeligheden er deres klimavenlige-aktivitet ineffektiv eller ubetydelig i forhold til den negative indvirkning, virksomheden har på miljøet.
Regelsættet bag findes i markedsføringsloven, der indeholder et forbud mod at vildlede forbrugere, herunder et forbud mod at udelade væsentlige oplysninger og et krav om at rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold skal kunne dokumenteres, jf. reglerne i markedsføringsloven.
Da klima- og miljøudsagn er oplysninger om faktiske forhold, betyder førnævnte regler, at også rigtigheden af oplysninger om klima og miljø skal kunne bevises.
De retningslinjer, der tidligere er fremkommet om netop dette fra forbrugerombudsmanden, giver konkrete eksempler på og information om, hvad virksomheden skal være opmærksom på i sin markedsføring og også i sin virksomhed som helhed med miljø- og klimaudsagn.
Forbrugerombudsmanden har tidligere truffet flere afgørelser omkring netop greenwashing.
Afgørelserne vedrører virksomheder, der markedsfører sig med, at produkter eller virksomheden selv er særligt grønne, miljøvenlige eller bæredygtige – men uden at kunne dokumentere det, hvilket derfor er blevet vurderet til at være i strid med markedsføringsloven.
Tidligere har Forbrugerombudsmanden primært holdt sig til at udtale kritik og indskærpe reglerne om greenwashing over for de berørte virksomheder.
Det er dog værd at bemærke, at Forbrugerombudsmanden yderligere har tilkendegivet, at virksomheder fremover må forvente at blive politianmeldt i tilfælde af greenwashing.
Udover bøder kan overtrædelse af markedsføringsloven derfor have store kommercielle konsekvenser, hvis markedsføringskampagner eller produkter må tilbagekaldes, eller hvis en virksomhed bliver hængt ud i dagspressen eller af forbrugere på de sociale medier.
De nyeste afgørelser indenfor dette særlige område og ikke mindst den betydelig øgede fokus fra Forbrugerombudsmanden underbygger, efter vores opfattelse, at vores virksomheder bør gå forsigtigt frem og sikre sig den nødvendige dokumentation, hvis man planlægger at anvende klima-, miljø- eller bæredygtighedsudsagn i markedsføringen.
Dokumentation for påstande om bæredygtighed skal underbygges af analyser, der underbygger at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov, og der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske behov.
Der stilles forholdsvis store krav til den bagvedliggende dokumentation, hvis man vil markedsføre et produkt mv. som bæredygtigt uden at vildlede.
Hvis I ønsker rådgivning omkring markedsføringslovens regler for brug af klima eller miljøudsagn eller en gennemgang af konkret markedsføringsmateriale, er I velkomne til at kontakte os eller direkte til advokat og partner Dan Jordy hos DreistStorgaard.
Desværre er sagsbehandlingstiden stigende i mange retskredse, hvorfor flere sager tager mere end 12 måneder, og det er blevet mere almindeligt, at nogle sager tager mere end 18 måneder.
Mægling, også kaldet mediation, konfliktmægling og retsmægling, anvendes i stigende grad til løsning af konflikter inden for meget forskellige områder som f.eks. entrepriseforhold, arbejdsforhold, køb og familieforhold.
Retsmægling forudsætter, at begge parter er villige til – og indstillet på at forsøge dette. Hvis mæglingen ikke lykkes, fortsætter sagen sin gang. Retsmægleren er en dommer, eller en advokat, der har gennemgået en særlig uddannelse i forligsmægling.
Parterne kan selv bestemme emnerne og dermed også rammerne for retsmæglingen, der som udgangspunkt er fortrolig. Formålet med retsmægling er at finde en mindelig løsning på parternes konflikt. Retsmægleren træffer ikke nogen afgørelse og deltager ikke i afgørelsen af retssagen, hvis parterne ikke når til enighed ved retsmæglingen. Er retsmægleren en dommer, vil den pågældende ikke kunne behandle sagen i retten, hvis retsmæglingen ikke lykkes.
Oplysninger fremkommet under en retsmægling er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet, eller oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige.
Et andet moment der taler for at tage imod tilbuddet om retsmægling er, at sagens parter typisk får
en tid til retsmægling inden for nogle uger, og dermed oplever parterne at kunne få løst konflikten på et langt tidligere tidspunkt, end hvis sagen føres til ende i domstolssystemet, hvilket er en oplagt fordel for parterne.
En anden fordel for parterne er, at de selv kan bestemme og forme udfaldet af (løsningen på) konflikten, herunder inddrage flere og andre interesser end dem, der kunne have været inddraget i en dom.
Ulempen ved retsmægling er, at det kan være et "unødigt processkridt", hvis parterne ikke når frem til en løsning. Selv i det tilfælde har parterne dog normalt udbytte af processen, og retsmægling kan desuden oftest gennemføres uden udsættelse/berosættelse af retssagen.
Grundet det stigende pres som vores domstole oplever grundet store sagsmængder, har domstolene nu indført, at retsmægling er udgangspunktet i forbindelse med anlæggelse af en retssag og ikke som tidligere, hvor det skulle tilvælges.
Såfremt sagens parter ønsker retsmægling (ikke fravælger retsmægling), vil retten indkalde til retsmægling, som dog vedbliver at være frivilligt.
DreistStorgaards erfaring er, at det er ressourcekrævende at føre rets- og voldgiftssager. I det lys vil vi altid afsøge mulighederne for at finde en forligsmæssig løsning for vores klient.
Selv hvis parterne forud for en retssag forgæves har forsøgt at finde en mindelig løsning, vil vi altid overveje, om der - i den pågældende sag - kan være fordele i alligevel at gennemføre en retsmægling.
Vores betragtninger vil navnlig være baseret på en afvejning af vores juridiske vurdering af vores klienters position (det sandsynlige udfald af en retssag), omkostninger, tid, ressourcer og evt. muligheden for at bevare parternes samarbejdsmuligheder eller tidligere relationer.
Vi har bistået klienter igennem hele forløbet og har overordnet gode erfaringer med retsmægling.
Hos Dreist Storgaard rådgiver vi og hjælper gerne med at forberede og afvikle retsmægling.
Kontakt advokat Dan Jordy for en uformel snak om, hvordan vi kan bistå med at sikre den bedste mulige afvikling af en retssag og tillige retsmægling.
Vurderingsstyrelsen forventer at udsende ejendomsvurderinger – eller i det mindste såkaldte deklarationer – for omkring 750.000 parcel- og rækkehuse, 275.000 ejerlejligheder og 200.000 sommerhuse inden nytår.
Hensigten med ændringen af vurderingssystemet var, at loven skulle give en mere retvisende ejendomsvurdering for landets boligejere.
De vurderinger, der sendes ud nu, er vurderingerne pr. 1. januar 2020. Altså et bud på din ejendoms antagelige handelsværdi for mere end tre år siden.
Boligejeren vil som det første modtage en deklaration via Digital Post. Deklarationen viser de data, som Vurderingsstyrelsen lægger til grund for vurderingen af ejendommen.
De nye ejendomsvurderinger er blandt andet baseret på oplysninger om ejendommen fra Tingbogen, geodata, plandata og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Da størstedelen af vurderingerne vil blive genereret af et IT-system, er det vigtigt, at de oplysninger, der hentes til systemet, er korrekte.
Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at deklarationen ikke er det samme som den endelige ejendomsvurdering. Når deklarationen er modtaget, har ejeren alene 4 uger til at komme med indsigelser til Vurderingsstyrelsen, hvis du mener, at der er fejl eller mangler.
Fejlen eller manglen skal dog påvirke værdien af ejendommen i en sådan grad, at det får betydning for ejendomsvurderingen. Det er af den grund vigtigt, at det fremkomne materiale sker grundigt.
Det er ikke stort som småt, man skal påtale. Der er et væsentlighedskriterium indbygget i deklarationsproceduren. Det man skal og kan påtale, skal have en værdimæssig effekt på mindst 5 %. Hvis den værdimæssige effekt er mindre, er Vurderingsstyrelsen berettiget til at undlade at lade forholdene indgå ved den vurdering, der skal gennemføres.
Der er ingen tvivl om, at deklarationsproceduren er et vigtigt element i den nye vurderingsproces.
Man skal derfor være særdeles opmærksom på, hvornår ”den kører”, og hvad det er for nogle forhold, Vurderingsstyrelsen har omkring ens ejendom.
Såfremt ejeren ikke har bemærkninger til deklarationsmeddelelsen, vil ejeren efterfølgende modtage selve ejendomsvurderingen via Digital Post.
Ejeren har mulighed for at klage over ejendomsvurderingen, hvis man er uenig i denne.
Grundet førnævnte bør ejeren derfor tjekke, at den svarer til markedsprisen på ejendommen, da markedsprisen er udgangspunktet for ejendomsvurderingen.
Hvis du vil klage, skal borgeren betale et klagegebyr og ændringen skal være større end 20 %.
Det er derfor en god idé at ejeren sætter sig ind i boligmarkedet i nabolaget og tjekker, om eks. boligens oplysninger i Bygnings- og Boligregistreret (BBR) er rigtige, inden man går i gang med at klage.
Umiddelbart efter modtagelsen af selve vurderingen vil man modtage yderligere et brev med links dels til en klagevejledning, dels til information om eventuel tilbagebetaling af boligskatter for tidligere år, og endelig dels til en vejledning om, hvordan man kan tilgå vurderingerne for årene 2013 - 2019.
Når ejeren efterfølgende har modtaget sin nye 2020-vurdering, vil ens boligskatter – grundskyld og ejendomsværdiskat – for årene 2021-2023 blive genberegnet.
Der er skattestop på ejendomsværdiskatten til og med 2023 og et skatteloft på grundskylden, som vil være gældende til og med 2023. Skatteloftet på grundskylden betyder, at den højst kan stige med 2,8 % om året. Kommunen indefryser automatisk stigninger i grundskylden, medmindre du aktivt har valgt det fra.
I den nye ejendomsvurdering trækkes der 20 % fra ejendomsvurderingen, inden der skal betales ejendomsskat. Der er tale om et såkaldt forsigtighedsprincip.
Skulle din ejendomsværdiskat og grundskyld samlet set stige efter 2024, som følge af stigende boligpriser, har man mulighed for at indefryse stigningen.
Dette medfører, at man kan udskyde betalingen af stigningen til den dag, hvor du sælger din bolig. Hvis stigningen sker på baggrund af en tilbygning eller andre større ændringer på ejendommen, vil det ikke være muligt at indefryse beløbet.
Muligheden for indefrysning af stigningen gælder, uanset om du har ejet din bolig før 31. december 2023 eller ej, hvorimod skatterabatten ikke er en mulighed, hvis du køber bolig fra 2024 og frem, da du i dette tilfælde har haft tid til at indrette din boligøkonomi efter de nye regler.
De økonomiske virkninger af de nye vurderinger pr. 1. januar 2020 er indtil flere, og det er derfor anbefalingen at være opmærksom i hele vurderingsprocessen, når den igangsættes for ens ejendom.
Eftersom den nye ejendomsvurdering er omfattende, kompleks og til dels uprøvet, er der efter vores opfattelse ikke tvivl om, at der vil opstå et væsentligt behov for rådgivning om de nye vurderinger.
Har du spørgsmål til det man modtager fra vurderingsstyrelsen, eller er du interesseret i at få vurderet dine klagemuligheder, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kontakt derfor Partner og advokat Dan Jordy for en drøftelse om, hvordan vi kan bistå med at sikre din retsstilling i denne situation bedst muligt.
En konkurskarantæne indebærer lidt forenklet udtrykt, at en person, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er gået konkurs, kan få forbud (»karantæne«) mod i en periode at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed, der drives i selskabsform. Norge har i mange år haft sådanne regler, men i dansk ret er konkurskarantæne stadig forholdsvis nyt.
Konkurskarantæneinstituttet har givet nye og mere alvorlige konsekvenser for de personer, der har været involveret i ledelsen af et konkursramt selskab inden for et år op til dets konkurs (fristdagen). Dermed kan en konkurs for de involverede ledelsesmedlemmer nu få større konsekvenser end tidligere.
Det fremgår af forarbejderne, at indførelsen af regler om konkurskarantæne var en »nyskabelse i dansk ret«, og at der derfor efter en periode som led i en lovovervågning skal gennemføres en evaluering af ordningen.
Konkurslovens §§ 157-159 angiver betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og en karantænes retsvirkninger, mens §§ 160- 165 indeholder regler om sagernes behandling, sagsomkostninger mv.
Efter konkurslovens bestemmelser kan der pålægges de ledelsesmedlemmer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed inden for et år forud for konkursen (fristdagen), karantæne for deltagelsen i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i op til tre år, hvis den omfattede personkreds har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomheden.
Af forarbejderne til loven følger det, at det navnlig drejer sig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring og om virksomheden generelt har overholdt sine forpligtelser til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.
Det har siden indførelse af reglerne om konkurskarantæne været overladt til retspraksis at fastlægge, hvilken adfærd der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
I juli måned i år blev Konkursrådets betænkning om revision af konkurskarantænereglerne offentliggjort, hvori Konkursrådet foreslår flere ændringer af de nuværende regler.
I den netop afgivne betænkning foreslås det i konkursrådets betænkning, at konkursloven skal indeholde en (ikke-udtømmende) opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
Følgende forhold skulle således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne:
Derudover foreslår Konkursrådet, at der også kan pålægges konkurskarantæne for groft uforsvarlige forhold, som ligger tidligere end et år inden konkursen, hvis ledelsen har undladt at rette op på forholdene.
Det er derimod ikke længere et krav, at de groft uforsvarlige forhold gør ledelsesmedlemmet uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, da ledelsesmedlemmet – som følge af de udviste forhold – i almindelighed må anses for uegnet.
Konkursrådet foreslår derudover at udvide karantænereglerne, så karantæne også kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling.
Hensigten med dette er at undgå, at kreditorer stemmer mod et forslag om rekonstruktion, fordi ledelsen (eller dele heraf) har handlet groft uforsvarligt.
Reglen skal således forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes.
Konkurskarantæne pålægges efter praksis som udgangspunkt for en treårig periode. Konkurskarantæne kan ikke pålægges for en længere periode end tre år, men kan dog pålægges for en kortere periode.
Konkursrådet foreslår, at der bør kunne pålægges konkurskarantæne for en periode op til fem år, hvis ledelsesmedlemmet må anses for at have handlet særdeles groft uforsvarligt.
Omvendt skal karantæne helt kunne bortfalde, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Det beror på en konkret vurdering fra domstolene, om det pågældende ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. Konkursrådet mener, at der eksempelvis bør pålægges konkurskarantæne i fem år, hvor konkursen har påført kreditorerne betydelige tab, eller hvor en person på trods af pålagt konkurskarantæne fortsætter med at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse, herunder særligt i en stråmandskonstruktion.
Konkursrådet foreslår samtidigt, at hvis der pålægges konkurskarantæne for en længere periode end tre år, kan det bestemmes, at personen heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Efter de nuværende regler kan dette kun bestemmes, hvis den pågældende er pålagt konkurskarantæne i forvejen.
Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af Konkursrådets forslag til revision af karantænereglerne men et mindre udpluk af betænkningen.
Betænkning er nu sendt i høring, og der vil givet fremkomme en lang række af bemærkninger dertil.
Regeringen har for nogle uger siden sendt et lovforslag i høring, der vil ramme alle virksomheder – også danske – der indgår aftaler med offentlige myndigheder og virksomheder indenfor områder, der karakteriseres som enten en kritisk sektor, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.
Høringsfristen udløb den 29. marts 2023, og derefter forventer vi en hurtig vedtagelse af de lovændringer, som forslaget vil medføre, formentlig senest medio 2023.
Hvad en kritisk sektor, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur?
Investeringsscreeningsloven har været i kraft siden 2021, og har medført at udenlandske personer og virksomheders køb af og investering i danske virksomheder, etablering af datterselskaber i Danmark og indgåelse af visse aftaler med danske aftaleparter skal forhåndsgodkendes hos Erhvervsstyrelsen, såfremt vi er indenfor området for en række kritiske sektorer, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur, jf. overblikket nederst i denne nyhed (på engelsk).
Danmark har i denne sammenhæng defineret hvad der er kritisk meget bredt, også når vi sammenligner os med de andre EU lande. Vi oplever, at der ofte er brug for konkret afklaring af om en given teknologi er kritisk eller om et område rent faktisk defineres som kritisk infrastruktur.
De nye regler sættes indledningsvist alene i kraft på energiområdet, og dette sker for at ramme aftaleindgåelse vedrørende den kommende energi-ø i Nordsøen, men det forventes, at en lang række af de andre kritiske områder vil blive omfattet inden udgangen af 2023.
Offentlige kontrakter
De nye regler sigter på enhver ”offentlig kontrakt”. Offentlige kontrakter er meget bredt defineret som enhver varekøbs-, anlægs-, ramme-, leverandør-, drifts-, service- eller koncessionsaftale (altså i forhold til sidstnævnte, hvor en ordregiver overdrager ansvaret for levering af et bygge- og anlægsarbejde eller en tjenesteydelse til en leverandør, der som vederlag herfor enten får retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen eller denne ret sammen med betaling af en pris) indenfor et kritisk område, der indgås med statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer samt statslige selskaber.
Der er ingen nedre grænse for hvilken værdi den offentlige kontrakt skal have for at skulle godkendes. Angår den et kritisk område, er værdien uvæsentlig.
Også rent danske virksomheder er omfattet.
Hidtil har investeringsscreening være forbeholdt tilfælde, hvor der var udlændinge involveret, herunder i forhold til danske virksomheder ejet fra udlandet.
Men de nye screeningsregler på området for offentlige kontrakter gælder alle aftaleparter, og altså også rent danske virksomheder.
Dette er naturligvis en meget voldsom udvidelse af reglernes anvendelsesområde, og noget der må forventes at medføre betydelige administrative byrder for virksomheder, der har det offentlige som kunder.
Underleverandører
Ydermere ligger fokus i de nye regler ikke kun på den direkte aftalepart, idet underleverandører også skal angives og godkendes som en del af proceduren hos Erhvervsstyrelsen. Såfremt underleverandørerne af f.eks. væsentlige delleverancer ikke er kendt ved kontrakttildelingen, kan Erhvervsstyrelsen i tilladelsen stille betingelse om, at disse skal godkendes, når de bliver udpeget.
De virksomheder, der ansøger, skal derfor have utroligt godt styr på brug af underleverandører og de kan have væsentlige administrative byrder, også i løbet af kontraktperioden.
Godkendelsesprocessen
Processen omkring godkendelse kan risikere væsentligt at forsinke kontraktindgåelse idet ansøgningen som udgangspunkt først må indgives, når der er identificeret en aftalepart for den pågældende aftale. I særtilfælde, f.eks. i forhold til udbudsprocessen omkring energi-øen i Nordsøen, kan der dog stilles krav om, at alle bydere godkendes inden tildeling.
Det er altid aftaleparten, der skal søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. De omfattede offentlige aktører er dog også forpligtet at loven, da en endelig aftale ikke må indgås, før der er opnået tilladelse. Af samme grund er en aftale der indgås uden tilladelse ugyldig.
Der er lagt op til, at uproblematiske ansøgninger kan behandles indenfor en periode på 45 arbejdsdage, hvorimod der, i forhold til komplicerede ansøgninger, der kræver en ”fase 2” gennemgang, er en frist på 125 arbejdsdage.
Godkendelsesproceduren gælder også for offentlige udbud.
Det er den konkrete aftaleindgåelse der godkendes, og virksomheder kan således ikke blive ”præ-godkendt” til at indgå aftale med det offentlige.
DreistStorgaards kommentarer
Det er vores opfattelse, at reglerne for aftaleindgåelse med offentlige aktører kompliceres i væsentlig grad. Den kompleksitet der hidtil har været qua udbudsreglerne øges signifikant.
Der vil nu ofte skulle involveres rådgivere i forbindelse med aftaleindgåelse, særligt i forhold til om denne kræver godkendelse, samt i bekræftende fald håndtering af selve ansøgningsprocessen. Dette betyder, at omkostningerne ved at indgå aftale med offentlige aktører kan risikeres at forøges væsentligt.
Da det ikke alene er virksomheden selv, der skal godkendes, men tillige underleverandørerne, kræver dette en meget stram håndtering af underleverandørerne og at man forholder sig til om disse vil kunne bringe en godkendelse i fare. Også dette risikerer at blive en væsentlig administrativ byrde og naturligvis særligt for små- og store virksomheder og i forhold til aftaler, der ikke i dag er omfattet af udbudsreglerne.
Man kan derfor håbe, at der med baggrund i høringssvaret fra de organisationer, der er blevet spurgt til råds, sker en lempelse i reglerne inden de vedtages, men hvis processen er den samme som da investeringsscreeningsloven blev vedtaget i maj 2021, så ændres der formentlig kun meget lidt i forhold til lovens anvendelsesområde.
Såfremt du har spørgsmål til dette område kan du kontakte DreistStorgaards ekspert på området, partner og advokat Nikolaj Juhl Hansen på njh@dslaw.dk eller +4527740507.
Hvis en kunde ikke betaler, kan det af hensyn til kunderelationen være fordelagtigt indledningsvist at sende kunden en venlig påmindelse om den manglende betaling. Det kan jo være, at der er sket en krydsbetaling eller, at den manglende betaling blot skyldes en forglemmelse.
Betaler kunden stadig ikke, bør man sende en rykkerskrivelse til kunden. Der er hverken en øvre eller nedre grænse for, hvor mange rykkerskrivelser man skal sende til kunden inden sagen eksempelvis overdrages til vores inkassoafdeling.
Der er dog en grænse for, hvor mange rykkergebyrer man må opkræve: Man må alene kræve i alt tre rykkergebyrer fordelt på tre rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Rykkergebyret skal fremgå tydeligt af rykkerskrivelsen og må som udgangspunkt højst udgøre 100 kr.
Det er vigtigt, at man undervejs i rykkerprocessen overvejer, hvorvidt det er tid til at sende kravet til inkasso. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at holde sig for øje, hvornår kravet forældes. Fakturakrav forældes som udgangspunkt efter 3 år. Kravet bør derfor sendes til inkasso i god tid inden da.
Hvis kunden, på trods af rykkerskrivelser, stadig ikke betaler, er der to muligheder for det videre forløb vedrørende inddrivelse af beløbet.
Mulighed 1)
Man kan enten vælge selv at fremsende et inkassovarsel til debitor. I så fald er det vigtigt, at det fremgår af inkassovarslet, at debitor indenfor minimum 10 dage kan indfri fordringen uden at der påløber yderligere omkostninger, og at sagen vil blive sendt til inkasso med yderligere omkostninger til følge for debitor, såfremt der ikke sker betaling, jf. inkassolovens § 10.
Mulighed 2)
Man kan også vælge blot at sende sagen til vores inkassoafdeling, som efterfølgende vil fremsende inkassovarsel – og skrivelse til debitor.
Afhængigt af sagens karakter, kan sagen efterfølgende sendes til fogedretten med henblik på at opnå dom for kravet samt mulighed for at få sikkerhed i debitors eventuelle aktiver.
Folketinget har for nylig vedtaget en ændring af årsregnskabsloven, så fristen for indberetning af årsrapport fremover er 6 måneder. Vi opfordrer i den forbindelse alle virksomheder til at tjekke, om deres vedtægter indeholder en formulering om den tidligere indberetningsfrist på 5 måneder, og vi hjælper gerne med at få tjekket og foretaget de nødvendige ændringer.
Hvis en virksomheds vedtægter eksempelvis indeholder en formulering om, at ordinær generalforsamling skal afholdes inden 5 måneder efter udløbet af det foregående regnskabsår, bør vedtægterne ændres, så generalforsamlingen vedtægtsmæssigt kan holdes inden for 6 måneders efter udløbet af det foregående regnskabsår.
Vi opfordrer i samme forbindelse virksomheder med en bestyrelse til at gennemgå deres forretningsorden. Vi oplever, at mange revisorer i de seneste år har strammet op på deres ansvar for at kontrollere, om en virksomhed afholder det antal bestyrelsesmøder, som er anført i selskabets forretningsorden, og om der er udarbejdet referat af møderne. Derfor bør forretningsordenen afspejle virkeligheden.
Der er ikke krav om et bestemt antal bestyrelsesmøder, men det betragtes som god ledelse at holde minimum 4 årlige møder.
Vi hjælper naturligvis gerne med at tjekke din virksomheds vedtægter og eventuelle forretningsorden og foretage de hensigtsmæssige ændringer.
Du er mere end velkommen til at henvende dig gerne til DreistStorgaard på tlf.: 5664 3320 eller på mail kontakt@dslaw.dk.
Den nuværende økonomiske situation i 2022 gør, at vi oplever flere konkurser. Tendensen viser desværre en opadgående kurve og her i oktober forventes det, at konkursantallet ligeledes er højt, som de forrige måneder[1]. Det er her, at rekonstruktion kan bruges til at gøre et sidste forsøg for at forhindre en konkurs, og give virksomheden en chance for at komme på rette fode.
Formålet med en rekonstruktion
Det er at placere virksomheden i en dvaletilstand, hvor de økonomiske forhold bliver undersøgt, og hvor mulighederne for at redde hele eller en del virksomheden bliver afklaret. Det giver et overordnet overblik over, hvordan man bedst skal håndtere likviditetskrisen. Kreditorerne kan have forskellige interesser og en mulighed for dem for at varetage dem, er at indgå akkordaftaler hvor man nedsætter gældsbeløbet. I en række tilfælde kan kreditor være bedre stillet ved at eftergive en del af gælden under en rekonstruktion, end at virksomheden tages under konkursbehandling.
Hvorfor havner virksomheden i en rekonstruktion
Hvis virksomheden har likviditetsproblemer og ikke formår at betale deres regninger rettidigt. Men selvom man ikke længere er i stand til at betale sine regninger til tiden, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en dårlig virksomhed.[2] I mange tilfælde kan den dårlige likviditet eksempelvis skyldes, at en stor kunde er gået konkurs, en tabt retssag eller lignende, hvor der opstår et ikke-forventet tab.
Det praktiske omkring rekonstruktion
Du kan både som ejer eller som kreditor, hvor betalingen ikke rettidigt har fundet sted, anmode om en rekonstruktion i skifteretten.
Det kan være en lang proces, men typisk tager omkring 7 måneder og skal afsluttes inden 12 måneder ellers anmoder skifteretten automatisk om konkursbehandling. I denne periode bliver der beskikket en rekonstruktør til at håndtere processen. På samme tid bliver der fastsat et planmøde med kreditorerne, og herefter indrykkes en annonce i Statstidende, hvor kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav og komme til planmødet i skifteretten. Selve planmødet indeholder en afstemning, hvor kreditorerne skal stemme om, hvorvidt de kan godkende den overordnede plan fra rekonstruktøren. Hvis den overordnede plan bliver godkendt, så skal der i løbet af 6 måneder udfærdiges det endelige rekonstruktionsforslag, som så skal vedtages på et afstemningsmøde i skifteretten. Vedtages forslaget og bliver det stadfæstet af skifteretten, så har det retsvirkning og gælder derved også for kreditorer, der eventuelt ikke stemte for.
Hvis planen for rekonstruktion ikke kan vedtages, så vil skifteretten i udgangspunkt erklære virksomheden konkurs.
Rådgivning
Hos DreistStorgaard har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder i forbindelse med likviditetsproblemer. Vores specialister har kendskab til de insolvensretlige problemstillinger og kan derfor hjælpe med etablering og gennemførelse af finansielle rekonstruktioner af kriseramte og insolvente virksomheder.
Vi står klar til at rådgive og hjælpe jer
Kontakt os på 5663 4466 eller kontakt@dslaw.dk
Af advokat Steffen Kristiansen
[1] https://www.finanshus.dk/makrooekonomi/brat-stigning-i-konkurser/
[2] https://www.finanshus.dk/makrooekonomi/brat-stigning-i-konkurser/
Når man er ægtefæller, er alting reguleret i lovgivningen – næsten ned til mindste detalje. Men hvis man derimod bor sammen med sin kæreste, så er der kun få regler, som man kan læne sig op ad. I denne artikel kan du læse mere omkring nogle af de mest problematiske situationer ved en samlivsophævelse.
Når man bor i et samlivsforhold på fælles bopæl, er man ikke ægtefæller, men alene ugifte samlevende i lovens forstand.
Ugifte samlevende adskiller sig fra ægtefæller, idet der ikke automatisk ændres på den økonomiske stilling mellem parterne eller opnås arveret efter hinanden, når man flytter sammen. Parterne i et samlivsforhold har ikke formuefællesskab, men parterne ejer hver sine ejendele og råder over disse alene. Man hæfter desuden alene for egen gæld og ikke samleverens. Man kan sagtens eje en genstand i sameje. Dette kan for eksempel være, at man køber en ny sofa, hvor man deler udgiften. Så vil den ene part eje 50% af sofaen, mens den anden part vil eje de øvrige 50% af sofaen.
Ved ophævelse af samlivet skal man være opmærksom på, at der i almindelighed ikke kan kræves underholdsbidrag eller kompensation for en skæv deling af de fælles udgifter under samlivet.
Herunder er der lidt om de mest problematiske ting ved samlivsophævelse.
Bil
Lejebolig
Fast ejendom
Har du brug for rådgivning eller hjælp til at komme videre? Så kontakt os i dag på +45 5663 4466 eller skriv til os på kontakt@dslaw.dk
Af advokatfuldmægtig Mette Tarp Pedersen
Hvilke forhold skal man være opmærksom på, hvis man gerne vil købe fast ejendom på tvangsauktion?
Hvad er en tvangsauktion?
En tvangsauktion er et tvunget salg af f.eks. en fast ejendom, men også løsøre kan være genstand for at blive solgt på tvangsauktion. En fast ejendom kan via Fogedretten begæres solgt på en tvangsauktion, hvis ejer ikke betaler sin gæld, og kreditor har sikkerhed for pengekravet i ejendommen.
Den nuværende situation i Danmark
Nye tal for oktober fra Danmarks Statistik viser, at antallet af tvangsauktioner fortsat er lavt, men der er sket en stigning de sidste måneder. Forventningerne til næste år er, at stigningen fortsætter og at der kommer flere ejendomme på tvangsauktion. Det høje renteniveau gør, at mange familier oplever udfordringer med økonomien, og derfor ikke har økonomien til at sidde i deres bolig.
Står du derfor og overvejer om du skal købe en ejendom på tvangsauktion, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på. Du kan ofte gøre en god handel, men det er ikke risikofrit, og der kan være udfordringer, som opstår i forbindelse med køb på tvangsauktion.
Tvangsauktioner annonceres i Statstidende, og typisk også på flere boligportaler, f.eks. tvangsauktioner.dk og boligsiden.dk.
Generelle forhold som man skal være opmærksom på
Forberedelse er det vigtigste element i processen om at købe fast ejendom. Det er vigtigt, at man inden man byder på ejendommen, har set denne og sat sig grundigt ind i de særlige forhold, som er gældende for netop denne ejendom. De vigtigste oplysninger om ejendommen fremgår af salgsopstillingen.
Generelt skal man være opmærksom på ejendommens stand, rettigheder/forpligtelser, som påhviler ejendommen, særlige auktionsvilkår og omkostninger.
Ejendommen købes som beset, dvs. at det ikke er muligt at tegne en ejerskifteforsikring, ligesom det ikke er muligt at fremsætte krav om fejl og mangler mod tidligere ejer. Det er derfor altid en god ide, at man har besigtiget ejendommen forud for auktionen.
Endvidere skal være opmærksom på, at der påhviler ejendommen særlige forpligtelser i forhold til lejekontrakter, evt. gamle lejerkrav, tinglyste servitutter, lokalplan etc., som har betydning for anvendelsen af ejendommen.
Omkring buddet, så er det ikke det eneste beløb, som der skal betales. Udover buddet skal man som auktionskøber betale størstebeløbet, som udgør de fortrinsberettige krav, f.eks. ejendomsskatter og sagsomkostninger. Derudover skal køber betaler en auktionsafgift på kr. 1.500 og udgifterne til tinglysning. Endelig kan auktionskøber komme til at betale evt. indefrosset grundskyld.
Når buddet er givet, og blevet accepteret som værende højeste bud, skal man stille sikkerhed for sit bud. Praktisk betyder det, at hvis dit bud er det højeste, så skal du kunne stille sikkerhed overfor fogedretten, på at du kan betale hele købesummen. Det kan ske ved at indgive en skriftlig indeståelse fra en advokat eller ved en bankgaranti. Ydermere skal man også vide, at ens bud er bindende i 6 uger, også selvom der begæres ny auktion.
Ejer eller en panthaver, som ikke opnår fuld dækning kan begære ny auktion i håb om, at der kommer højere bud. Der kan ikke begæres en 3. auktion, og på ny auktion vil der blive meddelt hammerslag til højestbydende.
Som auktionskøber får du rådighed over ejendommen, når fogedretten har modtaget hele sikkerhedsstillelsen for vilkårenes opfyldelse. Dette kan med fordel ske med en advokatindeståelse. Derudover skal du som auktionskøber selv sørge for betale de kreditorer, som i henhold til auktionen har et krav samt få tinglyst auktionsskøde på ejendommen.
Rådgivning
Hvis det forberedende arbejde er gjort godt, så kan det være en fordel at købe fast ejendom på en tvangsauktion. Hos DreistStorgaard har vores advokater kompetencerne til at hjælpe dig med benarbejdet og rådgive dig med købet af en fast ejendom på tvangsauktion. Har du derfor brug for vores hjælp, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 56 63 44 66 eller send en mail til kontakt@dslaw.dk
Af advokat Katja Skovlund Jensen
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
