DreistStorgaard Advokater har bistået Hervolution Therapeutics i forbindelse med, at selskabet har rejst en A runde finansiering på EUR 11.7 millioner. Investorerne er indiske Serum Institute of India Pvt. samt den europæiske unions investeringsfond EIC (European Innovation Council and SMEs Executive Agency (EISMEA)).

Kvalitetsstempel for HERVolution Therapeutics

HERVolution Therapeutics er en biotekvirksomhed, der arbejder med humane endogene retrovirale proteiner (HERVs), et nyt mål i behandlingen af kræft og forbedring af livskvalitet. At tiltrække investeringer fra tre anerkendte institutioner som Novo Nordisk Fonden, EIC Fund og Serum Institute of India er ikke kun en økonomisk gevinst, men også et betydeligt kvalitetsstempel. Disse investeringer vidner om stor tillid til virksomhedens innovative løsninger og fremtidige potentiale.

Det er ikke første gang, at Hervolution Therapeutics har rejst penge, og DreistStorgaard partner Nikolaj Juhl Hansen har været med på hele rejsen, også i 2020 da Novo Nordisk Fonden Bio Innovation Institute investerede samt i 2023 da EIC i første omgang kom med penge ligesom en række angel investorer og VC fonde tidligere har investeret penge i selskabet via et konvertibelt låneprogram.

Vores rolle i processen

DreistStorggaards team, ledet af advokat Nikolaj Juhl Hansen og også  inkluderer partner Martin Skovbjerg, advokater Morten Lindkvist Nielsen og juridisk sagsbehandler Casper Simonsen, har assisteret Hervolution Therapeutics med forhandlinger og udarbejdelse af investeringsaftaler samt de tilhørende juridiske dokumenter og samarbejdede med det amerikanske advokatfirma Nixon Peabody.

Hos DreistStorgaard Advokater er vi stolte af at kunne yde vores ekspertise og bidrage til HERVolution Therapeutics’ fortsatte vækst og succes. Vi ser frem til at følge deres spændende rejse fremover.

Hos DreistStorgaard Advokater brænder vi for at dele vores viden og gøre juridiske emner tilgængelige og anvendelige for vores klienter.

Derfor var det en fornøjelse, da vores advokat, Nicolas Mikkelsen, i denne uge blev inviteret til at holde et foredrag for 45 ledere hos vores klient, Multi-Tech A/S.Dagens tema var AB18 – Almindelige betingelser indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Emnet, der er centralt for Multi-Techs branche, blev belyst gennem konkrete eksempler og juridisk sparring, som gav deltagerne nye redskaber til at håndtere udfordringer i deres daglige arbejde.

En dag med indsigt og sparring

Deltagerne mødte op med både spørgsmål og erfaringer, og foredraget udviklede sig til en engageret dialog om, hvordan AB18 kan anvendes i praksis. Nicolas formåede at give deltagerne konkrete værktøjer og ny indsigt, som de kan tage med sig videre.

Ricco Lind Hansen, direktør og medejer af Multi-Tech A/S, udtaler:

"Vi er meget begejstrede for Nicolas' skarpe oplæg og det konkrete udbytte, vi har fået. Sparringen med ham har givet os nye perspektiver, som vi kan arbejde videre med i praksis."

Viden, der skaber værdi
Hos DreistStorgaard Advokater tror vi på, at stærke juridiske løsninger begynder med forståelse og dialog. Derfor er vi altid glade for at bidrage med vores ekspertise gennem foredrag, workshops og rådgivning, der styrker vores klienters daglige beslutningsgrundlag. Samarbejdet med Multi-Tech A/S er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe værdi gennem vidensdeling og målrettet rådgivning. Vi sætter stor pris på det tillidsfulde samarbejde med Multi-Tech A/S og ser frem til at fortsætte dialogen.

Hvis din virksomhed står over for juridiske udfordringer eller ønsker at styrke jeres forståelse af AB18 eller andre juridiske emner, er vi altid klar til at hjælpe – både med sparring og praktiske løsninger.

Med en ambassadørrolle i Fødevarebanken er DreistStorgaard stolte af den nyhed, der i dag er kommet ud omkring projektet ”MadPlus”, der blandt andet sparer 6,5 mio. måltider årligt, og som samtidig er en besparelse på 2200 tons co2.

MadPlus er et landsdækkende initiativ til bekæmpelse af madspild med en storstilet ambition om at inkludere hele den danske detailhandel i 2026. Det skriver DR her til morgen.

Projektet er et samarbejde mellem Fødevarebanken og Salling Group, der forventes igangsat allerede i januar 2025 og som løber minimum et par år frem med forskellige delmål.

"Vi vil meget gerne bruge noget af vores tid ”med hjertet”, og Fødevarebanken er bare et helt fantastisk initiativ"

Nikolaj Juhl Hansen
Advokat og ambassadør for Fødevarebanken

Juridisk støtte til Fødevarebanken er et projekt med hjertet

Ambitionen med MadPlus er at inkludere flere samarbejdspartnere, så madspildet reduceres yderligere og folk med svære levevilkår hjælpes i en endnu højere grad.

Mange fødevarer ender nemlig i skraldespande og containere i dag, men ”MadPlus” skal foregribe det enorme madspild ved at overskudsvarerne i Salling Groups Netto-, Føtex- og Bilkabutikker omfordeles og koordineres via Fødevarebanken, så maden ender som fx måltider i varmestuer og herberg.

Partner og advokat i DreistStorgaard Nikolaj Juhl Hansen, der er ansvarlig for relationen til Fødevarebanken, udtaler:

”Vi vil meget gerne bruge noget af vores tid ”med hjertet”, og Fødevarebanken er bare et helt fantastisk initiativ. At mad der i gamle dage bare røg i skraldespanden nu skaber madglæde er virkelig en 2+2'er mere end 4-løsning. Fødevarebanken og de mange frivillige knokler virkelig på, og vi vil hos DreistStorgaard meget gerne bakke op om at redde 6,5 mio. måltider årligt – og være med til at gøre det nye samarbejde mellem Fødevarebanken og Salling Group til en kæmpe succes”.

"Vi har haft et fremragende samarbejde med Nikolaj Juhl Hansen i en årrække, og er meget glade for at DreistStorgaard bakker op om os"

Lea Gry von Cotta-Schønberg
Direktør, Fødevarebanken

Direktør i Fødevarebanken: Meget glade for DreistStorgaards opbakning

Fødevarebanken skal fremover lede og distribuere overskudsvarer fra Salling Groups ca. 700 butikker landet over til deres 417 modtagere, der er sociale organisationer, som serverer gratis måltider til mennesker, der befinder sig i svære livssituationer.

Med denne aftale kan overskudsmaden tredobles fra ca. 1300 ton til 4000 ton fødevarer årligt. Det er et vigtigt skridt både for mennesker med svære livsvilkår samt et godt initiativ for klimaet, som vi er glade og stolte over at støtte.

Fødevarebankens administrerende direktør Lea Gry von Cotta-Schønberg siger om DreistStorgaards bidrag:

”Vi har haft et fremragende samarbejde med Nikolaj Juhl Hansen i en årrække, og er meget glade for at DreistStorgaard bakker op om os. At have én at gå til og sparre om de juridiske udfordringer, der opstår,  uden at det koster alt for mange penge i vores sparsomme budget, er en meget stor hjælp. DreistStorgaard hjælper med, at vi kan sende endnu flere måltider ud, hvor der er mest behov for det”.

G. Tscherning A/S har pr. 1. oktober 2024 købt aktiviteterne i FM Bygningsdrift ApS. Med denne overtagelse udvider Tscherning sin ekspertise og portefølje inden for pladsservice og får tilgang til FM Bygningsdrifts dygtige team og specialiserede viden om byggeplads-logistik, indretning og drift.

FM Bygningsdrift ApS har gennem mere end 20 år leveret rådgivning om byggeprojekter med fokus på organisering og optimering af byggepladser, hvilket har skabt værdi for en bred vifte af projekter. Overtagelsen af disse aktiviteter betyder, at Tscherning nu kan tilbyde kunder endnu mere dybdegående rådgivning om effektivisering af byggeprocesser og ressourceoptimering – aspekter, der i stigende grad er essentielle i en branche præget af høje krav til kvalitet og bæredygtighed

Hos DreistStorgaard Advokater har partner og advokat Svend-Aage Dreist Hansen og juridisk sagsbehandler Christina Egevang Hansen bistået med rådgivning og udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med overtagelsen.

Hos DreistStorgaard står vi altid klar til at hjælpe og rådgive dig/jer – læs om vores fagområder her:

I dag er Køges nye skøjtebane på Kulturtorvet åbnet – en vinterattraktion, der bliver et centralt samlingspunkt for hele byen i juletiden og vintermånederne. 

Hos DreistStorgaard er vi stolte af at være sponsor for denne skønne aktivitet, som inviterer både store og små til at finde julestemningen frem, snøre skøjterne og nyde de kolde vinterdage i hjertet af Køge.

Vores partner og advokat Søren Storgaard, og som også er formand for Køge Handel, ser stor værdi i skøjtebanens potentiale til at styrke bylivet:

"Skøjtebanen på Kulturtorvet er noget, vi i Køge har drømt om længe. Dette er en fantastisk mulighed for at styrke byens fællesskab og give borgere og besøgende et sted at samles, grine og skabe minder"

Han tilføjer: 

“Vi forventer, at skøjtebanen vil tiltrække både lokale og besøgende til centrum af Køge og skabe en levende stemning, som i høj grad vil gavne butikker, caféer og restauranter. Når folk samles på Kulturtorvet, giver det et naturligt flow videre til byens mange spændende butikker, der får mulighed for at byde nye kunder velkommen og skabe en stemningsfuld shoppingoplevelse. Vi håber, at banen vil bringe glæde og vintermagi til alle."

Skøjtebanen bidrager ikke blot til fællesskabet og glæden i byen, men er også med til at understøtte det lokale erhvervsliv. Vi er sikre på, at dette nye initiativ vil give Køge en helt særlig atmosfære i vintermånederne og styrke handlen, da besøgende får lyst til at blive længere i byen og udforske de mange tilbud og aktiviteter.

Det er med stor stolthed, at vi som virksomhed bakker op om lokale initiativer, der løfter fællesskabet og giver noget særligt tilbage til Køge. Vi glæder os til at se Kulturtorvet og hele Køge blomstre i vinterens kulde og julens varme.

Skøjtebanen er åben for alle hele vinteren – velkommen til Køges nye vintertradition!

Det er ikke nogen hemmelighed, at FN taler om, at vi som verdenssamfund er på katastrofekurs, og i forbindelse med iværksætterugen sætter vi fokus på, hvad der blandt andet kan tages af initiativer for at imødekomme de globale udfordringer 

De globale udfordringer har aldrig været større, og FN’s 17 verdensmål fremstår næsten overambitiøse og til dels utopiske, når vi ser hvordan mange af verdens statsledere og regeringer ikke formår at leve op til bare minimmumskravene for en bæredygtig fremtid for vores planet.

Aldrig har virksomheder og iværksættere haft mere fokus på klimaforandringer og løsninger, der bidrager til den grønne omstilling, men selvom det fylder meget i folks bevidsthed, så er indsatsen ikke nok. Det kan vi se på den seneste Emission Gap Report fra FN’s miljøprogram, UNEP, der altid udkommer før det årlige klimatopmøde, der i år foregår i Baku i Aserbajdsjan.

Hvis ikke der handles akut, opheder jorden mellem 2,6 og 3,1 grader yderligere i løbet af dette århundrede. Resultatet af det spænd afhænger af, hvor mange lande der leverer på de målsætninger, de har forpligtet sig til.

Der er alvorligt brug for, at de nuværende beslutningstagere verden over forenes i en bæredygtig tankegang og danner en global mobilisering for at imødekomme og løse de massive udfordringer, men i alt dette er der også en ung generation, der ser til og kigger ind i nogle dystre fremtidsudsigter, og det er noget, at de tænker over trods deres unge alder, fortæller organisationen Go Zebra, der underviser og træner børns kreative problemløsningskompetencer med afsæt i verdensmålene.

“Vi er rundt i alle dele af landet og har med børn fra ca. 9-14 år at gøre. Vi møder både børn, som er bange og har nogle meget dystopiske tanker om fremtiden, men også børn, som ikke er lige så påvirkede af det. Vores generelle oplevelse er, at det fylder hos mange børn og unge. Ser man på rapporter som fx UNICEFs Børnenes Kampdag 2021, så er klimaet noget, som bekymrer børn meget, og det er det samfundsproblem, som de håber mest, at der findes en løsning på” lyder det fra projektleder i Go Zebra, Mille Marta Andersen.

Foto: Skipper Photography

Fremtidens iværksættere skal have grønt mindset

Go Zebra vil gøre børn nysgerrige på fremtidens grønne løsninger og træne deres kreative tænkning og problemløsning, så de tilegner sig evnerne til at håndtere fremtidens problemer, men det handler for organisationen i høj grad også om at børnene får en oplevelse af at kunne gøre en forskel for sig selv, sine medmennesker og planeten.

”Vi har ikke et mål om, at de børn, vi møder, skal lave den næste banebrydende opfindelse, men at de derimod træner deres kreative problemløsningsmuskler, så de ser sig selv som nogle, der kan bidrage”, fortæller Mille Marta Andersen, der er projektleder i Go Zebra.

Vi møder både børn, som er bange og har nogle meget dystopiske tanker om fremtiden, men også børn, som ikke er lige så påvirkede af det. Vores generelle oplevelse er, at det fylder hos mange børn og unge

Lea Matthaei
Direktør, Go Zebra

Det er en del af dannelsen, mener de i Go Zebra. Ligesom elever lærer at læse, løse ligninger og behandle hinanden ordentligt, er det også vigtigt, at de får lysten og kompetencerne til at bidrage til at finde løsninger på de problemer, vi oplever i samfundet, herunder også inden for klima.

”Vi bruger også fremtidstænkning som et greb ind i vores forløb. Vi forsøger at skabe rum til at kunne skabe fremtidsoptimisme. Den effekt oplever vi i vores forløb, når et barn ser sig selv som en, der kan bidrage til grønne løsninger. Selvom projekterne er prototyper og fiktive, så er erfaringen og deltagelsesmulighederne ægte”, fortæller direktør i Go Zebra, Lea Matthaei.

”Når det er sagt, så er vi meget opmærksomme på hverken at ende i en grøft, hvor vi maler et dystopisk billede af fremtiden, men heller ikke siger ”det går nok det hele”. Vi vil hellere præsentere dem for de gode historier og eksempler på andre, som har gjort en forskel, og den vej igennem inspirere dem til selv at følge trop”, fortsætter hun.

Hvem er Go Zebra?

Go Zebra er en almennyttig, landsdækkende forening, etableret i 2019 med en mission om at så frøet til, at alle børn oplever at kunne bidrage med løsninger til en bedre fremtid. Dette gør vi ved at engagere dem i inspirerende læringsoplevelser, der forener viden, kreativitet, innovation og leg. Go Zebra har udviklet og gennemtestet en række legende værktøjer, som tilsammen understøtter en innovations- og iværksættermetode, som træner børns kreative problemløsningskompetencer med afsæt i verdensmålene. Vi har haft over 7.000 børn igennem vores skole- og fritidsaktiviteter i hele Danmark. Vi tror på, at der er potentiale til at træne kreativ problemløsning på mange forskellige tematikker, og derfor engagerer vi børn i alt fra klimaforandringer i Nigeria til fremtidens skolefag og opfindelser til en rumrejse.

Læs mere om Go Zebra her

Foto: Skipper Photography

Overvejelser bag tunge temaer for børn og unge

DreistStorgaard-partner og advokat Nikolaj Juhl Hansen, der er tovholder på advokatfirmaets relation til foreningen, fortæller om stor glæde ved at støtte op om Go Zebra.

”At arbejde med iværksættere og se deres idéer tage form og for nogle af dem blive til virkelighed, er noget af det sjoveste i min hverdag. Det er folk, der virkelig brænder for noget. Passionen er til at tage og føle på. Og hvis vi via hjælpen Go Zebra kan være med til at gøre flere unge mennesker nysgerrige på at starte deres egen virksomhed, så er det helt fantastisk. Den slags er der nemlig brug for, hvis verden skal blive lidt bedre i morgen, end den var i går”.

To af kerneordene hos Go Zebra er fremtidsoptimisme og forestillingsevne. De vi tror på, at hvis børn kan forestille sig, at verden kan være anderledes, end den er i dag, så giver det også en lyst og motivation til at arbejde i den retning. På den måde er Go Zebra ikke tilhængere af løftede pegefingre, men mere legende formidling, som kan føre til refleksion og opfindsomhed.

”Når vi bringer ”tunge temaer” som klima på banen, er vi enormt velovervejede i vores måde at gøre dette på. Hos Go Zebra læner vi os op ad forskning, som identificerer potentialer ved netop at træde ind i det “svære indhold”, som også viser kriser og uretfærdighed”, fortæller projektleder Mille Marta Andersen.

Forfatter Martin Hauberg-Lund Laugesens forskning om forholdet mellem børn og unges følelser og klimapædagogik begrunder påstanden om, at elevers potentielle følelser af bekymring, frygt og afmagt i forhold til kriser rummer et pædagogisk potentiale for undervisning i klima og bæredygtighed. Det er noget, de har taget til sig i Go Zebra.

Martin Hauberg-Lund Laugesen peger på, at når børn oprigtigt undrer sig, fascineres og betages, så åbnes de også for nye erfaringer. Børnene får en større viden, når de tilbydes deltagelsesmuligheder, som emotionelt engagerer dem. Forskning peger altså på, at vi bør være mere bekymrede for, at børn resignerer og bliver ligeglade, end at de bliver bange.

”At arbejde med iværksættere og se deres idéer tage form og for nogle af dem blive til virkelighed, er noget af det sjoveste i min hverdag. Og hvis vi via hjælpen Go Zebra kan være med til at gøre flere unge mennesker nysgerrige på at starte deres egen virksomhed, så er det helt fantastisk. Den slags er der nemlig brug for, hvis verden skal blive lidt bedre i morgen, end den var i går.

Nikolaj Juhl Hansen
Partner og advokat, DreistStorgaard Advokater samt ambassadør for Go Zebra

”Vi mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer at reflektere over forbrug og livsstil, men det er en balance, hvor vi ikke ønsker at give dem ansvaret for de voksnes beslutninger. Derfor vil vi gerne engagere dem på et niveau, hvor de får et balanceret syn på klima og bæredygtighed. Det er positivt, at mange børn ønsker at bidrage til en grønnere fremtid, men samtidigt skal de også have lov at være børn. Vi som voksne skal ikke lægge byrden om at løse verdens problemer på deres skuldre, fortæller Lea Matthaei.

Der er langt mere fokus på klima og bæredygtighed i dag, end der var for 15-20 år siden i folkeskolen og i de danske hjem, hvor de unge dannes og vokser op.

Børn og unge har i dag et andet vidensniveau og et andet syn og fokus på klimaforandringerne i verden, og hvis de får den rette dannelse og de rette værktøjer, så bringer de muligvis en ny måde at anskue livet som samfundsborgere i den verden, der venter dem – med et grønt bagkatalog, der kan følge dem og forme dem i deres arbejdsliv.

”Det er dem, som inden længe bliver voksne og skal leve på vores planet mange år ud i fremtiden. For Go Zebra er det vigtigt, at vi inspirerer børn til at se, at også de kan gøre en forskel. Vi ønsker at klæde dem på til at blive ansvarlige samfundsborgere, som har lyst til at bidrage til verden på en positiv måde – hvad end det er som iværksættere, kunstnere, sygeplejersker eller noget helt fjerde”, fortsætter Lea Matthaei.   

Foto: Barbara Nolsøe

Det er ikke kun i Danmark, der findes initiativer som det, Go Zebra praktiserer, og hvor unge mennekser bliver klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer.

En af de største organisationer i verden er non-profit-organisationen JA Worldwide, der arbejder med grønt iværksætteri med unge mennesker.

De har tilknytning til Fonden for Entrepenørskab herhjemme og hjælper 17 mio. elever og studerende hvert år i over 100 forskellige lande for at bygge en lysere fremtid med fokus på grønne løsninger.

”Vi støder ofte på initiativer fra andre lande, som arbejder inden for samme område. I oktober har vi deltaget i en grøn iværksætter-camp for unge i Nepal, hvor de unge har arbejdet med forskellige klimaproblemer i deres lokalområde”, fortæller Mille Marta Andersen.

”Mange af de unge iværksætteres idéer er i dag ”født globale”, og det er grænseoverskridende problemer på den helt store klinge, som mange af dem arbejder med”, lyder det fra DreistStorgaards Nikolaj Juhl Hansen.

For Go Zebra er det vigtigt, at vi inspirerer børn til at se, at også de kan gøre en forskel. Vi ønsker at klæde dem på til at blive ansvarlige samfundsborgere, som har lyst til at bidrage til verden på en positiv måde

Lea Matthaei
Direktør, Go Zebra

”Ofte arbejder iværksættere fra start meget internationalt. Deres teams består af folk fra mange lande og endda på forskellige lokationer. Den finansiering, der skal drive vækst, kan lige så godt komme fra udlandet. At Go Zebra træner de unge mennesker i at få et globalt udsyn, skal nok gøre både deres verden større – og gøre dem til ”bedre” iværksættere, hvis det er den vej, karrierepilen peger på et tidspunkt”, slutter Nikolaj Juhl Hansen.

Det er en del af Go Zebras arbejde at beskæftige sig med verdensmålsproblematikkerne og ofte i et globalt perspektiv. For eksempel har de arbejdet og leget med et design, der kan transportere rent vand i Nigeria. Der bliver kigget udover landegrænserne med et fokus på de store globale udfordringer, men der er langt til at gøre noget til virkelighed.

”Vores mission er at træne en kreativ problemløsende tankegang og plante frøene til, at børn kan se nye sammenhænge, samarbejde og skabe løsninger på sigt. Vi håber, at når et barn oplever sig selv som en, der deltager i samskabelsen af en løsning af et problem, så tror de på, at de også kan gøre det i fremtiden eller i andre sammenhænge,” slutter Mille Marta Andersen.

Foto: Skipper Photography

Af Morten Thunø

I forbindelse med Iværksætterugen i uge 46, deltager DreistStorgaard-partnerne Martin Skovbjerg og Nikolaj Juhl Hansen i International Bar Associations årlige europæiske start-up konference. Denne gang finder konferencen sted i Stockholm, og samler advokater fra over 35 lande i Europa, Asien og Nordamerika, som alle arbejder med iværksættere og start-ups.

Overskriften på konferencens første keynote er: "There is no innovation and creativity without failure. Period.", og præsenteres af Josh Lenn, der blandt andet har arbejdet hos Netflix og Spotify.

"Det er netop essensen af iværksætteri – at starte noget fra bunden betyder uundgåeligt, at man begår fejl undervejs, lærer af dem, og forbedrer sig næste gang. Når succesen endelig kommer, og alt det hårde arbejde bærer frugt, er det det hele værd – også for os, der har fulgt processen fra sidelinjen"

Nikolaj Juhl Hansen, partner hos DreistStorgaard

Konferencen sætter også fokus på finansiering af start-ups og vækstvirksomheder, herunder de nyeste trends og markedsforhold, venturefondenes aktuelle syn på markedet og alternative finansieringsmuligheder som fx lånestrukturer. Emner som AI og ESG står også på programmet. Derudover har DreistStorgaard, sammen med advokatkollegaer fra Poul Schmith og Gorrissen, bidraget med det danske input til et forslag om pan-europæiske transaktionsdokumenter, som skal gøre det lettere for startups at få finansiering. Dette initiativ diskuteres også på konferencen i Stockholm.

“Det er altid inspirerende at arbejde med mennesker, der tør tage initiativ og skabe noget nyt. Hos DreistStorgaard er vi først og fremmest fokuseret på mennesket bag, derefter juraen. Mange iværksættere har brug for mere end juridisk rådgivning – også sparring om de mange ikke-juridiske aspekter af at drive virksomhed. Det kræver en særlig robusthed at være iværksætter og en hverdag uden samme sikkerhed som i et lønmodtagerjob. Vi bruger meget tid på at tale med vores kunder om, hvad iværksætterlivet egentlig indebærer.”

Svend-Aage Dreist Hansen , Partner i DreistStorgaard

DreistStorgaard har i det seneste år assisteret flere iværksættervirksomheder – blandt andet robotvirksomheden Cliin – i deres investeringsrunder – læs mere her

Vil du vide mere omkring, hvordan vi kan hjælpe så læs mere her

Grundlæggerne af DreistStorgaard Advokater A/S, Svend-Aage Dreist Hansen og Søren Storgaard, er blevet medejere af TaxMaster. Samtidig har TaxMaster og DreistStorgaard Advokater A/S indgået et strategisk partnerskab, som skal styrke begge virksomheders ekspertise og services.

TaxMaster, der er specialiseret inden for skatterådgivning og håndtering af komplekse skattesager, får i dette samarbejde mulighed for at trække på DreistStorgaards juridiske kompetencer inden for erhvervsretlige spørgsmål. Samtidig vil DreistStorgaard kunne tilbyde deres kunder udvidet adgang til skattespecialister gennem TaxMaster.

Et partnerskab for fremtiden

Formålet med samarbejdet er at skabe en integreret løsning for virksomheder, der søger dybdegående rådgivning inden for både skatte- og erhvervsret. For TaxMaster betyder partnerskabet, at deres klienter kan drage nytte af DreistStorgaards juridiske indsigt og erfaring, særligt inden for områder som virksomhedsoverdragelser, ejerskifter og risikostyring, hvor skatteplanlægning ofte spiller en central rolle.

"Med vores partnerskab med TaxMaster kan vi tilbyde vores klienter en endnu stærkere og mere specialiseret rådgivning inden for komplekse skatteforhold. Vi ser frem til at skabe værdi sammen med TaxMaster og udvide vores fælles kompetencer til gavn for både nuværende og fremtidige kunder."

Svend-Aage Dreist Hansen, medejer og Partner i DreistStorgaard Advokater A/S.

Både TaxMaster og DreistStorgaard Advokater forventer, at samarbejdet vil skabe stærke synergier. Kombinationen af TaxMasters skattespecialisering og DreistStorgaards omfattende juridiske viden gør det muligt at tilbyde en helhedsorienteret rådgivning, der kan imødekomme erhvervslivets komplekse behov.

”Med vores partnerskab med DreistStorgaard Advokater har vi mulighed for at kombinere skatteekspertise med dybdegående viden om erhvervsret og kan deraf levere en unik helhedsorienteret rådgivning til vores klienter, som tager højde for både skattemæssige og juridiske aspekter. Skat og erhvervsret hænger uløseligt sammen, og med denne partnerskabsløsning får vores kunder én samlet rådgivningspartner, som kan sikre at alle forretningsbeslutninger både økonomisk, juridisk og skattemæssigt er truffet på optimale og forsvarlige grundlag”,

Malene Lyngkjær, direktør og partner i TaxMaster.

Om TaxMaster

TaxMaster er et førende rådgivningsfirma inden for skatterådgivning, der hjælper både revisorer, virksomheder og private med komplekse skattemæssige udfordringer. Gennem faglig dygtighed og praktisk erfaring tilbyder de skræddersyede løsninger inden for skatteoptimering- og rådgivning, nationalt som internationalt. Med en stærk forståelse af skattelovgivningen gør TaxMaster komplekse regler enkle for deres klienter. Firmaet ledes af direktørerne og partnere Malene Lyngkjær og John Rasmussen. Læs mere

Vi er glade for at meddele, at vi har bistået ejerne af XDC Gruppen A/S, Thomas Augustesen og Henrik Haack, i forbindelse med salget af virksomheden til Digital Group A/S. Opkøbet er en vigtig milepæl for begge virksomheder og styrker deres position på markedet inden for it- og cloud-løsninger samt Print as a Service.

XDC Gruppen har gennem årene opbygget en stærk forretning med særligt fokus på it-service, sikkerhed og cloud-løsninger, som nu udgør 30 % af omsætningen. Dette harmonerer perfekt med Digital Groups strategi om at skabe innovative og fleksible løsninger til kunderne.

XDC Gruppen fortsætter uændret under samme navn og ledelse. Thomas Augustesen, direktør for XDC Gruppen, ser frem til samarbejdet:

"Sammen med Digital Group kan vi skabe endnu stærkere løsninger for vores kunder og udnytte vores fælles kompetencer til at levere fremtidssikrede it- og printløsninger."

Med på DreistStorgaards hold var advokat Svend-Aage Dreist Hansen, advokat Martin Skovbjerg, juridisk sagsbehandler Christina Egevang Hansen og advokat Nikolaj Juhl Hansen i forhandlingen, gennemgangen af SPA og gennemførelsen af Closing.

Dette opkøb baner vejen for, at de to virksomheder fortsat kan levere høj kvalitet og innovative løsninger, der sikrer øget fleksibilitet og effektivitet for deres kunder inden for både it- og printinfrastruktur.

Det kan forekomme, at man som naboer ikke er enige eller kan opnå enighed om skellets placering, og så kan det være nødvendigt med en skelforretning. Vi dissekerer, hvad det indebærer i denne artikel, så du kommer lidt dybere i materien med en såkaldt skelforretning.

Hvis der ikke kan findes en løsning mellem naboerne, vil praksis være hos DreistStorgaard, at der undersøges mulighed for at få hjælp af retshjælpsforsikringen til at dække udgifterne til en skelforretning. Det er sådan, at mange forsikringer dækker både vores og landinspektørens salær. Efterfølgende vil vi antage en landinspektør til at forestå skelforretningen.

Hvad betyder skelforretning?

Ifølge Retsinformation fortælles det, at reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven).
En skelforretning kan kun angå spørgsmålet om den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, herunder grænser mod umatrikulerede ejendomme og offentlige veje, hvad enten vejene er udskilte i matriklen eller uudskilte. Hvis der ved en skelforretning fastlægges skel mod en offentlig vej, der ikke er udskilt, bør vejarealet udskilles. Skelforretninger kan ikke angå spørgsmål om beliggenheden af servitut- eller brugsgrænser.

Landinspektøren skal indkalde de involverede parter mindst 14 dage før skelforretningen. Hvis naboen har rekvireret skelforretningen, har man som regel også 14 dage til at forberede sig. Landinspektøren står for indkaldelsen og skal kunne dokumentere, at det er gjort korrekt.

Skelforretningen finder sted på stedet, hvor landinspektøren tjekker, at indkaldelsen er sket efter reglerne og gennemgår omkostningerne. Herefter undersøger landinspektøren skellet, stiller spørgsmål til parterne og forsøger at opnå enighed. Hvis parterne ikke kan blive enige, træffer landinspektøren en afgørelse baseret på alle de oplysninger, han har.

Grundig forberedelse af sagen er væsentlig, eftersom landinspektøren efter skelforretningen træffer en bindende afgørelse om skellets placering med udgangspunkt i de oplysninger, som landinspektøren har adgang til og som præsenteres af parterne.

Afgørelsen er som udgangspunkt bindende og indsendes derefter til Geodatastyrelsen. Parterne har otte uger til at indbringe sagen for retten. Når fristen udløber, er afgørelsen endelig. Landinspektøren sender en opgørelse over omkostningerne og en udtalelse om skelforretningen.

Landinspektøren skal i forbindelse med afsætning af bestående skel være særlig opmærksom på reglerne om inddragelse og underretning af berørte ejere.

Læs også: Nabokonflikter og skelforretninger højaktuelle som aldrig før

Landinspektøren indleder skelforretningen med at konstatere, at formalia i forbindelse med indkaldelsen er overholdt. Dernæst oplyses parterne om reglerne om skelforretningen, herunder om opgørelse af omkostninger samt om muligheden for fordeling af omkostningerne mellem parterne ved at indbringe sagen for Hegnssynet.

Landinspektøren besigtiger stedet under skelforretningen og kan stille spørgsmål til parterne og de indkaldte vidner.

Hævdserhvervelse

Under skelforretningen tager landinspektøren tillige stilling til, hvorvidt der som følge af hævdserhvervelse er erhvervet areal, som ligger i skel eller op til skel. Landinspektøren foretager en konkret vurdering af, om der er opnået ejendomshævd.

I den konkrete vurdering indgår en række betingelser, som skal være opfyldt, før det kan statueres, at der er vundet ejendomshævd.

Det retlige grundlag for ejendomshævd er Danske Lov, 5-5-1, hvorefter uberettiget råden over en ejendom i mere end 20 år kan føre til, at der vindes hævd over den pågældende ejendom.

De nærmere betingelser for hvornår der kan vindes ejendomshævd er i vid udstrækning fastlagt i retspraksis.

Når man taler om ejendomshævd (også kaldet grænsehævd), er det sædvanligvis formodet, at følgende betingelser kan udledes af reglen i Danske Lov og tilhørende retspraksis:

• Der skal være foretaget en ejers råden i mindst 20 år
• Den udøvede råden skal foregå til en synlig og fast grænse
• Der må ikke foreligge aftale med nabo herom (råden skal være retsstridig)
• Råden må på den anden side ikke være for retsstridig ("snighævd")

Den hævdende skal derfor bl.a. have anvendt ejendommen på en almindelig måde ud fra den type ejendom, der er tale om, altså som om den hævdende selv var ejer.

Det vil sige, at hvis en grundejer til en naboejendom inddrager naboejendommen, vil grundejeren skulle råde over denne på samme måde som over sin egen ejendom.

Domstolene har over tid mange gange taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at vinde hævd er til stede.

Det kan udledes af retspraksis, at der i et vist omfang gælder et krav om, at den hævdende ikke må have været i ond tro.

Dette er dog kun i begrænset omfang defineret og beskrevet i retspraksis hidtil, men til belysning af grænsefladerne og hvor grænserne efter Højesterets opfattelse er, kan vi nu finde holdepunkter i en netop afsagt dom i Højesteret i februar 2023.

God eller ond tro: Tre villaejere nægtede kommunens anmodning

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt tre villaejere havde vundet ejendomshævd over en del af et areal, der ligger som et beplantningsbælte mellem et industriområde og et villaområde, og som villaejerne havde inddraget i deres respektive haver, kort tid efter en udstykning i 1960’erne og 1970’erne havde fundet sted. I 2013 bad kommunen ejerne om at trække sig tilbage til det oprindelige skel.

Ejerne nægtede at imødekomme kommunens anmodning, idet de mente, at de havde vundet ejendomshævd på arealet.

Spørgsmålet i den afgjorte sag var derfor, i hvilket omfang det desuden kunne kræves, at den hævdende grundejer var i god tro om at være ejer af det omstridte areal.

I den forbindelse påberåbte kommunen sig en gammel dom afsagt af Højesteret i 1932.

Læs også: DreistStorgaard placeret blandt de bedste på IFLR1000's rankingliste

I denne dom fra 1932 havde en mand tilegnet sig en forsømt villagrund, som han havde været klar over tilhørte en anden. Han havde anvendt den i over 20 år, men Højesteret vurderede ikke, at manden havde vundet hævd på grunden.

Højesteret lægger i sin afgørelse fra 1932 til grund for deres vurdering, at manden fik at vide, at grunden var solgt, og at han med lethed kunne have kontaktet ejeren for at afklare ejerforholdet.

På grund af disse omstændigheder fandt Højesteret i 1932 ikke, at manden havde vundet hævd på villagrunden. Ud fra det sparsomme resume dommen giver af sagens detaljer, må det lægges til grund, at manden som udgangspunkt havde opfyldt de almindelige hævdsbetingelser.

Det kan under alle omstændigheder lægges til grund, at manden havde rådet over villagrunden i over 20 år.  Alligevel når Højesteret frem til, at han ikke har vundet hævd på villagrunden. Dette begrunder de med, at manden var klar over, at grunden var videresolgt.

I denne dom har Højesteret således vurderet mandens subjektive forhold, herunder hans gode tro, i deres vurdering af om der er vundet hævd eller ej.

Højesteret når i dommen fra 1932 frem til, at mandens subjektive forhold gør, at han ikke kan vinde hævd på villagrunden.

Manden var i ond tro omkring, at villagrunden tilhørte ham, og han var tilmed vidende om, at den var videresolgt. Han er dermed i ond tro omkring hævden.

Disse faktorer medfører, at han blev afskåret fra at vinde hævd på villagrunden.

Læs også: DreistStorgaard bistår Tscherning Holding A/S med opkøb af to virksomheder

Denne dom er dermed i overensstemmelse med tidligere teori om, at hævd kræver en vis form for god tro fra den hævdende, førend der kan vindes hævd på et areal, da han forsætteligt har holdt sig uvidende om forholdets karakter og det faktum, at han var oplyst om, at villagrunden var solgt.

Danske Lov stillede ikke et krav om god tro hos den hævdende, men tidlige domme har medført, at domstolene havde et moment af god tro med i deres vurdering, når det skulle vurderes, hvorvidt en person kunne vinde hævd eller ej.

Hvad god tro for den hævdende angår, kan man sige, at der har udviklet sig enighed i den juridiske teori om, at der foreligger et krav om god tro på den måde, at den hævdende må antages at have kunnet gå ud fra, at hans råden ville blive tolereret.

Der skal altså ”noget mere” til, for at opnå ejendomshævd end det blotte forhold, at man har rådet over et areal i 20 år, og at de øvrige betingelser nævnt ovenfor er opfyldte.

Højesteret vurderede i 2023 sagen på følgende måde

”Højesteret finder, at der som udgangspunkt ikke kan vindes ejendomshævd, hvis den rådende på det tidspunkt, hvor den pågældende begyndte at råde over arealet, vidste, at arealet tilhørte en anden, jf. herved også Højesterets dom af 17. november 1931 (UfR 1932.39). Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis det efter en samlet vurdering findes godtgjort, at den rådende i en periode på mindst 20 år (hævdsperioden) havde føje til at tro, at ejeren havde opgivet eller var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealet.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder findes det ikke godtgjort, at villaejerne i en periode på mindst 20 år har haft føje til at tro, at kommunen havde opgivet eller var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealerne. Højesteret har navnlig lagt vægt på, at villaejerne let kunne have spurgt kommunen om, hvorvidt de kunne overtage ejendomsretten til arealerne, men det skete ikke. Højesteret har desuden lagt vægt på, at kommunen ikke har haft nogen anledning til at føre tilsyn med eller råde over arealerne.

Ved etableringen af beplantningen, som havde til formål at adskille villaområdet fra industriområdet og derved beskytte beboerne i villaområdet mod støj og forurening mv., forudsatte kommunen, at vedligeholdelse ikke ville være nødvendig i en længere årrække. Højesteret har desuden lagt vægt på, at der ikke har været tilkendegivelser fra kommunen, der kunne opfattes sådan, at kommunen var indstillet på at opgive sin ejendomsret.

Det forhold, at kommunen efter det oplyste ikke frem til 2013 gjorde villaejerne opmærksomme på, at de inddragne arealer tilhørte kommunen, kan i hvert fald under de foreliggende omstændigheder ikke have skabt en berettiget forventning hos villaejerne om, at kommunen var indstillet på at opgive ejendomsretten til arealerne.”

Svær balancegang mellem god og ond tro

Tager man udgangspunkt i den nyligt afsagte dom, ser man, at Højesteret lægger op til en vurdering af den hævdendes gode tro. Den vurdering, som retten nu bør indtage, indeholder en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilket giver domstolene et vist spillerum, når de skal bedømme, hvorvidt den hævdende er i ond tro.

Ond tro kan for den hævdende opstå ved både en aktiv handling og ved undladelse.

Selvom hævd betinger en uretmæssig råden, vil der være en grænse for, hvor uvidende man kan være om den uretmæssige retstilstand, man forårsager, men samtidig har de inddraget kriteriet om god tro i deres afvejning, når domstolene skal vurdere, hvorvidt en part har vundet hævd eller ej.

Der har hidtil været en vis uenighed i litteraturen om, hvorvidt god tro skal anses som en betingelse for hævd, men det må konstateres, at retstilstanden nu må være således, at domstolene anvender god tro i deres endelige vurdering, hvilket understøttes af den nyligt afsagte dom i Højesteret.

Som det fremgår, er hævd en ganske vanskelig juridisk størrelse at arbejde med, da afgørelserne er meget konkrete i hver enkelt tilfælde, og ikke mindst er spørgsmålet om god eller ond tro hos den hævdende meget vanskeligt. For hvem ved egentlig, hvad den hævdende forventede eller kunne forvente. I en konfliktsituation må dette selvsagt sættes op imod en objektiv standard.

Anden hævdssag fra 2023

Det kan derfor rejse det relevante spørgsmål for parterne om, hvorvidt hævd er ganske udelukket, hvis man har haft mulighed for at spørge naboen, om denne er indforstået med at afstå arealet, men at man blot ikke har fået stillet spørgsmålet.

I en anden sag fra 2023 har Højesteret i en anden sag tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at vinde hævd var til stede og opfyldte.

I denne sag købte A og B i 2017 en fritidsbolig, der grænsede op til marker tilhørende en landbrugsejendom, som siden 2001 havde været ejet af C og D.

Sagen angik, om A og B havde opnået ejendomshævd over en del af landbrugsejendommen.

Det omtvistede areal på i alt 41 m2 var et smalt grundstykke langs en del af skelgrænsen mellem de to ejendomme og indtil midten af en hæk, som parterne fjernede i 2018.

Læs også: DreistStorgaards M&A team har rådgivet i forbindelse med endnu en international M&A-transaktion

I sagen fandt Landsretten, at det ikke kunne fastlægges, hvem der havde plantet hækken. Det var desuden ikke godtgjort, at A og B eller de tidligere ejere af deres ejendom havde udøvet en ejers råden over de arealer, der var omfattet af A og B’s hævdspåstande.

Højesteret vurderer yderligere, at hækken, der formentlig var blevet plantet omkring 1970, ikke var plantet i det matrikulære skel, men inde på landbrugsejendommen tæt på skelgrænsen. De tidligere ejere af fritidsboligen havde sammen med C og B løbende vedligeholdt hækken. Denne vedligeholdelse, som blev foretaget af de tidligere ejere af fritidsboligen, kunne ikke anses for en retsstridig ejerråden, der kunne danne grundlag for at vinde hævd over arealet.

Det var ikke godtgjort, at de tidligere ejere i øvrigt igennem årene havde udøvet en ejers råden over arealet, der efter de foreliggende oplysninger i væsentligt omfang måtte antages at have været dækket af hækken. Der var ikke grundlag for at fastslå, at A og B havde opnået hævd over arealet.

Såfremt landinspektøren således ved en skelforretning finder, at betingelserne er til stede og opfyldt, kan retsvirkningen blive, at der er vundet ejendomshævd, hvilket kan medføre, at landinspektøren afsætter skellet, så skellet svarer til den vundne ejendomshævd.

Kontakt DreistStorgaard Advoakter i dag

DreistStorgaard Advokater har mangeårig erfaring i skelforretninger, bistand og rådgivning om de juridiske aspekter af en skelforretning, og hvordan du bedst muligt varetager dine interesser i forbindelse med en skelforretning.

Ønsker du rådgivning inden for området, er du velkommen til at kontakte partner og advokat Dan Jordy eller fange en af de andre i vores store team hos DreistStorgaard.