Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Grundlæggerne af DreistStorgaard, Svend-Aage Dreist Hansen og Søren Storgaard, er blevet medejere af N’surance Brokers ApS (tidligere KH Din Forsikringsmægler ApS).

Partnerskabet er indgået med ønsket om at skabe synergi mellem de to selskaber. DreistStorgaard Advokater håber på at kunne styrke deres kompetencer inhouse, ift. problematikker og rådgivning indenfor forsikringsområdet, samt ift. risk management.

Både Svend-Aage Dreist Hansen og Søren Storgaard sidder i en lang række bestyrelser, der bl.a. har til opgave at sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller – hvilket bl.a. sikres med tegning af relevante forsikringer.

Omvendt kan DreistStorgaard Advokater hjælpe N’surance Brokers med de juridiske aspekter, inden for forsikrings- og formidlingsområdet, samt med vækst og udvikling rent organisatorisk. Fælles er der en forventning om en solid vækstrejse for N’surance Brokers ApS.

LIDT OM N’SURANCE BROKERS ApS

N’surance Brokers formidler erhvervsforsikringer til mellemstore og store virksomheder i Danmark. Her får du en professionel og nærværende forsikringsmægler, der ligger en ære i at varetage din virksomheds forsikringsmæssige interesser med dedikation, grundighed og rettidig omhu.

N’surance Brokers stræber efter at:

  • skabe TRYGHED hos dig og din virksomhed, ved at hjælpe med overblik over virksomhedens forsikringsbehov og -forhold, samt gennem tillid, ordentlighed og pligtopfyldenhed.
  • udvise et stort ENGAGEMENT, ved at være proaktive, serviceminded og imødekommende.
  • Sikre LET TILGÆNGELIGHED, så I hurtigst muligt kan komme til at tale med en medarbejder, og få hjælpen når I brug for den.

    Læs mere på www.nsurance.dk