Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Sommeren er begyndt og for Legeheltene betyder det, at en masse sjove aktiviteter for små og store er sat på programmet. Indtil videre har programmet blandt andet budt på Heltecamps, Helteløb og en cykeltur rundt i Danmark.

Legeheltenes cykelhold “Legeheltene Riders” blev sendt afsted på tur og har cyklet rundt til 13 børneafdelinger på de danske hospitaler. Her har de delt bamser ud til børnene på afdelingerne og fik ny energi til at cykle videre. Holdet bestod af ildsjæle, der ønsker at støtte op om arbejdet for de indlagte og udsatte børn. Turen gik fra Aalborg til København, hvor de kom i mål ved Rigshospitalet. 

Derudover har de afholdt fem Heltecamps rundt i landet, hvor 107 børn med deres forældre deltog. Formålet med Heltecamps er, at give kroniske og langtidssyge børn og deres familier et frirum fra sygdommen. Her får de dejlige sommerferieminder, masser af natur, leg og fælleskab med andre i lignende situationer. 

Vi er glade for, at støtte op om Legeheltene og se den glæde, som de får frem hos de indlagte og udsatte børn på 33 børneafdelinger i Danmark og på Færøerne.

Du kan læse mere om Legeheltene her eller besøge deres facebook side her og følg med i deres hverdag.