Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

VI MODTAGER IKKE LÆNGERE JOBANSØGNINGER TIL DENNE STILLING

Vi udvider vores privatteam og søger en juridisk sagsbehandler der har lyst til at bidrage til vores fortsatte vækst på privatområdet og specifikt til dødsbobehandling.

Brænder du for at levere god service og korrekt sagsbehandling, så har du muligheden for at indgå i vores privatteam, hvor du i samarbejde med advokaterne skal arbejde med dødsbobehandling og generel privatret.

Jobbet

Du vil i tæt samarbejde med teamets øvrige sagsbehandlere håndtere alle aspekter af sagsbehandlingen såvel de administrative som dialogen med vores kunder.

Som juridisk sagsbehandler får du ansvaret for at sikre flow og kvalitet i en portefølje af sager og det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Selvstændig behandling af dødsboer
  • Udarbejdelse af bo regnskaber
  • Korrespondance med diverse myndigheder
  • Sagsbehandling i øvrige sager for privatteamets advokater

Du kommer til at arbejde tæt sammen med den ansvarlig advokat.

Arbejdssted er et af vores kontorer i Køge, København, Næstved eller Holbæk. Privatteamet er primært placeret i Køge.

Din profil

Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med både administrative og juridiske opgaver og at du kan arbejde selvstændigt og i teams omkring kunden.

Vi søger en kollega, som har erfaring med sagsbehandling og generel juridisk rådgivning, et højt engagement og energiniveau, vil udvikle sig fagligt og har viljen og evnen til at skabe de bedste oplevelser og løsninger for vores kunder.

Det er en fordel hvis du har erfaring med dødsbobehandling eller lignende område som f.eks. insolvens. Vi hjælper dig med at uddanne dig indenfor de områder, du eventuelt mangler erfaring i.

Du trives med at arbejde selvstændigt, tager ansvar og er ambitiøs på egne og virksomhedens vegne.

Du skal på én og samme tid have et blik for detaljen og have det overordnede overblik.

Vi tilbyder en stilling hvor arbejdstiden er tilpasset efter dig og forestiller os at det er minimum 30 timer om ugen, ligesom vi tilbyder flekstid.

Velkommen til DreistStorgaard Advokater

Mennesket først – juraen bagefter!

Vi er ambitiøse på både dine og virksomhedens vegne. Vi har en flad organisationsstruktur, og alle medarbejdere har et stort ansvarsområde uanset uddannelse og erfaring.

Vi lægger vægt på det personlige, engagementet og den faglig stolthed. For os er det afgørende, at vores medarbejdere har en personlighed, som matcher vores værdier. Det betyder meget for os, at man er der for andre.

Det gælder ikke kun overfor vores kunder, men også overfor vores medarbejdere – ligesom det afspejler sig i de velgørende foreninger og organisationer, som vi har valgt at engagere os i.

Vil du tage næste skridt i dit arbejdsliv?

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte advokat Nikolaj Jackson Christensen eller HR-Chef Susanne Rørbeck Mathiassen.

Du søger jobbet HER.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og du søger stillingen via dette opslag. (Vi modtager ikke ansøgninger via mail). Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Læs DreistStorgaard Advokater A/S’ persondatapolitik i forbindelse med rekruttering her.