I marts 2026 markerer vi fem års samarbejde mellem DreistStorgaard Advokater og GladTeknik.
Et samarbejde, der bygger på mere end bare IT-support.
Hos GladTeknik er der fokus på mennesket, i både måden, de løser opgaver på, og i den måde, de tager et socialt ansvar. De indretter deres virksomhed og arbejdsgang efter det menneske, de har ansat.
60 procent af deres i dag over 60 ansatte har én eller flere diagnoser, og med et stærkt menneskeligt fokus har virksomheden vækstet og vækstet på et sundt grundlag.
–Hos GladTeknik tror vi på, at når man indretter en virksomhed efter mennesker – ikke omvendt – så skaber man både bedre trivsel og bedre resultater. Det er netop den tilgang, vi oplever, at vi deler med DreistStorgaard, fortæller direktør i GladTeknik, Mathias Emil Nielsen.
Genkendelige værdier
Det er værdier, vi genkender hos os selv. For hos DreistStorgaard er vores tilgang den samme: mennesket først – juraen bagefter.
–Som virksomhed er vi bygget på idéen om, at forskellighed er en styrke. Derfor betyder det meget for os at arbejde sammen med samarbejdspartnere, der ser mennesker på samme måde som os, fortsætter Mathias Emil Nielsen.
–For mig er samarbejdet også lidt særligt – jeg arbejdede faktisk selv hos Dreist som picolo tilbage i 2006-2009. Dengang lærte jeg værdien af ordentlighed og professionalisme, og det er netop de værdier, jeg i dag oplever igen i samarbejdet, lyder fra direktør i GladTeknik, Mathias Emil Nielsen.
Advokat og partner i DreistStorgaard Advokater Svend-Aage Dreist Hansen glæder sig over GladTekniks succes og har stor respekt for den måde, Mathias har bygget virksomheden op.
–Det gør mig oprigtig glad, at Mathias har taget værdien af ordentlighed med sig, da han startede sin virksomhed, og det er fedt at følge deres konstante vækst. Det er virkelig fortjent, fordi de bare gør tingene på den rigtige måde – og med en kerne i bæredygtighed, slår Svend-Aage Dreist Hansen fast.
Vi laver selvsagt andre ting end GladTeknik, men vi kender til værdien i at se mennesket først, og det har også skabt fundamentet for vores succes.
Service, kvalitet og hurtig handling
Gennem de sidste fem år har GladTeknik været en vigtig samarbejdspartner, som vi har haft stor tillid til. De møder os i øjenhøjde, er løsningsorienterede og leverer altid med høj kvalitet.
–Vi får rigtig god service og kvalitet, og der er hurtig udrykning. Serviceniveauet er højt. De kommer og henter vores hardware, hvis der er noget galt, og så går det stærkt, lyder det fra økonomichef i DreistStorgaard Advokater, Kevin Larsen, der oplevede GladTekniks hjalp, da hans computer brændte sammen.
–Da min pc gik ned, og jeg mistede alle data, fandt de fejlen, og inden for tre dage havde de reetableret alle data på en ny harddisk, fortsætter han.
Vi er meget glade for samarbejdet med GladTeknik og for den pakkeløsning, vi får. Selvom de er en virksomhed i vækst og kun bliver bedre og bedre, så føles det forsat som om, at vi er GladTekniks første prioritet hver gang, vi får lavet noget.
–Det gode samarbejde med DreistStorgaard bygger på gensidig tillid og en fælles forståelse for kvalitet. Vi ved, hvor vigtigt det er, at tingene bare virker – og det ansvar tager vi meget seriøst, slutter Mathias Emil Nielsen.
Tak til GladTeknik for de første fem år – vi glæder os til mange flere.

