Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Filter by Categories
location

FIND LOCATION

DA/EN

Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med private investorer, bestående af et konsortium mellem Dansk Arealudvikling ApS og DE Ejendomme A/S omkring et stort udviklingsprojekt på havnen i Nykøbing Falster. DreistStorgaard Advokater A/S har rådgivet investor og projektudvikler gennem hele processen.

Projektet omhandler blandt andet et kvalitetshotel, boliger og et kontorbyggeri på havnen i Nykøbing Falster. Og mulighed for bl.a. familievenlige boliger på den nuværende rådhusmatrikel.

Ifølge Allan Munk fra Dansk Arealudvikling og repræsentant fra konsortiet, er Nykøbing og Lolland-Falster en interessant investeringscase.

”Det er nogle utrolige spændende og ikke mindst ambitiøse planer Guldborgsund Kommune har sat i gang for det nuværende store havneområde i Nykøbing F. Det er med stor glæde, vi i konsortiet ser frem til at kunne bidrage til en del af realiseringen af de samlede planer. Vi er sikker på, at byen over tid vil opleve en positiv forandring med de nye byarealer, som området giver plads til. Vi kommer til at bygge boliger, hvor der er fokus og opmærksomhed på at skabe en sammenhæng med den nuværende bydel og det nye havneområde.

På erhvervsområdet ser vi gode muligheder for, at det kan medvirke til at skabe afsæt for et nyt hotel. Et hotel på et niveau som kan understøtte byen og områdets mange aktiviteter inden for erhverv, kultur og sport. Vi ser meget frem til, at vi snart kan sætte vores kræfter ind på at medvirke til udviklingen af flere dele af havnen”, siger Allan Munk afslutningsvist på vegne af konsortiet bestående af Dansk Arealudvikling ApS og DE Ejendomme A/S.

DreistStorgaard Advokater ser frem til at følge projektet.