DreistStorgaard har rådgivet startupvirksomheden TripDoodler med at fusionere med virksomheden enablesus.
En stærk fusion mellem to danske firmaer, som har fokus på at skabe øget transparens omkring bæredygtighed, og gøre det nemmere at vælge mere bæredygtigt for forbrugere og virksomheder inden for turismeindustrien.
Bag sammenlægningen af TripDoodler og enablesus står Josephine Piplits og Douglas Marett – deres fælles firma skal levere én samlet transparency score for bæredygtighed hos virksomheder, indledende i turismen.
"Samarbejdet med Nikolaj og DreistStorgaard-teamet har selvfølgelig ordnet alle de nødvendige dokumenter, registreringer og procedurer for os, men den løbende sparring og rådgivning omkring små og store juridiske detaljer har været ekstrem værdifuld for os og helt afgørende for vores fusion.”
Josephine Piplits

Josephine Piplits og Douglas Marett
Udover Nikolaj Juhl Hansen bestod DreistStorgaards team af Casper Simonsen, jurist & Trine Ditlefsen, juridisk sagsbehandler.
”Det har været en fantastisk proces at være med til at fusionere disse to firmaer – og de er et super match. Ved at kombinere TripDoodlers brugerbaserede bæredygtighedsratings med enablesus’ virksomheds transparency score, tager de et spring mod deres fælles mission om at gøre det nemmere at vælge bæredygtigt for både forbrugere og virksomheder. Det bliver spændende at følge dem fremadrettet”, fortæller Nikolaj Juhl Hansen, partner og advokat.
Hos DreistStorgaard har vi et stort fokus på iværksætter-verdenen og udover at have en række iværksættervirksomheder som klienter, deltager vi også i en række netværk, og kender de udfordringer som iværksættere står overfor.