Fem af vikingetidens danske ringborge er bliver optaget på Unescos Verdensarvsliste i søndags – herunder Borgring i Køge. Netop Borgring i Køge har DreistStorgaard Advokater en særlig relation til, da DreistStorgaard sidste år var med til at finansiere og stifte anlægsfonden ”Borgring Fonden”.
Fonden har til formål at opføre, eje og forestå driften af bygninger, anlæg og indretninger, der skal synliggøre vikingeborgen og områdets historie i overensstemmelse med museumsprojektet.
Advokat Svend-Aage Dreist Hansen fra DreistStorgaard Advokater A/S, som står bag stiftelsen af Borgring Fonden er begejstret for udnævnelsen:
“Det er med stor glæde og stolthed, at vi støtter dette fantastiske og storslåede projekt. Det er vores historie, der binder os sammen, og derfor er vi glade for at kunne støtte op om UNESCO-verdenskulturarv. Det bliver en fornøjelse at følge processen og ikke mindst se og opleve resultatet,” siger en begejstret Svend-Aage Dreist Hansen, Partner og advokat i DreistStorgaard Advokater A/S.
Vartegn for Køge vil trække turister til
Al erfaring viser at antallet af turister fra ind- og udland stiger massivt, når stederne ryger på listen.
Det er Svend-Aage Dreist Hansens mission at Køge og Sjælland kommer yderligere på landkortet, for udover hans position i DreistStorgaard, er han også medlem af Sjællands Udviklingsalliance, som arbejder for at gøre det mere attraktivt at leve, bo og drive virksomhed på Sjælland.
“Udover at give et unikt indblik i dansk kulturarv, så er jeg sikker på at oplevelsescentret bliver et stærkt vartegn, der sætter Køge og omegn yderligere på landkortet. Jeg er overbevist om, at det vil kunne tiltrække besøgende fra hele landet til stor gavn for ikke kun Køge, men også resten af Sjælland”, afslutter Svend-Aage Deist Hansen.
Optagelser på listen i Danmark, Grønland og Færøerne
Indtil i dag, hvor listen er blevet udvidet, har der været i alt 10 steder i Danmark, Grønland og Færøerne på Unescos verdensarvsliste:
- Aasivissut – Nipisat, Inuit jagtlandskab mellem is og hav, Grønland (optaget 2018).
- Kujataa, Nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, Grønland (optaget 2017).
- Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (optaget 2015).
- Christiansfeld, Kolding Kommune (optaget 2015).
- Vadehavet, den danske del (optaget 2014).
- Stevns Klint, Stevns Kommune (optaget 2014).
- Ilulissat Isfjord, Grønland (optaget 2004).
- Kronborg, Helsingør Kommune (optaget 2000).
- Roskilde Domkirke, Roskilde Kommune (optaget 1995).
- Jelling-monumenterne, Vejle Kommune (optaget 1994).
Kilde: Kulturministeriet.