Samarbejdspartnere

Strategiske partnerskaber – når 2 + 2 = 5

Vi tror på, at der fremadrettet i høj grad vil være en udskillelse af de advokatvirksomheder, som har fokus på udvikling, disruption, digitalisering og forretningsudvikling.

Vi forsøger derfor med alle vores strategiske samarbejdspartnere, at have en finger på pulsen i forhold til innovative tiltag og alternative forretningsmuligheder, som vi ikke er i tvivl om også vil præge markedet for juridiske ydelser i årene fremover.

Vores målsætning med vores strategiske samarbejder er, at vi altid er på forkant med udviklingen, og derfor kan tilbyde vores kunder de mest optimale og profitable juridiske løsninger, naturligvis leveret med høj service og på et solidt juridisk fundament.

Se samarbejdspartnere herunder:

Familietestamente.dk
Familie Testamente ApS blev grundlagt i 2016 af jurastuderende og mor til to, Emma Novak Christensen. Da Emma Novak Christensen og hendes kæreste blev forældre, ønskede de et testamente, men processen viste sig uoverskuelig og dyr. Derfor udviklede Emma forretningskonceptet for en onlineportal, hvor kunderne nemt og inden for 24 timer kan oprette et skræddersyet testamente – til en konkurrencedygtig pris.
I januar 2019 købte kapitalejerne bag DreistStorgaard Advokater A/S kapitalandelene i Familie Testamente ApS som led i kontorets strategi om styrkelse af markedet for digitalisering af juridiske ydelser. Familie Testamente ApS er derfor en selvstændig juridisk rådgivningsvirksomhed underlagt tilsyn af Forbrugerombudsmanden, og er ikke en advokatvirksomhed.
Cvr. 37930725
https://familietestamente.dk

Equity
En komplet fakturaopfølgning og inkassoløsning. Equity blev etableret i 1994. Målet for Equity er at automatisere rykkerprocessen, få flest mulige fakturaer betalt – til tiden og uden inkasso samt reducere antal kreditdage.
Equity tilbyder derfor højteknologiske integrerede IT løsninger med kreditorer/klienters økonomi systemer. Systemet screener daglige forfaldne fakturaer og indbetalinger og forestår automatisk rykkerprocedure og siden inkasso.
Equity er ejet af kapitalejerne bag DreistStorgaard.
Cvr. 34350493
https://equitycredit.dk/ 

Contractbook
Contractbook er et effektivt og onlinebaseret fundament for kontrakthåndtering, både hvad angår udformning, underskrivning og opbevarelse af juridiske dokumenter. DreistStorgaard Advokater rådgiver og sparrer med Contractbook angående udviklingen af platformen Suits. DreistStorgaard Advokater ser et betydeligt potentiale i digitale platforme for kontraktdeling og håndtering og samarbejdet med Contractbook understøtter DreistStorgaards Advokaters fokus på innovative digitale tiltag.
Cvr. 36890649
https://contractbook.co/da/start

Complycloud ApS
ComplyCloud gør komplekse juridiske dokumenter og proceskrav tilgængelige via enkle online processer, som også ikke-jurister kan anvende. DreistStorgaard Advokater og ComplyCloud samarbejder om servicering af ComplyClouds kunder i persondataretlige sager.
Cvr. 35813764
https://complycloud.com