Få Hjælp her
Få uforpligtende rådgivning om din situation og hvilke muligheder du har.
Ring til os på (8-16)
+45 5663 4466eller skriv til os (hele døgnet).
Det er helt uforpligtende.
Vi vil gerne være med til at skabe vækst i det område, vi lever i og er en del af. Derfor lægger vi stor vægt på at være i tæt dialog og i samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. Det giver liv – til gavn for dig og os alle sammen.
Udover vores sponsorater bruger vi meget tid og energi på at udvikle en række foreninger bl.a. igennem vores bestyrelsesposter, hvor flere af vores medarbejdere er involverede for at udvikle og optimere. Eksempelvis har Svend-Aage Dreist Hansen og Søren Storgaard i mange år været blandt drivkræfterne bag fodboldklubben HB Køge og er fortsat en stor støtte og sponsor for klubben.
På samme måde har vi igennem årene hjulpet rigtig mange iværksættere på vej.
Lokale virksomheder som Kähler og Castus, der har vokset sig store, er gode eksempler herpå. Vi kender udfordringerne og har et betydeligt erhvervsnetværk på hele Sjælland samt værktøjerne til at hjælpe virksomhederne videre, så de skaber mere vækst.
Vi er en aktiv del af vores nærområde, og vi er glade for at se resultater, der er til glæde for mange. Indvielsen af Næstved Arena var eksempelvis en stor oplevelse for os, der har haft fornøjelsen af at være samarbejdspartner til Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S, som opførte arenaen.
Et andet projekt, som rigtig mange får glæde af, er Køge Festuge. Vi var med fra start, da Køge Festuge – Danmarks største gratis festuge – blev til i 2005 og vi er stadig med.
I 2021 har vi indgået samarbejde med Legeheltene . Vi ser Legeheltenes arbejde som et virkeligt meningsfyldt arbejde og det er grunden til, at vi gerne vil støtte op omkring Legeheltenes arbejde på hospitalerne, da det giver os mulighed for at gøre en forskel og give lidt tilbage til børn og unge, som gennemgår længere sygdomsforløb og som er afskåret fra deres normale hverdag.
Se eksempler på sponsorater nedenfor.