Ulovligt download og deling af film

16-01-2020 – Har du også modtaget brev med krav om betaling for ulovligt download og fildeling af film – vel at mærke film, som du intet kender til? Og er sagen nu måske endt med en stævning og retssag, fordi du ikke er enig i påstand og krav?

Der verserer pt en del retssager om netop denne problemstilling. Sagerne ligner hinanden til forveksling og vedrører krav om betaling for ulovligt download og deling af film.

En stor del af sagerne er endt i forlig med betaling af et mindre beløb end det krævede. Den øvrige del er endt som retssager, som der verserer et stort antal af rundt omkring i de danske byretter.

Et af problemerne for de sagsøgte i retssagerne er, at sagerne bliver behandlet efter reglerne om småsagsproces, fordi sagens genstand er under kr. 50.000. Det betyder, at der er kun begrænset dækning af advokatudgifter og dette til trods for, at sagerne vedrører et juridisk kompliceret retsområde.  

Dette har gjort det svært for de mange sagsøgte at få tilstrækkelig hjælp til sagerne, og mange af de sagsøgte er i gået i retten som selvmødere.

Vi bistår klienter med nogle af de nævnte retssager, og såfremt du er involveret i en tilsvarende sag og har brug for en advokat, der både har kendskab til ophavsret og sagskomplekset, er du velkommen til at ringe eller skrive til advokat Lisa Webster på 53 71 05 66 eller mail liwe@dreiststorgaard.dk.