Orientering til medarbejdere om den nye ferielov

Som det er mange bekendt, er den nye ferielov trådt i kraft den 1. september 2020, og medarbejdere skal nu i gang med at optjene og afholde ferie samtidig.

Grundtanken med det nye ferieår og den nye ferieafholdelseperiode er, at fastholde medarbejdernes typiske feriemønstre og sikre overgang til samtidighedsferie.

Hver måned optjener medarbejdere 2,08 feriedage, som allerede kan afholdes måneden efter. Ansættes medarbejderen pr. 1. september og vil holde vinterferie i februar, vil medarbejderen derfor have optjent 10 feriedage, hvoraf 5 feriedage fx kan bruges til vinterferie og 5 feriedage kan gemmes til sommerferien, hvor medarbejderen så vil have 15 feriedage til rådighed. Herefter har medarbejderen 5 feriedage tilbage i september, som medarbejderen fx kan bruge til ferie i efteråret.


Har du som virksomhedsejer informeret dine medarbejdere omkring den nye ferielov, og hvad den betyder for medarbejderne i jeres virksomhed? Der er flere forhold i den nye ferielov, som er væsentlige, og som du som arbejdsgiver med fordel kan oplyse om til dine medarbejdere. Det er blandt andet forhold som forskud på ferie, feriefridage, overførsel af ferie, ferietillæg og hvornår ferietillægget fremadrettet bliver udbetalt.


Vi anbefaler, at virksomheden orienterer medarbejderne om de nye regler. Vi hjælper gerne med udarbejdelse af ny feriepolitik og informationsbrev til medarbejdere.