Nyudklækket advokat hos DreistStorgaard Advokater

I dag er en festdag hos DreistStorgaard Advokater, da Dennis Brixen Brandt efter tre år som advokatfuldmægtig kan tilføje advokat på CV’et.  

Dennis startede hos DreistStorgaard Advokater d. 1. oktober 2018 og har gennem de sidste tre år siddet med almindelig erhvervsrådgivning,  kredit- og leasingaftaler, entreprisesager, lejeret (både privat og erhverv), ad hoc insolvens (konkurskarantæner, omstødelsessager etc.) og ellers retssager og tvistesager mere generelt.

”Det er kulminationen på samlet set 8 års uddannelse. Som fuldmægtig er man ”under vingerne” hos sin principal, mens man efter bestallingen får lov til at rådgive og føre sagerne på helt egen hånd. Det er fantastisk at være blevet færdig, og jeg ser frem til at kunne fortsætte hos DreistStorgaard”, fortæller en glad Dennis Brixen Brandt.

Dennis fortsætter hos DreistStorgaard Advokater med sager inden for inkasso, lejeret, insolvens samt retssager og tvistesager.

Stort tillykke med beskikkelsen som advokat!