Ny lov om udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19.

22.04.2020. Formålet med loven er i højere grad at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver i Danmark.

Hvilken ferien kan udskydes?

Loven giver mulighed for, at ferie, som skal afholdes i 2019/2020 eller det korte ferieår, som vi om ganske kort tid træder ind i, og som ligger i perioden 1. maj 2020 til den 31. august 2020, kan udskydes. Ferien vil i givet fald blive udskudt til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Udskydelsen omfatter både ferie, som er fastlagt, og ferie, der ikke er fastlagt.

I hvilke situationer kan ferie så udskydes?

En udskydelse af ferie kan ske, hvis det som følge af COVID-19 er nødvendigt og begrundet i væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn.

Hvis den enkelte virksomhed er hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde, eller hvis virksomheden er under helt ekstraordinært arbejdspres som følge af COVID-19, kan virksomhed udskyde medarbejderes ferie.

Loven gælder både for offentlige og private virksomheder og er ikke begrænset til bestemte brancher, men der er dog visse brancher, som loven er mere aktuel for end andre.

Hvem beslutter, at ferie skal udskydes?

Udskydelse af ferie vil først og fremmest skulle ske efter aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men kan også ske efter pålæg fra arbejdsgiveren.

Virksomheder skal dog være opmærksom på, at i det omfang at medarbejderen måtte lide et økonomisk tab som følge af udskydelsen af ferien, så skal virksomheden erstatte dette tab.

Hvis du vil vide mere om udskydelse af ferie eller andre ansættelsesretlige forhold, så kontakt advokat Lisa Webster på enten telefon 53 71 05 66 eller liwe@dreiststorgaard.dk.

Travel planning concept on map